Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 58 Bilag 7
Offentligt
2305589_0001.png
Til lovforslag nr.
L 58
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 9. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af økologiloven
(Justering af regler vedrørende økologiforordningen, sanktionsskærpelse, indhentning af oplysninger fra andre myndigheder
med henblik på udarbejdelse af bedre risikovurdering m.v.)
[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind‐
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings‐
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla‐
get og lægger vægt på, at nedlæggelse af Det Økologiske
Fødevareråd skal erstattes af en forbedret inddragelse og
rådgivning fra de mange interessenter, som arbejder for at
fremme den økologiske landbrugsproduktion, de økologiske
fødevarer og salget af økologi i både indland og udland.
EL er enige med ministeren, som på udvalgets spørgsmål
2 bl.a. svarer: »Hensigten er at etablere rådgivende udvalg
eller arbejdsgrupper på økologiområdet, som understøtter
drøftelser i forhold til videreudvikling af den økologiske
sektor dels i et overordnet perspektiv, dels mere detaljere‐
de og målrettede drøftelser, hvor der kan være behov for
en specialfaglig repræsentation i forhold til de enkelte em‐
ner. Emnerne kan variere alt efter udviklingen på økologi‐
området.«
Enhedslisten finder, at denne inddragelse er vigtig for
arbejdet med at nå målene i den politiske forståelse mellem
regeringen og det parlamentariske grundlag »Retfærdig ret‐
ning for Danmark« den 25. juni 2019, hvor der står om
økologien: »Hæve målene for økologi og styrke indsatsen
mod madspild. En ny regering vil hæve ambitionerne for
mere økologi i Danmark, som udgangspunkt med det mål
at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og
danskernes forbrug af økologi i 2030 samt tage initiativer,
der mindsker madspild.«
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 15
ændres »autoriseret efter § 7« til: »certificeret
efter Den Europæiske Unions forordninger«.«
[Konsekvensændring]
Til § 2
2)
I
stk. 2
ændres i
1. pkt.
»denne lovs § 7« til: »økologi‐
lovens § 7 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8«.
[Lovteknisk ændring]
AX025445
L 58 - 2020-21 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 9. december 2020
2305589_0002.png
2
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i øko‐
logilovens § 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en lovteknisk ændring.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var
til 1. behandling den 19. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde‐
vareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for fødevarer, fiskeri og lige‐
stilling sendte den 20. maj 2020 dette udkast til udvalget,
jf. MOF alm. del – bilag 502, folketingsåret 2019-20. Den
8. oktober 2020 sendte ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF)
Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Erling Bonnesen (V) Karsten Lauritzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)
fmd.
Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5