Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Kasper Roug. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er jo vigtigt, at vi i vores lovgivning overholder de EU-retlige regler. Vores implementering af direktiver skulle jo gerne afspejle det. Det her lovforslag har til hensigt at imødekomme Europa-Kommissionens efterlysning af en mere direktivnær implementering af vvm-direktivet. Lovforslaget imødekommer kritikken ved at præcisere og justere formuleringer i miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven for at sikre en mere tekstnær implementering af vvm-direktivet; det er jo klart. Derudover indebærer lovforslaget også, at vvm-myndighedskompetencen for de kystnære havbrug flyttes fra kommunerne til staten, så myndighedskompetencen for alle havbrug samles i staten. Det er en implementering af et af initiativerne, som indgår i handleplanen for oprydningen af havbrugssektoren. Havbrugssektoren er en risiko for vores vandmiljø, som det er en nødvendighed at vi fører et effektivt tilsyn med, og derfor giver det ikke mening at have tilsynet spredt ud, men det gør det derimod, at det er samlet, som vi lægger op til i det her lovforslag. Så derfor er det selvfølgelig fornuftigt, at vi samler det.

Vi skal jo tænke på, at godkendelseskompetencen i forhold til miljøgodkendelse for de 19 eksisterende havbrug i dag ligger hos otte forskellige myndigheder – det skal vi have ryddet op i, og vi skal skabe en mere simpel og effektiv arbejdsgang. Lovforslaget bidrager til et mere sammenhængende regelgrundlag, og vi i Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, og dermed kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, som kommer fra Venstre, og det er hr. Jacob Jensen.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for at fremsætte forslaget. Vi mener selvfølgelig også fra vores side, at det er indlysende – som den socialdemokratiske ordfører lige gjorde rede for – i forhold til den del, der har at gøre med implementeringen af EU-direktivet og dermed også den åbningsskrivelse, som Europa-Kommissionen er kommet med, at vi skal imødekomme det. Det skal der ikke herske nogen tvivl om; vi bakker selvfølgelig op om det samarbejde, der ligger dér. Så de ændringer og den del af lovforslaget, som retter op på det, er vi helt med på.

Til gengæld er vi ikke så glade for den anden del – og vi er måske også lidt uforstående over for, hvorfor det ligesom skal blandes sammen i ét forslag – der handler om at flytte tilsynet fra det lokale, altså fra det kommunale tilsyn, for at lave en centralisering i styrelsen. Vi oplever ikke, at der har været noget problem med tilsynet. Tværtimod har det sådan set fungeret fint; der har været et lokalt kendskab, der har været nogle lokale tilgange, kan man sige, til at få håndteret de her ting på en hensigtsmæssig måde, altså den del, der har med tilsynet at gøre. Det fremgår jo også af den politiske aftale, der også er blevet lavet, og som det her er en del af, men hvor vi så ikke er med, fordi vi netop ikke går ind for den centralisering, al den stund at vi ikke kan se, at der er noget problem, som er det, man forsøger at løse. Det var den ene årsag. Den anden årsag er, at vi også sådan mere overordnet er imod at lave en centralisering, og det troede vi sådan set også at regeringen var, i forhold til når man sådan læser nede i forståelsespapiret. Jeg skal give et enkelt citat:

»Vi skal tage et opgør med centraliseringen af Danmark. ... Det har en værdi i sig selv, at beslutningerne træffes tæt på dem, det vedrører.«

Det er jo ikke helt det, der foregår her; der går man jo den anden vej og siger, at man fjerner beslutningskompetencen ude fra det lokale forhold, og så sender man den til København, og så sidder man dér og håndterer det her. Og det er jo ikke – sådan sagt måske lidt med et glimt i øjet, men alligevel også med et gran af alvor – fordi styrelsen altid har brilleret. Nu talte vi lige før om de problemer, der har været med at lovliggøre havbrugene i forhold til at leve op til de direktiver og de krav, der skal være omkring det, altså placeringstilladelserne. Det har jo ikke ligefrem været en gylden stund for styrelsen i den sammenhæng. Så det er jo ikke sådan, at man kan sige, at det er helt uproblematisk at flytte de her ting ind til et centralt sted. Vi er i hvert fald ikke tilhængere af den del.

Derfor vil vi også bare konkret foreslå, at man kunne dele lovforslaget op i to dele: den ene del, der handler om EU-direktivets implementering – det er vi med på – og den anden del, der kunne være et selvstændigt forslag, som vi så i givet fald kunne stemme imod. Sådan kunne man dele det op. Det skal være mit forslag. Men ellers var det bemærkningerne fra min side.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren for en oplysende tale. Jeg synes godt nok, at ordføreren driller lidt ved at tale om, at der sker en centralisering. Som jeg i hvert fald har forstået det, kommer myndigheden lige præcis til at ligge uden for København. Den kommer jo til at ligge i Slagelse, sådan som jeg har forstået det. Derfor vil det sådan set ligge måske ikke direkte i ordførerens pastorat, men i hvert fald tæt på, og det er jo i hvert fald ikke i København. Mener ordføreren ikke, at Slagelse er en del af landdistrikterne?

Ordføreren.

Okay, den synes jeg at hr. Kasper Roug skal have. Det må jeg give ham. Jeg havde den opfattelse, at det var inde i styrelsen, men fred være med det. Hvis det ligger i Slagelse, ligger det jo i Slagelse, og det er i givet fald fint. Der blev jeg taget lidt på bagkant, det må jeg nok indrømme. Jeg har intet imod Slagelse, det er et ganske glimrende sted, men lad mig overordnet sige det på den måde, at vi sådan set synes, at det, man forsøger at lave med den del af lovforslaget, altså med flytningen, er en centralisering. Det kan man selvfølgelig argumentere for. Jeg synes bare, at man forsøger at løse et problem, der ikke er der, og det er sådan set det, jeg prøver at sige med det her. Om det så bliver centreret i Slagelse eller i København, er måske i den her sammenhæng mindre væsentligt. Men tak for oplysningen i øvrigt.

Hr. Kasper Roug for sin anden korte bemærkning.

Tak for det, og det var så lidt. Jeg kan jo kun sige, at der ikke er nogen tvivl om, at den her diskussion om centralisering er lidt speciel, men her er det et spørgsmål om, at vi skal have en så effektiv og så fagligt stærk kontrol som overhovedet muligt. Det er jo klart, at der bliver vi nødt til at samle kræfterne. Som jeg kunne forstå det ud fra høringssvarene, er sagen jo den, at nogle af kommunerne er ude at besøge de her anlæg en gang hvert tredje år. Det skal man altså lige tænke på. Det er ikke særlig ofte, og det betyder, at der umuligt kan være særlig stærke kompetencer ude i kommunerne. Derfor er det vel fornuftigt at samle det, så vi kan få en stærkere faglighed ind i kontrollen.

Ordføreren.

Det kan man selvfølgelig argumentere for. Jeg ser bare ikke, at der har været et problem. Det er sådan set mere det, jeg sigter til. Tværtimod har det netop været sådan, at man også havde et lokalt kendskab til stederne, i modsætning til når man kommer længere væk. Og det er ikke for at være polemisk, men der ligger noget politik i det, som der også står i forståelsespapiret, nemlig at man har en politik med et ønske om at træffe beslutningerne tættest muligt på dem, de vedrører.

Det her vedrører jo netop de lokale havbrug, som vi taler om, og hvordan tilsynet dér skal udføres. Derfor synes jeg sådan set, at hvis man skal leve op til det, man selv siger i sit forståelsespapir, også på det her punkt, skal man egentlig bevare tilsynet. Så kan man selvfølgelig understøtte det med noget faglighed, hvis der er brug for det. Det kan kommunerne jo så i givet fald efterspørge der, hvor man føler der er behov for det. Det ville jeg ikke have noget imod. Men jeg synes, man skal have beslutningskompetencen tættest på dem, som det vedrører, jævnfør regeringens eget forståelsespapir.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Velkommen.

Tak for det, formand. Som valgt i Region Sjælland er man jo glad for, at der nu sker noget i Slagelse – spøg til side. Ligesom de tidligere ordførere også har sagt, ligger der her noget EU-lovgivning, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi sørger for, at vi har lige konkurrence, og at vi også får rettet til i forhold til de åbningsskrivelser, der kommer. Det har vi ikke noget at sige til.

Den næste del af forslaget er vi dog kritiske over for, og hvorfor er vi så det? Det er vi jo, fordi vi synes, at med de kommunestørrelser, vi har, og med de kompetencer, der er ude i kommunerne, så er det nogle forkerte signaler at sende, at vi gang på gang begynder at tage kompetencer væk fra kommunerne. Der ligger nok også det i det, at man har en anden holdning. Altså, man ønsker ikke de her havbrug, og derfor vil man også gerne have beslutningskompetencen lidt tættere på ministeren. Det kan jo være fair nok, når man nu har den politiske holdning, som regeringen og støttepartierne har, men vi synes ikke, at man skal benytte den her lejlighed til at tage flere af de opgaver, som kommunerne har i dag, fra dem, og derfor kan vi ikke støtte den sidste del. Hvis der kommer et forslag om at dele forslaget, har vi selvfølgelig ikke nogen problemer med at støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe. Velkommen.

Tak for det. Vi støtter også forslaget. Den første del er der jo ikke så forfærdelig meget at sige til, fordi det primært er om administrative ting. Den anden del handler om at samle myndighedskompetencen for kontrol af havbrug, de kystnære havbrug, og flytte den til staten, og det vil jeg sige at vi er varme tilhængere af, både fordi vi synes, det er meget betryggende, at den faglige kompetence så kan samles, men jo også fordi det sikrer en ensartet sagsbehandling af de kystnære havbrug, som eksisterer i Danmark. Og med de ord støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. Jeg har ikke så meget at indvende mod det pågældende lovforslag. Kort sagt handler det om at rette loven ind efter Europa-Kommissionens indsigelser. SF er enig i, at kompetencerne skal rykkes fra kommunerne til staten, når det gælder havbrug. I forhold til miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven ser SF meget positivt på inddragelsen af offentligheden, hvilket nu er blevet specificeret på baggrund af nye EU-reguleringer.

Lovforslaget omhandler ikke beskyttelsesniveauet som sådan, men jeg vil benytte lejligheden til at gentage SF's kritik af den nuværende praksis og lovgivning, der tillader, at husdyrbrug får lov til at udlede mere ammoniak, selv om det er yderst tvivlsomt, om Danmark kommer til at leve op til forpligtelserne i EU og FN om reduktioner i 2020.

Det er fortsat kritisabelt, at husdyrbrug i praksis er reserveret et areal uden for bedriften til recipient, her må kommunerne ikke udpege natur under Grønt Danmarkskort, og her skal der gøres plads til, at bedriften eventuelt kan udvide på et tidspunkt. Det er meget kritisabelt, at husdyrbrug ikke pr. definition skal anvende den bedst tilgængelige renseteknologi, BAT, som gylleforsuring, og det er mystisk, at skiftende regeringer ikke har set en mulighed for at udvikle et eksporteventyr. Men den diskussion må vi tage i en anden sammenhæng.

SF støtter det her lovforslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Enhedslisten støtter lovforslaget. Vi er meget for det kommunale selvstyre, og vi er også meget for, at kommunerne skal kunne løfte de opgaver, de har. Her har vi altså at gøre med 19 havbrug, som er ejet af 5 virksomheder, så vi har altså nogle af de her virksomheder bag havbrugene, som er temmelig store, og som jo sådan set godt kan have anlæg, som ligger ud for flere kommuner. Vi kan have at gøre med selskaber, som måske køber foder ind til flere forskellige havbrug på samme tid, og som jo så vil skulle, hvad skal man sige, efterleve den tilladelse, der er givet, til at drive havbrug. Der er det selvfølgelig rimeligt, at man har styr på, hvad man fodrer med, hvor meget man fodrer med, hvor mange fisk der er i burene, og hvad man så høster, når man slagter fiskene – og hvor meget medicin man bruger hen ad vejen.

Der synes jeg, at det er forståeligt, at vi skal imødekomme det, når f.eks. Hedensted Kommune siger, at de helst ikke vil have den opgave med at have tilsynet med de havbrug, der ligger i deres område. Så jeg synes, det er naturligt at tage den her opgave fra kommunerne og lægge den over til staten. Det er ikke, fordi vi synes det i alle tilfælde, men i det her tilfælde synes vi, det er en god løsning.

Så er det jo ikke, fordi staten er fejlfri, for man må jo sige, at de her habitatsvurderinger skulle have været foretaget for mange år siden. Man har implementeret et habitatsdirektiv, man har bare ikke sikret, at det så havde en effekt ude i den danske virkelighed. Det er faktisk ret pinligt. Det er jo så vigtigt, at de habitatsvurderinger bliver lavet, sådan at vi kan komme frem til at finde ud af, hvor mange af disse ulovlige havbrug der kan opnå at blive lovliggjort, og hvor mange der bliver lovliggjort på den måde, at de bliver lukket. Da jeg første gang stødte på det der ord lovliggørelse, tænkte jeg: Man skal da ikke bare lovliggøre alle mulige ulovlige ting. Men en lovliggørelse kan også være at stoppe en ulovlighed, og jeg er glad for, at man også kan have den udlægning af teksten.

Så vi står altså over for, at der skal laves de her habitatsvurderinger, og jeg er meget spændt på, om miljøministeren har en tidsplan, der holder. Det er tidligere blevet skitseret, at de her habitatsvurderinger skulle være færdige i marts næste år. Jeg har også noteret mig, at der har været nogle, der har været ude at sige, at det kunne være svært at finde firmaer, som kunne lave disse habitatsvurderinger, fordi de samme firmaer har haft opgaver hos nogle af de selskaber, som driver havbrugene. Det håber jeg meget ministeren har fundet en løsning på, sådan at tidsplanen holder, så vi kommer frem til at have nogle skarpe konklusioner, inden ejerne af havbrugene skal forholde sig til, om de vil sætte fisk ud i burene næste forår.

Det er derfor, det er vigtigt, at tidsplanen holder, så vi vitterlig har de der helt færdige habitatsvurderinger i marts måned næste år, så vi kan se, hvad det er, der ikke skal fortsætte af ulovligheder. Så det er sådan set det vigtige i den her sag, og vi vil selvfølgelig fra Enhedslistens side holde øje med, om staten lever op til sine forpligtigelser og vi kommer frem til, at habitatsdirektivet også bliver efterlevet i Danmark, sådan at man ikke har havbrug, som har en negativ effekt på Natura 2000-områder på havet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Egil Hulgaard.

Tak for det. Det her lovforslag består jo netop, som flere ordførere har sagt, af to dele. Den ene handler om harmonisering af EU-lovgivning, hvor vi har modtaget en åbningsskrivelse, og den anden handler om flytning af vvm-kompetence fra kommune til stat. Jeg vil gerne opfordre ministeren til at dele lovforslaget op i de to dele, så partier, der kan støtte den ene del og ikke den anden del, kan få lov at sige ja til den del, de kan støtte.

Vi kan fra konservativ side naturligvis støtte en harmonisering af EU-lovgivning, især her, hvor den flugter med den praksis, som vi har i forvejen i Danmark. Med hensyn til den anden del er vi i udgangspunktet i Det Konservative Folkeparti dybt optaget af, at vi bevarer det kommunale selvstyre. Kommunalreformen blev jo gennemført i 2003, hvor vi lavede større og stærkere kommuner med flere muligheder for at løfte flere og tungere opgaver, men i det her tilfælde, hvor det handler om at flytte vvm-kompetencen på et meget specifikt område, hvor kompetencerne er fordelt på mange instanser og der derfor ikke kan opbygges en lokal kompetence i tilstrækkelig grad, synes vi, det giver mening at kigge på at flytte vvm-kompetencen til staten fra kommunen – til Slagelse ovenikøbet. Og med de ord vil jeg sige tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen.

Tak for ordet. Lovforslaget er en ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Lovforslaget indebærer præciseringer af en række bestemmelser i loven. Præciseringerne angår en mere tekstnær implementering af vvm-direktivet, således at de formuleringer, der hidtil har været forklaret og beskrevet i lovforslagets bemærkninger, nu fremgår af selve bestemmelserne. Ændringerne har derfor ikke betydning i forhold til rettigheder og pligter hos de involverede, og Nye Borgerlige kan bakke op om denne del af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder dog også en anden del, nemlig at vvm-myndighedskompetencen for kystnære havbrug flyttes fra kommunerne til staten. Det fremgår af høringssvarene, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke kan henvise til mangelfuldt tilsyn i nogen kommuner, og at der ifølge havbrugsgennemgangen ikke var tegn på, at det kommunale tilsyn ikke fungerede. Det fremgår endvidere, at statens sagsbehandling af henholdsvis placeringstilladelser og miljøgodkendelser af nye havbrug har været mangelfuld og langvarig. Nye Borgerlige mener derfor, at vvm-myndighedskompetencen for de kystnære havbrug skal forblive hos kommunerne, og vi vil derfor bakke op om Venstres ordførers og flere andre ordføreres forslag om, at lovforslaget deles op i to dele. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Vi er på linje med andre borgerlige partier, som efterlyser en opdeling af lovforslaget, fordi vi gerne stemmer for den del, der handler om at bringe reglerne i overensstemmelse med praksis, også i henhold til en EU-harmonisering, mens vi omvendt ikke synes, at regeringen har løftet bevisbyrden for, at kommunerne ikke varetager vvm-opgaven godt nok, og at staten vil kunne gøre det bedre. Og derfor er vi ikke indstillet på at overflytte den kompetence fra kommunerne til staten.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Så har alle ordførere fra partierne haft ordet, og dermed giver jeg ordet til miljøministeren.

Tak for det. Regeringen fremsætter forslaget for at imødekomme en åbningsskrivelse fra Kommissionen, hvor Kommissionen har efterlyst en mere direktivnær implementering. Lovforslaget går derfor primært ud på at præcisere og justere formuleringerne i miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven.

Præciseringerne angår en mere tekstnær implementering af vvm-direktivet, sådan at de formuleringer, som hidtil er forklaret og beskrevet i lovforslagets bemærkninger, nu fremgår af selve bestemmelserne. Det betyder så også, at ændringerne ikke har betydning i forhold til de rettigheder og pligter for de involverede ansøgere, myndigheder og interessenter og for offentligheden. Da den gældende retstilstand videreføres med de nævnte ændringer, er ændringerne ikke forbundet med administrative eller økonomiske konsekvenser.

Vvm-direktivet er selvstændigt implementeret i husdyrreguleringen i forhold til konkrete projekter om intensiv husdyravl. Implementeringen blev ikke berørt i Europa-Kommissionens åbningsskrivelse, men regeringen har uanset dette valgt også at præcisere implementeringen af vvm-direktivet i husdyrbrugloven. Herved sikres en mere tekstnær implementering af vvm-direktivet i overensstemmelse med Kommissionens bemærkninger, og det sikres også, at husdyrreguleringen fortsat afspejler den forståelse og fortolkning af vvm-direktivet, der følger af miljøvurderingsloven.

Ændringerne i husdyrbrugloven omfatter overordnet, at der indsættes en definition af offentligheden. Rammerne for at forlænge fristen for at træffe screeningsafgørelse præciseres, regler om inddragelse af offentligheden og annoncering ved vvm-pligtige projekter ophæves og overføres til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. På den måde samles hovedparten af de regler, der gennemfører vvm-direktivet, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen – ja, man skal holde tungen lige i munden. Men det vil altså sikre et mere sammenhængende regelgrundlag. Lovens bemyndigelsesbestemmelse præciseres for udtrykkelig at omfatte inddragelse af berørte myndigheder og annoncering. Ændringerne ændrer ikke den gældende retstilstand og er derfor heller ikke forbundet med konsekvenser for erhvervet eller kommunerne. Det er vigtigt for mig og for regeringen, at vores regler sikrer overholdelse af de EU-retlige regler og vores forpligtelser som EU-medlemsstat, og det sikrer vi nu med det her lovforslag. Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar næste år.

Men det, som har givet anledning til debat her i salen, er jo, at lovforslaget også indebærer, at vvm-myndighedskompetencen for de havbrug, som er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, altså de kystnære havbrug, flyttes fra kommunerne til staten. På den måde samles vvm-myndighedskompetencen for alle havbrug i staten. Forslaget er en del af den handleplan for oprydning i havbrugssektoren, som var genstand for – synes jeg – en god og konstruktiv drøftelse efter lanceringen den 5. juni tidligere i år, og som jeg også gerne vil takke både Enhedslisten, SF, Alternativet, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti for at bakke op om. Handleplanen skal nemlig styrke administrationen af havbrug og følge op på den status og grundige gennemgang af havbrugsområdet, der blev afsluttet i december sidste år.

Den grundige gennemgang afdækkede en række udfordringer med miljøadministrationen af havbrugene. Blandt de udfordringer blev den delte myndighedskompetence for de 19 havbrug mellem Miljøstyrelsen og 7 kommuner fremhævet. Der blev også peget på, at miljøtilsynet kunne forbedres ved bl.a. at skabe mere klarhed og tilgængelighed i driftsjournaler og den underliggende dokumentation. Derudover viste gennemgangen et behov for mere entydige indberetningskrav og et delvis forældet vejledningsmateriale. Så blev der også peget på en utilsigtet indberetning af de samme oplysninger til forskellige indberetningssystemer på Miljø- og Fødevareministeriets område, og at indberetningen med fordel kunne digitaliseres. Den grundige gennemgang konstaterede også, at tilsynet med havbrug adskiller sig fra andre typer af miljøtilsyn. Det er en særlig udfordring, at der ikke kan måles direkte på emissionerne. De skal i stedet beregnes på baggrund af viden om input og output i forhold til produktionen.

Konklusionerne som følge af den grundige gennemgang skal tages alvorligt. Der har længe ikke været godt nok styr på havbrugsområdet. Det tror jeg alle, der har fulgt debatten, i hvert fald fra oppositionstiden med den tidligere regering, vil være enige i. Derfor er det også på tide, at vi får ryddet op og sikret et effektivt tilsyn med havbrugene. Det skylder vi også vores vandmiljø, som er under pres, og her har vi altså en sektor, hvor der opdrættes fisk i netbure ude på havet, og hvor der udledes stoffer direkte til vandmiljøet uden nogen form for rensning. Det er dermed nødvendigt med et effektivt og miljøfagligt stærkt miljøtilsyn, og i forhold til den debat, der var om Slagelse og hvor miljøtilsynet skulle placeres, kan jeg bare for en god ordens skyld oplyse, at vi taler om 0,1 til 0,2 årsværk, og at det jo netop placeres i Slagelse, i miljøstyrelsen dér, men også i Aarhus.

Jeg præsenterede i juni måned en handleplan for oprydning i havbrugssektoren, som skal sikre klare og faste rammer for, hvilke miljøkrav havbrugene skal leve op til. Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt. Handleplanen indeholder en række konkrete initiativer, der har til formål at stramme op på havbrugsområdet og indføre et mere direkte og effektivt miljøtilsyn. Der skal bl.a. stilles mere præcise krav til havbrugenes indberetninger til myndighederne. Det gælder f.eks. kvælstof- og fosforindholdet i anvendt foder, opgørelsen af fraførte fisk og mængden af biocider i anvendte antifarvningsmidler, dvs. midler til imprægnering af net for at undgå begroning af alger.

Det skal også sikres, at myndighederne kan gennemføre et effektivt tilsyn med indberetningerne. Der skal derfor indføres præcise formkrav til, hvordan havbrugene skal udforme og føre deres driftsjournal, herunder hvordan driftjournalens indhold skal vedlægges dokumentation for de mest centrale oplysninger. Der vil også blive set nærmere på muligheden for at indføre krav om, at foderfirmaernes salg til havbrugene indberettes til myndighederne. De initiativer skal medvirke til at imødegå den primære udfordring for kontrol af havbrugsproduktionen, altså at det ikke er muligt at gennemføre prøvetagning og målinger af de faktiske udledninger fra havbruget. Af andre initiativer kan nævnes opdatering af vejledninger og regelgrundlag samt etablering af ét samlet indberetningssystem. Og så er der selvfølgelig det initiativ, som lovforslaget angår, nemlig samling af miljømyndigheds- og tilsynskompetencen.

Myndighedskompetencen for de 19 eksisterende havbrug er i dag delt mellem Miljøstyrelsen og 7 kommuner. Det medfører, at viden om branchens miljøforhold er spredt. Det er en meget lille sektor, og det giver ikke mening, at tilsynet med 19 havbrug er spredt ud på 8 forskellige myndigheder, der hver især skal have eksperter på området. Her kan vi bruge kræfterne bedre. Derudover synes jeg også, at det skal tages seriøst, når Hedensteds borgmester flere gange har udtrykt ønske om, at staten skal overtage opgaven. Hedensted Kommune er nemlig den relevante miljømyndighed for 5 ud af de 19 havbrug i dag. Så for nogle kommuner er det altså en stor og krævende opgave.

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med en kommende ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, som overfører miljøgodkendelses- og tilsynskompetencen til Miljøstyrelsen. De to regelændringer tilgodeser hensynet til at samle og styrke den miljøfaglige viden om havbrugene, da Miljøstyrelsen derved også får myndighedskompetencen over samtlige havbrug. Miljøstyrelsen har også allerede i dag myndighedsansvaret for placeringstilladelser til havbrugene, og fremadrettet skal Miljøstyrelsen også behandle placeringstilladelser og miljøgodkendelser, inklusive vvm, til havbrugene og føre tilsyn med havbrugene.

Lovforslaget giver helt oplagt forbedrede muligheder for at koordinere arbejdet med at udstede placeringstilladelser og miljøgodkendelser. Det vil være en fordel, dels fordi tilladelserne er indbyrdes afhængige, det vil sige, at en havbrugsvirksomhed forudsætter begge tilladelser, dels fordi begge tilladelser stiller krav om habitatvurdering. Det er derfor min klare forventning, at lovforslaget sikrer synergi og effektiviseringer. Med samlingen af myndighedskompetencen sikrer vi en miljøfagligt stærk myndighed med et indgående kendskab til sektoren, og som derfor også kan føre et bedre og mere effektivt tilsyn. På den måde vil lovforslaget både være til gavn for miljøet og for erhvervet.

Endelig er det også vigtigt for mig at fremhæve, at lovforslaget er en vigtig milepæl i opgaven med at få ryddet op på havbrugsområdet og også i forhold til at få styrket administrationen af havbrugene. Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar næste år. Så med de ord vil jeg ønske en god viderebehandling af forslaget.

Tak til miljøministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for kommentarerne. Der er tale om 0,1-0,2 årsværk, og noget af det skal ligge i Aarhus, så det der med mere aktivitet i Slagelse er måske til at overse. Men altså, ude på Sjælland er vi nøjsomme, så vi tager med, hvad vi kan få. Når det så er sagt, er det jo mere opgavevaretagelsen, kan man sige, som vi ligesom har været skeptiske over for, og det er jo ikke, fordi man kan sige, at det ligesom stråler ud af den centrale myndighed, at det er blevet håndteret. Som også ministeren selv siger, skal der ryddes op, ja, men altså udfordringen har jo netop været i den centrale myndighed i forhold til eksempelvis placeringstilladelser, eksempelvis med opdatering af foderindberetninger osv. osv. Det er bare for lige at nuancere billedet af, at man nu rydder op for så til gengæld at flytte det ind der, hvor problemet faktisk har været med noget af det her.

Når det så er sagt, vil jeg bare spørge til det, som vi ligesom foreslog, og som jeg kan forstå flere af mine borgerlige kollegaer er enige i, altså om vi kan få lov til at opdele lovforslaget i to. For vi vil meget gerne støtte den første del, altså EU-implementeringen, men som bekendt er vi jo imod den politiske aftale, som har med den anden del at gøre.

Ministeren.

Jeg tror ikke, vi bliver enige om hele tilsynsdelen, altså at Miljøstyrelsen skulle have været dårligere end kommunerne, men det, jeg hæfter mig ved, er jo, at den ene kommune har givet udtryk for – jeg har også selv mødtes med Hedensteds borgmester, som har udtrykt det ønske – at staten skulle overtage. Det synes jeg er værd at lytte til, også fordi vi har set, at der har været så mange problemer med netop at holde styr på det grundlag, som tilsynet skulle sikre var på plads. Derfor mener jeg også, at det er en god løsning, ikke bare for os, der har ønsket politisk at få styr på området, men jo også for erhvervet.

I forhold til den anden del, opdelingen af lovforslaget, er det jo helt fair, at der er nogen, der har en anden politisk holdning, og at der kan være nogle dele, man vil støtte, og andre ikke, og her har det jo sådan set bund i hver sin ting, men vi syntes, det var smart, fordi det handlede om samme lovgivning. Derfor vil jeg i hvert fald ikke stå i vejen for, at man kan dele det op.

Der var ikke en anden bemærkning, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.