Tak for det. Regeringen fremsætter forslaget for at imødekomme en åbningsskrivelse fra Kommissionen, hvor Kommissionen har efterlyst en mere direktivnær implementering. Lovforslaget går derfor primært ud på at præcisere og justere formuleringerne i miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven.
Præciseringerne angår en mere tekstnær implementering af vvm-direktivet, sådan at de formuleringer, som hidtil er forklaret og beskrevet i lovforslagets bemærkninger, nu fremgår af selve bestemmelserne. Det betyder så også, at ændringerne ikke har betydning i forhold til de rettigheder og pligter for de involverede ansøgere, myndigheder og interessenter og for offentligheden. Da den gældende retstilstand videreføres med de nævnte ændringer, er ændringerne ikke forbundet med administrative eller økonomiske konsekvenser.
Vvm-direktivet er selvstændigt implementeret i husdyrreguleringen i forhold til konkrete projekter om intensiv husdyravl. Implementeringen blev ikke berørt i Europa-Kommissionens åbningsskrivelse, men regeringen har uanset dette valgt også at præcisere implementeringen af vvm-direktivet i husdyrbrugloven. Herved sikres en mere tekstnær implementering af vvm-direktivet i overensstemmelse med Kommissionens bemærkninger, og det sikres også, at husdyrreguleringen fortsat afspejler den forståelse og fortolkning af vvm-direktivet, der følger af miljøvurderingsloven.
Ændringerne i husdyrbrugloven omfatter overordnet, at der indsættes en definition af offentligheden. Rammerne for at forlænge fristen for at træffe screeningsafgørelse præciseres, regler om inddragelse af offentligheden og annoncering ved vvm-pligtige projekter ophæves og overføres til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. På den måde samles hovedparten af de regler, der gennemfører vvm-direktivet, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen – ja, man skal holde tungen lige i munden. Men det vil altså sikre et mere sammenhængende regelgrundlag. Lovens bemyndigelsesbestemmelse præciseres for udtrykkelig at omfatte inddragelse af berørte myndigheder og annoncering. Ændringerne ændrer ikke den gældende retstilstand og er derfor heller ikke forbundet med konsekvenser for erhvervet eller kommunerne. Det er vigtigt for mig og for regeringen, at vores regler sikrer overholdelse af de EU-retlige regler og vores forpligtelser som EU-medlemsstat, og det sikrer vi nu med det her lovforslag. Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar næste år.
Men det, som har givet anledning til debat her i salen, er jo, at lovforslaget også indebærer, at vvm-myndighedskompetencen for de havbrug, som er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, altså de kystnære havbrug, flyttes fra kommunerne til staten. På den måde samles vvm-myndighedskompetencen for alle havbrug i staten. Forslaget er en del af den handleplan for oprydning i havbrugssektoren, som var genstand for – synes jeg – en god og konstruktiv drøftelse efter lanceringen den 5. juni tidligere i år, og som jeg også gerne vil takke både Enhedslisten, SF, Alternativet, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti for at bakke op om. Handleplanen skal nemlig styrke administrationen af havbrug og følge op på den status og grundige gennemgang af havbrugsområdet, der blev afsluttet i december sidste år.
Den grundige gennemgang afdækkede en række udfordringer med miljøadministrationen af havbrugene. Blandt de udfordringer blev den delte myndighedskompetence for de 19 havbrug mellem Miljøstyrelsen og 7 kommuner fremhævet. Der blev også peget på, at miljøtilsynet kunne forbedres ved bl.a. at skabe mere klarhed og tilgængelighed i driftsjournaler og den underliggende dokumentation. Derudover viste gennemgangen et behov for mere entydige indberetningskrav og et delvis forældet vejledningsmateriale. Så blev der også peget på en utilsigtet indberetning af de samme oplysninger til forskellige indberetningssystemer på Miljø- og Fødevareministeriets område, og at indberetningen med fordel kunne digitaliseres. Den grundige gennemgang konstaterede også, at tilsynet med havbrug adskiller sig fra andre typer af miljøtilsyn. Det er en særlig udfordring, at der ikke kan måles direkte på emissionerne. De skal i stedet beregnes på baggrund af viden om input og output i forhold til produktionen.
Konklusionerne som følge af den grundige gennemgang skal tages alvorligt. Der har længe ikke været godt nok styr på havbrugsområdet. Det tror jeg alle, der har fulgt debatten, i hvert fald fra oppositionstiden med den tidligere regering, vil være enige i. Derfor er det også på tide, at vi får ryddet op og sikret et effektivt tilsyn med havbrugene. Det skylder vi også vores vandmiljø, som er under pres, og her har vi altså en sektor, hvor der opdrættes fisk i netbure ude på havet, og hvor der udledes stoffer direkte til vandmiljøet uden nogen form for rensning. Det er dermed nødvendigt med et effektivt og miljøfagligt stærkt miljøtilsyn, og i forhold til den debat, der var om Slagelse og hvor miljøtilsynet skulle placeres, kan jeg bare for en god ordens skyld oplyse, at vi taler om 0,1 til 0,2 årsværk, og at det jo netop placeres i Slagelse, i miljøstyrelsen dér, men også i Aarhus.
Jeg præsenterede i juni måned en handleplan for oprydning i havbrugssektoren, som skal sikre klare og faste rammer for, hvilke miljøkrav havbrugene skal leve op til. Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt. Handleplanen indeholder en række konkrete initiativer, der har til formål at stramme op på havbrugsområdet og indføre et mere direkte og effektivt miljøtilsyn. Der skal bl.a. stilles mere præcise krav til havbrugenes indberetninger til myndighederne. Det gælder f.eks. kvælstof- og fosforindholdet i anvendt foder, opgørelsen af fraførte fisk og mængden af biocider i anvendte antifarvningsmidler, dvs. midler til imprægnering af net for at undgå begroning af alger.
Det skal også sikres, at myndighederne kan gennemføre et effektivt tilsyn med indberetningerne. Der skal derfor indføres præcise formkrav til, hvordan havbrugene skal udforme og føre deres driftsjournal, herunder hvordan driftjournalens indhold skal vedlægges dokumentation for de mest centrale oplysninger. Der vil også blive set nærmere på muligheden for at indføre krav om, at foderfirmaernes salg til havbrugene indberettes til myndighederne. De initiativer skal medvirke til at imødegå den primære udfordring for kontrol af havbrugsproduktionen, altså at det ikke er muligt at gennemføre prøvetagning og målinger af de faktiske udledninger fra havbruget. Af andre initiativer kan nævnes opdatering af vejledninger og regelgrundlag samt etablering af ét samlet indberetningssystem. Og så er der selvfølgelig det initiativ, som lovforslaget angår, nemlig samling af miljømyndigheds- og tilsynskompetencen.
Myndighedskompetencen for de 19 eksisterende havbrug er i dag delt mellem Miljøstyrelsen og 7 kommuner. Det medfører, at viden om branchens miljøforhold er spredt. Det er en meget lille sektor, og det giver ikke mening, at tilsynet med 19 havbrug er spredt ud på 8 forskellige myndigheder, der hver især skal have eksperter på området. Her kan vi bruge kræfterne bedre. Derudover synes jeg også, at det skal tages seriøst, når Hedensteds borgmester flere gange har udtrykt ønske om, at staten skal overtage opgaven. Hedensted Kommune er nemlig den relevante miljømyndighed for 5 ud af de 19 havbrug i dag. Så for nogle kommuner er det altså en stor og krævende opgave.
Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med en kommende ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, som overfører miljøgodkendelses- og tilsynskompetencen til Miljøstyrelsen. De to regelændringer tilgodeser hensynet til at samle og styrke den miljøfaglige viden om havbrugene, da Miljøstyrelsen derved også får myndighedskompetencen over samtlige havbrug. Miljøstyrelsen har også allerede i dag myndighedsansvaret for placeringstilladelser til havbrugene, og fremadrettet skal Miljøstyrelsen også behandle placeringstilladelser og miljøgodkendelser, inklusive vvm, til havbrugene og føre tilsyn med havbrugene.
Lovforslaget giver helt oplagt forbedrede muligheder for at koordinere arbejdet med at udstede placeringstilladelser og miljøgodkendelser. Det vil være en fordel, dels fordi tilladelserne er indbyrdes afhængige, det vil sige, at en havbrugsvirksomhed forudsætter begge tilladelser, dels fordi begge tilladelser stiller krav om habitatvurdering. Det er derfor min klare forventning, at lovforslaget sikrer synergi og effektiviseringer. Med samlingen af myndighedskompetencen sikrer vi en miljøfagligt stærk myndighed med et indgående kendskab til sektoren, og som derfor også kan føre et bedre og mere effektivt tilsyn. På den måde vil lovforslaget både være til gavn for miljøet og for erhvervet.
Endelig er det også vigtigt for mig at fremhæve, at lovforslaget er en vigtig milepæl i opgaven med at få ryddet op på havbrugsområdet og også i forhold til at få styrket administrationen af havbrugene. Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar næste år. Så med de ord vil jeg ønske en god viderebehandling af forslaget.