Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55
Offentligt
2276141_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 26. oktober 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1 til L 55
”Vil
ministeren kommentere til henvendelsen af 21/10-20 fra Dansk Akvakultur om kompenserende
marine virkemidler, jf. L 55 - bilag 3?”
Svar
Henvendelsen fra Dansk Akvakultur fremhæver fire kritikpunkter, som også blev rejst i deres
høringssvar.
I det første kritikpunkt fremfører Dansk Akvakultur, at de mener, at det faglige grundlag for
muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel er på plads.
Jeg kan hertil sige, at det er korrekt, at den isolerede effekt af produktion af muslinger som et generelt
marint virkemidler til at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet er veldokumenteret. Hvorvidt man
ønsker at anvende muslingeopdræt som et kompenserende marint virkemiddel er derimod en anden
sag. Forskellen består i, at
generelle marine virkemidler
potentielt, afhængigt af en række specifikke
lokale forhold, vil kunne anvendes, til at reducere næringsstoffer i et i forvejen belastet havmiljø, mens
kompenserende marine virkemidler
benyttes til at fjerne næringsstoffer der følger af en bevidst
merforurening, f.eks. fra et nyt eller udvidet havbrug. Denne sondring er væsentlig, idet den indebærer
et klart politisk valg. Ønsker man at tilgodese havbrugssektoren gennem tilladelser til yderligere
bevidst merforurening af havet og lokal miljøpåvirkning, for efterfølgende at kompensere for den
øgede næringsstoftilførsel gennem muslingeopdræt? Det gør regeringen ikke. Tiden er ikke inde til at
spille hasard med tilstanden i vores vandmiljø, der i forvejen er presset.
Det er i den forbindelse væsentligt at pointere, at havbrug, ud over næringsstoffer, også udleder andre
stoffer, der påvirker vandmiljøet. De udleder antibiotika, som anvendes til bekæmpelse af sygdomme
hos fiskene, og de udleder biocider, der anvendes som anti-foulingsmidler til imprægnering af
netburene. Havbrugene udleder disse stoffer direkte i havet, og hverken muslingeopdræt eller andre
teknologier kan bortrense stofferne fra havbrugenes udledning.
Endelig udleder havbrug også store mængder organisk materiale, der yderligere kan forværre
tilstanden i vandmiljøet, idet organisk materiale er en medvirkende faktor til lokalt iltsvind. Det skal i
den sammenhæng bemærkes, at kompenserende muslingeopdræt også udleder organisk materiale,
hvilket yderligere vil presse vandmiljøet.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 55 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/10-20 fra Dansk Akvakultur om kompenserende marine virkemidler, til miljøministeren
Samlet set vil en forøgelse i størrelse eller antal af havbrug, og dertilhørende kompensationsanlæg af
muslinger, føre til forøgelse af udledningen af både uønskede stoffer og organisk materiale, som ikke
kan bortrenses, og som derfor vil forringe tilstanden i vandmiljøet yderligere. Og da vandmiljøet er
presset, ønsker regeringen ikke at understøtte yderligere vækst i havbrugssektoren i form af nye eller
større havbrug.
Dansk Akvakultur påpeger dernæst, at Lovforslag L 55 er i strid med den af EU‐ Kommissionen
godkendte strategi for dansk akvakultur. Med lov nr. 680 af 8. juni 2017 var der et ønske om at
forbedre vækstmulighederne for dansk havbrugsproduktion udover, hvad der var forudsat i strategien
samtidig med, at strategiens målsætninger og indsatsbehov blev respekteret. Lovforslag L 55 påvirker
desuden ikke den eksisterende havbrugsproduktion, men begrænser mulighederne for en potentiel
udvidelse af sektoren. Det er derfor vurderingen, at det forhold, at muligheden for kompenserende
marine virkemidler ved havbrugsproduktion nu ikke realiseres, ikke ændrer på målene for den danske
akvakulturstrategi 2014-2020. Med lov nr. 680 af 8. juni 2017 var det hertil vurderingen, at
muligheden for anvendelse af kompenserende marine virkemidler ved havbrugsproduktion ikke
ændrede på de forudsætninger, som relaterer sig til EU’s
Hav- og fiskeriudviklingsprogram, hvorfor
det ikke er fundet relevant at orientere Kommissionen hverken dengang eller nu.
For så vidt angår Dansk Akvakulturs bemærkning om, at en ensidig satsning på intensive og
teknologitunge anlæg blokerer udvikling af økologisk akvakultur, skal det bemærkes, at lovforslaget
ikke omhandler mulighederne for at omlægge havbrug og/eller dambrug til økologisk produktion.
Afslutningsvis påpeger Dansk Akvakultur, at salt‐ og ferskvandsdambrug ikke per se er mere
miljøvenlige end havbrug. Den for mig afgørende forskel mellem havbrug og landbaserede salt- og
ferskvandsopdræt ligger i de landbaserede anlægs muligheder for at anvende og fortsat udvikle
teknologier til bortrensning af næringsstoffer, udledningsovervågning og
–kontrol.
Moderne
landbaserede anlæg bortrenser som udgangspunkt over halvdelen af udledningen af produktionens
næringsstoffer, og denne teknologi forbedres kontinuerligt. Tilsvarende teknologier, som effektivt kan
bortrense næringsstoffer fra havbrugs udledning, findes ikke. Hertil kommer landbaserede anlægs
fordele relateret til ingen eller reduceret anvendelse af antibiotika og kobberholdige anti-
foulingsmidler, og ikke mindst en betydelig rensning for organisk materiale, som ellers kan medvirke
til iltsvind.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
2