Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 Bilag 1, L 56 A Bilag 1, L 56 B Bilag 1
Offentligt
2259592_0001.png
Den 2. september 2020
Høringsnotat til udkast til ændring af miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 24. juni 2020 forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 20. august
2020. Der er indkommet fjorten eksterne høringssvar.
Følgende fire høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
KL,
Dansk Akvakultur,
Aarhus Kommune,
Rambøll Danmark
Følgende ti høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslaget:
Advokatrådet/Advokatsamfundet
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Danmarks Meteorologiske Institut
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Producentansvarssystem
Danske Kloakmestre
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Institut for menneskerettigheder
Rigsrevisionen
Ældresagen
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
1. Præcisering som opfølgning på svar til EU-Kommissionen
2. Overflytning af myndighedskompetencen for havbrug
3. Koordinering mellem flere myndigheder
4. Regionernes kompetence på råstofområdet
5. Mulighed for at få prøvet miljøkonsekvensrapporten
6. Usikkerhed om krav til vurderinger i miljøkonsekvensrapporten
7. Tilvejebringelse af afskæringskriterier for projekter på bilag 2
8. Opdatering af vejledninger til miljøvurdering
Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet suppleret udkastet til lovforslag med en bestemmelse
inden for husdyrbrugloven.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 56 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2259592_0002.png
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Ministeriets kommentarer hertil
er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger
om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
1. Præciseringer som opfølgning på svar til EU-Kommissionen
KL hilser de foreslåede præciseringer i forhold til direktivet velkommen og bemærker, at særligt
definitionen og inddragelsen af offentligheden, samt myndighedens rolle er nyttige, men de kunne
præciseres yderligere. KL vil gerne inddrages til præcisering af navnlig § 40 om passende adskillelse af
uforenelige funktioner.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede revision af miljøvurderingslovens §
40, bemyndiges miljøministeren til uddybende at beskrive kriterierne for en passende adskillelse mv.
Dette forudsættes at ske i miljøvurderingsbekendtgørelsen og hertil vil såvel Danske Regioner, KL
samt andre relevante myndigheder blive inddraget i arbejdet.
2. Miljøvurderingslovens § 17, stk. 3
–
overflytning af myndighedskompetence for
havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten fra kommunerne til staten v/
Miljøstyrelsen
KL anfører, at det efter organisationens opfattelse vil være bedre at bevare kompetencen med
havbrugene i kommunalt regi. KL henviser i den forbindelse til brev af 30. april 2020 til miljøminister
Lea Wermelin, hvor det bl.a. fremgik, at KL ønsker, at kommunerne bevarer kompetencen på
havbrugsområdet, bl.a. ud fra lokal kendskab og et godt overblik over den samlede erhvervsaktivitet i
kommunen.
Dansk Akvakultur bemærker i overensstemmelse hermed, at myndighedskompetencen for de
kystnære havbrug bør blive hos kommunerne. Dansk Akvakultur anfører uddybende, at Miljø- og
Fødevareministeriet ikke kan henvise til mangelfuldt tilsyn i nogen kommuner, og at der ifølge
”havbrugsgennemgangen” ikke var tegn på, at det kommunale tilsyn ikke fungerede. Dansk Akvakultur
mener ikke, at lovforslaget følger konklusionerne i den grundige gennemgang af havbrugsområdet.
Dansk Akvakultur anfører endvidere, at statens sagsbehandling af hhv. placeringstilladelser og
miljøgodkendelser til nye havbrug har været mangelfuld og langvarig.
Dansk Akvakultur mener, at det vil være bedre at samle myndighedskompetencen hos kommunerne,
da de lokale myndigheder har en ekspertviden om lokale miljøforhold, er miljømyndighed for en
række andre virksomheder og landbrug og har en tættere relation til lokale interessenter.
Endelig mener Dansk Akvakultur, at det er et væsentligt forhold, at også KL har et ønske om at
beholde havbrugsadministrationen hos kommunerne.
Dansk Akvakultur opfordrer under henvisning til deres anførte synspunkter til, at lovforslaget trækkes
tilbage, således at kommunerne bevarer myndighedskompetencen og dermed styrker deres
kompetencer og faglige niveau i forhold til hele akvakultursektoren samt øvrige miljø- og
naturforvaltning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
2
 L 56 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2259592_0003.png
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig de fremkomne bemærkninger og kan oplyse, at de
anførte synspunkter, som også tidligere er fremført af hhv. KL og Dansk Akvakultur, er indgået i
arbejdet med at udarbejde Miljøministerens handleplan for oprydning af havbrugssektoren.
Myndighedskompetencen for havbrug i forhold til miljøgodkendelse og dertil hørende VVM er i dag
delt mellem stat (Miljøstyrelsen) og kommunerne. Kommunerne er således myndighed for havbrug,
der ligger nærmere end 1 sømil fra kysten, mens Miljøstyrelsen er myndighed for de havbrug, der
ligger mere end 1 sømil fra kysten. Det betyder i forhold til de eksisterende havbrug, at
godkendelseskompetencen for de 19 havbrug er delt på 8 forskellige myndigheder, hvoraf de fleste
kommuner kun har 1 havbrug, som foretager en årlig indberetning til miljømyndigheden og i løbet af
en 3-årig tilsynsperiode modtager ét fysisk miljøtilsyn.
Ministeriet vurderer, at hensyn til at samle viden om havbrugene i den offentlige miljøforvaltning og til
koordinering af arbejdet med at udarbejde placeringstilladelser og miljøgodkendelser for havbrugene
vil kunne opnås ved at placere myndighedskompetencen for samtlige havbrug hos Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har i forvejen overtaget myndighedsansvaret for placeringstilladelser til havbrugene fra
Fiskerimyndighederne, og der kan således opnås synergi og effektivisering ved at Miljøstyrelsen
overtager myndighedsansvaret også i forhold til miljøgodkendelserne. Det gælder særligt, fordi de to
tilladelser er indbyrdes afhængige, herunder udløser begge tilladelser krav om hhv. habitatvurdering
og iagttagelse af reglerne i miljøvurderingsloven.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Koordinering mellem flere myndigheder i miljøvurderingsloven
KL og Århus Kommune peger på, at der mangler krav om koordinering, når flere myndigheder skal
foretage en vurdering efter miljøvurderingsloven af et konkret projekt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Niveauet for implementering af VVM direktivet i miljøvurderingsloven har fra starten været, at der
skulle foretages en direktivnær implementering. Derfor går heller ikke bestemmelserne i
miljøvurderingsloven og miljøvurderingsbekendtgørelsen om samordning af miljøvurderinger længere
end det, som fastsættes i VVM direktivets artikel 2, stk. x.
Ministeriet anerkender, at der kan være udfordringer og vil derfor gerne opfordre til, at såvel KL som
relevante myndigheder bidrager med gode råd baseret på den erfaring, som kommunerne har med
samordning af miljøvurderinger til den kommende vejledning om miljøvurdering af konkrete
projekter.
4. Regionernes kompetence på råstofområdet
KL peger på, at den foreslåede formulering af miljøvurderingslovens § 17, stk. 2, hvorefter regionen
overtager hele kompetencen, hvis de er myndighed efter råstofloven, er atypisk sammenlignet med
andre projekttyper, hvor flere myndigheder kan være kompetente efter miljøvurderingsloven.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ændring af miljøvurderingslovens 17, stk. 4, ændres alene med tilføjelsen: ’grund af
deres art, dimensioner eller placering’. Det er derfor ikke noget nyt, at regionerne
har kompetencen
efter miljøvurderingsloven, hvis hele eller dele af projektet er omfattet af råstoflovens § 7.
Bestemmelsen fremgår således allerede af hovedloven (lov nr. 425 af 18. maj 2016), som videreførte
den gældende kompetencefordeling på området, jf. de specielle bemærkninger til lovforslaget L147 af
3. marts 2016.
3
 L 56 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2259592_0004.png
5. Mulighed for at få prøvet miljøkonsekvensrapporten
KL ønsker mulighed for, at miljøkonsekvensrapporten kan underkastes en selvstændig prøvelse ved
klagenævnet med henblik på at sikre kvaliteten.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljøkonsekvensrapporten er et oplysningsgrundlag for myndigheden beslutning om, hvorvidt der
skal meddeles tilladelse til projektet eller ej. Såfremt oplysningsgrundlaget har været mangelfuldt, vil
dette komme frem ved en prøvelse af beslutningen om at meddele eller ikke meddele tilladelse til det
konkrete projekt. Der er således ikke grundlag for at antage, at rapportens kvalitet skal være
selvstændigt tema for prøvelse. Herudover er dette ikke en del af denne lovændring.
6. Usikkerhed om kravet til vurderinger i miljøkonsekvensrapporten
Rambøll
ønsker en præcisering af, om det er en ”rimelighedsbetragtning” eller
”fuldstændighedsbetragtning”, jf. miljøvurderingslovens § 20, stk. 1 og 2, der skal definere kravet til
omfanget af vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Baggrunden for de foreslåede ændringer til miljøvurderingsloven er som bekendt en åbningsskrivelse
fra EU-Kommissionen. Dette medfører, at den danske implementering i højere grad vil anvende de
termer, som EU-Kommissionen anser for centrale til opfyldelse af VVM direktivet. Derfor vil der være
vendinger og ord, som kan forekomme anderledes.
Konkret er det imidlertid ikke tale om et valg mellem det ene eller det andet i § 20, stk. 1 og 2, idet
kravet i stk. 1 generelt beskriver formålet med de oplysninger, afvejninger og vurderinger, som
foretages i en miljøkonsekvensrapport, mens stk. 2 retter sig mod de oplysninger mv., som bygherren
og dennes rådgiver beskriver i rapporten.
7. Tilvejebringelse af afskæringskriterier for projekter på bilag 2
KL bemærker, at kommunerne (og andre myndigheder) bruger i dag uforholdsmæssigt meget tid på de
små sager (projekter på bilag 2). Der bør indføres en bagatelgrænse, således at disse mindre sager
bliver undtaget fra krav i loven, og tiden i stedet kunne bruges på de større og komplicerede sager.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ønsket om at sætte afskæringskriterier og eventuelle bagatelgrænser for projekter omfattet af bilag 2 i
miljøvurderingsloven er ikke en del af denne lovændring, men ministeriet har noteret ønsket fra KL.
8. Opdatering af vejledninger til miljøvurdering
KL og Rambøll opfordrer til, at vejledningerne bør opdateres.
Miljø- og Fødevareministeriet:
Ønsket om at opdatere vejledningerne er ikke en del af denne lovændring, men ministeriet har noteret
ønsket fra KL og Rambøll.
Husdyrbrugloven
–
supplerende bestemmelse
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke modtaget høringssvar, der angår de foreslåede ændring til lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
4
 L 56 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Ministeriet har imidlertid i forbindelse med det lovforberedende arbejde
–
men efter at udkast til
lovforslaget blev sendt i offentlig høring
–
konstateret, at ordlyden af husdyrbruglovens § 54 j, stk. 2,
også bør ændres i lyset af EU-Kommissionens åbningsskrivelse.
§ 54 j, stk. 2, har i dag følgende ordlyd:
”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge fristen efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal
skriftligt underrette ansøgeren om årsagerne til forlængelsen af fristen og om, hvornår
kommunalbestyrelsen forventer at træffe afgørelse.”
Det foreslås, at bestemmelsen i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 4, stk. 6, suppleres
med eksempler på særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen til at træffe
afgørelse om godkendelse eller tilladelse, som ikke er omfattet af VVM-pligt. Det foreslås således, at
ordlyden fremadrettet bliver følgende:
”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, f.eks. med hensyn til projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, forlænge fristen efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt
underrette ansøgeren om årsagerne til forlængelsen af fristen og om, hvornår kommunalbestyrelsen
forventer at træffe afgørelse.”
Ændringen har alene til formål at sikre en mere tekstnær implementering af direktivets artikel 4, stk.
6. Ændringen indebærer alene en præcisering og ændrer dermed ikke nugældende retstilstand, som
videreføres med forslaget.
5