L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]), Agnete Sigurd ([email protected]), Kristina Houlberg Balling

([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Cc:

Henning Mørk Jørgensen ([email protected])

Fra:

Henning Mørk Jørgensen, DN - DNs høringssvar vedr Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler

Titel:

ved etablering eller udvidelse af havbrug - 2020-11749

E-mailtitel:

DNs høringssvar vedr Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af

havbrug - 2020-11749

25-06-2020 13:37:32

Sendt:

Til:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar vedr. Miljø og Fødevareministeriets ændringsforslag til

miljøbeskyttelsesloven. (J.nr. 2020-11749)

Ændringen omhandler fjernelse af bestemmelsen om kompenserende virkemidler for nye eller eksisterende havbrug.

Det er DNs opfattelse at den foreslåede ændring gør præcis hvad den skal – nemlig at lukke muligheden for at nye havbrug kan

etableres eller eksisterende udvides med samtidig anvendelse af kompenserende virkemidler i form af eksempelvis muslinge- eller

tangkulturer.

Det er DNs opfattelse at disse kulturer aldrig er bragt til et afprøvet og dokumenteret stadie, der kan retfærdiggøre deres anvendelse

som kompenserende virkemiddel. Desuden er de ikke specifikt knyttet til den punktkilde –havbruget - de skal være renseforanstaltning

for, men opsamler næringsstoffer fra det omgivende vandmiljø i uspecificeret, udokumenteret omfang uden garanti for driftssikkerhed.

DN hilser derfor lovforslaget velkommen.

Det er samtidigt foreningens forhåbning at havbrug fremover helt udgår af den fremtidige strategi for produktion af akvakulturprodukter

og at der i stedet satses 100 % på fiskeopdræts-teknologier, der kan rense deres spildevand, minimere deres medicin og

hjælpestofanvendelse og undgå rømninger af fisk.

Med venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen

Havbiolog, vandpolitisk rådgiver i DN

31193235 [email protected]

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

�½

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Aarhus den 19. August 2020

Vedr. forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Jour. Nr. 2020-11749

Nærværende høringssvar er fremsendt på vegne af Dansk Akvakultur og AquaCircle.

Vi takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse vedr. ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler vedr. havbrug.

Havbrug er en miljø- og ressourceeffektiv fødevareproduktion med et lavt klimaaftryk. Sektoren kan bidrage

til regeringens ambitiøse mål på klimaområdet og skabe vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

På globalt plan er akvakultur den animalske primærproduktion med den højeste vækstrate på 6%

. På trods

af en lang række EU

og nationale vækststrategier

3,4

for akvakultur, er væksten i akvakultur stagneret i Dan-

mark og resten af EU i modsætning til, hvad der sker i den øvrige verden.

Rådgivnings- og forskningsinstitutionen DHI konkluderer, at nye havbrug i Kattegat ikke vil påvirke vandom-

rådernes økologiske tilstand. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af næringsstoffer ikke vil hindre god

miljøtilstand.

Udledningen af næringsstoffer fra danske havbrug udgør en minimal del af den samlede udledning og sker i

strømfyldte farvande. I 2018 udledte danske havbrug 347 t N

. Når denne udledning relateres til udledning

fra andre kilder, svarer det til ca. 0,6 % af N-udledningen fra Danmark. Tilstrømningen af N fra Nordsøen og

Østersøen er omkring 9 gange så stor som den samlede danske landtilstrømning. Udledningen af nærings-

stoffer fra havbrug er - selv med den planlagte vækst jf. Landbrugs- og Fødevarepakken

- minimal i forhold

til øvrige kilder, sker ikke til kritiske områder, og har ingen reel betydning.

http://www.fao.org/state-of-fisheries-aquaculture

2 https://www.europarl.europa.eu/factsheets/en/sheet/120/european-aquaculture

3 https://mst.dk/media/147844/strategi_for_baeredygtig_udvikling_af_akvakultursektoren_i_danmark_2014-2020.pdf

https://mst.dk/media/147843/aftaletekst_dansk_akvakultur_i_vaekst.pdf

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Af-

tale_om_foedevare-_og_landbrugspakken.pdf

Novana

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ved lov nr. 680 om ændring af miljøbeskyttelsesloven fra 2017 blev der etableret mulighed for, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om, at der ved godkendelse af nye havbrug eller ved udvidelse eller ændring af

eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om anvendelse af kompenserende marine virkemidler såsom

muslinge- og tangopdræt.

Med nærværende lovforslag vil Miljø- og Fødevareministeriet ophæve denne mulighed for bæredygtig vækst

i havbrug på baggrund af en bekymring, samtidigt med et ønske om bæredygtig udvikling af akvakulturen. I

bemærkninger til lovforslaget fremgår:

Regeringen er bekymret over tilstanden i vandmiljøet og ønsker derfor ikke at understøtte

vækst i havbrugssektoren, som var hensigten med lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring

af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med efter-

følgende ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven). Danmark skal være et grønt fore-

gangsland, og derfor ønsker regeringen, at Danmark skal satse på en bæredygtig udvik-

ling af akvakultursektoren. Der skal satses på de mest miljøvenlige salt- og ferskvands-

dambrug på land i stedet for at understøtte vækst i havbrugssektoren med risiko for

vandmiljøet.

At ministeriet i nærværende sag vil lovgive pga. en bekymring og i modstrid med vurderinger fra den

forskningsbaserede myndighedsbetjening er kritisabelt. Lovgivning bør ske på baggrund af fakta og fag-

lighed og ikke på baggrund af bekymring.

Aarhus Universitet (DCE), Syddansk Universitet og DTU-Aqua har vurderet

, at ’Opdræt

af muslinger som

virkemiddel er dokumenteret praktisk muligt med en høj sikkerhed og høj areal-specifik næringsstoffjer-

nelse’.

I en tidligere rapport om marine virkemidler konkluderes det ligeledes, at ’Virkemidlet

er testet i

danske farvande og datagrundlaget er tilstrækkeligt omfattende til, at virkemidlet vurderes operatio-

nelt/klar til anvendelse i egnede områder’.

Aftalepartnerne bag lov nr. 680 noterede sig, at der er videnskabelig dokumentation for, at kompense-

rende marine virkemidler kan anvendes til at opsamle næringsstoffer, og at kompensationsopdræt med

muslinger og dyrkning af tang er et relativt nyt virkemiddel, som ikke er afprøvet i alle typer af farvande.

Aftaleparterne lagde vægt på, at miljøet ikke skal bære den risiko, der er ved, at man ikke har afprøvet

virkemidlerne i alle typer af farvande. Derfor blev der aftalt en række forudsætninger for brugen af

kompenserende marine virkemidler, herunder bl.a. at effekten skal beregnes konservativt, og at pro-

duktionsudvidelser skal ske trinvist.

Det bemærkes, at en hel eller delvis neutralisering af næringsstofudledningen fra et havbrug ved hjælp

af kompenserende marine virkemidler ikke er tilstrækkeligt til opnå miljøgodkendelse. Ansøger skal

også sandsynliggøre, at havbruget kan drives på den pågældende lokalitet uden at forurene i en grad,

der er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

Marine virkemidler: Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag, DCE, nr. 368, 2020

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Akvakultur og AquaCircle gør gældende, at det faglige grundlag er på plads, og at der er taget

højde for relevante bekymringer for vandmiljøet.

Det fremgår af den tidligere SR-regerings ”Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

2014- 2020”, at visionen er, ’at

den danske akvakulturproduktion af fisk på den længere bane skal ske i an-

læg med recirkulering og rensning af vandet eller i offshoreanlæg i de åbne havområder’,

og at der skal udar-

bejdes en vejledning om anvendelse af kompensationsopdræt. Denne strategi er godkendt af EU Kommissio-

nen og indgår som en forudsætning for det danske hav- og fiskeriprogram

Dansk Akvakultur og AquaCircle gør gældende, at nærværende lovforslag er i strid med den af EU-Kom-

missionen godkendte strategi for dansk akvakultur.

Fisk kan opdrættes på havet i havbrug og i landbaserede anlæg. Der er fordele og ulemper ved begge tekno-

logier.

Havbrug er en ekstensiv teknologi med et lavt klimaaftryk. De kan placeres i åbne havområder, hvor de ikke

vil påvirke vandområdernes økologiske tilstand. Teknologien bygger på over 40 års erfaring, og produktionen

er lønsom.

Landbaserede saltvandsanlæg er intensive og højteknologiske, og udledningen af næringsstoffer sker kyst-

nært. I de lukkede anlæg kan man opdrætte nye fiskearter, men teknologien er ny og under forsat udvikling.

De ekstensive havbrug kan omlægges til økologi efter de danske økologiregler, men det kan de intensive

landbaserede anlæg ikke. Det er paradoksalt, at regeringen ønsker at stoppe en udvikling, hvor opdrættede

fisk kan være økologiske.

Bæredygtighed er et komplekst begreb, som må anskues ud fra mange perspektiver. Derfor støtter Dansk

Akvakultur og AquaCircle den danske strategi om at udvikle både landbaserede anlæg og anlæg på havet.

Dansk Akvakultur og AquaCircle anerkender ikke, at salt- og ferskvandsdambrug per se er mere miljøven-

lige end havbrug, og gør gældendende, at lovforslaget er i strid med regeringens ambitioner for økologi.

Det fremgår af høringsmaterialet, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser, fordi den nuværende

bemyndigelse ikke er udnyttet. Dette er ikke korrekt.

Flere virksomheder har investeret i produktionsmuligheder på land for flere sættefisk i tillid til den forven-

tede udvikling i havbrugssektoren og der er investeret i etablering og udvikling af kompensationsopdrætsan-

læg.

En betydelig del af investeringer i etablering og udvikling af landbaserede finansieres og drives af havbrug.

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Anvendelse af muslinger og tang som kompenserende virkemiddel i havbrugssektoren kan accelerere brugen

af marine virkemidler.

Stop for vækst i havbrug er forbundet med tab af eksport, skatteindtægter og arbejdspladser i landdistrik-

terne.

Dansk Akvakultur og AquaCircle fremhæver, at der er betydelige økonomiske offeromkostninger forbun-

det med lovforslaget, og at det vil modvirke udvikling af salt- og ferskvandsdambrug på land.

Det fremgår af høringsmaterialet, at ophævelse af loven vil medføre

’en begrænsning af potentielle negative

miljømæssige konsekvenser i forhold til, hvis der på sigt blev etableret havbrug med kompenserende marine

virkemidler’.

Dansk Akvakultur og AquaCircle anerkender ikke denne simple logik. Der kan på lignende vis

argumenteres for, at potentielle negative miljøeffekter kan begrænses ved at forbyde etablering af et hvil-

ken som helst andet projekt.

Udgangspunktet må være at sikre en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturressourcer

under inddragelse af den bedste tilgængelige faglig viden på området.

Dansk Akvakultur og AquaCircle finder, at lovforslaget bygger på falske argumenter.

På baggrund af ovenstående opfordrer vi til, at lovforslaget trækkes tilbage, og at der udarbejdes et ad-

ministrationsgrundlag for havbrug, så der sikres en hensigtsmæssig balance i udviklingen af akvakultur-

sektoren i de danske farvande. I administrationsgrundlaget skal retningslinjer for, hvornår etablering af

havbrug er forenelig med de miljømål, der er opstillet under Danmarks Havstrategi og dermed bidrage til

at sikre en balance mellem beskyttelse og benyttelse af disse havområder.

Dansk Akvakultur og AquaCircle fremhæver, at den afgørende forudsætning for vækst i akvakultur er

stabile og forudsigelige rammevilkår.

Med venlig hilsen

Dansk Akvakultur

AquaCircle

Lisbeth Jess Plesner

Jesper Heldbo

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

(Sendt elektronisk til

[email protected], [email protected]

[email protected])

Vingsted, den 14. August 2020

Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedr. Miljø og Fødevareministeriets ændringsforslag til

miljøbeskyttelsesloven J.nr. 2020-11749

Danmarks Sportsfiskerforbund takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte og fremsender

hermed DSFs bemærkninger til lovforslaget.

DSF er yderst tilfredse med ændringsforslaget, der fjerner muligheden for udvidelser samt etablering af nye

havbrug ved anvendelse af kompenserende virkemidler i form af tang- og/eller muslingeopdræt. Der sker en

stor belastning af havmiljøet fra de eksisterende 19 danske havbrug. Det gælder både med udledning af

næringsstoffer, samt medicin og hjælpestoffer.

Der har efter DSF`s overbevisning aldrig været dokumentation for at f.eks. muslingeanlæg kunne nedbringe og

fungere som en renseforanstaltrning i forbindelse med udledning fra havbrug. Et muslingeopdræt binder

næringsstoffer i muslingekød, når de filtrerer vandet for alger og andet svæv. Men de udnytter ikke den

samlede energi i føden og de kan opstå et dårligt havmiljø under og i nærhende at muslingeanlægget på grund

af muslingefækalier med et højt energiindhold, som kan medføre iltsvind.

Klagenævnsafgørelser viser også at der ikke er fagligt belæg for at havbrugenes forurening skulle kunne fanges

af muslinge- og/eller tangopdræt.

Et muslinge- eller tangopdræt samler næringsstoffer fra det omgivende vandmiljø i uspecificeret, og i

udokumenteret omfang uden garanti for driftssikkerhed.

DSF vil benytte lejligheden til at anbefale at der udarbejdes en ny akvakulturstrategi hvori der satses på

landbaseret saltvandsopdræt. Derved sikres at det bliver muligt at rense spildevand, minimere brugen af

medicin og hjælpestoffer og fiskeproduktionen kan foregå under optimale temperaturforhold, og ikke som nu,

hvor medicinforbruget stiger voldsomt i varme somre. Det vil ligeledes være muligt at undgå parasitter som

lakselus og andet, der kan opformeres i farvande med havbrugsdrift.

Som det fremgår af Høringsbrevet er bemyndigelsen ikke benyttet og det er vi yderst tilfredse med.

Det fremgår endvider at Lovforslaget forventes at skulle træde i kraft den 1. januar 2021 og det ser Danmarks

Sportsfiskerforbund frem til.

Venlig hilsen

Lars Brinch Thygesen

Natur- og Miljøkonsulent

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Foreningen Endelave Hav- og Dambrug - Nej Tak

www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk

tlf: 2988 9406, [email protected]

CVR nr. 36651350

Endelave d. 2. august 2020

Til Miljø- og Fødevareministeriets departement

E-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Jeres journalnr: 2020-11749

Vedr. Høringssvar til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ophævelse af bestemmelser om

kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

Foreningen Endelave Hav- og Dambrug

–

Nej Tak glæder sig over det fremsatte forslag om ophæ-

velse af lov om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug.

Formålet med lovforslaget var sikre, at udledninger af N og P fra havbrug kunne modregnes ved

opsamling af disse stoffer i muslinge- og tangbrug. Det er en besnærende tanke, at det på den

måde skulle være muligt at fjerne den udledning, der kommer af N og P fra havbrug. Havbrug ville

dog fortsat uden begrænsning kunne udlede

fækalier

fra fiskene, overskydende foder, kobber fra

imprægnering af net, medicinrester og gift fra bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Dertil kom-

mer

fækalier

fra muslingebrug. Begge dele vil skade det lokale vandmiljø. Tangbrug vil mange ste-

der skygge for den naturlige bundvegetation og dens muligheder for at brede sig.

Vi mangler stadig at se en dokumentation for, at det i praksis er muligt i åbent hav via muslinge-

brug og tangbrug at fjerne så store mængder af N og P, at det kan kompensere for de udledninger,

der stammer fra havbrug. Ud for Horsens Fjord blev der 2012-15 gennemført et omfattende GUDP-

projekt til godt 14 mill. kr. Det såkaldte KOMBI-opdræt skulle vise, at man kunne opdrætte regn-

bueørreder i åbne bure uden at forurene det omgivende havmiljø. Projektet modtog 8,9 mill. skat-

tekroner i tilskud, og dertil kom en egenfinansiering på 5,3 mill. kr. Hjarnø Havbrug A/S, Dansk

Akvakultur, DTU, DHI og Orbicon stod for gennemførelsen.

Projektet bestod af et stort havbrug, Endelave Havbrug, et stort tangbrug øst for Hjarnø og 4 mus-

lingebrug i og ud for Horsens Fjord. Projektet med KOMBI-opdræt blev lukket ned i april 2015, da

der var store driftsproblemer, og det opsamlede kun beskedne mængde N og P. Rapporten KOMBI-

OPDRÆT fra okt. 2015 dokumenterer dette klart. Der blev i øvrigt aldrig offentligt fremlagt et regn-

skab for Endelave Havbrug med oplysninger om fisk, foder og N og P

–

selvom driften af Endelave

Havbrug var en hjørnesten i hele GUPD-projektet. Dette projekt var det vigtigste forsøg på at reali-

sere drømmen om det forureningsfri havbrug.

På dette spinkle grundlag vedtog et flertal i Folketinget i juni 2017 havbrugsloven L111, der mulig-

gjorde etablering af nye havbrug og udvidelse af gamle med et krav fjernelse af 115 % af det ud-

ledte N ved hjælp af muslingebrug og tangbrug. En stor rapport fra april 2020, MARINE VIRKEMID-

LER, kunne heller ikke fremlægge solid viden om fjernelse af N og P fra åbent hav med muslinge-

brug og tangbrug.

Foreningens hovedformål er at fremme beskyttelse og skånsom benyttelse af Endelave og omgivende hav,

herunder Natura 2000 område nr. 56

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Sydøstjyllands Politi udsendte i juni 2020 et anklageskrift mod Hjarnø Havbrug A/S og dets ejer for

at have udledt 35.741 kg N og 3.683 kg P fra Endelave Havbrug i 2014. Det skulle efter miljøgod-

kendelsen kompenseres fuldt ud, men der blev kun kompenseret for udledning af 6.020,5 kg N og

361,2 kg P, hvorved der i strid med miljøgodkendelsen ikke blev kompenseret for udledning af

29.720 kg N og 3.321 kg P. Den manglende officielle rapport om Endelave Havbrug blev ikke nævnt

i rapporten KOMBI-OPDRÆT, og den indgik heller ikke i Folketingets overvejelser om L111.

Heldigvis nåede Folketinget at besinde sig, så lov L111 ikke bidrager til yderligere forringelse af det

danske havmiljø, men der er langt igen, før de danske farvande kan leve op til EU's krav til miljøtil-

standen. Alle, der færdes på havet og langs de danske kyster, kan se og opleve, at der ligger en stor

opgave de næste mange år med at bidrage til godt havmiljø igen til Danmark, og opgaven påhviler

alle dele af det danske samfund

Med venlig hilsen

Foreningen Endelave Hav- og Dambrug - Nej Tak

Anders Grosen

Foreningens hovedformål er at fremme beskyttelse og skånsom benyttelse af Endelave og omgivende hav,

herunder Natura 2000 område nr. 56

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø

–

og Fødevareministeriet

Departementet

Pr. e-mail til:

[email protected]

cc:

[email protected]

19. august 2020

Deres J.nr. 2020 - 11749

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (

Ophævelse af bestemmelser om

kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

Havbrugsgruppen Ebeltoft har ingen bemærkninger til det ovennævnte forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse.

Havbrugsgruppen Ebeltoft har, i lighed med fx Endelavegruppen, bidraget med bemærkninger og forslag under Miljø-

og Fødevareudvalgets langvarige behandling af L 111, hvorfor det undrer os, at vi ikke er medtaget på listen over

hørte myndigheder og organisationer m.v.

Med venlig hilsen

Jeppe Hansen og Thorkild Hansen

Havbrugsgruppen Ebeltoft

S.A. Jensens Vej

8400 Ebeltoft

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Agnete Sigurd ([email protected]), Kristina Houlberg Balling ([email protected])

Bjarke Ibsen Dehli ([email protected])

Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. journalnummer 2020-11749

19-08-2020 09:34:25

Vedr. høring af Aarhus Kommune om forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Jr. Nr. 2020-11749)

I et brev til daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen den 14. maj 2018, udtrykte byrådet i Aarhus Kommune bekymring for

det igangsatte arbejde med udvikling af havbrugserhvervet i og omkring Aarhus Bugt. Bekymringen drejede sig om havbrugenes

direkte negative effekt på havmiljøet ved udledning af blandt andet næringsstoffer samt de afledte negative effekter på andre

vigtige sektorer som rekreative muligheder, turisme og fiskeri. Havmiljøet i Aarhus Bugt er stadig i en tilstand, hvor det er

nødvendigt med yderligere tiltag for at opnå god økologisk tilstand.

Derfor er det glædeligt, at regeringen deler byrådets bekymring for tilstanden i vores fælles Vandmiljø og nu foreslår ændringer til

den gældende lovgivning. Med det fremsatte lovforslag vil bemyndigelsen til etablering af kompenserende marine virkemidler ikke

længere være en mulighed ved udvidelse af eksisterende eller ved etablering af nye havbrug. Aarhus Kommune anser derfor

lovforslaget som et vigtigt skridt på vejen mod at sikre en bedre balance mellem beskyttelse og udnyttelse af de marine ressourcer,

idet en øget produktion i havbrugserhvervet vanskeliggøres ved gennemførsel af lovforslaget.

Aarhus Kommune støtter derfor det fremsatte lovforslag og anerkender med dette høringssvar regeringens indsats for at sikre et

bedre Vandmiljø.

Med venlig hilsen

Bjarke Dehli

Biolog

T + 45 5117 8710

E [email protected]

<image001.png>

TEKNIK OG MILJØ

Vand og Natur

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

www.aarhus.dk

EAN nr.: 579 800 577 0176

http://www.aarhus.dk

Oplysninger om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med sager efter Husdyrbrugloven, Naturbeskyttelsesloven,

Kystbeskyttelsesloven og Vandløbsloven kan læses her:

https://www.aarhus.dk/om-kommunen/databeskyttelse/databeskyttelse-i-specifikke-

teams/natur-vandloeb-og-landbrug/