Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Styrelsen for Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

En af de vigtige beslutninger, vi træffer i Folketinget, er, når vi tildeler statsborgerskab til en ny dansker. Vi inviterer folk med i vores fællesskab. Vi giver dem del i de rettigheder og pligter, der følger med. Det fremgår af grundloven, at det er Folketinget, som skal træffe denne beslutning, og derfor skal Folketinget og Folketingets Indfødsretsudvalg selvfølgelig også have et solidt fagligt grundlag at kunne træffe beslutninger ud fra.

Statsborgerskab kræver, at man lever op til en række krav, at man tilegner sig det danske sprog, at man består en indfødsretsprøve, hvor man viser, at man har kendskab til både dansk kultur og dansk historie – krav, der gør, at man kan være en aktiv og bidragende del af det danske samfund. Nogle kan så af forskellige årsager og hensyn få mulighed for dispensation for de her krav, f.eks. hvis de skulle lide af et alvorligt handicap, som gør det svært at leve op til kravene. Det er ret og rimeligt, men det er også ret og rimeligt, at vi stiller krav om, at der ligger en lægefaglig dokumentation til grund for en sådan dispensation.

Det handler jo helt grundlæggende om, at der er tillid til den proces, det er at give dansk statsborgerskab, også af hensyn til dem, der spiller efter reglerne og gør sig umage for at leve op til kravene, eller dem, som lider af et handicap og netop har brug for dispensationen. Det er baggrunden for, at regeringen nu fremsætter et forslag om at indføre en mulighed for second opinion – og nu taler vi for det meste dansk her i Folketinget: så altså en ny vurdering af de lægeerklæringer, der ligger til grund for behandlingen af ansøgningen om statsborgerskab. Derfor lægges der op til, at Indfødsretsudvalget skal kunne bede Styrelsen for Patientklager foretage en vurdering af en lægeerklæring. Styrelsen for Patientklager får selvfølgelig mulighed for at indkræve de nødvendige oplysninger og skal derefter give sin vurdering af, om man er enig eller uenig i lægens vurderinger og konklusioner i lægeerklæringen.

Med det her lovforslag synes jeg, vi har fundet en rigtig fornuftig og rimelig model, som på den ene side sikrer, at vi i Folketinget kan få ansøgningerne tilstrækkelig belyst, men på den anden side samtidig fortsat sikrer, at dem, der har krav på at få dispensation, rent faktisk også får en dispensation, og det sikrer tillid til hele processen. Så det bakker Socialdemokratiet naturligvis op om.

Mange tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre. Det er hr. Martin Geertsen.

Mange tak for det. Mangelfulde eller måske endda forkerte lægeerklæringer må selvsagt aldrig blive en genvej til dansk statsborgerskab, og med det foreliggende lovforslag styrkes muligheden for kontrollen af lægeerklæringer i forbindelse med tildeling af statsborgerskab i dispensationssager.

Nu sagde den forrige ordfører, at det var et forslag, som den her regering nu fremsatte, og det er jo principielt også korrekt, men jeg skal dog sige, at lovforslaget er en del af den aftale om indfødsret, som den tidligere venstreledede regering indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og lad mig bare slå fast, at kravet om danskprøve og andre krav til dem, der ønsker dansk statsborgerskab, selvfølgelig fortsat skal være gældende, men der kan og der skal fortsat være mulighed for dispensation, hvis man har en lægeerklæring, der dokumenterer, at man er alvorligt syg. Men Folketingets Indfødsretsudvalg skal også kunne trække på bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som med deres sundhedsfaglige kompetence kan undersøge lægeerklæringer, hvis medlemmerne af Indfødsretsudvalget af den ene eller anden årsag er kommet i tvivl.

Jeg vil gerne gøre den forrige ordførers ord til mine. Jeg synes, det her lovforslag er et udtryk for ret og rimelighed, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre om noget i forhold til det der udtryk om, at det her er ret og rimeligt. Altså, jeg kunne bare godt tænke mig at høre, på hvilken baggrund ordføreren tænker at der kan være grund til at så tvivl om en lægeerklæring, der ligger til grund for en ansøgning i Indfødsretsudvalget. For det er jo sådan, at hvis der er en ansøger, vil man få en speciallægeerklæring, og den vil indgå i behandlingen. Hvis det er en læge, om hvem man kan så tvivl om vedkommendes omhu og uhildethed, vil der jo ligge en sag ved Styrelsen for Patientsikkerhed. I det omfang, der ikke gør det, på hvilken baggrund skulle man så begynde at så tvivl om lægers lægeerklæringer?

Ordføreren.

Den tidligere justitsminister Mette Frederiksen kunne faktisk allerede i 2014 kundgøre, at der var en række sager – og jeg står med artiklen her fra TV 2 den 20. november 2014 – hvor en speciallæge på mistænkelig vis havde indgivet nogle lægeerklæringer, som altså nærmest virkede, som om de var enslydende. Det gav anledning til ret meget kritik på daværende tidspunkt, og jeg tror, det er den type af sager, man kan se en udløber af i det her konkrete lovforslag.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu bliver jeg jo helt bekymret, når ordføreren både gør den socialdemokratiske ordførers og en tidligere socialdemokratisk ministers ord til ordførerens. Jeg går ud fra, at det er Venstres ordfører, der står på talerstolen nu. Men hvis der er den type af sager, skal de jo behandles i det system, vi har til det, nemlig både hos Styrelsen for Patientklager og Styrelsen for Patientsikkerhed. For hvis der kan rejses tvivl om en læges omhu og uhildethed i afgørelser, skal der jo rejses en sag; så er det jo ikke kun i spørgsmål om sager i forhold til Indfødsretsudvalget.

Det, det handler om her, er jo læger, som ikke har en sådan verserende sag, men hvor medlemmer af Indfødsretsudvalget så kan føle en eller anden trang til at synes, at her er der nok noget alligevel. Og det er jo alligevel en temmelig usikker retssituation at sætte en læge i, altså at man kan blive udsat for en undersøgelse, alene fordi nogle kan have en mavefornemmelse af, at der kan være noget galt.

Ordføreren.

Men det er jo en second opinion på den lægeerklæring, der er kommet, og det synes jeg sådan set er rimeligt nok. Altså, hvis der er et medlem af Indfødsretsudvalget, der synes, at der er noget, der er betænkeligt forhold til enten en enkelt eller en række af lægeerklæringerne, som er kommet ind på x, y, z person, så synes jeg sådan set, det er rimeligt nok, at man kan bede styrelsen om at få en second opinion på det.

Den næste korte bemærkning er til fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg anerkender sådan set, at der sagtens kan være eksempler – det er der sådan set mange steder i samfundet – hvor man kan få brug for at bede om en second opinion, og jeg kender også den sag, som ordføreren henviser til, med lægeerklæringer, der næsten så ud, som om de var copypastet, og at der derfor var brug for en ny vurdering.

Men jeg vil bare høre, om ordføreren ikke også kan bekræfte, at lige præcis de omtalte sager jo resulterede i, at man faktisk fik en anden læge til at vurdere de pågældende ansøgere og dermed fik en reel second opinion, som var baseret på en anden læges vurderinger.

Ordføreren.

Jo, men altså, jeg har fuld tiltro til den faglige kompetence i Styrelsen for Patientsikkerhed, og jeg synes, det er et helt naturligt sted, at man lægger den der second opinion-instans.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men der er jo netop mange steder i samfundet, hvor man kan få brug for sådan en second opinion. Vi kender det fra sager på arbejdsmarkedsområdet, og vi kender det f.eks. også fra patienter i forsikringssager, hvor det er sådan lidt med omvendt fortegn, altså at patienten synes, at lægeerklæringen ikke lever op til det, som den skal leve op til.

Er det ordførerens opfattelse, at det her system, som set med mine øjne er meget bureaukratisk, skal erstatte det, som vi normalt forstår ved en second opinion, hvor man bare beder en anden læge om at lave en vurdering, altså at det også kan komme til at gælde for folk på arbejdsmarkedsområdet eller folk i forsikringssager?

Ordføreren.

Men prøv at høre her: Det at få et dansk statsborgerskab skal altså ikke være nogen enkel sag. Jeg synes sådan set grundlæggende, det skal være en kompliceret sag at få et dansk statsborgerskab. Og jeg synes sådan set helt grundlæggende, at hvis man ønsker at opnå et dansk statsborgerskab, skal det altså være sådan en lidt halvbesværlig vej. Og hvis det er sådan, at man prøver at tilegne sig et dansk statsborgerskab eller i det hele taget ophold i det her land på et eller andet mistænkeligt grundlag, skal der gerne for mig hellere være en instans for meget end en instans for lidt i forhold til at kunne slå bremsen i dér.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Marie Krarup. Velkommen.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti går vi ind for en meget restriktiv tilgang til tildeling af indfødsret, dvs. statsborgerskab. Statsborgerskabet er nemlig den danske nations inderste forsvarsring, og hvis vi ønsker, at den danske nation skal overleve, skal vi gøre den forsvarsring meget stærk. Og i Dansk Folkeparti ønsker vi, at den danske nation skal overleve. Vi er derfor glade for de mange stramninger, der er kommet på indfødsretsområdet, og vi ser gerne langt flere stramninger. Det foreslår vi gang på gang.

Men der kom en stramning efter en aftale på indfødsretsområdet i 2018, og det drejede sig om, at der skal være mere kontrol med de lægeerklæringer, som kan give folk, som ikke har lært dansk, lettere adgang til indfødsret. Faktisk er vi i Dansk Folkeparti imod, at man rutinemæssigt giver adgang til dispensation til folk, som ikke kan lære dansk. Men der er andre politikere og politiske partier, der ønsker, at denne mulighed eksisterer, og det vil sige, at hvis man kan komme med en lægeerklæring, der viser, at man ikke kan lære dansk, kan man få sin sag op i Indfødsretsudvalget, hvor der indtil for nylig var meget, meget stor sandsynlighed for, at man så også automatisk ville få et statsborgerskab. Det har så heldigvis ændret sig på det seneste. Men det betød, at det var meget attraktivt for nogle at få fat i lægeerklæringer, der kunne vise, at man ikke kunne lære dansk, og så kunne man slippe for at lære dansk. Vi kan i hvert fald ikke afvise, at det er blevet brugt på denne måde, fordi vi har haft sager, hvor der var tegn på, at det blev forsøgt misbrugt.

Nu er der oprettet den her mekanisme med Styrelsen for Patientklager, hvor det vil være umådelig vanskeligt at misbruge systemet, og det er klart, at det synes vi er en virkelig, virkelig god idé, og vi synes, det er en selvfølge, at man har sådan nogle systemer, der gør det svært at misbruge systemet, for det har naturligvis en præventiv effekt. Så derfor støtter vi selvfølgelig lovforslag L 59. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er først fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg skal sådan set bare høre, om ordføreren betragter det her lovforslag som noget, vi vedtager af sundhedsfaglige årsager, eller om det her alene skal ses som en form for stramning af udlændingelovgivningen, nemlig ved at gøre det sværere at få dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Vi mener, det er et lovforslag, der drejer sig om at sørge for, at der ikke er en genvej til at få statsborgerskab, altså at systemet ikke kan misbruges. Så vi mener, at det først og fremmest drejer sig om statsborgerskabsområdet og ikke så meget om sundhedsområdet.

Hr. Peder Hvelplund.

Men nu har der jo været flere sager, hvor der er faldet dom, i forhold til at vi bryder handicapkonventionen. Det er jo netop sådan, at hvis man skal have en dispensation, der er begrundet i, at der ligger en lægefaglig vurdering, i forhold til at man f.eks. har ptsd og derfor ikke kan gennemføre en indfødsretsprøve eller en danskprøve 3, så vil det være i strid med handicapkonventionen, at man ikke får en dispensation. Så derfor er det jo i forvejen en temmelig stram lovgivning, hvor man kan sige, at vi faktisk bevæger os på den anden side af konventionerne.

Så igen vil jeg spørge: Handler det her alene om, at vi nu skal gøre det endnu strammere og dermed kunne bringe os endnu mere på kant med konventionerne eller i decideret modstrid med konventionerne?

Ordføreren.

Jamen jeg er jo dybt uenig i, at konventioner skal bestemme, hvem der skal have statsborgerskab i Danmark. Det er fuldstændig vanvittigt de steder, hvor det er sådan, og dem skal vi ud af så hurtigt som muligt. For selvfølgelig skal det ikke være en handicapkonvention eller en statsløsekonvention eller andre verdensfjerne konventioner, der bestemmer, hvem der skal have statsborgerskab i Danmark. Det er Folketinget, der bestemmer det; det står der i grundloven. Så selvfølgelig skal det ikke være sådan, og jeg har ingen sympati for, at man automatisk skal få statsborgerskab i Danmark, fordi man har et handicap. Det hører ingen steder hjemme.

Den næste korte bemærkning er fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare gerne høre ordføreren, om det her lovforslag vil give anledning til, at Dansk Folkeparti generelt vil bede om at få lægeerklæringer genvurderet i det her nye system?

Ordføreren.

Nej, ikke mig bekendt, men nu er jeg jo ikke sundhedsordfører. Det her er en idé, der er opstået på indfødsretsområdet, for at stoppe det hul eller den risiko, der eksisterer på det her område, fordi der er partier, der insisterer på, at man skal have adgang til dispensation, hvis man kan få en lægeerklæring på, at man ikke kan dansk. Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være nogen i mit parti, der ønsker at udvide det til andre områder. Men hvis der er det, må vi tage diskussionen på det tidspunkt.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg tror, ordføreren misforstod mit spørgsmål så, for mit spørgsmål gik netop på Indfødsretsudvalget, hvor de her sager hører til, og hvorvidt Dansk Folkeparti forestiller sig, at man generelt vil have mistillid til de saglige og faglige og objektive vurderinger, som læger har lavet, og dermed sende samtlige dispensationsansøgninger til en genvurdering, når det er sådan, at der foreligger en lægeerklæring. Vil samtlige indfødsretsansøgere med en lægeerklæring i fremtiden blive sendt i det her system for at få genvurderet deres helbredsattester?

Ordføreren.

For det første skal der jo være et flertal i Indfødsretsudvalget, der ønsker det, før man kan gøre det. For det andet kan jeg ikke se, at der skulle være nogen grund til at sende alle af sted. Det er vel selvfølgelig kun, når der opstår en mistanke om, at der kan være noget lorent her. F.eks. opstod der mistanke på et tidspunkt, hvor der var tale om nærmest enslydende lægeerklæringer om en lang række forskellige personer, fordi de kom fra den samme læge. Der synes jeg der er grund til, at man får set på den slags erklæringer igen. Men jeg ser ikke nogen grund til at sende alle dispensationsansøgninger med lægeerklæring til gennemsyn. Det kan jeg ikke se at der skulle være behov for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Det er godt at se ministeren til stede i salen igen. Det var jo ærgerligt, at han ikke var her, da vi diskuterede tobak forleden dag.

Tak for ordet. Jeg er ked af at måtte ødelægge den gode stemning hos de foregående talere. Jeg er rigtig glad for, at det her lovforslag blev udskilt fra det andet, gode lovforslag, som vi skal diskutere her lige om lidt, for det her kan vi i Radikale Venstre måske ikke så overraskende på ingen måde støtte op om. På overfladen kan det jo lyde meget tilforladeligt med en second opinion, som bl.a. Venstres ordfører var inde på, i forhold til lægeerklæringer. Men hensigten bliver jo tydelig, når man kradser lidt i overfladen her.

Jeg har før sagt, at jeg syntes, sundhedsområdet er alt for vigtigt til, at man skal lave symbolpolitiske tiltag på udlændingeområdet, og det gælder i særdeleshed her. Det er klart, at der på indfødsretsområdet naturligvis er krav til de personer, der søger om statsborgerskab. Der er klare og objektive lovkrav, man skal leve op til, før man kan få tildelt statsborgerskab. Det er fint, det er godt, det er sådan, det skal være.

Men hvis en ansøger af gode grunde ikke kan opfylde disse krav, f.eks. på grund af et handicap, kan vedkommende søge om dispensation. Det er i forvejen utrolig svært at få dispensation fra de krav, der er stillet, og det kan i sig selv være rimeligt nok. Men man kan jo se på tallene over årene her, at andelen af handicappede, der har søgt og fået dispensationen, er faldet dramatisk. Under den nuværende regering ligger den nede på omkring 1 pct. Så det peger jo ikke ligefrem på, at vi har et meget stort problem med læger, der laver mangelfulde lægeerklæringer for at få folk igennem på et fejlagtigt grundlag.

Alligevel vælger man så her at lægge endnu et benspænd ind for de mennesker, der lever op til de lovmæssige krav, og som er kommet igennem nåleøjet og har fået tildelt dispensation. Hvis medlemmerne af udvalget har en eller anden følelse af, at en ansøger og dennes læge har snydt, skal processen kunne skydes til hjørne. I mine øjne er det en helt urimelig mistænkeliggørelse både af ansøgerne og ikke mindst af de læger, der udarbejder lægeerklæringerne. Det er jo ikke en simpel proces, disse mennesker har været igennem, og derfor støder det helt grundlæggende min retsfølelse, at mavefornemmelsen hos medlemmerne af Indfødsretsudvalget skal kunne få denne effekt. Jeg mener, det er uanstændigt.

Problemerne med den foreslåede model er jo åbenlyse, når man læser høringssvarene fra de i denne sammenhæng mest relevante parter. Se på Lægeforeningens svar, se på Dansk Selskab for Almen Medicins svar. Man beder dem om at agere sagsbehandlere og tage stilling til spørgsmål, der ligger langt uden for deres lægefaglige område. Jeg håber virkelig, at ministeren vil lytte til disse indvendinger.

At spænde de lægefaglige organisationer foran en politisk vogn er i mine øjne helt utilstedeligt, og vi kommer i hvert fald ikke til at stemme for. Men tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Kan vi stole på lægers faglige og objektive vurderinger, når læger skal udarbejde erklæringer om menneskers fysiske og psykiske formåen? Ja, det kan vi altovervejende. Alligevel er lægeerklæringer ofte til debat. Det er de i forhold til arbejdsmarkedet, det er de i forhold til forsikringer og altså også i forhold til indfødsret. Vi ser jævnligt eksempler på, at der er brug for en ny vurdering. Det anerkender vi. Det klares normalt bare ved en simpel genvurdering hos en anden læge – altså det, der også hedder en second opinion, som er en metode, som også har været anvendt i Indfødsretsudvalget ved flere lejligheder.

Jeg er derfor også overrasket over det forslag, som vi skal behandle i dag, ikke fordi jeg ikke deler opfattelsen af, at der kan være brug for en ny vurdering, men på grund af konstruktionen. I SF har vi derfor også en række forbehold og uafklarede spørgsmål i forhold til lovforslaget, som jeg håber vi kan få afdækket i den kommende udvalgsbehandling.

Men først vil jeg bemærke, at flere høringsparter i deres høringssvar har kritiseret den korte høringsfrist. Lovforslaget, som vi behandler nu, samt en række lovforslag, vi senere skal behandle, er blevet sendt i høring samlet med en frist på 5 arbejdsdage. Det må regeringen kunne gøre bedre, for de her lovforslag, bl.a. det her, er opfølgning på en politisk aftale fra den tidligere regering, som man sagtens kunne have sendt i høring på et tidligere tidspunkt.

I SF mener vi, at der allerede er en myndighed til at sikre, at læger følger deres lægeløfter og dermed også udarbejder faglige og valide lægeerklæringer efter god tro og orden. En oprettelse af en enhed under Styrelsen for Patientklager til at vurdere lægernes vurdering kan skabe grobund for øget afstand mellem faget og myndighederne. Vi bør i stedet for se på, hvordan vi kan understøtte lægerne i deres komplicerede vurderinger. Og hvis man mener, at der er læger, der ikke leverer fagligt valide lægeerklæringer, så må det som hidtil kunne påklages i det nuværende system. Det ved jeg der også er andre patienter der godt kunne tænke sig at vi blev tydeligere om.

I SF er vi yderligere forbeholdne over for, at Styrelsen for Patientklager fremadrettet i disse tilfælde kan afkræve enhver oplysning af sundhedspersoner, som er nødvendig for styrelsens vurdering. Det er altså oplysninger, som borgerne i øvrigt har givet videre til sundhedspersonen i fortrolighed og i en forventning om dennes tavshedspligt.

Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen have svar på, hvilke kriterier der skal opfyldes for, at en lægeerklæring skal revurderes, om det er alle lægeerklæringer, og vi vil også gerne have svar på, hvor meget en udtalelse fra den nyoprettede enhed vægter i den endelige afgørelse, og endelig mener jeg faktisk også, der er brug for at se på de forvaltningsretlige forhold i lige præcis den her konstruktion, hvor man beder en styrelse, som normalt er beregnet til at tage sig af patienternes ve og vel, til også at tage sig af myndighedens ve og vel.

Med de ord vil jeg tage et stærkt forbehold for, at SF kommer til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Det er sjældent, at vi her i Folketingssalen behandler lovforslag, som må karakteriseres som decideret tåbelige. Men jeg må tilstå, at det gør vi efter min og Enhedslistens overbevisning her i dag. Lovforslaget omhandler oprettelsen af en særlig enhed under Styrelsen for Patientklager, der skal vurdere lægeerklæringer på indfødsretsområdet.

I dag er der ekstremt stramme regler for at opnå statsborgerskab. Der er krav om opholdslængde, om selvforsørgelse, om ingen kriminalitet, om danskprøve og indfødsretsprøve. Hvis man ikke opfylder betingelserne, er der mulighed for at søge dispensation, og det kan f.eks. være, hvis du som torturoffer har fået ptsd. Så skal du selvfølgelig have en lægeerklæring, hvor en speciallæge med omhu og uhildethed udfærdiger en lægeerklæring. Det har vi heldigvis dygtige og kompetente læger til at gøre. Det paradoksale er, at selv om borgerne får en lægeerklæring, der bekræfter, at de f.eks. lider af ptsd, der dermed kan gøre det umuligt for dem at gennemføre en danskprøve 3 eller en indfødsretsprøve, risikerer de alligevel, at et flertal i Indfødsretsudvalget afviser at give dispensation, hvilket er klart i strid med handicapkonventionen og gør, at FN's handicapkonvention systematisk overtrædes af Indfødsretsudvalget. Alligevel fortsætter den praksis.

Nu har Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti så besluttet – og det er den beslutning, der effektueres her i dag – at der skal oprettes en ny enhed under Styrelsen for Patientklager, der kan vurdere lægeerklæringer, selv om der ikke er nogen som helst grund til at så tvivl om lægens omhu og uhildethed. Det beror så alene på, om en mavefornemmelse hos medlemmer af Indfødsretsudvalget gør, at de synes, at der skulle være noget galt. For læger er i forvejen underlagt et fagligt tilsyn. Gennem Styrelsen for Patientsikkerhed og også Styrelsen for Patientklager, som også gør Indfødsretsudvalget opmærksom på det, hvis der er en verserende sag med en læge, kan man indhente en second opinion. Det sker jo allerede i dag. Men det er ikke tilstrækkeligt for det tidligere nævnte politiske flertal. Der skal oprettes en ny enhed.

Det er efter Enhedslistens mening med til at skabe mistillid til lægerne. Det er en yderligere bureaukratisering af processen. Det er spild af lægernes kostbare tid, evner og kompetencer, og det er et brud på beskyttelsen af patienters oplysninger, og det er i det hele taget en rigtig, rigtig dårlig idé, og det er derfor, jeg karakteriserer lovforslaget som både unødvendigt og tåbeligt. Lægeforeningen har tidligere gjort opmærksom på, at de ikke ønsker, at deres faglighed skal intimideres og politiseres gennem de nye lægeattester til ansøgning om dansk indfødsret. Derfor er der ingen grund til at forstærke den problemstilling, for hvordan vil det føles for en læge, der bliver gjort opmærksom på, at hendes faglighed bliver undersøgt af en særlig enhed under Styrelsen for Patientklager, uden at der har været nogen som helst anledning til at så tvivl om lægens omhu og uhildethed – andet end selvfølgelig en fornemmelse hos et medlem af Indfødsretsudvalget?

Jeg synes, det er en helt urimelig mistænkeliggørelse. Jeg kan hverken se nogen saglig eller faglig begrundelse for det her forslag, og derfor kan Enhedslisten naturligvis ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Da hr. Peder Hvelplund, Enhedslistens ordfører, afsluttede sit indlæg, tænkte jeg, at nu må det simpelt hen være nok, og at nogen måtte udfordre hr. Peder Hvelplund. Jeg nævnte også i min egen ordførertale, at tilbage i 2014 var der en ret omfattende sag om snyd eller fejlagtige lægeerklæringer. Jeg citerer bare fra den her artikel fra TV 2, hvori der står:

Justitsministeriet har lige opdaget, at en speciallæge har udarbejdet stort set identiske lægeerklæringer i et større antal sager om udlændinges ansøgninger om dansk indfødsret, forklarer ministeren, som netop har præsenteret mistanken for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Så siger hr. Peder Hvelplund, at der ikke er noget grundlag for mistænkeliggørelse. Men hvad siger sådan en sag som den her hr. Peder Hvelplund?

Ordføreren.

Jeg vil gerne takke for udfordringen. Det er altid rart at blive udfordret, det er jo ligesom det, vi har en Folketingssal til. Jeg vil sige, at det jo er det, vi har et system til, for det er jo ikke kun inden for det her område, at der opstår fejl, og hvis der opstår fejl, har vi jo et klagesystem, hvor den slags ting skal behandles. En læge, der systematisk omgås sin faglige forpligtelse til at behandle sager med omhu og uhildethed, skal selvfølgelig indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, og så skal der køre en sag. Og hvis der kommer til at køre en sag der, bliver Indfødsretsudvalget også gjort opmærksom på det.

Der kan jo være en generel problemstilling med en læge, som ikke opfylder sine faglige kvalifikationer, men hvorfor skal vi til at opfinde en ny enhed, som alene skal forholde sig til sager i Indfødsretsudvalget, og hvor den eneste anledning til at rejse en sådan sag er, at her synes man, at der kan være noget mærkeligt. Det har jo ikke nogen konsekvens for, hvad lægen i øvrigt måtte gøre, og derfor bør det selvfølgelig være sådan, at vi skal bruge det klagesystem, der er, det tilsyn, der i forvejen er der, for en sådan læge skal selvfølgelig opfanges af det system. Men det er jo ikke noget, der gør sig gældende særskilt for Indfødsretsudvalget, for det er jo en generel problemstilling.

Hr. Martin Geertsen.

Nu kender jeg Enhedslistens ordfører lige på det her område som en mand, som går meget op i, at parlamentet og folkestyret har noget at skulle have sagt. Og hvis man sidder i et Indfødsretsudvalg og har en eller anden fornemmelse af, at der er nogen, der ligesom skærer hjørner i forhold til noget så væsentligt som dansk indfødsret, som dansk statsborgerskab, synes hr. Peder Hvelplund så ikke kun, det er ret og rimeligt, at man får en mulighed for ligesom at sætte spot på det?

Ordføreren.

Jamen der har vi jo en forpligtelse til at handle i forhold til det eksisterende system. Hvorfor skal vi opfinde en ny instans, som alene forholder sig til den problemstilling, der kan være i forhold til sager i Indfødsretsudvalget? Hvis vi som folkevalgte eller som borgere i øvrigt har en fornemmelse af, at der her er noget galt i forhold til en læge, hvis vi har en konkret mistanke, vi kan gå videre med, så skal den selvfølgelig bringes for den rette instans. Det er jo det, der ligger i begrebet retssikkerhed.

Men at opfinde en ny instans, hvor man, alene fordi man har en fornemmelse, uden at man har en konkret begrundelse for at gøre det, kan bede en instans om at lave en undersøgelse af en læge, synes jeg er stærkt betænkeligt i forhold til retssikkerheden, også i forhold til lægers retsstilling, og derfor synes jeg, at Venstre også burde revurdere deres syn i den her sag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er hr. Per Larsen.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her, er jo aftalestof. Og i Det Konservative Folkeparti er vi rigtig glade for, at det endelig snart kan blive vedtaget og intentionerne kan træde i kraft. Indfødsret, altså tildelingen af dansk statsborgerskab, er selvfølgelig ikke nogen selvfølge. Der er en række kriterier, der skal være opfyldt. Bl.a. skal man jo have tilegnet sig kundskaber i det danske sprog, så man kan begå sig i Danmark, og så man bl.a. kan bestride et job. Der er mulighed for at opnå dansk indfødsret uden at have erhvervet tilstrækkelige kundskaber i dansk, hvis man er syg, eller hvis der er en anden lægefaglig grund til, at man ikke kan erhverve sig nævnte sprogkundskaber. Det har jo så igennem nogle sager vist sig problematisk, at kvaliteten af lægeerklæringer kan være svingende. Og det har jo så måske kunnet føre til en dispensation i forhold til kravet – altså med en lægeerklæring, som der har været rejst tvivl om.

Det forslag her er med andre ord et værn mod snyd, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Man skal jo ikke kunne snyde sig til et dansk statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Dansk statsborgerskab er den fineste gave, man kan få. Og den gives ifølge grundlovens § 44 og Folketinget ved lov. Desværre har politikerne igennem alt for mange år smidt om sig med danske statsborgerskaber til udlændinge, der aldrig nogen sinde burde have haft dem. Og i Nye Borgerlige siger vi: Stop. Vi ønsker ikke at uddele statsborgerskaber til folk fra muslimske lande, som vi ved er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Vi ønsker at fratage dømte kriminelle udlændinge deres tildelte danske statsborgerskaber og udvise dem konsekvent og efter første dom. Vi ønsker ikke, at dømte kriminelle skal have dansk indfødsret, og kort fortalt skal alle de, der ikke er til gavn for Danmark, ikke have dansk statsborgerskab. Det er ganske almindelig sund fornuft.

Men det her lovforslag handler om lægeerklæringer, og med den nuværende aftale om indfødsretsmeddelelse fra 2018 skærpede den daværende regering nemlig aftalen, så vi, der sidder i Indfødsretsudvalget, kan bede om en såkaldt second opinion, hvis der eksempelvis er flere enslydende lægeerklæringer fra den samme læge. Man har nemlig tidligere set visse læger, sikkert af såkaldt humanistiske årsager, masseproducere lægeerklæringer, for at udlændinge kunne få statsborgerskab. Det skal selvfølgelig stoppes, og det skal der slås hårdt ned på.

Derfor kan vi også godt bakke op om det her lovforslag, der jo netop er en skærpelse. Men i Nye Borgerlige mener vi, at dansk statsborgerskab udelukkende skal tildeles dem, der vil gavne Danmark, og derfor vil min endelige vurdering i forhold til hver enkelt sag, vi præsenteres for i Indfødsretsudvalget, også afhænge af, om det er tilfældet . Og vi vil stadig stemme nej til den årlige massetildeling af danske statsborgerskaber til udlændinge, for vi mener ikke, at den fineste gave, vi kan give, skal kastes i grams, hvad politikerne fra langt de fleste partier desværre har gjort i årtier. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Jeg sad i Indfødsretsudvalget i nogle år op til valget i 2019, og jeg kan bekræfte, hvad flere ordførere har været inde på, at ved hvert møde i Indfødsretsudvalget skal man bruge en del tid på at behandle dispensationsansøgninger, som kommer fra nogle ganske bestemte læger – det er et fast punkt på programmet; ansøgninger fra nogle utroværdige læger er sorteret ud i bunker. Det er sådan en service, man får fra embedsmændene, og så sidder man og behandler de her ansøgninger, hvor man ved, at der er problemer med kvaliteten af de lægefaglige vurderinger. Men når man sidder i Indfødsretsudvalget, opdager man jo også, at der er en lang række psykiske lidelser, som mærkeligt nok kun rammer mennesker fra Mellemøsten, og som gør, at de ikke kan lære dansk. Og der er jo ikke nogen, der rigtig ved, hvorfor de kun rammer folk fra Mellemøsten, og hvorfor de ikke rammer folk fra Sydamerika eller Fjernøsten eller sådan noget. Det er meget, meget mærkeligt, og derfor er der jo brug for en meget håndholdt indsats, når man sidder og kigger på dispensationsansøgningerne.

Derfor er jeg glad for, at vi før valget fik lavet en ny aftale om indfødsret, der kan hjælpe os i det meget, meget store arbejde, som det er at behandle alle dispensationsansøgningerne. Det er jo sådan, at man får en hel kasse med dispensationsansøgninger op til hvert møde og en eller anden form for hjælp til at se på de her mærkelige lidelser, der har den her mærkelige udbredelse. Det er altså rigtig rart for Indfødsretsudvalget. Vi har selv været med til at indgå aftalen før valget, og derfor bakker vi den selvfølgelig op nu, hvor den er blevet genfremsat af den nuværende regering. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Dermed har alle partiernes ordførere haft ordet til behandlingen her, og jeg kan nu byde velkommen til sundheds- og ældreministeren.

Tak for det, formand. Og tak for bemærkningerne. Jeg kan konstatere, at de partier, der stod bag indfødsretsaftalen fra 2018, kan bakke op om forslaget, og at et parti – plus et til – af de partier, der dengang stod uden for aftalen, så er imod, og det er nok ikke helt så overraskende, at det er sådan, det hænger sammen.

Jeg vil redegøre for lovforslagets indhold. Med lovforslaget foreslås nogle tilpasninger af reglerne på sundhedsområdet som følge af indfødsretsaftalen, og det var altså mellem den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at aftalen den 29. juni 2018 blev indgået. I aftalen blev det aftalt at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab, og efter den her aftale kan Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgets vurdering af, om der skal meddeles en ansøger dispensation på grund af sygdom, få forelagt sager for Styrelsen for Patientklager. Styrelsen skal herefter vurdere de lægefaglige oplysninger i sagen, før udvalget tager endelig stilling til, om vedkommende ansøger skal optages på et lovforslag om meddelelse af dansk statsborgerskab. Den ordning skal til for at sikre, at der foreligger den tilstrækkelige og reelle dokumentation for et handicap, som kan give anledning til dispensation fra kravene til dansk indfødsret.

I praksis vil det foregå på den måde, at Styrelsen for Patientklager modtager sagens dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder den pågældende lægeerklæring, som styrelsen skal vurdere, og Styrelsen for Patientklager kan også i nødvendigt omfang indhente sagens øvrige oplysninger, f.eks. journalmateriale og en udtalelse fra den læge, som har udarbejdet erklæringen. I udtalelsen skal Styrelsen for Patientklager vurdere, hvorvidt styrelsen er enig i lægens vurderinger og konklusioner i den lægeerklæring, som danner baggrund for forelæggelsen for Indfødsretsudvalget, og vi ved jo, at Styrelsen for Patientklager har erfaring med præcis sagsbehandling, og dermed er jeg overbevist om, at de vil varetage den her opgave tilfredsstillende og med stor objektivitet.

Med det her lovforslag foreslås det så også, at Styrelsen for Patientklager kan videregive oplysninger om sin vurdering af lægeerklæringer til Styrelsen for Patientsikkerhed, og det er jo altså for at sikre, at Styrelsen for Patientklagers udtalelse også kan anvendes til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder, og at oplysningerne kan indgå i grundlaget for en tilsynsafgørelse i det omfang, det er relevant og udtryk for lægens faglige virksomhed.

Jeg ser frem til, at lovforslaget skal igennem udvalget, og jeg håber på en god udvalgsbehandling, og jeg svarer naturligvis på spørgsmålene, både mundtlige her og skriftlige undervejs. Tak.

Tak til ministeren. Der er i hvert fald ønske om et kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Nu har vi sådan kunnet høre fra flere ordførere, at det her jo dybest set ikke handler om noget sundhedsfagligt, men at det handler om en stramning af udlændingelovgivningen. Jeg vil egentlig bare høre ministerens holdning og overvejelse i forhold til det, at vi nu i både Sundhedsudvalget og også i Sundhedsministeriet skal sidde og vedtage udlændingestramninger, altså at vi bruger sundhedspolitik til at lave en stramning af udlændingelovgivningen, og om det ikke giver et misforhold, i forhold til hvordan opgaverne er fordelt. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er, med hvilken baggrund man skulle begynde at så tvivl om lægers omhu og uhildethed og sige, at der nu er et særligt nævn, som ligger ud over det tilsyn, der er der i forvejen. Altså, hvad er baggrunden for det?

Ministeren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her er en udmøntning af en aftale om indfødsret; det er jo en udmøntning, som foregår. Det er jo ikke så usædvanligt, at man laver en aftale, og at udmøntningen så foregår i forskellige lovkomplekser, og her er det så i sundhedsloven, at denne del af udmøntningen foregår. Vurderingen er jo – det var der flere ordførere der var inde på – hvis man gennemgår medierne i de senere år, at det af og til sker, at der dukker sager op, hvor der i hvert fald er en stor diskussion om præcis de her lægeerklæringer, og jeg mener ikke, at nogen kan være tjent med den form for usikkerhed og diskussion, der er der.

Derfor mener jeg, at det er klogt og fornuftigt at få det hegnet ordentligt ind, og hvis der ingen problemer er, så er indhegningen jo lavet på den måde, at vi vil have en instans, der ser på det og kan konkludere det, og hvis der er problemer, kan vi så få løst de problemer, der er, og på den måde ser jeg ikke, at der sådan er den store værdipolitik i det. Jeg ser det som et praktisk og fornuftigt forslag.

Hr. Peder Hvelplund.

Man kan sige, at hvis det nu handler om at sikre en god og ordentlig behandling, så er det ikke nogen hemmelighed – nu nævner ministeren selv nogle tidligere sager, der har været – at vi jo også har haft sager med domme ved domstolen, hvor Danmark har brudt handicapkonventionen, fordi man, selv om der ligger en lægeerklæring, som er blevet vurderet til at være afgivet med omhu og uhildethed og dermed er en valid lægeerklæring, så alligevel trodser den lægeerklæring og giver afslag, altså selv om det er i strid med en handicapkonvention, som i hvert fald et flertal i Folketinget siger at man vil overholde.

Skulle vi så ikke begynde at kigge den anden vej og så sikre, at de lægeerklæringer, der bliver afgivet med omhu og uhildethed, også bliver respekteret, også i Indfødsretsudvalget?

Ministeren.

Det spørgsmål vil jeg meget gerne dykke ned i, også skriftligt, i udvalgsarbejdet i forhold til den del af det. Der er oprettet en enhed i Styrelsen for Patientklager, og det, der foreslås her, er jo så, hvordan den enhed skal arbejde med de her konkrete sager. De arbejder jo med deres lægefaglighed, og de arbejder fuldstændig uafhængigt og med høj integritet og høj tillid, og derfor mener jeg, det er fornuftigt at have den mekanisme indført.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Nu nævner ministeren selv lægefaglighed og integritet, og det er jo selvfølgelig meget vigtigt. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren siger til de bekymringer, der kommer fra bl.a. Lægeforeningen, der frygter, at de bliver spændt for en politisk vogn, altså at de føler et vist pres i forhold til at skulle komme med et andet svar end i den oprindelige lægeerklæring, og at de bliver gjort til en art sagsbehandlere, hvor de skal tage stilling til spørgsmål, der ligger uden for deres lægefaglige kompetencer – har ministeren en holdning til de bekymringer?

Ministeren.

Jamen jeg læser altid, hvad der kommer af input – også her fra Lægeforeningen. Og det synes jeg vi må tage med. Jeg mener dog, at hvis der bag det ligger noget, der minder om en mistillid til Styrelsen for Patientklagers arbejde, jamen så er jeg ikke enig; jeg mener, det er en vigtig styrelse, vi har her, og jeg har stor tillid til, at de arbejder fuldkommen uhildet af politiske kommentarer og andet. Vi er jo alle sammen enige om, at det er et vigtigt område, altså spørgsmålet om indfødsret, statsborgerskab – det er vi alle enige om. Partierne er selvfølgelig overhovedet ikke enige, i forhold til hvor mange og hvordan vi skal tildele det. Men det er et vigtigt område, og der har i medierne været masser af diskussioner og tvivl om præcis det her element med lægeerklæringerne, og derfor må det være fornuftigt at sige: Vi har en Styrelse for Patientklager, og lad os få dem til at vurdere det i de tvivlssager, der så er.

Hr. Stinus Lindgreen.

Det er jeg enig i; det er en vigtig styrelse at have. Mit spørgsmål går mere på den bekymring, som lægerne har rejst, i forhold til at de nu bliver brugt til noget, som de ikke har lyst til at blive brugt til, nemlig at man begynder at bruge dem til at sagsbehandle på områder, som ikke er deres kompetenceområde, og hvor de kan føle et pres til at skulle komme frem med et andet svar, end man gjorde i det oprindelige svar. Medmindre man har en eller anden idé om, at der er et generelt problem med, at der snydes med lægeerklæringer, så har jeg svært ved at se argumentet for at indføre den her lov.

Ministeren.

Jamen der har jeg simpelt hen så stor tillid til Styrelsen for Patientklager, i forhold til de ikke vil ligge under for nogen som helst form for politisk pres. Man skal være opmærksom på, at det jo er en styrelse, som faktisk ikke sjældent er inde i sager, som har en stor offentlig bevågenhed, og de er vant til og har ekspertisen til og har integriteten til at agere med høj lægefaglighed – og det er jo helt afgørende, at de skal kunne det. Men fra min side som minister vil jeg da sige, at det er helt afgørende, at de fortsætter med at kunne arbejde – også i spørgsmål, som har stor politisk bevågenhed – og arbejde med den høje faglighed, som de lægger for dagen.

Den næste korte bemærkning er til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg er sådan set enig i, at indfødsret er et vigtigt område, men når jeg alligevel stiller mig forbeholden over for forslaget, handler det rigtig meget om konstruktionen. For konstruktionen er bureaukratisk, synes jeg, men jeg synes måske også, der kunne være nogle forvaltningsretlige forhold, man bliver nødt til at få kigget nærmere på.

Hvorfor er det, man ikke har valgt en second opinion, altså ligesom man gør det på alle mulige andre områder? Der har vel hele tiden været mulighed for, at man kunne vælge at sige, at en lægeerklæring ikke var fyldestgørende, og at der derfor var brug for, at en anden læge skulle vurdere patienten endnu en gang, sådan som man også gør det på andre områder. Hvorfor er det, man ikke har valgt det, der sådan helt åbenlyst er normen, når det er sådan, at man er i tvivl om, om man kan stole på de erklæringer, der ligger?

Ministeren.

Jamen det valg, der så er blevet truffet, er et valg, hvor der er blevet sagt: Hvad har vi af eksisterende styrelser, som vil kunne varetage den her opgave? Og jeg erkender, at man da også kunne have valgt andre, da man sad der. Det var jo ikke mig, der sad i det forhandlingsrum, men man kan jo altid, når man sidder og forhandler – det har vi jo prøvet alle sammen i Folketinget – finde ud af, hvad for et instrument der vil være oplagt. Og der er flere forskellige forslag. Det, man så har valgt, er, at det skal være Styrelsen for Patientklager, og det står jeg fuldt ud på mål for. Jeg synes, det er fornuftigt og klogt at vælge dem, for de har jo netop den store ekspertise og erfaring med sagsbehandling og med det at gennemgå journalmateriale, og det er præcis det, vi beder dem om.

Så jeg synes, det var et klogt valg, man traf der i 2018, og det ser jeg frem til vi får indført, og dermed ser jeg også frem til, at vi får elimineret den usikkerhed om de sager, der af og til kommer op i pressen, hvor der er usikkerhed omkring, om der i forhold til enkelte sager og til enkelte papirer i forskellige sager er noget, man kan diskutere, for det bør der ikke være. Det er så afgørende, at det skal der ikke være.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg tror, jeg hørte ministeren svare her, at hvis der er noget forvaltningsretligt, der ikke holder stik i det her forslag, er ministeren også klar til at se på, om der skal laves en anden konstruktion. Og i tilfælde af at det rent faktisk også vurderes at være forvaltningsretligt rimeligt, kan ministeren så se for sig, at det er det samme system, der måske skulle tage sig af forsikringskunder, som er utilfredse med lægeerklæringer, som de tænker er farvet lidt for meget af, hvad forsikringsselskabet godt kunne tænke sig, eller hvordan tænker ministeren det her nye system?

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil være påpasselig med at brede mig langt ind i andre sager her. Det, vi behandler i dag, er udelukkende en opgave, som Styrelsen for Patientklager har fået. Der bliver sat nogle rammer omkring det, og jeg har ingen som helst grund til at tro, at der skulle være forvaltningsretlige problemer med dette. Men det er jo altid sådan, at skulle der dukke det op undervejs i forbindelse med noget som helst, vi laver, kigger vi selvfølgelig på det, men der er intet som helst, der tyder på, at det her skulle være forvaltningsretligt betænkeligt – tværtimod.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.