Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 28 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 12. november 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 28 til L 55
”Vil
ministeren komme med konkrete eksempler på, hvor der kan udpeges områder til landbaseret
opdræt og dermed, hvor ministeren mener, at det er realistisk at øge den lokale kystnære
næringsstofpåvirkning, jf. svar på spørgsmål 3 til L 55?”
Svar
På kort sigt har vi netop sendt et lovforslag i høring, som skaber mulighed for, at visse landbaserede
akvakulturanlæg kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på 80 tons i 2021, og dermed øge deres
kvælstofudledning og produktion af fisk. Disse udledninger er indregnet i grundlaget for VP2.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2021.
På længere sigt er der ikke taget stilling til, hvordan akvakultur skal indgå i de kommende
vandområdeplaner (VP3). Da de endelige belastningsopgørelser og beregninger af målbelastninger for
VP3 ikke foreligger, er der ikke fagligt grundlag for at vurdere, hvor det eventuelt kunne være muligt at
øge udledningerne og dermed at give konkrete eksempler på områder. Der er ikke set den forventede
udvikling i VP2, og i dag er det kun et fåtal af vandområderne, der er i god tilstand.
Lea Wermelin
/
Cecilie Spanner Rydeng
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk