Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 Bilag 6
Offentligt
2278890_0001.png
Havbrug overholder miljøkrav
Vurdering af miljøeffekter ved standardhavbrug, DHI
Vandkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer er overholdt.  
Der kan være kortvarig reversibel iltsvind i sediment lokalt under et havbrug 
men ingen påvirkning af omliggende havområder.
Ingen ændringer i vandplansområdernes vandkvalitet.
Der vil ikke ske en påvirkning af Natura‐2000 områder.
MOF svar på spm. 806, juni 2017
MST vurderer, at en ekstra udledning af 800 ton N og 97 ton P i de åbne dele af 
Kattegat, ikke vil hindre, at der på sigt kan opnås god miljøtilstand, og at det 
derfor ikke vil være i strid med vores internationale forpligtigelser, herunder 
EU’s havstrategidirektiv.
L 55 - 2020-21 - Bilag 6: Præsentation fra Dansk Akvakulturs foretræde for udvalget den 11. november 2020
2278890_0002.png
Muslingeopdræt er godt for  
vandmiljøet
Vand og Jord, artikel, september 2020
Muslingeopdræt er operationelt og klar til anvendelse som marint 
virkemiddel.
En klar videnskabelig model kan forudsige, hvor miljøeffekten vil være størst.
Muslingeopdræt giver mulighed for at skabe et renere havmiljø, modvirke 
effekter af klimaforandringer, øge biodiversiteten og producere lokale 
fødevarer eller foderressourcer.
DCE videnskabelig rapport om marine virkemidler (nr. 368, 2020)
Visuelle bekymringer kan løses med lokalisering og forskning
Lokal reversibel påvirkning men den samlede effekt er positiv for vandmiljøet
Nemt at kontrollere N/P fjernelse
L 55 - 2020-21 - Bilag 6: Præsentation fra Dansk Akvakulturs foretræde for udvalget den 11. november 2020
2278890_0003.png
Stemmeaftale om L 111, juni 
2017 
(V, LA, KF, S, DF)
Miljøet skal ikke bære risikoen:
Effekten af kompenserende marine virkemidler skal beregnes konservativt.
Ansøger skal dimensionere virkemidlet til 115% kompensation for 
næringsstoffer, hvis der er usikkerhed om den kompenserende effekt på den 
konkrete lokalitet. 
Egenkontrol/tilsyn skal dokumentere tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer.
Miljøgodkendelser til udvidelser og nye havbrug indfases over 2 år, for så 
vidt der rent faktisk kompenseres for den forudsatte næringsstofudledning.
L 55 - 2020-21 - Bilag 6: Præsentation fra Dansk Akvakulturs foretræde for udvalget den 11. november 2020
2278890_0004.png
Mere mad fra havet
2017: EU Kommissionens videnskabelige rådgivere: Food from Oceans
Det største og mest tilgængelige potentiale for vækst er i marin akvakultur
2018: EU Kommissionens ‘Food 2030’ ekspert udvalg: Recipe for change
EU’s akvatiske produktion bør fordobles inden 2030.
2019: World Ressource Institute: Creating a sustainable food future
Vækst i marin akvakultur kan mindske presset fra animalske produktioner på land.
2020: EU Kommissionens Jord‐til‐bord‐strategi (FN’s Verdensmål)
Akvakultur har et meget lavt klimaaftryk. I den nye Hav‐ og Fiskerifond vil der blive 
ydet betydelig støtte til bæredygtig produktion af marine fødevarer.
2020: Ministererklæring om Østersøen
8 EU‐lande, herunder DK, bekræfter vigtighed af videnskabeligt baseret lovgivning 
for at sikre en produktiv og bæredygtig brug af marine områder. Erklæringen 
forpligter landene til at fremme fx muslingeopdræt for at forbedre vandmiljøet. 
L 55 - 2020-21 - Bilag 6: Præsentation fra Dansk Akvakulturs foretræde for udvalget den 11. november 2020
2278890_0005.png
Innovation og udvikling
Den danske udvikling af RAS startede med en forsøgsordning (modeldambrug).  
Vi forslår en forsøgsordning for et Marint Akvakultur System (MAS), der kan 
skabe dokumentation og et bedre beslutningsgrundlag for marin akvakultur.
Bekendtgørelse om en forsøgsordning.
Fastholde mulighed for innovation og udvikling.
Vigtigt bidrag til den grønne omstilling mod 2030.
Mere mad fra havet, vækst og arbejdspladser i landdistrikter.