Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Digital post til begge forældre om fælles barn).

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Klokken er 13.40, så vi genoptager mødet.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Vi ser med glæde på, at der nu bliver indført fælles digital post til begge forældre. Der kan være enkelte undtagelser, hvor det kun er den ene part, der får det, men det er et rigtig godt skridt i forhold til ligestillingen. Og jeg skal takke alle de partier, som har været med til at udarbejde det her forslag og været med til at samarbejde om det. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til fru Fatma Øktem, Venstre.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige velkommen til ministeren. Jeg håber, at vi kommer til at få mange gode debatter og et godt samarbejde. Jeg kan se, at ministeren er optaget.

Det er sådan, at der bliver talt meget direkte til ministeren, så ...

Værsgo til ordføreren.

Jeg skal gøre det kort igen. Jeg vil bare lige starte med at sige velkommen til ministeren. Jeg ser meget frem til et godt samarbejde og ikke mindst nogle rigtig gode debatter her i salen. Det skal jo lige siges, at selv om der næsten er gået halvandet år siden valget, er det faktisk det første lovforslag, der kommer fra ligestillingsministeren. Dem skal vi have nogle flere af.

Det lovforslag, som vi skal behandle i dag, har jeg glædet mig til rigtig, rigtig længe, og det har vi i Venstre. Det er også et lovforslag, som vi har ventet længe på, for vi satte det i gang før regeringsskiftet, men nåede desværre ikke at få det gennemført. Så har der været nogle bump på vejen siden. Det er fjerde gang, at lovforslaget har fået en dato, men det er desværre ikke blevet behandlet endnu, så dagen er i dag, og det er vi rigtig, rigtig glade for i Venstre.

Det er som sagt ikke bare, fordi det er et forslag, vi selv er fadder til, men også fordi det er et rigtig godt forslag. I 2020 kan vi ikke leve med, at der bliver sendt et signal om, at mødre er de primære forældre og fædre sekundære. For selv om det i dag står i ligestillingsloven, at kommunerne bør sende digital post til begge forældre, er det ikke sådan, det sker. Vi ser, at det for det meste er en af forældrene, der får det. Det laver vi om på i dag. Fra i dag er det ikke »bør« sendes ud til begge forældre, der har forældremyndigheden, men »skal« sendes ud til begge forældre. Så det er et lovforslag, som vi som sagt har glædet os til, og vi bakker selvfølgelig op om det. Tak for ordet.

Tak for det. Og så er det hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vores ordfører, fru Liselott Blixt, skulle desværre nu her til et samråd, så hun kunne ikke lige være her, og derfor fik jeg overdraget det her lovforslag. Og jeg kan godt se i forhold til de tidligere talere, at fru Liselott Blixt har lavet en alt for lang tale.

Er man lige meget forælder, uanset om man er far eller mor? Det er man selvfølgelig, og derfor er det utroligt, at vi stadig i 2020 har den mærkværdige situation, at det kun er den ene forælder, der får post, når det drejer sig om barnet, efter en skilsmisse.

I Dansk Folkeparti er vi af den mening, at et barn har brug for begge forældre, samt at når begge forældre har forældremyndigheden, så skal der naturligvis sendes den samme information til begge. Det er ikke altid sådan, at man har god kontakt til den anden part i en skilsmisse, og derfor er det bestemt vigtigt, at informationen kommer til begge, da man ellers kan være fuldstændig uvidende om den, altså hvis man ikke får informationen af den anden part.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har i flere sager taget stilling til, hvornår begge forældremyndighedsindehavere skal modtage information og give samtykke, samt hvornår et samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver er tilstrækkeligt. Det følger af disciplinærnævnets praksis, at forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt skal være enige om alle sundhedsmæssige dispositioner vedrørende barnet. Dog kan forældremyndighedsindehaverne hver for sig træffe beslutninger af mere dagligdags karakter.

En forældremyndighedsindehaver kan således uden accept fra den anden forælder lade barnet undergive almindelig lægelige undersøgelser og behandlinger. Der stilles i disse situationer ikke krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder.

Derimod kræver f.eks. større kirurgiske indgreb eller behandling med kraftig medicin samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det samme gælder undersøgelser af barnet, der f.eks. kræver ikke ubetydelige legemsindgreb. Hvis der er tale om sådanne større beslutninger og indgreb, har begge forældremyndighedsindehavere ligeledes ret til at modtage information om barnets behandling.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, skal sende den digitale post til dem begge.

Den foreslåede ordning indebærer, at digital post med meddelelse om et barns forhold, der er tiltænkt begge forældremyndighedsindehavere, f.eks. meddelelser om barnet fra skole, børneinstitution, social- og sundhedsvæsen, sundhedspleje, sygehuse, læge og tandlæge, skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere, uanset om de er samboende eller ej. Meddelelser om et barns forhold fra det offentlige skal således matche dagligdagen hos mange familier, hvor forældrerollen og de praktiske opgaver i relation til et barn er et fælles anliggende og ansvar.

Der kan, som nogle organisationer gør opmærksom på, være forhold, der gør, at man skal sikre ikke at sende oplysninger, som gør, at den anden part kan se ens hemmelige adresse m.m. Dette gælder begge parter, da jeg kender mænd, som lever på skjulte adresser på grund af chikane. Men det undrer mig at læse Foreningen Fars høringsbrev, så det vil jeg gerne bede om ministerens svar på. Og i den forbindelse vil vi også gerne bede om ministerens svar på, hvorfor man ikke skal ligestilles, hvis det er pr. almindeligt brev; hvorfor det åbenbart kun er digital post, der er tale om. Men det kan godt være, at det er en fejl, for der kan måske være nogle, der ikke har digital post, og de skal vel også have informationen, altså i form af et almindeligt brev. Og det er måske ikke alt, der lige kan sendes med digital post. Men det vil jeg godt lige bede ministeren om at forholde sig til.

Så er jeg sikker på, at fru Liselott Blixt er tilbage i udvalgsarbejdet og kan gøre rede for, hvordan Dansk Folkeparti ellers stiller sig til det her forslag. Det skal jeg lade være usagt. Med de ord siger jeg tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Hr. Bent Bøgsted skal ikke være ked af, at det var en lang tale, for det er jo en helt særlig dag i dag. Det er en dag, som jeg tror at vi er flere der har set frem til – den har også ladet vente på sig. Men i dag er jo dagen, hvor vi ligestillingsordførere for første gang siden valget i 2019 mødes i Folketingssalen for at førstebehandle et lovforslag fra regeringen. Og bedre sent end aldrig. Det er dog ikke første gang, vi er samlet her i salen. I slutningen af maj behandlede vi et ret glimrende beslutningsforslag, hvis jeg selv skal sige det, om måltal i bestyrelser, og ved den lejlighed havde vi selskab af erhvervsministeren. Så jeg er rigtig glad for, at vi nu også får ligestillingsministeren at se i Folketingssalen, og det er jo ikke kun, fordi der er kommet en ny minister på området. For der er nok at tage fat på, og det ser jeg frem til også at diskutere i den kommende redegørelsesdebat.

Men nu begynder vi med det her lovforslag, som sikrer, at digital post bliver sendt til begge forældre. Det er et skridt i den rigtige retning mod et mere ligeværdigt forhold mellem forældre, for det kan være svært at finde overbevisende argumenter for, hvorfor det bør forholde sig anderledes. Der er sket en stor udvikling i forældrerollen igennem de senere år, hvor fædre i dag involverer sig i langt højere grad end tidligere i deres børns hverdag og i deres børns trivsel – og heldigvis for det! For sådan skal det naturligvis være i moderne og ligestillede samfund. Det er derfor heller ikke specielt moderne, at myndighederne har praksisser, hvor der alene kommunikeres med den ene forælder, hovedsagelig med moren. Det handler om ligestilling i forældreskab, men det handler også grundlæggende om muligheden for, at begge forældre kan varetage det ansvar, det er at have et barn; beskeder fra skolen, fra sygehuset og fra tandlægen. Det er forældrenes ansvar og ikke kun morens, og så bør begge forældre naturligvis også modtage beskederne. Det er ganske enkelt meningsløst, at det er den ene forælder, der skal videreformidle den slags beskeder til den anden.

Som det også bliver nævnt i flere af høringssvarene, er der særtilfælde, hvor det ud fra barnets bedste kan være hensigtsmæssigt, at det kun er den ene forælder, der modtager posten fra myndighederne. Og det ser vi i Radikale Venstre også positivt på.

Det her lovforslag kan muligvis ses som en mindre teknisk ændring, men jeg tror på, at det er vigtigt, at vi foretager lige præcis den her type ændringer. For vi kan ikke lovgive os til komplet ligestilling i forældreskabet og i samfundet generelt – det er noget, der sker mellem mennesker – men vi kan sørge for, at forældre i hvert fald ikke bliver mødt af et system, som grundlæggende gør forskel i forældrerollen. Det må i det mindste være en begyndelse, og så håber jeg heller ikke, at det bliver første gang, at vi behandler et forslag på ligestillingsområdet her i Folketingssalen. Der er nemlig nok at give sig i kast med. Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg har også glædet mig til i dag og til endelig at skulle behandle det første ud af forhåbentlig mange lovforslag på ligestillingsområdet fra regeringen. For der er fortsat ikke ligestilling mellem mænd og kvinder og heller ikke i forældreskabet, men med det her forslag kommer vi et stykke ad vejen, og det er rigtig godt. For selvfølgelig skal systemet og lovgivningen ikke reproducere de her forældede forældrestereotyper, ved at det f.eks. kun er moren, der modtager digital post om barnet.

I SF mener vi, at det er nødvendigt at tage lovgivningsmæssige initiativer for at skabe reel ligestilling i Danmark. Ligestillingen kommer ikke kun af sig selv via en kulturændring. Derfor er det helt oplagt, at offentlige myndigheders praksis som udgangspunkt skal være at sende digital post til begge forældremyndighedsindehavere. Når det offentlige kun sender meddelelser om barnets forhold til mødre, sender vi et rigtig ærgerligt signal om, at fædre og mødre ikke er ligeværdige forældre. I 2020 skal far selvfølgelig også inddrages på lige fod med mor, når det vedrører barnets liv, behov og trivsel, og meddelelser om barnet i forhold til daginstitution, skole, sundhed skal selvfølgelig sendes til begge med forældremyndigheden. Det er for mig helt indlysende.

Men – for der er også et men, og det er også det, vi kan læse i høringssvarene – der kan være undtagelser, og derfor støtter SF også de her undtagelsesbestemmelser, man har fået lavet.

For det første skal vi altså sikre, at der tages hensyn til barnet. Hvis meddelelser fra det offentlige kan skabe unødig uro om barnet, skal der være undtagelser. Hvis barnet eksempelvis er i en børnegruppe eller får anden rådgivning i en situation med et højt konfliktniveau mellem forældremyndighedsindehaverne i forbindelse med forældres skilsmisse, skal der rettes opmærksomhed mod, hvad der er bedst for barnet i forbindelse med udsendelse af digital post til forældre.

For det andet kan der være eksempler med partnervold eller en situation, hvor en eller begge forældre opholder sig på et krisecenter eller lever under adressebeskyttelse, hvor oplysninger om eksempelvis barnets daginstitution kan afsløre, hvor den ene forælder befinder sig, og dermed være utryghedsskabende. Derfor er det enormt vigtigt, at de nye regler i tilstrækkelig grad beskytter udsatte forældre og deres børn, og det skal vi holde øje med de også gør fremadrettet i implementeringen.

Sluttelig kan vi også læse i høringsnotatet, at man kan overveje en udvidelse af lovforslaget. For måske burde digital post til begge forældre også indebære noget af den kommunikation, der foregår, før barnet er født. I dag er det sådan, at kun mor får indkaldelse til læge, jordemoderbesøg og scanninger, og det er jo klart, for det er kvinden, der er gravid med et barn, og kvinden, der skal føde, men samtidig kan det give mening, at far til barnet oplever at være en del af forløbet og føle tilknytning til det barn, der snart skal komme. Far er i forvejen velkommen, og i nogle tilfælde forventes det faktisk, at han deltager, når det f.eks. gælder jordemoderkonsultationer såvel som nakkefolds- og misdannelsesscanninger under graviditeten. Skulle man ikke overveje, om han ikke også skal have indkaldelse til det, når det nu alligevel forventes, at han er med? Det kan også være med til at give faren større tilknytning til det kommende barn.

Selvfølgelig skal begge forældremyndighedsindehavere modtage digital post fra det offentlige vedrørende deres fælles barn, og det skal ske helt fra start. Det undrer mig faktisk, at vi først får ændret det her i 2020. Det er da på tide. Med de kommentarer kan jeg sige, at SF støtter forslaget, og så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi nu er kommet frem til Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og velkommen til ministeren. Jeg glæder mig til at få endnu flere møder med ministeren på det her område.

I dag modtager begge forældre ikke altid post om deres fælles børn, så det er et rigtig godt lovforslag, vi har gang i i dag. I mange tilfælde sendes det kun til moren, og jeg skulle hilse og sige, at jeg som mor er rigtig glad for, at det også nu kommer til at blive sendt til far, fordi der er meget, vi skal multitaske med som kvinder. Derfor fremsatte den tidligere regering et lovforslag om at ændre ligestillingsloven, så myndighederne fremover tydeligt er forpligtet til at sende digital post til begge forældre, når der er fælles forældremyndighed. Men så kom valget, og lovforslaget blev aldrig vedtaget, men det gør det forhåbentlig nu, fordi forældreskab langt hen ad vejen er et ligeværdigt samarbejde mellem forældre, uanset om de bor sammen eller ej. Initiativet ligger også fint i tråd med det familieretlige system, som har fokus på det ligestillede forældreskab, og gør det bl.a. muligt for forældre i brudte familier at aftale delt bopæl for deres barn.

Jeg mener, det er vigtigt for et godt samarbejde mellem forældrene, at de føler sig lige meget værd, og et godt samarbejde er vigtigt for barnets trivsel.

Det offentlige har i dag en uensartet praksis for digital kommunikation til forældre om fælles børn. Ofte er det mødrene, der modtager den digitale post om sundhedspleje, tandlægeaftaler og dagtilbud. Med dette lovforslag sikrer vi, at offentlige myndigheder, når de sender digital post, som indeholder meddelelser om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, sender meddelelse til begge. Det skal bidrage til, at borgerne generelt modtager en tidssvarende og sammenhængende digital service, der samtidig skaber en større ligestilling mellem forældremyndighedsindehaverne, så de i højere grad har mulighed for et ligeværdigt samarbejde om barnets dagligdag.

Det Konservative Folkeparti bakker naturligvis op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Et positivt lovforslag! Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det nu havde været den omvendte verden og informationerne kun havde tilflydt mændene, var det her lovforslag kommet noget hurtigere til verden. Jeg tror simpelt hen, at presset derude ved befolkningen ville have været langt større, fordi der havde været et kaos i samtlige familier, fordi man ikke vidste, hvornår man skulle til det ene og det andet.

Men mændene skal alligevel have det som en rettighed, men jeg må nok sige, at hvis det havde været omvendt, og at det kun havde været mændene, der havde fået den her information i mange år, så tror jeg nok, at det her havde set dagens lys noget før. Men nu er det her, og det er da positivt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Ole Birk Olsen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter også lovforslaget. Vi taler i ligestillingssammenhænge i Danmark meget om, at kvinder ikke er ligestillet med mænd, men rent juridisk er der intet sted, hvor kvinder ikke er ligestillet med mænd. Det er kun mænd, der ikke er ligestillet med kvinder. Det her er ét eksempel på, at vi i juraen har en forskelsbehandling af mænd og kvinder, der går ud over mænd, og nu gør vi så op med det. På et tidspunkt kan vi måske gøre op med de andre ting i juraen, som diskriminerer mænd, men det her er et første skridt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu ministeren for ligestilling.

Tak for ordet, formand, og tak for de mange pæne og varme velkomsthilsner i forbindelse med min nye position som også at være ligestillingsminister. Der er jo, som flere ordførere nævner, ikke mange sager, der har nået Folketingssalen endnu. Man kan allerede ved et blik på kalenderen jo se, at det vil der blive gjort noget ved alene bare i denne uge. Så det ser jeg naturligvis meget frem til.

Derudover vil jeg også gerne takke for de mange indlæg, som har udtrykt både varm og helhjertet opbakning til det her lovforslag. Danmark er jo som nation helt i front med offentlig digitalisering. Både i 2018 og i 2020 har FN udråbt Danmark som verdensmester i offentlig digitalisering, og det kan og skal vi selvfølgelig være stolte af. Men her bliver vi nødt til at gøre et stop i den gode fortælling, for i mange tilfælde er det alene moren, der modtager den digitale post om et barn fra det offentlige. Det sender et forkert og forældet signal om, at mor og far ikke er ligestillede, og at mødrene er hovedansvarlige for børnene, og det giver ikke forældre, der har fælles forældremyndighed, samme mulighed for at varetage deres forældreansvar.

Det offentlige skal ikke bestemme, hvem af forældrene der skal have besked, når det er tid til at skrive barnet op til daginstitution eller skole, eller hvornår barnet skal til tandlægebesøg. De meddelelser skal naturligvis sendes til begge forældre. Det er et ønske hos langt de fleste forældrepar. Der er heldigvis allerede kommuner, der har indrettet sig sådan, at de sender digital post til begge forældremyndighedsindehavere om et fælles barn. Med lovforslaget i dag gøres det tydeligt for alle myndigheder, at meddelelse om et fælles barn skal sendes til begge forældre.

Det offentlige kan ikke antage, at den anden, når en forælder har fået meddelelsen, bliver orienteret. Det gælder, uanset om forældrene bor sammen eller ej. I de familier, hvor barnet bor sammen med begge sine forældre, ligger breve fra det offentlige ikke længere på køkkenbordet, så begge forældre kan læse dem. Størstedelen sendes med digital post, og det kræver NemID at tilgå dem. Manglende meddelelser til en forælder fra det offentlige må heller ikke vanskeliggøre forældresamarbejdet i de familier, hvor forældre ikke bor sammen.

Jeg er opmærksom på, at vi skal tage hånd om de familier, der er i en situation, hvor særlige hensyn gør sig gældende, og hvor det vil kunne skabe unødig uro om barnet, hvis meddelelser om barnet sendes til begge forældremyndighedsindehavere. Derfor fremgår det også af lovforslaget, at det skal være muligt kun at sende meddelelse til én forældremyndighedsindehaver, hvis eksempelvis barnets bedste tilsiger det.

Med lovforslaget giver vi de mange fædre, der tager og ønsker at tage del i deres barns liv, bedre mulighed for det, og vi fremmer ligestilling i familierne, som flere ordførere også er inde på.

Så spurgte hr. Bent Bøgsted i sit indlæg ind til, hvorfor det her lovforslag kun gælder digital post. Der er det sådan, at i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi fra 2016 til 2020 har vi lagt os fast på, at borgere skal være sikre på, at de modtager al relevant digitaliseringsbar post fra det offentlige digitalt. Derfor kommunikerer offentlige myndigheder i høj grad med borgerne via digital post, og det gælder også væsentlige meddelelser til forældre om et barn. Digital post betyder, at meddelelser ligger i den enkeltes e-Boks, og at det kræver en NemID at se dem. Ligger posten kun i mors indbakke, er far sat ud på et sidespor. Derfor er det særlig vigtigt, at myndighederne, når de sender digital post om et fælles barn, der er rettet mod begge forældremyndighedsindehavere, sender det til dem begge to, og ved at fokusere på digital post får vi derudover også en klar afgrænsning, der gør det let at administrere for myndighederne. Det håber jeg var svar på hr. Bent Bøgsteds spørgsmål under debatten. Ellers er man jo selvfølgelig altid velkommen til at fremsende sine spørgsmål skriftligt.

Med de her ord vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget og sige tak for debatten.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, minister. Vi skal nok fremsende det skriftligt. Der kan jo faktisk godt være, og det er der, nogle, der faktisk er fritaget for digital post. Selv om man er fritaget for digital post, kan man godt have forældremyndighed og have et barn, der går i skole, og have brug for oplysninger. Kommer det i sådan nogle tilfælde på skrift, eller er det kun digitalt? Hvis ikke ministeren kan svare her, skal vi nok sørge for at sende et skriftligt spørgsmål.

Ministeren.

Jeg vil selvfølgelig også meget gerne følge op på det skriftligt, så det også kan bruges i den videre udvalgsbehandling, men det her lovforslag tager kun udgangspunkt i digital post.

Tak for det. Dermed siger vi også tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ligestillingsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.