Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55
Offentligt
2293367_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 26. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 7 til L 55
”Vil
ministeren redegøre for erfaringerne med opsamling af næringsstoffer fra Endelave Havbrug som
beskrevet i rapporten KOMBIOPDRÆT fra oktober 2015, der er omtalt i høringssvaret fra Foreningen
Endelave Hav- og dambrug
Nej Tak?”
Svar
Rapporten ”KOMBI-Opdræt” (med undertitlen: Kombinationsopdræt af havbrugsfisk, tang og
muslinger til foder og konsum) er en faglig rapport udgivet af brancheforeningen Dansk Akvakultur i
2015 i samarbejde med DTU Miljø, DTU Fødevareinstituttet, Orbicon, DHI og Hjarnø Havbrug.
Rapporten omhandler et GUDP-støttet projekt, som havde til formål at kunne dokumentere, om
kompensationsopdræt af muslinger og tang i storskala er et anvendeligt operationelt og økonomisk
bæredygtigt virkemiddel til kvælstoffjernelse ved havbrug. Rapporten sammenfatter erfaringer og
udfordringer forbundet med kompensationsopdræt af muslinger i det kystnære farvand ud for
Horsens Fjord.
I projektet blev der etableret muslingeopdræt ca. 15 km vest fra Endelave Havbrug og der blev
efterfølgende udtaget data fra muslingeproduktion til at undersøge projektets formål. For så vidt angår
resultaterne for opsamling af nærringsstoffer, viste projektet, at ved høsttidspunktet indeholdt
muslingerne 1,06
1,37 % kvælstof og 0,08
0,1 % fosfor. Indholdet afhang af størrelsen på
muslingerne - jo større musling, desto højere nærringsindhold. Dette betyder, at for at opsamle 39,4
tons kvælstof, som svarer til en produktion på 1.000 tons havbrugsfisk (regnbueørred), skal der høstes
mellem 2.876 og 3.717 tons muslinger. Dette blev i rapporten til projektet omregnet til arealkrav, og
1.ooo tons havbrugsfisk ville da kræve mellem 21,9 og 39,4 hektar reserveret til muslingeopdræt.
Projektet undersøgte også potentialet i tang og for at optage kvælstof for 1.000 tons havbrugsfisk,
skulle der tilsvarende bruges mellem 1.320 og 2.469 ha reserveret til tangopdræt. Til sammenligning
går der ca. 2 fodboldbaner på én hektar.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk