Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 , L 56 A , L 56 B
Offentligt
2272328_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af
myndighedskompetencen for havbrug). Af miljøminister Lea Wermelin (S).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V), Egil Hulgaard (KF), Peter Seier
Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).
Spørgsmål nr. 3 til L 56
”Vil ministeren stille ændringsforslag, der deler
lovforslaget i to, hvor det ene lovforslag indeholder de
elementer, der relaterer sig til imødekommelsen af EU-Kommissionens bemærkninger om Danmarks
implementering af VVM-direktivet, mens det andet lovforslag indeholder de elementer, der vedrører
flytning af VVM-myndighedskompetencen for de kystnære havbrug fra kommunerne til staten, hvorved
myndighedskompetencen for alle havbrug samles i staten? Og vil ministeren, hvis ministeren ikke selv
ønsker at stille et sådant delingsforslag, yde teknisk bistand til at udarbejde det relevante
ændringsforslag med bemærkninger om deling af lovforslaget?”
Svar
Ja, jeg kan bekræfte, at jeg vil stille ændringsforslag i overensstemmelse med det i spørgsmålet anførte.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk