Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 58
Offentligt
2296574_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. december 2020
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 58 (Forslag til lov om
ændring af økologiloven) stillet den 28. november 2020 af Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 4 til L 58
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at man ved
udmøntningen af den gevaldige skærpelse af bødestraffene skelner mellem småfejl og sløseri
og
noget, der kan betragtes som decideret svindel og bevidst omgåelse af reglerne?”
Svar
Som i dag vil myndigheden i forbindelse med en konstateret overtrædelse foretage en konkret
vurdering af, hvordan der skal sanktioneres og herunder inddrage følgende elementer: alvor, omfang,
og vilje/evne.
I vurderingen af de konkrete overtrædelser vil det således indgå, hvor alvorlig overtrædelsen er, og
bl.a. hvor længe forholdet har stået på. Derudover vil virksomhedens evne til at ville forstå og følge
reglerne skulle tages i betragtning
herunder om der er tale om en førstegangsovertrædelse eller
gentagelse. En bevidst (forsætlig) overtrædelse (f.eks. svindel eller omgåelse af reglerne) kan føre til en
bøde eller i grove tilfælde en inddragelse af autorisationen, mens man ved en overtrædelse, som
vurderes til at være et bagatelagtig forhold (småfejl og sløseri), i nogle tilfælde kan nøjes med en
opfordring om at rette op på forholdet.
Derudover baseres ministeriets målrettede kontrol og vejledning på dialog, ansvar og tillid, og at der
kun sanktioneres for væsentlige overtrædelser, jf. ministeriets kontrolstrategi fra oktober 2017. Dette
fremgår ligeledes af høringsnotatet til lovforslaget.
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
• Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk