Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger. (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser, krav om instrukser, sprogkrav til sundhedspersoner, forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger, dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker m.v.).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og her står Socialdemokratiets ordfører klar. Velkommen til hr. Rasmus Horn Langhoff.

Tillid er en helt afgørende værdi i vores velfærdssamfund, og det gælder ikke mindst i vores sundhedsvæsen – tillid til, at vi kan få en god behandling, hvis vi bliver syge, tillid til, at patientsikkerheden er i top, og tillid til, at der føres kontrol med, at tingene foregår efter reglerne. Men det gælder også, at der skal være tillid til, at læger og andre sundhedspersoner kan udføre deres arbejde, og at den kontrol, der nødvendigvis må være, sker på en hensigtsmæssig måde og sikrer, at vi lærer af de fejl, der måtte være begået. Vi ønsker ikke et sundhedssystem, hvor al tiden bruges på at dokumentere, at man ikke begår fejl, og hvor ingen tager ansvar af frygt for at blive straffet. Det gavner heller ikke patienterne.

Det er ingen hemmelighed, at der har været et anspændt forhold mellem læger og Styrelsen for Patientsikkerhed de seneste år – ikke mindst efter Svendborgsagen, hvor læger delte budskabet om, at »det kunne have været mig«. Der har været et ønske om, at politianmeldelser erstattes med konstruktivt samarbejde, og et ønske om at lære af fejl. Derfor har regeringen nu fremlagt en lovpakke med en række konkrete tiltag – det er en genfremsættelse af forslag, som blev præsenteret helt tilbage i 2018 – der skal sikre mere tillid og bedre samarbejde og samtidig styrke retssikkerheden for læger, samtidig med at vi opbygger ny viden i hele sundhedsvæsenet. Bl.a. oprettes et ankenævn for tilsynsafgørelser, så læger kan anke meget indgribende afgørelser; det kan f.eks. være afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation, indskrænkning af, hvad læger må arbejde med, arbejdsforbud eller suspension. Dermed styrkes retsstillingen for sundhedspersoner, og det mener jeg er i alles interesse.

Et andet forslag handler om at oprette et rådgivende udvalg for tilsyn, som skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder og fremgangsmåder i forhold til lægerne. Rådet skal bl.a. bestå af repræsentanter for patientforeninger og faglige organisationer på sundhedsområdet.

Jeg er også glad for at læse i høringssvarene, at de sundhedsfaglige organisationer generelt tager positivt imod lovforslaget her.

Tillid er også vigtigt andre steder i sundhedsvæsenet, f.eks. tillid til, at man møder en læge, som kan tale et forståeligt dansk. I dag er der desværre patienter, som har en dårlig oplevelse med læger, som de ikke kan kommunikere ordentligt med. Det skal vi naturligvis rette op på. Derfor slår vi også fast nu her, at det er et ansvar, som arbejdsgiveren har, at sikre sig, at lægen taler et ordentligt og forståeligt dansk, når vedkommende ansættes på eksempelvis et sygehus, ligesom arbejdsgiveren også skal sikre, at en række andre kompetencer er i orden, når man ansætter personale, uanset hvor i verden man måtte komme fra. Og det er for mig at se helt naturligt og fornuftigt.

Alt i alt er det en række gode tiltag, som Socialdemokratiet kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Jo! Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg beklager, at jeg trykkede mig ind så sent. Men det var, fordi ordføreren lige til sidst nævnte det her med sprogkrav. Og derfor vil jeg bare høre ordføreren efter, om ordføreren ikke er enig i, hvad nogle af høringsparterne også giver udtryk for, nemlig at det ville være naturligt at stille de samme sprogkrav til læger, der kommer fra EU-lande, som dem, vi stiller til læger uden for EU-lande. Og jeg tænker sådan set både på det sproglige, men også på kvalifikationskrav.

Ordføreren.

Det er en diskussion, vi har haft en række gange nu her, både fordi der er nogle regler, som vi skal leve op til på EU-niveau, og fordi der er nogle krav i sundhedssystemet. Og det vigtigste må nu engang være, at alle læger, særlig læger, som har et ansvar for at kommunikere med patienter, kan gøre sig forståelige; at patienter kan forstå, hvad lægen siger, uanset hvor i verden lægen kommer fra – om det er fra Danmark, et EU-land eller uden for EU.

Så det må være det afgørende, og jeg synes, det er godt, det bliver slået fast her, at det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for at sørge for, at læge og patient kan kommunikere sammen på et forståeligt niveau. Det synes jeg er fint bliver slået fast en gang for alle.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er jeg helt enig i, og derfor kommer vi også til at støtte lovforslaget her. Men altså, ud over det arbejdsgiveransvar, der ligger i forhold til det, ligger der vel også en national forpligtelse til at sikre, at de læger, der kommer ind, har tilstrækkelige kvalifikationer, også i forhold til sprog. For ellers risikerer vi netop det, at der kan være steder, hvor man er særlig presset. Og så kan det være, at der opstår en udkantsproblematik, hvor man bare for at få en læge kan komme til at slække på kvalifikationen, altså i forhold til sprogkrav. Er ordføreren ikke enig i, at der kan være den problematik i forhold til det?

Ordføreren.

Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at der ikke er nogen steder i landet – heller ikke dér, hvor man er allermest desperat for at få læger – hvor der kan opstå situationer, hvor en patient ikke kan kommunikere med sin læge. En læge kan have forskellige opgaver. Der er nogle steder, hvor man har meget kontakt med patienter, og så kan der være nogle steder, hvor man måske nærmest ingen kontakt har med patienter. Og der må det være op til arbejdsgiveren at sikre, at man kan udføre sit arbejde, altså at man både har de faglige kvalifikationer, der skal til, men også at man til hver en tid kan gøre sig forståelig over for både kolleger og patienter.

Mange tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere spørgsmål til den ordfører. Og hermed velkommen til Venstres ordfører, hr. Martin Geertsen.

Mange tak. Vi behandler jo i sagens natur kun vigtige sager i det her høje Ting – ja. Men det foreliggende lovforslag er ikke bare vigtigt, det er faktisk vanvittig vigtigt.

Hovedessensen i lovforslaget er nemlig en udløber af den tillidspakke, som blev lanceret allerede under den tidligere regering og sundhedsminister. Og formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for sundhedspersoner og genopbygge tilliden mellem sundhedspersonale og tilsynsmyndigheder. Baggrunden for lovforslaget er faktisk den meget triste, at ansatte i det danske sundhedsvæsen i 2017 og 2018 oplevede, at deres retssikkerhed var udfordret. Og hvis man skal være endnu mere konkret, så faldt der i 2018 dom i det, der var og er kendt som Svendborgsagen. Her blev en yngre læge, som i landsretten var blevet kendt skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i behandling af en patient, senere frifundet i Højesteret. Og sagen fik på daværende tidspunkt den danske lægestand til, om jeg så må sige, at trække de retoriske sabler.

Protesterne mod lægers manglende retssikkerhed var markant, kritikken haglede ned over Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsmetoder. For lægerne var det uforståeligt, at en enkelt medarbejder skulle stå til ansvar for noget, som i virkeligheden i praksis burde have ligget hos ledelsen. Og hovedformålet med dette lovforslag er altså som sagt at rette op på retssikkerheden for sundhedspersonalet i det danske sundhedsvæsen.

Helt konkret bliver der med denne lov etableret et ankenævn for tilsynsafgørelser, hvor man som sundhedsperson kan anke en afgørelse, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed på forskellig vis frakender sundhedspersonen mulighed for at udøve sit hverv. Et rådgivende udvalg for tilsyn etableres som organet, der skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed i dens metoder og fremgangsmåder, og der tages også initiativ til en stadfæstelse af et fagligt forum for patientsikkerhed, som bliver sådan en slags læringsrum.

Endelig slås det også med det her lovforslag fast, at det altså er driftsherren ude i de enkelte organisationer, der skal sørge for, at der er de nødvendige, faglige instrukser i forhold til kliniske procedurer ude på, ja, de enkelte behandlingssteder.

De kraftige protester fra lægerne og andre sundhedspersoner i det danske sundhedsvæsen gjorde og gør naturligvis et kæmpemæssigt indtryk, og det har det også gjort i mit eget parti. Helt overordnet er det vores opfattelse, at arbejdsvilkår jo forringes betydeligt med dårligere behandlingsresultater til følge, hvis der hersker usikkerhed, og hvis der hersker tvivl blandt medarbejderne, fordi de frygter at blive retsforfulgt for noget, som i virkeligheden burde være en hel organisations ansvar.

Ud over de retssikkerhedsmæssige initiativer indeholder lovforslaget også en række andre forhold. Bl.a. fastslås det – og det var den forrige ordfører også inde på – at det er regionerne, kommunerne og privathospitalernes ansvar at sørge for, at de personer, man har ansat, har de nødvendige sprogkompetencer. Og søreme så, om der – sådan som jeg i hvert fald selv læser det – også lægges op til lidt afbureaukratisering i den forstand, at det foreslås at forenkle den såkaldte anmeldelsesordning for virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.

Alt i alt er det et rigtig, rigtig godt lovforslag, som Venstre kan tilslutte sig.

Mange tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Det er fru Liselott Blixt. Velkommen.

Mange tak. Det er et komplekst lovforslag, hvor der er rigtig mange punkter, og jeg vil ikke remse alle syv punkter op.

Det, jeg gerne vil tale om, er, at det er rigtig vigtigt for Dansk Folkeparti, at når man er patient i det danske sundhedsvæsen, så bliver man behandlet af kompetente læger, der gør alt, hvad de kan, med den faglighed, de nu engang har, for at hjælpe patienten. Samtidig skal vi selvfølgelig også sikre, at de læger, som vi har, bliver beskyttet mod at blive beskyldt for ting som grov forsømmelse, som der måske har været andre årsager til.

Der har jo netop været, som de forrige talere har nævnt, en sag, der faktisk startede i 2013 i Svendborg, hvor en læge på grund af travlhed giver en mundtlig besked til en sygeplejerske, som så ikke bliver skrevet ned i journalen. Det er ting, som sker, men helst ikke må ske, og som måske også har alt for store konsekvenser for den enkelte. Det her har været en sag, vi har arbejdet med i rigtig mange år i Sundhedsudvalget under de forskellige sundhedsministre, så det er en sag, som er hoppet mellem mange ministre, vil jeg sige.

Vi har selvfølgelig, da sagen kom op i 2017, hvor der blev dømt i sagen – det vil sige, at den har været gennem flere forskellige retsinstanser og endte heldigvis med en frifindelse – diskuteret, hvor stram en praksis der var på området. Vi var enige om, at det, man kaldte strammerpakken, som trådte i kraft i 2017, måske havde strammet lige lovlig meget. Vi var alle sammen enige om, at når der er en læge, der opererer på et beskidt køkkenbord, udsætter børn og voksne for fare, så skal der slås hårdt ned. Men vi skal heller ikke have en lovgivning, der gør, at læger ikke tør gå på arbejde, at læger ikke tør tage den risiko, der måske lige er det, der skal til for at redde den enkelte patient.

Vi har faktisk læger, der har gjort noget ud over det sædvanlige. Da vi havde en ulykke med en båd nede ved Faxe, var der faktisk nogle, der sagde: Vi prøver at fryse ned. Hvad de gjorde, vil jeg ikke komme ind på, men det var ikke noget, der stod nogen steder. Det skal vi også have nogle læger der tør gøre, uden at de er bange for at blive anklaget. Og selvfølgelig skal vi så også have et ankenævn, som de kan komme til, så man kan få kigget på deres sag. For hvis de bliver anklaget for grov forsømmelse, bliver de jo fritaget fra arbejde, og der kan gå rigtig lang tid, og de har også svært ved at fortælle, hvad grunden er til, at de ikke kan komme på arbejde, og hvorfor: Hvad var årsagen?

Derfor er jeg rigtig glad for, at man er kommet så langt og har sagt, at nu skal vi have et ankenævn. Jeg kunne så godt tænke mig, at der var nogle sager, der fik en hastig proces, som også nogle høringssvar siger. De siger, at 1 måned kunne være godt – specielt når man tænker på læger, som vi står og mangler rundtomkring. Men selvfølgelig skal det samtidig også være sikkert.

Der er rigtig mange tiltag i det her, der ligesom går ud på, at vi skal være bedre til at lære af vores fejl. Derfor støtter vi også det her med, at man kan indrapportere utilsigtede hændelser og samtidig gøre, at andre ikke kan gå ind og se, hvilken person det er, sådan at sagen ikke kan føres tilbage til den enkelte person. For så ender det med, at der ikke er nogen, der indberetter en utilsigtet hændelse.

Det sidste, som jeg lige vil nå at bemærke, er selvfølgelig det her med sprogkravet. Det her siger jo ikke så meget om lovgivningen, som vi måske kunne ønske os i Dansk Folkeparti, men det siger i hvert fald, hvem der har hovedansvaret. Det er slået fast med det her lovforslag, og så må vi jo arbejde videre. Jeg kigger ned på Enhedslisten, for vi lavede et forslag sammen om, at uanset hvor man kommer fra som læge, så skal man kunne kommunikere med patienterne, både forstå, hvad der bliver sagt, og den modsatte vej, og det er ikke tilfældet i dag. Så der er altså nogle, vi skal tage fat i ørerne på. Nu har vi i hvert fald et lovforslag, der siger, hvem der har ansvaret, og på den måde vil vi også bedre kunne stille krav i forhold til det, som vi ønsker.

Men alt i alt er det et forslag, som vi kan stemme ja til.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre. Det er hr. Stinus Lindgreen. Velkommen.

Tak for det. Vi husker jo nok alle sammen Svendborgsagen, hvor en patient med sukkersyge blev indlagt. En mundtlig ordination om en blodsukkermåling blev glemt, og det ledte til en kæde af uheldige og dybt tragiske fejl, der desværre mundede ud i, at patienten døde, fordi ingen var opmærksomme på sukkersygen.

Det er jo den slags ulykkelige episoder, som vi skal lære af, så de ikke gentager sig. Hvordan sikrer vi, at vigtige informationer ikke går tabt på denne måde? Hvordan sørger vi for, at arbejdsgangene ikke er så pressede, at vitale informationer kun overleveres mundtligt? I den bedste af alle verdener havde vi lært af denne tragiske sag. I stedet gik det som bekendt anderledes. Den unge læge blev tiltalt for overtrædelse af autorisationslovens § 75 for forsømmelse og skødesløshed i sin behandling af patienten. Lægen kom igennem både byret og landsret, inden lægen blevet frikendt i Højesteret i marts 2018.

Det er ingen hemmelighed, som andre ordførere også har været inde på, at sagen her var med til at udfordre forholdet imellem Lægeforeningen og Styrelsen for Patientsikkerhed. For »det kunne have været mig«, som tusindvis af læger meldte ud som følge af sagen. Den fejl, der fik så tragisk et udfald, er nemlig udbredt praksis i et sundhedsvæsen, hvor der ikke er tid nok. Flere læger har udtalt, at mundtlige ordinationer er helt almindelige, fordi man ellers som læge skal bruge tid på journalføring frem for behandling, og det vil heller ikke være til gavn for patienten.

Men ansvaret ender naturligvis herinde på Christiansborg, hvor vi vedtog strammerloven – og med god grund, for der er jo desværre eksempler på sundhedspersoner, der ikke bør have patientkontakt. De skal stoppes, og naturligvis skal fejlbehandling og forsømmelse have konsekvenser, det er klart. Men hvis der er – og det er der – andre utilsigtede konsekvenser af loven, skal det selvfølgelig rettes til. Her kom så tillidspakken som et svar på den kritik, der blev rejst i kølvandet på netop Svendborgsagen, og tak for det. For vi skal have fokus på læring i stedet for straf. For det vigtigste er jo at sikre sig, at fejlene ikke gentager sig. Deri ligger den reelle værdi for patienterne. Det er noget, som vi i Radikale Venstre har talt varmt for i lang tid.

Jeg vil også benytte lejligheden til at erindre om, at der stadig mangler den lovede evaluering af strammerpakken, som jeg håber snart bliver sat i gang.

I lovforslaget er der oprettelsen af et ankenævn for særlig indgribende tilsynsafgørelser, og det er en meget vigtig del af løsningen. Jeg deler de meget positive kommentarer, man kan læse i høringssvarene. Det er vigtigt, at vi beskytter sundhedspersoners retssikkerhed, samtidig med at myndighederne naturligvis skal kunne følge op på forhold, der kan være til fare for patientsikkerheden. Det er alt i alt en god løsning, der er fundet her, med et ankenævn, der kan efterprøve de meget indgribende afgørelser. Men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer – eksempelvis om ankenævnet ikke skal afspejle sundhedspersonens profession med det relevante speciale, hvis sagen vedrører en læge. Man kan også se på, om typen af afgørelser, der kan prøves i ankenævnet, skal udvides med tiden. Det kunne jo være elementer, der kan indgå i en kommende evaluering af loven.

Ud over dette primære element indeholder lovforslaget også et andet meget vigtigt element fra tillidspakken, nemlig et forslag om at indføre en pligt for behandlingssteder til at sikre, at der udarbejdes faglige instrukser i form af ledelsesmæssige forskrifter for, hvordan sundhedspersonalet rent fagligt skal forholde sig til de opgaver, der håndteres på behandlingsstedet. Det er et andet meget vigtigt element i at styrke sundhedspersoners retssikkerhed.

Herudover er der et par mindre, men stadig vigtige justeringer i lovforslaget, som andre ordførere har været inde på. Det gøres klart, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at ansatte læger har de nødvendige sproglige kompetencer på lige fod med andre relevante kompetencer, og det er jo fornuftigt. Dernæst forenkles reglerne for virksomhedsansvarlige læger og tandlæger, så de meget nemmere, men stadig fuldt forsvarligt kan leve op til deres forpligtelser. Det er også fornuftigt.

Endelig sikrer man sig, at en gruppe af autoriserede optikere, der har videreuddannet sig til kontaktlinseoptikere, kan få deres autorisation, selv om de af forskellige årsager ikke har ansøgt inden for den givne tidsfrist. Det er jo til gavn for både patient og behandler. Sådan kan man blive så klog af at læse et lovforslag igennem.

Så alt i alt er det et rigtig godt lovforslag med mange gode elementer, som vi i Radikale Venstre kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Velkommen.

Tak for det. »Det kunne have været mig.« Sådan lød det fra sundhedspersonale i hele landet, da en læge på Svendborg Sygehus blev kendt skyldig i forsømmelse og skødesløshed af Styrelsen for Patientsikkerhed – og vel at mærke uden mulighed for at anke afgørelsen.

Det er jo i virkeligheden essensen i det her lovforslag, at muligheden for også at kunne påklage en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed er en vigtig retssikkerhed i forhold til retfærdighed for personalet. For der vil ske fejl, der vil også ske fejl i fremtiden, og det skal vi tilgodese i forhold til patienter, men vi skal også sørge for den nødvendige retssikkerhed for det personale, som jo ikke går på arbejde for at skade patienter, men som altid går på arbejde for at gøre deres allerbedste.

Sagen havde dengang i den grad potentiale til, at sundhedspersonale i fremtiden skulle bruge uanede ressourcer på at dække egen ryg ind med minutiøs dokumentation af det, som i hverdagen hører under det daglige samarbejde, og det var bekymrende. Men sagen var set med mine øjne også en bombe under det tværfaglige samarbejde, og ikke mindst kunne sagen også få som konsekvens, at personalet mistede tilliden til registreringer af utilsigtede hændelser, som er et redskab til at gøre alle ansatte skarpe på vigtigheden af rutiner og behandlingsmetoder.

Jeg er derfor især glad for, at lovforslaget netop giver mulighed for, at autoriseret sundhedspersonale i fremtiden kan anke visse administrative tilsynssanktioner til et ankenævn. Jeg er også glad for initiativerne, som skal forbedre samarbejdet og læringen mellem tilsyn og ansatte, og jeg tror sådan set, at de allerede i dag mærker i praksis, at det giver god mening, når det er sådan, at der er skabt bedre plads for dialog. Det gælder også præciseringen af regionernes og kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre instrukser, definere kompetencer og sprogkrav m.v.

Derfor bakker SF også op om det samlede forslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Velkommen til hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu har flere andre ordførere jo redegjort for historikken i forhold til det her. Det gælder både i forhold til strammerpakken og den efterfølgende tillidspakke, hele bevægelsen omkring »det kunne have været mig«, så det vil jeg ikke gå yderligere ind i, andet end at jeg selvfølgelig kan tilslutte mig, hvad også den radikale ordfører, hr. Stinus Lindgreen, nævnte om, at vi ser frem til at få evalueringen af strammerpakken, som vi jo efterhånden har efterspurgt flere gange.

Ellers er det jo i dag L 60, som netop handler om at give sundhedspersonale bedre ankemuligheder igennem et nyt ankenævn for tilsynsafgørelser og sikre sundhedspersonalet en bedre beskyttelse i sager om utilsigtede hændelser. Det forslag støtter vi i Enhedslisten, fordi det er med til at sikre retssikkerheden for sundhedspersonale, som Styrelsen for Patientsikkerhed træffer indgribende afgørelser over for. Naturligvis skal vi have et skarpt tilsyn med vores sundhedspersonale, så der ikke er nogen borgere, der udsættes for usikker behandling eller på anden måde bringes i fare. Det er afgørende for et trygt og sikkert sundhedssystem og et stærkt velfærdssamfund.

Men samtidig skal vi jo også sikre en ordentlig og retfærdig proces for vores sundhedspersonale, så de reelt kan få efterprøvet afgørelser, som er voldsomt indgribende i deres liv, og det er netop det, L 60 her adresserer med ankenævnet. Men der er nogle enkelte problemer i forhold til den konkrete model, som jeg lige vil nævne her, og som vi i Enhedslisten vil forfølge i udvalgsarbejdet. Vi mener på linje med bl.a. Lægeforeningen, at ankenævnet skal være skattebetalt og ikke, som der lægges op til, finansieret ved at afkræve den enkelte sundhedsprofessionelle, som ønsker at klage, et gebyr på 5.000 kr. Desuden er det vigtigt, som øvrige ordførere også har været inde på, at ankenævnet skal være hurtigtarbejdende, hvilket der jo også lægges op til. Men da karriereforløb i dag er hurtigere end tidligere, lyder 3 måneder altså til at være lige i overkanten, så vi vil i udvalgsbehandlingen forsøge at få forkortet sagsbehandlingstiden.

Vi mener selvfølgelig også, at nævnet bør basere deres afgørelser på faglige specialister inden for det område, som sagen omhandler, så vi sikrer en fagligt stærk afgørelse og høj legitimitet i systemet. Samtidig vil vi også gerne give ankenævnet mulighed for at genoptage sager, hvis der kommer afgørende, nye oplysninger på bordet. Det vil være nogle af de ting, vi vil forfølge i udvalgsarbejdet. I Enhedslisten støtter vi beskyttelsen af personer i rapporter om utilsigtede hændelser. Personer, som rapporterer utilsigtede hændelser, beskyttes, så vi sikrer, at det ikke har konsekvenser at rapportere om problemer i behandlingen, fejl eller lignende. Det er vigtigt for et trygt sundhedssystem. Men i Enhedslisten er vi også glade for, at det tydeliggøres, at personer, som fremgår af rapporterne om utilsigtede hændelser, skal nyde den samme beskyttelse.

Det er vigtigt, at vi sikrer kvalitetskontrol, klage- og rapporteringsmuligheder og høj grad af retssikkerhed på samme tid i vores sundhedssystem. Den balance kommer vi alt i alt tættere på med L 60, selv om der er elementer, som vi kan forbedre, og som bør adresseres.

Men Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det. Det er bestemt et godt lovforslag med mange positive elementer. Vi får styrket patientsikkerheden, lært af fejlene og styrket personalets retssikkerhed. Forslaget betyder opstramning på en lang række områder. Der skal være klare instrukser, så personalet ikke kommer ud i uhensigtsmæssige situationer; der stilles klare sprogkrav til sundhedspersonalet, og det er bestemt også nødvendigt; det bliver mere trygt at indberette uth'er, altså de der utilsigtede hændelser, og det er også af enormt stor værdi – ingen skal undlade at indberette noget, der er utilsigtet, for så kommer vi jo ikke videre, og så risikeres det, at man bliver ved med at begå de samme fejl igen og igen.

Man skal selvfølgelig også have mulighed for at anke vidtgående afgørelser om permanent eller midlertidig fratagelse af autorisation, og så skal sagerne selvfølgelig behandles hurtigt. Der er lagt op til, at det faktisk godt kan trække noget ud, men det må kunne klares hurtigere. Vi synes heller ikke, at ankesager skal være brugerbetalte; det må man kunne klare at dække fra statens side. Og vi støtter også muligheden for dispensation for de kontaktlinseoptikere, der ikke har nået at få en dispensation.

Samlet set støtter vi lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak. Jeg ved ikke, om det er, på grund af at det er fredag, eller om det bare er, fordi solen skinner derude, men jeg er både enig med regeringen – det er et godt lovforslag – og også enig med Enhedslisten, for jeg synes faktisk, det er nogle relevante og gode fokuspunkter, som man rejser, f.eks. omkring brugerbetaling, som vi også meget gerne vil kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen. Så jeg skynder mig at gå ned herfra, inden det løber helt af med mig på sådan en fredag!

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Velkommen til.

Tak for det. Vi har jo allerede hørt fra flere ordførere, hvordan arbejdet med at styrke sikkerhedskulturen i det danske sundhedsvæsen har stået på i nogle år oven på Svendborgsagen i 2013. Og der har man trukket i den ene retning med en strammerpakke og i den anden retning med en tillidspakke, og nu har vi måske med L 60 her ramt den rigtige balance, hvor der lægges op til en sikkerhedskultur i sundhedsvæsenet, hvor sundhedspersonalet kan anke, og hvor den første reaktion på sikkerhedsproblemer ikke er drakoniske sanktioner – det ved man også fra andre organisationer, der arbejder med sikkerhed, ikke er vejen frem.

Så det er et rigtig fornuftigt lovforslag, som vi støtter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Hermed er det blevet sundheds- og ældreministerens tur til at give lovforslaget et par ord med på vejen. Velkommen til ministeren.

Tak for det. Tak for bemærkningerne, og tak for den meget brede opbakning til det her lovforslag. Det er jo helt korrekt, at det har været et stykke tid undervejs, det er faktisk tredje version, vi behandler. Så det kunne være skønt, hvis vi kunne aftale, at nu skal vi også indføre det, for der er virkelig behov for det. Jeg vil også være ærlig og sige, at vi undervejs faktisk har skåret noget ud af lovforslaget, nemlig det lovforslag, vi behandlede lige før, og derfor er det måske ikke den store kunst at blive enige, altså når vi skærer det, vi er uenige om, ud. Men det er nok lidt mere sådan lovforslagsnørderi.

Til indholdet af det her, for det er det vigtige: Det er et vigtigt lovforslag, der både er vigtigt for sundhedspersoner, men også for patientsikkerheden. Jeg mener, det er et stort skridt, vi tager. At styrke sundhedspersoners retssikkerhed er der i den grad behov for, og det er der også for at styrke et lærende dansk sundhedsvæsen med høj patientsikkerhed – et lærende sundhedsvæsen. For ja, det er vigtigt at have handlekraftige tilsynsmyndigheder, der hurtigt og effektivt skrider ind over for sundhedspersoner og behandlingssteder, som kan være til fare for patientsikkerheden. Det er der ingen som helst der er uenige om, tror jeg. Jamen så er det også helt afgørende, at vi viser tillid og skaber trygge og gode rammer for de mange dygtige og kompetente sundhedspersoner, vi har i vores sundhedsvæsen, for det er jo de sundhedspersoner, som hver dag med deres store faglighed yder en kæmpe indsats overalt i sundhedsvæsenet, og som udgør fundamentet for, at der kan leveres sundhedsfaglig behandling af høj kvalitet til glæde for os alle sammen.

For at styrke den enkelte sundhedspersons retssikkerhed foreslås det her, at vi giver en mulighed for, at autoriserede sundhedspersoner kan anke visse særligt indgribende tilsynsafgørelser til det her nye ankenævn – det gælder navnlig afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation og indskrænkelse af virksomhedsområde. Og det her nye ankenævn, Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, skal behandle klager fra sundhedspersoner, hvor der er truffet tilsynsafgørelser af en vis indgribende karakter. Det er helt afgørende for sundhedspersoners retssikkerhed, at der nu gives den mulighed, da tilsynsafgørelserne kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte sundhedsperson, der risikerer at miste arbejdet eller få begrænset indtægtsgrundlaget.

Et andet afgørende formål med lovforslaget er at øge fokus på læring. Sundhedsvæsenet skal lære af sine fejl. Der begås fejl alle steder, selvfølgelig også i sundhedsvæsenet, og det vigtige er, at vi lærer af dem frem for kun at fokusere på at sanktionere den, der har begået fejlene, for det vil jo komme både sundhedspersoner og patienter til gavn, at vi lærer af fejlene og dermed forebygger dem. Vi foreslår derfor at etablere Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, der skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder og fremgangsmåde. Det Rådgivende Udvalg skal også komme med anbefalinger til styrelsens fremtidige tilsyn. Initiativet vil medvirke til, at Styrelsen for Patientsikkerhed i højere grad lærer af tilsynssager og tilsynsbesøg. Vi vil ligeledes lovfæste Fagligt Forum for Patientsikkerhed, som bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter.

Et tredje element i lovforslaget, der skal styrke læringsindsatsen, går ud på at øge beskyttelsen mod sanktioner ved rapporteringer af utilsigtede hændelser. I dag er det kun personer, som indrapporterer en utilsigtet hændelse, der beskyttes mod sanktioner som følge af rapporteringen. Vi foreslår, at beskyttelsen også skal gælde de sundhedspersoner, der indgår i rapporteringen.

Endelig foreslår vi at lovfæste et krav om, at alle driftsherrer skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder udarbejdes instrukser, som understøtter patientsikkerheden. Dette initiativ udspringer af anbefalingerne fra arbejdsgruppen om instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen, som den tidligere sundhedsminister jo nedsatte på tværs af partierne, og derfor tak og ros fra mig til min forgænger i den tidligere regering.

Det er regeringens holdning, at patienters mulighed for at forstå og kommunikere med de sundhedspersoner, som de møder i det danske sundhedsvæsen, er en grundlæggende forudsætning for at bevare et højt niveau af patientsikkerhed, og derfor er der også indeholdt her i lovforslaget, at sundhedspersoners sprogkompetencer sikres på linje med andre kompetencer i forbindelse med ansættelse af sundhedsfagligt personale. På den baggrund foreslår vi her at lovfæste arbejdsgiverens og driftsherrens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige kompetencer hos personalet.

Jeg håber, at lovforslaget vil få en god udvalgsbehandling, og jeg svarer naturligvis gerne på de spørgsmål, som udvalget måtte stille til mig undervejs. Tak.

Tak til ministeren. Og der er indtil videre et enkelt spørgsmål her i Folketingssalen, og det er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nogle gange kan udvalgsbehandlingen gå rigtig hurtigt – nu var Venstres ordfører, hr. Martin Geertsen, så venlig at gøre mig opmærksom på, at den kritik, jeg har rejst, i forhold til gebyret på de 5.000 kr., faktisk er en kritik, der allerede er blevet imødekommet i forhold til de høringssvar, der er kommet ind. Så der sparede vi da i hvert fald den tid i udvalgsarbejdet, og jeg vil selvfølgelig gerne lige over for Venstres ordfører kvittere for at have nævnt det for mig.

Så jeg vil bare gerne bede ministeren om at bekræfte, at gebyret på de 5.000 kr. er pillet ud af lovforslaget. Og nu har jeg været inde at se i høringsnotatet, at det også fremgår der, så det tror jeg rolig ministeren kan bekræfte. Det går jeg i hvert fald ud fra, og ellers kommer der et opfølgende spørgsmål.

Ministeren.

Men det kan bekræftes. Jeg hørte, at der var to-tre partier, som var inde på det her, og det er jo helt korrekt – og nu er det tredje gang, vi behandler lovforslaget, og der har været forskellige høringsrunder – at det var en del af det eksisterende lovforslag. Det er lykkedes os at få det pillet ud og finde en finansiering, hvor vi finansierer det fælles som samfund, og det er det mest fornuftige og det mest rigtige.

Derfor er det jo sådan set godt, at Folketinget har høringsperioder, hvor høringssvarene kommer ind og vi kan tilrette, og det er det, der er sket her. Så jeg er helt enig i, at det er klart det mest fornuftige at have den brugerbetaling ude, og det er det, der er sket.

Således siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.