Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 26. oktober 2020 af Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 4 til L 55
”Vil
ministeren redegøre for, hvilket fagligt der ligger til grund for forslaget? Der henvises til, at det
fremgår af forslaget, at det udspringer af, at regeringen er bekymret over tilstanden i vandmiljøet.”
Svar
Havbrug udleder direkte til havet uden rensning og kan udgøre en del af den lokale udledning af
kvælstof. Ved at bremse for udvidelsen af havbrug, stopper vi for mere urenset udledning. Havbrug
udleder herudover også antibiotika, biocider og imprægneringsmidler urenset til havet. Udledninger af
organisk materiale kan desuden være medvirkende til iltsvind.
Ved begyndelse af den nuværende vandplanperiode var kun 2 ud af 119 kystvande i god økologisk
tilstand. Vandområdeplanerne er en central del af den danske beskyttelse af vandmiljøet og har til
formål at skabe forudsætninger for, at danske kystvande kan komme i god økologisk tilstand, jf.
vandrammedirektivet. De aktuelle vandområdeplaner (2015-2021) implementerer elementer af Aftale
om Fødevare- og landbrugspakken (indgået af V, K, LA og DF den 22. december 2015). Efterfølgende
har det dog vist sig, at antagelserne, der lå til grund for Fødevare- og landbrugspakken ikke har holdt
stik, og der er ikke sket det forventede fald i kvælstofudledningen.
I februar måned i år kom afrapporteringen af kvælstofudvalgets arbejde. Baggrunden for nedsættelsen
af udvalget var blandt andet, at der i starten af 2019 kom opmærksomhed på, at kvælstofudledningen
ikke var faldet som forudsat. Den samlede vurdering var, at der ikke kunne forventes at opnå den i
vandplanerne forudsatte kvælstofreduktion i 2021, hvis der ikke blev iværksat yderligere tiltag.
Derfor ønsker regeringen ikke flere eller større havbrug.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk