Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 B
Offentligt
2300315_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-7145
Den 8. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af
myndighedskompetencen for havbrug) stillet den 4. december 2020 efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 10 til L 56
”Vil ministeren oplyse, om det er rigtigt forstået, at de ulovlige havbrug med forsinkelsen af
habitatkonsekvensvurderingerne kan fortsætte deres aktiviteter i 2021 og i 2022, selvom deres
virksomhed er i direkte strid med EU’s
Habitatdirektiv?”
Svar
Spørgsmålet angår den konkrete sagsbehandling af sagerne om placeringstilladelse til eksisterende
havbrug. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
skal løbende i sagsbehandlingen på baggrund af de til enhver tid foreliggende
oplysninger vurdere om driften af havbrugene medfører forstyrrelser eller forringelser, der har
betydelige konsekvenser for bevaringsmålene for et Natura 2000-område, og på den baggrund tage
stilling til, hvorvidt det er miljømæssigt forsvarligt at lade havbrugene fortsætte driften. I de sager, hvor
Miljøstyrelsen enten har truffet afgørelse om udløb af tidligere meddelt placeringstilladelse eller har
udsendt udkast til afgørelse om retlig mangel i forhold til havbrugets gældende placeringstilladelse, har
styrelsen ikke ud fra de foreliggende oplysninger kunne konstatere sådanne forstyrrelser eller
forringelser eller andre forhold af miljømæssig eller anden karakter, der kan begrunde, at driften skulle
standses, indtil der kan meddeles en fornyet placeringstilladelse eller er truffet afgørelse om gældende
placeringstilladelsers gyldighed.
./.
Miljøstyrelsen kan desuden henvise til svar på MOF alm. del spørgsmål 503 besvaret den 28. februar
2020”.
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk