Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 Bilag 1
Offentligt
2258745_0001.png
HØRINGSNOTAT
Den 28. august 2020
Miljø og Erhverv
Høringsnotat
–
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine
virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 24. juni 2020 med frist for afgivelse af høringssvar
den 19. august 2020.
Lovforslaget har til formål at ophæve lovgrundlaget for at fastsætte regler om, at der ved godkendelse
af nye havbrug eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om
etablering og drift af kompenserende marine virkemidler, og om påbud i sådanne situationer.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget bemærkninger fra 8 myndigheder og organisationer.
Følgende høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet:
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Foreningen Endelave
Hav- og Dambrug
–
Nej Tak (FEH), Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Dansk Akvakultur og
AquaCircle (DA/AC).
Følgende høringspart har oplyst ikke at have bemærkninger til lovudkastet:
Havbrugsgruppen Ebeltoft.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Det bemærkes, at der i forhold til den udgave, som blev sendt i høring den 24. juni 2020, er foretaget
visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af lovforslaget.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer hertil er anført
i kursiv. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til høringssvarene, som er vedlagt.
Bemærkninger fra høringsparter
DSF, DN, FEH
samt
Aarhus og Norddjurs Kommune
støtter op omkring lovforlaget. Fra
DSF,
DN og FEH
påpeges, at en forøgelse af havbrugsproduktionen
–
selv med fuld kompensation for
udledte næringsstoffer
–
ville have medført en øget forurening af Danmarks havområder. Blandt andet
nævnes organisk stof, biocider og medicinrester. Herudover mener
DSF, DN og FEH
ikke, at den
faglige dokumentation til lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af miljøbeskyttelsesloven, hvormed
bemyndigelsesbestemmelserne om kompenserende marine virkemidler, som nu foreslås ophævet, blev
indført, var tilstrækkelig. Samtidig efterspørger
DN og DSF
en ny og fremadrettet akvakulturstrategi,
hvor der alene satses på landbaserede opdrætsanlæg med dertil hørende rensning af
udledningsvandet.
Aarhus og Norddjurs Kommune
har desuden bl.a. anført, at de er tilfredse
med lovforslaget, da kommunerne var bekymrede for de potentielle negative direkte effekter på
havmiljøet samt negative afledte effekter, som en udvidelse af havbrugssektoren kunne have på lokale
rekreative, natur og fritidsmæssige oplevelser og muligheder for både borgere og turister.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2258745_0002.png
DA/AC
er imod forslaget og opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage. Et gennemgående tema i
høringsvaret og forbeholdene fra
DA/AC
er, at den faglige dokumentation, som dannede grundlag for
lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af miljøbeskyttelsesloven, stadig er gældende, at der i
forbindelse med bestemmelsernes indførelse blev taget højde for relevante bekymringer for
vandmiljøet, og at fundamentet til lovforslaget derfor er uændret.
DA/AC
peger i den forbindelse på,
at erhvervet har imødeset den forøgende produktionskapacitet, som de kompenserende marine
virkemidler efter foreningens mening ville tillade, og at erhvervet derfor allerede har foretaget
investeringer med forventning om reglernes ikrafttræden.
DA/AC
sætter derudover spørgsmålstegn ved den miljømæssige fordel ved salt- og
ferskvandsdambrug på land i sammenligning med havbrug, og det angives, at nærværende lovforslag
er i strid med den nuværende danske strategi for akvakultur for 2014-2020.
DA/AC
fremfører endvidere, at en begrænsning af havbrugssektoren vil dæmpe udvidelsen af
økologisk fiskeopdræt, og at det derfor strider mod regeringens ambition for økologi.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Regeringen er bekymret over tilstanden i vandmiljøet og mener, at der er behov for at nedbringe
udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet. Havbrug udleder stoffer direkte til vandmiljøet, og der
findes ikke teknologier, som kan bortrense stofferne fra havbrugenes udledning. Da vandmiljøet er
presset af udledningen af næringsstoffer, ønsker regeringen ikke at understøtte yderligere vækst i
havbrugssektoren i form af nye eller større havbrug, som var hensigten med lov nr. 680 af 8. juni
2017 om ændring af miljøbeskyttelsesloven, hvorved der blev tilvejebragt en bemyndigelse til at
fastsætte regler om vilkår om kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af etablering af
nye havbrug eller ændring eller udvidelse af eksisterende havbrug. Bemyndigelserne har ikke været
udnyttet og foreslås nu ophævet, således at der ikke kan udstedes sådanne regler.
Vandmiljøet som helhed er påvirkelig af andet end nærringsstoffer, og alt andet lige ville større
og/eller nye havbrug også medføre en øget udledning af bl.a. antibiotika og anti-foulingmidler, som
bruges til hhv. bekæmpelse af sygdomme hos fiskene og imprægnering af netbure. Herudover ville
forøgelse i både størrelse og antal af havbrug, og dertilhørende kompensationsanlæg af muslinger,
føre til forøgelse af udledningen af organisk materiale, som kan være en medvirkende faktor til
lokalt iltsvind.
Regeringen ønsker i stedet at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land,
hvor der bl.a. kan foretages en betydelig bortrensning af næringsstofbelastning og organisk
materiale af produktionens udledning.
Den afgørende forskel mellem havbrug og landbaserede salt- og ferskvandsopdræt ligger netop i de
landbaserede anlægs muligheder for at anvende og fortsat udvikle teknologier til bortrensning af
nærringsstoffer, udledningsovervågning og
–kontrol.
Moderne landbaserede anlæg bortrenser som
udgangspunkt over halvdelen af udledningen af produktionens nærringsstoffer og denne teknologi
forbedres kontinuerligt. Tilsvarende teknologier, som effektivt kan bortrense næringsstoffer fra
havbrugs udledning, findes ikke. Hertil kommer landbaserede anlægs fordele relateret til ingen eller
reduceret anvendelse af antibiotika, idet dette som udgangspunkt ikke benyttes til behandling i
lukkede recirkulerende anlæg. Det samme er gældende for anvendelsen af kobberholdige anti-
foulingsmidler.
2
 L 55 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
I forhold til høringsparternes bemærkninger i relation til den danske strategi for akvakultur 2014-
2020 bemærkes, at der med lov nr. 680 af 8. juni 2017 var et ønske om at forbedre
vækstmulighederne for dansk havbrugsproduktion udover, hvad der var forudsat i strategien
samtidig med, at strategiens målsætninger og indsatsbehov blev respekteret. Lovforslaget påvirker
desuden ikke den eksisterende havbrugsproduktion, men begrænser mulighederne for en potentiel
udvidelse af sektoren. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det forhold at
muligheden for kompenserende marine virkemidler ved havbrugsproduktion nu ikke realiseres, ikke
ændrer på målene for den danske akvakulturstrategi 2014-2020. Med lov nr. 680 af 8. juni 2017 var
det hertil vurderingen, at muligheden for anvendelse af kompenserende marine virkemidler ved
havbrugsproduktion
ikke ændrede på de forudsætninger, som relaterer sig til EU’s Hav-
og
fiskeriudviklingsprogram, hvorfor det ikke er fundet relevant at orientere Kommissionen hverken
dengang eller nu.
Derudover kan Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at arbejdet med en ny akvakulturstrategi er
igangværende, og at landbaserede opdrætsteknologier vil spille en central rolle.
Miljø- og Fødevareministeriet skal afslutningsvist bemærke, at lovforslaget ikke omhandler
mulighederne for at omlægge havbrug og/eller dambrug til økologisk produktion.
3