Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 Bilag 7, L 56 A Bilag 7, L 56 B Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 56
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 25. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.
(Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug)
[af miljøministeren (Lea Wermelin)]
1. Ændringsforslag
Miljøministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforsla‐
get, herunder om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og Susanne
Zimmer (UFG)) indstiller lovforslag A og B til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, NB og LA) indstiller
lovforslag A til
vedtagelse
med de under nr. 2-6 stillede æn‐
dringsforslag. Mindretallet indstiller lovforslag B til
forkas‐
telse
ved 3. behandling og vil stemme imod ændringsforslag
nr. 7.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
I november 2020 fremlagde regeringen sin regional- og
landdistriktspolitiske redegørelse 2020, hvor der bl.a. står,
at det »er regeringens mål at skabe et sammenhængende
Danmark, hvor vi gør op med centraliseringen og skaber
gode muligheder for udvikling, arbejdspladser og velfærd i
alle dele af landet.«
Regeringen skriver, at den vil arbejde for at »styrke
landdistrikternes udvikling, så der er gode muligheder for
arbejdspladser«, og at man »vil arbejde for, at danskerne
får nærheden tilbage«. På trods af alle de flotte ord og
intentioner om mere nærhed og mindre centralisering har
regeringen med lovforslaget foreslået at centralisere myn‐
dighedskompetencen for de danske havbrug – fra det lokale
og nære i kommunerne og til Miljøstyrelsen. Venstre kan på
den baggrund ikke støtte forslaget og bemærker desuden, at
regeringens ord om at styrke landdistrikterne primært virker
til at være tomme løfter og flotte ord, man ikke ønsker at
bakke op med tilsvarende handling. Det har vi også tidlige‐
re set andre eksempler på, bl.a. med centralisering af An‐
kestyrelsen fra Ringsted til København. Derudover undrer
det Venstre, at man vil fjerne myndighedskompetencen fra
kommunerne, som ellers ikke har haft udfordringer med at
forvalte opgaven.
Ligesom i forbindelse med lovforslag nr. L 55 (om ophæ‐
velse af bestemmelser om kompenserende marine virkemid‐
ler) er det Venstres indtryk, at dette lovforslag er en del
af regeringens aversion mod de danske havbrug, hvor man
undgår dialog med erhvervet og nu også med kommunerne,
som forvalter opgaven. Regeringen har ikke forholdt sig til,
at Kommunernes Landsforening anbefaler, at tilsynet forbli‐
ver hos kommunerne. På samme mode har regeringen heller
ikke forholdt sig til branchens holdning. Venstre mener der‐
for ikke, at regeringen har taget tilstrækkelig højde for de
involverede parter og yderkommunernes interesser, hvorfor
Ventre ikke støtter forslaget.
AX025226