Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak for det, formand. I Socialdemokratiet er vi meget bekymrede over tilstanden i vandmiljøet. Vi ser det som en vigtig opgave at passe bedre på vores vandmiljø. Det er svært foreneligt med større og flere havbrug. Havbrug udleder bl.a. kvælstof og fosfor direkte ud i vores vandmiljø, og det er en stor belastning for vandmiljøet. Derfor annoncerede miljøministeren allerede sidste år, at hun havde besluttet ikke at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet loven om kompenserende virkemidler. Derfor har den aldrig været implementeret i praksis. På den måde støtter vi, at vi lægger en grøn linje, hvor vi ikke har forsøg eller laver forsøg med vores vandmiljø med ikke fuldt dokumenterbare kompenserende marine virkemidler.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, går vi det sidste stykke ad vejen. Lovforslaget har til formål at ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om kompenserende marine virkemidler med udvidelse af havbrug. Konkret vil lovforslaget afvikle den ordning, der ville have gjort det muligt for havbrugerne at få tilladelse til yderligere udledning af kvælstof og fosfor, vel at mærke hvis havbrugerne har etableret kompenserende virkemidler i form af f.eks. muslingeopdræt til at optage næringsstoffer fra havbrugsbelastede vandområder.

Bevæggrunden var et ønske om at skabe en forøget havbrugsproduktion med vores vandmiljø som forsøgsobjekt – et ønske, som vi ikke deler. I Socialdemokratiet ønsker vi derimod, at Danmark skal være et grønt foregangsland baseret på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren på land, hvor belastningen af vandmiljøet selvfølgelig ikke er så stor, frem for på havet. Den teknologiske udvikling har også allerede frembragt moderne landanlæg, som kan bortrense næringsstoffer og organisk materiale – en teknologi, der ikke findes for havbrug – og det er den vej, vi mener vi bliver nødt til at gå.

Vi er fast besluttet på, at vi skal beskytte vores vandmiljø bedre. Derfor skal ansøgninger om havbrugsproduktion fortsat behandles efter de allerede gældende regler og dermed uden mulighed for brug af kompenserende virkemidler. Derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak til Socialdemokraternes ordfører for bemærkningerne. Nu siger ordføreren, at man gerne vil være et grønt foregangsland, og at man derfor gerne vil have en udvikling, hvor man laver såkaldte landbaserede opdrætsanlæg i stedet for dem, der er ude på havet, fordi de landbaserede anlæg ifølge ordføreren skulle forurene mindre. Hvor har ordføreren det fra? Altså, hvor forsvinder den kvælstofudledning fra de landbaserede anlæg hen – op i luften? Eller måske kunne det være, at de udledte det direkte ud i vandplansområderne, i modsætning til dem, der har havbrug, der ligger helt ude på åbent vand, altså uden for vandplansområderne. Har ordføreren nogen holdninger til det synspunkt?

Ordføreren.

Tak for det. Hvis jeg har udtalt mig så skråsikkert, er det klart, at jeg bliver nødt til at præcisere, at forureningen på et landbaseret anlæg selvfølgelig er den samme, men at det foregår under bedre og mere kontrollerede former. Det handler jo om det, man kalder punktforurening. Det, der er problemet med de havbrug, der allerede er ude i vandet, i forhold til vandmiljøet derude, er jo, at det også er punktforurening, og derfor vil muslinger og tang ikke kunne være med til at opsamle den forurening eller kvælstofforøgelse, eller hvad der nu er, i det område. Det er det, der er problemet med det, og det vil et landbaseret anlæg jo sådan set kunne kompensere for.

Hr. Jacob Jensen.

Jo, men vi må vel være enige om, at den udledning af kvælstof, der er eksempelvis i de danske bælter, sker via en gennemstrømning, der kommer fra Østersøen op igennem Kattegat og ud i Nordsøen og tilbage igen. Det er jo den samlede mængde kvælstof, vi taler om. Derfor undrer det mig lidt, at man taler om, at man gerne vil lave en produktion, som har en lille påvirkning, for hvis man samtidig samler det samme eller noget, der minder om det, op ved f.eks. en muslingeproduktion, så har det jo netop den effekt i det samlede regnskab, at man samler det op, som er blevet ledt ud. Hvorfor er Socialdemokratiet så meget imod det? Altså, det handler jo om, at man også skal have en bæredygtig produktion, og den påvirkning, som den produktion måtte have, er det, man samler op i form af de her marine virkemidler, som Socialdemokratiet nu er imod. Det forstår jeg altså ikke.

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne oplyse ordføreren om hvorfor. Det er jo klart, at det er, fordi det ikke er fuldt dokumenterbart, jævnfør hvad bl.a. Dansk Akvakultur siger. Dansk Akvakultur siger bl.a. i deres høringssvar, at det er et relativt nyt virkemiddel, og at det ikke er afprøvet i alle typer af farvande. Det er jo klart, at vi ikke kan lægge det til grund for, at vi – hvad skal man sige – leger kispus med vores vandmiljø. Så det vil nok være svaret på det.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak til Socialdemokratiets ordfører for at være med til at rydde op efter den forurenende blå landbrugspakke og være med til at rulle det her lovforslag tilbage. Jeg lyttede mig til, at ordføreren ligesom fremhævede, at de her landbaserede havbrug kunne være en del af løsningen, og det kan jeg også se står i lovforslagets bemærkninger, og i teorien er det jo sådan set også rigtigt. Og jeg synes egentlig, at det kunne være fint i en udvalgsbehandling at få en opdatering af, hvordan erfaringen så har været med de landbaserede anlæg, vi har i Danmark. For der var i hvert fald nogle af dem, som fik en etableringstilladelse med en vis mængde kvælstof, som de måtte udlede, og så etablerede de sig, og så blev virkeligheden en anden, og der var så nogle kommuner, der blev presset til at skulle forholde sig til, om de anlæg skulle lukke, eller om de skulle køre videre med en højere forurening end det, som var forudsætningerne. Har ordføreren kendskab til, at det forholder sig sådan ved nogle anlæg?

Ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til nogen konkrete eksempler på det. Det er jo klart, at det er noget, som vi kan se på mellem første- og andenbehandlingen af lovforslaget, og det bliver selvfølgelig spændende at se, hvilke erfaringer der allerede er i forvejen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for, at vi kan have den her diskussion i forbindelse med lovforslaget, og jeg anerkender også ministeren og regeringens – hvad kan man sige – forsøg på at tage den her dagsorden op, med hensyn til hvordan vi beskytter vores havmiljø og vandmiljø i det hele taget. Det er nu ikke den store overraskelse, at vi ikke er store tilhængere af forslaget, al den stund at det jo er et forslag, der ruller nogle regler tilbage, som vi selv stod i spidsen for at indføre. Så derfor er det ligesom ude af posen, at vi ikke stemmer for forslaget.

Men når det er sagt, vil vi selvfølgelig altid gerne være med til at kigge på, hvad det er for nogle virkemidler, der så skal til, for at vi netop kan beskytte naturen og miljøet og vandmiljøet efter bedste evne. Det handler jo, synes jeg, netop også om med de virkemidler og de muligheder, som vi har her, at der, hvis man har en produktion af en bestemt karakter, så også er en mulighed for at kunne kompensere den påvirkning, som der i givet fald måtte være. Man kan spørge: Hvad er alternativet? Jo, det er selvfølgelig, at man helt lukker produktionen, og det ved jeg at der er nogle der er indstillet på at man skulle gøre, og så var vi ligesom ude over det. Men forsvinder den her udvikling så? Nej, det gør den jo ikke, for så vil den produktion jo selvfølgelig finde sted et andet sted, det kunne være nord for den polske kyst, eller det kunne være i Tyskland eller andre steder. Min pointe med det er jo, at den udledning, der måtte være fra havbrugene, er en del af den samlede Østersø, bælterne og Kattegat, og der er netop en meget, meget stor udskiftning af vandet i de områder. Så det er jo det samme kvælstof, der så i givet fald kommer ud. Det kommer så bare ud fra Polen, hvor man givetvis har nogle andre forhold at kunne opdrætte fiskene under, end vi har i Danmark. Til gengæld vil de arbejdspladser og den eksport, der følger med, så også være flyttet til Polen eller Tyskland, og så kan vi selvfølgelig godt stå og pudse vores glorie i Danmark og sige: Se, hvor er vi dygtige, vi har ikke nogen produktion. Men til gengæld har vi den samme påvirkning af havmiljøet, og havmiljøet kender jo som bekendt ikke landegrænser. Derfor synes jeg, at det vil være klart mest attraktivt, at vi i Danmark sikrer nogle ordentlige rammebetingelser for det, så man under kontrollerede forhold også har de muligheder, der netop ligger med de regler, der gælder i dag, altså at man, hvis man laver en påvirkning, kan få en udvidelse af sin produktion mod til gengæld at lave en kompenserende indsats, eksempelvis ved muslingeopdræt, og det er jo i hvert fald noget af det, der virker, kan man sige. Der er kommet en analyse under overskriften »Marine Virkemidler«, som her for nylig er lavet af Aarhus Universitet, SDU og DTU, og hvis man slår op i den, jeg tror, det er på side 10, kan man eksempelvis læse som citat:

Opdræt af muslinger er det marine virkemiddel, der har mest omfattende dokumentation i danske farvande. Og videre: Både opdræt af muslinger, dyrkning af sukkertang og reetablering af ålegræs er testet i større skala i flere områder i Danmark og vurderes at være operationelt, altså virkbart, med det samme.

Så der er nogle muligheder for, at man både kan have en fornuftig og bæredygtig produktion med de arbejdspladser i yderområderne – det er jo ikke bare vandkanten, det er uden for vandkanten, det er ude i vandet, at arbejdspladserne er – eksport med indtægter til følge for vores alle sammens velfærdssamfund og samtidig have nogle virkemidler, som gør, at man kan beskytte vores hav- og vandmiljø.

Jeg har godt noteret mig i bemærkningerne til forslaget, at man fra regeringens side udtrykker en bekymring for tilstanden i vandmiljøet, og den bekymring kan man jo altid have, og vi har bestemt også en bekymring i forhold til, at vi skal passe på vores vandmiljø. Men jeg synes nu alligevel, at det, når man laver lovgivning, så ikke skal basere sig på en mavefornemmelse, altså en bekymring, men at det skal basere sig på nogle mere faktuelle oplysninger og noget faglighed, og det synes jeg ikke man kan sige er tilfældet i det her. Det er fair nok, at man ikke vil have den produktion, at man ikke vil have de arbejdspladser, men så skal man jo sige det i stedet for at prøve at – kan man sige – lægge nogle hindringer i vejen for, at et erhverv kan udvikle sig med deraf følgende indtægter til vores fælles samfundskasse. Så når det er sagt, er vi selvfølgelig imod forslaget, som det ligger her, som jeg også indledte med at sige.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi også bekymrede for vandmiljøet, og hvis vi kigger ud på den store opgave, der er, med at nedbringe kvælstofforureningen fra 55.000 t til 42.000 t i 2027, så har vi jo ikke brug for, at der kommer nye anlæg, som forurener mere, eller at man udvider nogle eksisterende havbrug, så de kommer til at forurene mere. Det er jo derfor, at det sådan set er rigtig godt at rulle den her lovgivning tilbage, som blev gennemført af den tidligere Venstreregering, som åbnede op for, at man kunne udvide havbrug med de her såkaldte kompenserende virkemidler.

Nu refererer ordføreren til, at der er nogle steder, hvor der er lavet en rapport, der siger, at de kompenserende virkemidler virker, men har vi storskalaerfaringer med, at kompenserende virkemidler virker, f.eks. fra Horsens Fjord og de konkrete anlæg, der tidligere har været?

Ordføreren.

Jeg kan jo henvise til det, som jeg nævnte før, altså at Aarhus Universitet, SDU og DTU har lavet den rapport. Nu skal jeg nok lade være med at læse citaterne op igen. Det har været testet i større skala, som det fremgår. Det er også klart, at der jo er steder – og det medgiver jeg – hvor påvirkningen kan være større end andre steder, og det er selvfølgelig noget af det, der skal tages med, når man skal have en tilladelse til at drive et havbrug eller for den sags skyld til at udvide det. Man laver vvm-undersøgelser. Altså, man kigger simpelt hen på, hvad det er for en påvirkning af miljøet. Er der nogle habitatsområder, der bliver påvirket? Er der nogle andre ting, som gør, at man ikke skal have den tilladelse til at drive et havbrug, endsige udvide det? Det synes jeg sådan set er det mest fornuftige.

Det mindst fornuftige vil da være at sige, at vi ikke kan drive den her slags produktion i Danmark, og så får vi præcis den samme påvirkning bare fra Polen eller Nordtyskland i stedet for, for produktionen skal nok finde sted. Den finder bare sted, hvor den kan lade sig gøre, selvfølgelig økonomisk, men også fagligt. Og der er det bare sådan, at det sted, hvor man kan sige, at det er mest fagligt forsvarligt at dyrke den her slags produktion, faktisk er i Danmark på grund af forskellige forhold, nemlig saltindhold og lakselus og andet, som vi ikke har i Danmark i modsætning til mange andre steder. Så der er også en faglig begrundelse for, at det vil være fornuftigt at gøre det. Man må igen understrege, at klimaet og miljøet ikke kender landegrænser. Det gælder også i det her tilfælde.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det sådan, at vi ser frem til, at vandmiljøet er af god økologisk kvalitet i Danmark i en række kystområder, og det gælder altså også de kystområder, hvor der ligger eksisterende havbrug i Danmark. Jeg er bekendt med, at det, man har afprøvet nede omkring Endelave Hav- og Dambrug ikke har fungeret ordentligt, og der er lavet en rapport om det. Så man kan godt have nogle teoretiske idéer om, at nogle muslinger på liner og tang kan opsamle et eller andet, men det står så ikke mål med virkeligheden. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at det her lovforslag bliver gennemført, så man dropper at gå ned ad den blinde vej, som man var ved at gå ned ad.

Ordføreren.

Det er faktisk meget imponerende, at Enhedslisten nu siger, at man ikke skal kigge på den faglighed, Aarhus Universitet, SDU og DTU kommer med, for det er jo bare teori, men vi skal ud i den virkelige verden og kigge på tingene. Bare det dog også gjaldt for Enhedslisten i rigtig mange andre sammenhænge, hvor vi også taler om noget af det, Aarhus Universitet kommer med, f.eks. om kvælstofudledningen fra landbruget. Der har vi jo en lang diskussion om, hvad det så er, der virker, og hvad det egentlig er, virkeligheden viser. Men der er Enhedslisten af en anden opfattelse, fordi det ikke passer ind i deres politiske virkelighedsbillede eller verdensbillede. Det må jeg i hvert fald konstatere er det, der er tilfældet. Jeg forholder mig selvfølgelig også til det, som der står i den rapport, og også, at det er noget, man efterspørger, for netop at have en mulighed for at kunne drive en bæredygtig produktion med efterfølgende arbejdspladser og eksport til følge.

Så er det hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen til ordføreren. Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at det er lidt mangel på vision, at ordføreren siger, at hvis vi laver nogle ekstra grønne krav her i Danmark, flytter det bare væk, og derfor skal vi ikke være grønnere her i landet, fordi vi ikke mener, at de andre lande vil kunne følge med osv. Det er meget lidt visionært; det synes jeg da er ærgerligt.

Men ordføreren må da også anerkende, at det ikke kun er et spørgsmål om kvælstof. Det er jo også et spørgsmål om medicinrester og hjælpestoffer, f.eks. kemikalier i nettene, der giver nogle udfordringer, og som faktisk giver forurening i nogle af de her områder, hvor de skal sættes op.

Ordføreren.

Jeg prøvede bare at sige, at når man kigger på de her ting, skal man jo kigge på det ud fra et miljøsynspunkt, og hvis man gør det, og hvis man kender lidt til, hvordan eksempelvis vandgennemstrømningen er i vores bælter i Danmark, Storebælt, Lillebælt, Kattegat, Østersøen, Nordsøen, ved man, at i de områder er der jo en enorm udskiftning af vand, og det er jo det samme vand, der bliver flyttet oppe fra Baltikum, Polen op igennem vores bælter, ud i Nordsøen og tilbage igen. Derfor er det jo også der, man skal kigge på under ét, hvorhenne det så er, at den påvirkning kan ske inden for de rammer, der nu engang gælder.

Der er det bare, jeg siger, hvad der sker, hvis vi lægger nogle restriktioner ned og giver nogle dårligere muligheder for at drive den slags produktion i Danmark, og det er det, jeg hører regeringen gerne vil. Man vil ikke yderområderne, som vi jo også havde en diskussion om lige før ved det tidligere forslag. Det vil man så heller ikke i det her tilfælde. Det er også arbejdspladser, vi taler om. Det er også eksport. Det er også indtægt til vores fælleskasse. Til gengæld vil man gerne pålægge det erhverv nogle restriktioner, som gør, at de selvfølgelig flytter til Polen med deraf følgende præcis samme påvirkning af det samme havmiljø, som vi taler om. Det er jeg meget uforstående over for at Socialdemokratiet er med på.

Hr. Kasper Roug.

Tak for det. Nu går jeg så godt nok også med på ordførerens præmis om, at arbejdspladserne flytter ud af landet. Det tror jeg ikke nødvendigvis kommer til at ske; det er i hvert fald ikke erfaringerne andre steder.

Men jeg vil også bare lige sige, at en kommune som Norddjurs har faktisk i høringssvaret lige præcis sagt, at de er glade for det her, fordi de er kede af, at det ødelægger deres rekreative muligheder og de muligheder, de har for at øge turismen, og vi må sige, at Norddjurs også er et område, hvor der er lidt tyndt befolket. Jeg synes ikke rigtig, det hænger sammen med den logik, som ordføreren prøver at skitsere her i salen.

Ordføreren.

Selvfølgelig er der altid lokale forhold, men jeg kan så bare referere til andre borgmestre. Det kan være den socialdemokratiske borgmester på Bornholm, som jo også lever af turisme. Hun ville da frygtelig gerne have noget havbrug og noget erhverv i den retning i sit lokalområde. Det tror jeg måske også ministeren kender til. Så der er jo selvfølgelig forskellige holdninger til det.

Jeg prøver bare sige, at ud fra et miljømæssigt synspunkt må vi vel kigge på, hvordan miljøet bliver påvirket. Der er det jo ikke bare min påstand, men et faktum, at miljøet ikke kender landegrænser. Så hvis man lægger nogle restriktioner på et erhverv ét sted, flytter det selvfølgelig derhen, hvor det bedre kan betale sig at være, og det kunne så eksempelvis være ud for den nordpolske grænse. Og hvad er det så, der sker? Det er jo den samme påvirkning af det samme vandmiljø, som vi jo taler om at vi gerne vil beskytte. Så det er blot det, jeg prøver at argumentere for.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Som den tidligere ordfører for Venstre sagde, handler det her måske om noget helt andet end det, lovforslaget giver sig ud for, og det er nok, at man ikke ønsker havbrug. Og det er også fair nok at have den politiske betragtning. Vi står så et andet sted. Vi synes også, det er underligt, at man, når man taler om produktionsformer i et erhverv, som producerer fødevarer, ikke arbejder med, hvordan man kan gøre det i samklang med natur og miljø. Det har man forsøgt at gøre med de her kompenserende virkemidler, som der har været omtalt, og det synes vi er den rigtige vej at gå. Vi skal være et innovativt samfund, som flytter os fremad, og som ser på de udfordringer, som vi står over for, også når vi kigger på natur og miljø.

Den stilling, som regeringen har taget, er en helt anden, som hedder: Vi skal ikke være innovative; vi skal ikke styrke de arbejdspladser og den indtægt, der er ved eksempelvis havbrug – dem skal vi lukke. Det synes vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er en helt forkert retning at tage. Dermed siger vi jo ikke, at vi bare skal producere ud fra præmissen om, at det skaber vækst og beskæftigelse. Vi skal selvfølgelig også producere i samklang med natur og miljø, men det kræver også, at vi bruger virkemidler til at modvirke den belastning, som al form for produktion giver, både til lands og til vands.

Så derfor synes jeg, vi står ved sådan en skillevej i dag, hvor man fra regeringens side siger, at det med at være innovativ, det med at se på, hvordan vi kan udvikle miljøtiltag i Danmark, skal vi lade være med i fremtiden. Det kommer vi ikke i førerposition af, så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der kommer lige et ønske om en kort bemærkning; den tager vi med, så jeg beder ordføreren om at blive stående. Vi giver ordet til hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtig fint, at Dansk Folkeparti synes, at kompenserende virkemidler kan være den rigtige vej at gå, men ordføreren må vel også erkende, at det er ret vigtigt, at vi bygger vores folketingsarbejde på et fagligt og sagligt grundlag. Det er jo lige præcis det, der er påpeget: at der ganske enkelt mangler dokumenterbare effekter af det her – og specielt i forhold til det, jeg også nævnte tidligere, om punktforurening.

Jeg kan også sige, at Dansk Akvakultur, som jo har stor fordel ved det her, selv siger, at deres anlæg og de teorier, de nu engang har, ikke rigtig er afprøvet. De siger bl.a.:

»... kompensationsopdræt med muslinger og dyrkning af tang er et relativt nyt virkemiddel, som ikke er afprøvet i alle typer af farvande.«

Det må da vel lige præcis underbygge, at det her er ret nyt, og vi kan da ikke på den måde lege – hvad skal man sige – forsøgsdyr eller bruge vores miljø som rent og skært forsøgsområde, når vi nu er afhængige af det.

Ordføreren.

Men det er jo ikke det, lovforslaget går ud på. Lovforslaget går jo ikke ud på de specifikke kompenserende virkemidler; det går ud på, at man ikke vil arbejde med kompenserende virkemidler. Man skal jo lige huske, hvad det er, man beslutter hernede i Folketingssalen. Det handler nemlig ikke om de to virkemidler, muslinger og tang; det handler generelt om virkemidler i forhold til havbrug.

Hr. Kasper Roug.

Tak for det. Det er jeg med på, altså hvad lovforslaget omhandler, men det er jo altså de virkemidler, der nu engang er. Det er jo dem, som er lagt frem; det er dem, som Dansk Akvakultur også selv nævner, dvs. producenterne selv.

Der, hvor jeg begynder at blive nervøs, er, når alle de her fiskere, der lever af at fiske i områderne herude, også selv nævner, at sådan nogle steder med havbrug giver nogle problemer i forhold til deres arbejde. Fiskeriforeningen har været ude at nævne det, også nogle enkelte lokale sager, altså at det her er noget, som de er betænkelige ved, og at de gerne vil have, at det skal undersøges nærmere, hvis det skal bruges. Og derfor er det vel fair nok, at man siger, at det er en mulighed; det her ligger åbenbart for langt ude i fremtiden.

Ordføreren.

Hvis vi nu skal kigge tilbage på statsministerens åbningstale, sagde statsministeren faktisk til os alle sammen hernede, at det her bliver svært: Det bliver svært at nå vores miljømål, det bliver svært at nå vores klimamål. Vi når det kun, hvis vi gør det i fællesskab, og vi skal gøre det både som offentlige virksomheder og som private virksomheder. Vi skal være innovative. Det kommer ikke af sig selv.

Men hvad er det, vi beslutter her nu? Vi beslutter, at vi ikke vil arbejde mere med det, at det er svært, og at vi derfor ikke skal arbejde mere med kompenserende marine virkemidler. Det er fuldstændig modsat af det, som statsministeren stod og sagde til os for få dage siden.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter også varmt op om forslaget, som jo handler om at fjerne muligheden for at anvende de her marine virkemidler til at udvikle havbrugssektoren. Det var vi jo i sin tid også meget kritiske over for, da den daværende regering og det daværende flertal i Folketinget indførte muligheden, som så heldigvis ikke nåede at komme i anvendelse. Men vi er glade for, at man nu afskærer den mulighed. Og det er vi jo, fordi vi ikke vil gamble med de danske farvande, som i forvejen er i en meget sårbar tilstand meget langt fra det, vi kalder god økologisk tilstand, hvor jo lige præcis tilsætning af næringsstoffer er en af de store risikofaktorer.

Der har jo været snakket lidt her om de marine virkemidler, altså hvor sikre vi egentlig kan være på, at de optager de her næringsstoffer. Det kan vi jo så ikke helt, og derfor er der i hvert fald for os ingen tvivl om, at man ikke skal gamble med havmiljøet. Men der er jo også et andet perspektiv på det her end miljøperspektivet.

Der er jo også det perspektiv, der handler om, hvordan vi vil bruge vores farvande og vores hav. Og det er jo en diskussion, vi også kommer til at tage i et andet forhandlingsrum meget snart. Og den tendens, som jeg synes man har kunnet observere de seneste 10-20 år, og som jeg tror vi først nu rigtig forstår faren ved, er jo, at meget af det, som vi begynder at se konsekvenserne af på land, flytter vi så ud på vand.

For derude er det sådan lidt mere usynligt, når ting har miljømæssige omkostninger. Det er måske også lidt mere usynligt, hvis der er noget, der optager plads for andet. Men dengang det her lovforslag om de marine virkemidler blev behandlet, var det ikke kun forbehold i forhold til miljøtilstanden i havene, der var til diskussion. Det var jo også havenes anvendelse. Altså, i forhold til dem, der bruger vores indre farvande og vores hav rekreativt, er det jo også plads, man optager for den type aktivitet. Og der tror jeg altså bare, at vi skal have et mere helhedsorienteret blik på den måde, vi anvender vores farvande på. Og vi skal passe lidt på, at vi ikke bare rykker aktiviteter derud.

Det kan jo være fint, at vi flytter vindmøller fra land ud til vand – fint nok. Og det er også fint, at vi flytter grusgrave fra land ud til vand – fint nok. Nu flytter vi så også dambrug ud til havs i form af havbrug, og de enkelte eksempler kan jo være meningsfulde og fine. Men det gør jo bare, at det øger den samlede belastning på vores vand og vores hav. Og den ressource, det er, bliver altså mere og mere presset. Og derfor ønsker vi os et mere helhedsorienteret perspektiv på, hvordan vi anvender vores hav og vores farvande. Og der synes vi, at det perspektiv, der lå til grund for forslaget om de her marine virkemidler, var meget ensidigt.

Det handlede om, hvordan vi udvikler akvakulturen. Det var et økonomisk brancheperspektiv, hvorimod vi manglede helt sikker grund i forhold til miljødelen, men jo også det mere overordnede perspektiv, i forhold til hvordan vi anvender havet som ressource. Der er altså grænser for, hvor meget vi kan rykke derud, og hvor meget vi kan trække på den ressource, hvis vi gerne vil have, at havet også kan bruges til andre ting, f.eks. rekreative ting, og at der stadig væk skal være et dyre- og planteliv.

Så på baggrund af det kan jeg sige, at vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til den radikale ordfører for bemærkningerne. Jeg er sådan set meget enig med fru Zenia Stampe, i hvert fald i den sidste del af det, hun sagde omkring det her med at have en helhedsplan, en helhedsorienteret tilgang til vores havmiljø. Det synes jeg er en god måde at se det på. Og nu kommer vi forhåbentlig også til at blive involveret rigtig kraftigt i Folketinget i forhold til en havstrategi og de ting, der ligger omkring det. Vi har også talt om marine nationalparker i Øresund, og det kunne også være andre steder – det ved jeg at SF har været ude med nogle forslag om. Så der er jo nogle tanker omkring det her, netop i en større helhed. Det er jeg meget enig i.

Men nu sagde ordføreren – og det var det, der fik mig til at tage ordet – at med havbrugene har man ligesom flyttet det ud, og så kunne det foregå sådan lidt i det skjulte. Altså, kan ordføreren ikke bekræfte, at man jo ikke kan få tilladelse til at lave et havbrug, man kan ikke få en udvidelsestilladelse til et havbrug, medmindre det er blevet tilbundsgående undersøgt i en vvm-analyse, hvad det er for nogle påvirkninger af miljøet, som det i givet fald måtte have, før man kan få sådan en tilladelse? Kan ordføreren ikke bare bekræfte det?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt bekræfte, og det var bestemt ikke ment på den måde, at der var nogen, der luskede derud om natten og satte nogle net op og smed en masse fisk derned, tog hjem, når det blev lyst, og først tog derud igen, når det blev mørkt. Det har jo været reguleret politisk, og det er så også det, vi gør nu ved at sige, at vi ikke har lyst til at kaste endnu mere energi efter at udvikle den her sektor, fordi der stadig væk er så mange usikkerhedsmomenter i forhold til miljøet, og fordi havet altså er en knap ressource. Og lige nu er det vores indtryk, at efterspørgslen efter anvendelser af havet langt overgår, hvad havet rent faktisk kan holde til, og derfor slår vi bremsen i bl.a. her.

Hr. Jacob Jensen.

Al ære og respekt for den bekymring, som man jo altid kan have. Jeg tænker, om den radikale ordfører har nogle holdninger til, at man f.eks. fjernede den produktion – det kunne jo ligesom være det endegyldige mål at sige, at vi slet ikke skal have havbrug i Danmark – og hvad der så ville ske med den produktion. Altså, efterspørgslen er der, og ville den produktion så forsvinde, eller ville den flytte et andet sted hen? Hvad tænker den radikale ordfører om det?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Men jeg vil sige, at der jo er en forskel på miljøpåvirkning og klimapåvirkning. For det er rigtigt, at for klimaet gør det ingen forskel, hvor forureningen eller udledningen sker, men det betyder jo faktisk noget for os, hvis udledningen af næringsstoffer sker hos os. Så er det vores natur, vores hav eller vores land, der betaler prisen. Så der er altså en forskel i forhold til den der lækagediskussion, for det er ikke bare sådan, at så ryger de økonomiske indtægter et andet sted hen – jamen de bærer så også de miljømæssige omkostninger, som vi så til gengæld bliver fri for.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. SF støtter det her forslag helhjertet. Det er rigtig fint, at det ikke længere er muligt at kompensere for forureningen fra havbrug med muslingebrug. Dermed er der lukket endnu et gabende hul efterladt af landbrugspakken. Daværende miljøminister Esben Lunde Larsens kreative miljømæssige råderum er dermed væk. Det ville være rigtig fint, hvis et folketingsflertal – og gerne hele Folketinget – ved behandlingen af forslaget her kan slå fast, at det generelt ikke skal være muligt at forurene og så forsøge at hente forureningen op igen fra havet ved hjælp af forskellige virkemidler langt væk fra forureningskilden. Jeg er glad for, at miljøministeren allerede har slået det fast i et svar til fru Signe Munk, hvor ministeren bl.a. skriver:

»I givet fald vil marine virkemidler ikke erstatte indsatsen på dyrkningsarealet, men vil kunne supplere de landbrugsmæssige indsatser.«

Det ville være meget nyttigt at få det slået fast i forbindelse med vedtagelsen af det lovforslag her. Det betyder jo, at de såkaldte miljømuslingeprojekter ikke kan erstatte indsatsen på landbrugsjordene. SF kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Jeg skal bare spørge, om SF i det hele taget ønsker, at der skal være havbrug i Danmark.

Ordføreren.

Nej, det ønsker SF ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Tak. Jeg kan starte med at hilse fra Alternativet, som støtter lovforslaget. Det gør Enhedslisten absolut også. Vi betragter det her som værende en vigtig del af en oprydning efter den blå landbrugspakke. Jeg vil gerne sige tak til ministeren for, at hun, kort tid efter hun var blevet minister, kom frem med, at regeringen ikke ønskede, at der skulle være flere havbrug, og at eksisterende havbrug skulle have mulighed for at udvide. Det var en klar melding, og nu står vi så i dag med et lovforslag, som kan følge op på det.

Jeg synes, der bliver mere at arbejde med – vi kommer ind på det ved næste lovforslag – men vi står jo over for, at vi har en række havbrug i Danmark, som ikke er lovlige, fordi vi ikke i Danmark har implementeret habitatsvurderinger på de havbrug. Det er jo egentlig en meget alvorlig situation, men det er jo ikke den nuværende regerings skyld. Det er sådan set flere tidligere regeringers skyld.

Så vil jeg sige, at hvis man nu var kørt videre med det her, hvad var der så kommet ud af det? Så havde man nok måttet imødekomme nogle ansøgninger, og så ville der komme muslinger på line, og de muslinger ville så have medført en punktforurening under de liner. Var man så kommet frem til et godt produkt, nogle gode muslinger, som man kunne spise? Næh, det ville være svinefoder. Det er den kvalitet, man producerer derude på de her liner. Og hvad er det egentlig så, vi står med? Ja, vi kommer ikke ret højt op i kvalitetskæden i det, der så bliver produceret.

Så vil jeg sige, at man jo godt kan lave tangdyrkning og muslingedyrkning, efter det her lovforslag er vedtaget. Det er jo ikke, fordi lovforslaget forhindrer, at man kan have tangdyrkning ude i vores have. Det er jo ikke, fordi det forhindrer, at man kan have muslingedyrkning på liner, hvis man synes, det er attraktivt. Men det er så bare ikke en del af noget, som er kompenserende virkemidler i forhold til at forholde sig til nogle forurenende havbrug.

Jeg synes, vi står over for en meget stor opgave med at leve op til vandrammedirektivet og få nedbragt kvælstofforureningen fra 55.000 t til de her 42.000 t. Det er en kæmpe opgave. Altså, der kommer vi ikke lige hen i løbet af ingen tid. Det svarer jo sådan set til forureningen fra en by på 2,6 millioner mennesker. Og det er jo ikke, fordi vi har masser af urenset spildevand i Danmark. Så vi kommer frem til, at det er landbruget, som skal levere, og den reduktion, vi skal opnå der, svarer til 4,5 millioner færre slagtesvin. Og i den situation ville det jo være helt tåbeligt, hvis man gav tilladelse til, at havbrugene kunne udvide deres forurening til havene. Så ville vi stå med et endnu større problem, for der er jo ikke ordentligt belæg for, at de her kompenserende virkemidler virkelig virker. Man har jo forsøgt sig ved Endelave Havbrug med nogle kompenserende anlæg med tang og muslinger. Ud fra de høringssvar, der ligger, ser det ikke ud, som om det er noget, der har været en succes. Så det ville have været at gamble med havet, hvis det var sådan, at man havde kørt videre med den lovgivning, der ligger.

I udvalgsbehandlingen kunne det egentlig være interessant at høre, om der er nogen, der har gjort brug af det her L 111, som blev vedtaget under den tidligere regering. Er der sådan set foretaget noget, som var udvidelser, og som havde kompenserende virkemidler med i tingene?

I debatten her i dag er der blevet nævnt arbejdspladser. Men helt ærligt, når man ser på høringssvarene fra Aarhus Kommune og fra Norddjurs Kommune, er det jo ikke noget, de har med i deres høringssvar. De havbrug, der ligger i Østjylland, er der jo ufattelig få arbejdspladser i. Jeg er godt klar over, at når man har opdrættet de der små ørreder på land, er der selvfølgelig lidt arbejdspladser i det. Og hvad sker der så med at passe ørrederne ude i burene? Der er da en smule arbejdspladser i det. Så kommer der et eller andet skib udefra, som slagter de her ørreder, og så kan man i Japan købe noget ret frisk ørredrogn. Ja, det er der selvfølgelig en eksport i, men ligefrem at tale om, at det her er noget, der sådan skaber mange arbejdspladser i Danmark – det tror jeg sgu ikke på, undskyld, det tror jeg ikke på er tilfældet.

Hvad er det så, man lægger vægt på i sine høringssvar fra Norddjurs Kommune og fra Aarhus Kommune? Det er sådan set, at man værdsætter at have et rent hav. Hvad er det, man skal leve af i Norddjurs Kommune? Ja, det er jo bl.a., at der er turister, der kommer til Norddjursland og nyder, at der er en natur, som er rimelig ren. Man sætter pris på, at man på forskellige tidspunkter af året kan tage ud til havet og være lystfisker, kan tage ud og bade i badesæsonen, kan tage ud og få nogle naturoplevelser. Det er jo derfor, man har reageret så kraftigt i en række kommuner – Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Samsø Kommune – imod de planer, der var om at tillade flere havbrug ud for Djurslands kyster. Jeg er meget tilfreds med, at det ikke er det, der er blevet virkelighed.

Tak til ordføreren for dels at overholde tiden, dels at udøve selvjustits. Det er meget værdsat.

Der er en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu er jeg også kommet mig. Nej, spøg til side, tak for ordførertalen. Enhedslisten plejer jo ellers at gå meget op i, at vi skal udvikle os og vi skal finde på nye miljøtiltag, så vi kan få en bedre natur, et bedre klima og et bedre miljø, men det, man gør her, er jo faktisk, at man fjerner muligheden for at have en produktion. Lige meget hvad vi producerer, påvirker vi jo miljøet i en eller anden retning, og der arbejder vi jo hele tiden med, hvordan vi kan kompensere for det, og det gør vi så på forskellig vis. Nu siger man så her, at man holder op med det. For det, man gør her, er jo, at man fastsætter vilkår om etablering og drift af kompenserende maritime virkemidler. Det kunne jo også være, ministeren havde stillet forslag om, at hvis man skal oprette et havbrug, skal der meget stærkere virkemidler til, så skal man modvirke den belastning, der er, endnu mere. Så kunne vi jo snakke om, hvordan vi kunne komme derhentil. Det er vel mærkeligt at have et område, hvor man siger, at nu dropper vi det innovative i at skaffe viden om, hvordan vi kan producere i samklang med natur og miljø. Det er det, der egentlig undrer mig. Mener ordføreren ikke, at det er et problem, hvis man også gør det på andre områder?

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig, det er mærkeligt, at man i det hele har tilladt at have sådan en produktion ude i vores fælles hav – at man sådan set tillader, at man kan have så forurenende produktion, fødevareproduktion, ude på havet. Og jeg synes det jo især, når man tænker på, hvad der har været af skærpede krav til landbruget for at håndtere f.eks. gødning fra husdyr, hvor man jo har strammet op over tid, og så har man sådan noget forhistorisk liggende ude på havet, som kan få lov til at køre videre med en forurenende produktion med hensyn til kvælstof og fosfor og med hensyn til de medicinrester, som er i foderet, og med hensyn til det kobber, som er i nettene. Altså, jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis vi kom frem til, at vi fra nu af i forbindelse med de her habitatsvurderinger får en afvikling af de her ulovlige havbrug.

Hr. René Christensen.

Jeg synes, at det, ordføreren siger nu, taler voldsomt imod ordførertalen, for så skal der ingen udvikling være. Dem, der er der nu, kan blive der og – hvis man bliver i den retorik, der er oppe fra talerstolen – forurene og smadre det hele, og vi skal ikke arbejde med, hvordan man kan reducere den periode, de i hvert fald har tilbage. Det er jo det, der kommer til at ske nu. Al den udvikling og forskning, der har ligget i arbejdet med det her, stopper jo nu, for nu kan man ikke kapitalisere det. Sådan virker markedet jo. Så ordføreren accepterer jo også, at dem, som har tilladelserne nu, bare kan fortsætte, og at der ikke skal komme nogen kompenserende foranstaltninger i forhold til dem. Det synes vi i Dansk Folkeparti da er ærgerligt.

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at politiet har rejst en sag mod en ejer af et af havbrugene og har krævet, at 190 mio. kr. skal tilbageholdes, fordi de er tjent på ulovlig vis ved at have en produktion, der forurener for meget. Så der er jo nogen, der har haft fokus på det.

Så synes jeg, det er et stort problem, at vi ikke har implementeret habitatdirektivet i Danmark, så vi har havbrug, som ikke lever op til vores internationale forpligtigelser. Der vil vi forhåbentlig inden næste forår komme frem til, at vi har habitatsvurderinger på samtlige havbrug, og dermed kan se, i hvilket omfang de er ulovlige, og i hvilket omfang de så ikke skal have lov til at sætte fisk ud i burerne næste forår.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Skal jeg forstå Enhedslistens ordfører sådan, at Enhedslisten går ind for at forbyde al produktion i Danmark, som har en udledning til miljø eller klima, af hvilken som helst art? Skal jeg forstå det sådan? For det var det, der lå i det, som ordføreren sagde, nemlig at man lige så godt kunne forbyde de her havbrug, fordi de har en miljøpåvirkning. Jeg skulle hilse og sige, at det er der jo andre produktioner i Danmark der også har, f.eks. landbruget. Skal vi så forbyde landbruget i Danmark, skal vi forbyde Aalborg Portland, vindmøller, alt muligt, som har en påvirkning? Er det Enhedslistens position, at al produktion og dermed danske arbejdspladser, som medfører en udledning til klima eller miljø, skal forbydes i Danmark?

Ordføreren.

Min kommentar skulle forstås sådan, at det habitatdirektiv, som gælder i hele EU, og som Danmark ikke har implementeret, fordi skiftende miljøministre har fejlet og ikke levet op til internationale forpligtelser, skal vi nu have implementeret. Det betyder jo, at et havbrug ikke kan fortsætte, hvis det er sådan, at man kan dokumentere, at habitatvurderingen viser, at det har en negativ effekt på Natura 2000-områder på havet. Det er sådan set rimelig klart, og det vægter jeg sådan set enormt højt, når vi skal varetage miljøinteresser på havet. Så skal det jo ikke forstås sådan, at vi er imod al produktion, der bare forurener lidt, men vi har altså nogle internationale forpligtelser, som Danmark har været dårlig til at efterleve. Altså, hvad med det her vandrammedirektiv – har man tænkt sig bare at blive ved med at udskyde den indsats, vi skal lave i Danmark, for at nedbringe vores kvælstofforurening? Altså, den tidligere regering gjorde ikke nok. Man vedtog en blå landbrugspakke, som gav landbruget lov til at svine mere, og indførte så en regulering af landbruget bagefter, som har vist, at den ikke holdt vand. Så vi står i en forværret situation efter den regering, vi havde sidst.

Hr. Jacob Jensen, anden bemærkning.

Jamen det er dejligt at høre fra Enhedslisten, at man er meget forhippet på at efterleve de krav, der kommer fra EU. Det er da i hvert fald positivt om ikke andet. For jeg er sådan set enig i, at vi selvfølgelig skal leve op til de krav, der kommer, men når nu Enhedslistens ordfører siger, at vi skal have stoppet og have afviklet de ulovlige havbrug, må jeg så bare spørge, om Enhedslisten kan fortælle, hvem det egentlig er, der har ansvaret for, hvorvidt de havbrug, der nu har eksisteret i måske 30-40 år, har levet op til det, og dermed har krav på og tilladelse til at være der? Er det havbrugene selv, eller er det sådan set styrelserne, som har ansvaret for at sikre, at de her ting er blevet bragt i orden? For mit vedkommende er det altså det sidste, men jeg vil bare høre, om Enhedslistens ordfører er enig i det, inden vi lige svinger os alt for højt op i bardunerne og kalder noget, som ret beset er et myndighedsansvar, ulovligt.

Tak. Ordføreren.

Jamen det er ulovligt, og det vender vi jo tilbage til under næste lovforslag. Altså, jeg synes jo, det er vigtigt at efterleve krav fra EU, og den tidligere regering og det, der var indholdet i blå landbrugspakker og effekten af det, var noget, der trak i den modsatte retning. Der havde man under Eva Kjer Hansen sådan intention om, at man kunne lave sådan et skema, hvor der hvert eneste år fremadrettet ville ske en reduktion i kvælstofudvaskningen, og så måtte man bare konstatere, at da vi efterprøvede det, var det ikke tilfældet; forureningen ville blive øget, og det røg ministeren så på. Så den tidligere regering har ikke gjort nok for at leve op til vandrammedirektivet. Enhedslisten har hele tiden haft som fokus, at vi skal leve op til kravene i forhold til de grænseoverskridende miljøproblemer, vi har i EU.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og velkommen til hr. Egil Hulgaard.

Tak. Lovforslaget her vil de facto forhindre etablering af nye havbrug, ligesom eksisterende havbrug ikke vil kunne få tilladelse til en udvidelse. Det virker i vores øjne forhastet. Enhver menneskelig aktivitet har jo en miljøpåvirkning, og det gælder også fødevareproduktionen. Det er derfor relevant at sammenholde produktionen med miljøpåvirkningen for at erkende, om en given produktion er for forurenende.

Som også Dansk Akvakultur gør opmærksom på, indførtes muligheden for kompenserende miljøtiltag, og det skete efter et grundigt faktabaseret forarbejde, som ifølge Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og DTU Aqua kan gennemføres med en høj sikkerhed og en høj arealspecifik næringsstoffjernelse. Derfor efterlyser jeg i den her forbindelse data, der påviser forureningsgraden og sammenholder den med andre aktiviteter. Det er ikke nok at være bekymret. Vi må have fakta på bordet.

Regeringen ønsker landbaserede akvakulturer, men de landbaserede akvakulturer forurener også. De forurener lokalt og udleder næringsstoffer kystnært, og det er jo sådan set det, vi ikke vil have. Derfor kan man jo sige, at miljøet påvirkes i højere grad ved landbaseret drift end ved havbrug.

Så er der også en højere produktionsteknologi i forhold til de landbaserede anlæg. Det gør dem dyrere, og derfor er der også en større risiko for, at det bliver for dyrt at drive landbaserede anlæg i Danmark, og at produktionen derfor flytter udenlands. Så vil de miljøbelastende effekter jo ikke være i Danmark, som Radikale også gjorde opmærksom på. De vil være i udlandet. Nogle af dem vil være i vores nærmiljø alligevel, som Venstre gjorde opmærksom på. Og så vil der være en transportudgift, som også vil påvirke klimaet. Det er altså ikke nødvendigvis bedre at producere hverken på land eller uden for landets grænser.

Det kan godt være, det er muligt, at de nuværende eksisterende tilladelser til havbrug ligger uhensigtsmæssigt. Det kan også være, at de miljøkompenserende tiltag ikke er tilstrækkelige eller uhensigtsmæssige, sådan som Enhedslisten har kommenteret. Men så lad os da diskutere det. Lad os diskutere, hvordan vi kan udvikle erhvervet, hvordan vi kan være mere innovative, hvordan vi kan tilpasse de miljøkompenserende tiltag, så de giver den størst mulige effekt for Danmark.

Vi har brug for et aktivt dansk erhvervsliv, og det her forslag forhindrer det. Så Det Konservative Folkeparti er betænkelig ved nærværende lovforslag og foreslår i stedet for en justering af den eksisterende lovgivning. Tak skal I have.

Tak til ordføreren. Der var ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for ordet. I Nye Borgerlige danner vi ikke politik ud fra bekymringer. Vi foretager en politisk vurdering baseret på data, fakta og forskning. Og det gør vi også i forhold til dette lovforslag. Ministeren fører politik ud fra en bekymring, som det står i lovforslaget, og det er en skam, for havbrug er et erhverv med rigtig mange positive muligheder.

Havbrug er en miljø- og ressourceeffektiv fødevareproduktion med et lavt klimaaftryk. Fisk er en sund og eftertragtet fødevare. Opdræt af fisk må alt andet lige betyde et mindre pres på de vilde bestande. Sektoren kan skabe vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne, og sektoren bidrager med ca. 1 mia. kr. i eksportindtægter til Danmark. På globalt plan er akvakultur den animalske primærproduktion med den højeste vækstrate med 6 pct. Erhvervet er stort i andre lande, eksempelvis i Norge og på Færøerne. EU og flere medlemslande har europæiske og nationale vækststrategier for akvakulturen.

Udledningen af næringsstoffer fra danske havbrug udgør en minimal del af den samlede udledning. I 2018 udledte danske havbrug 347 t kvælstof. Når den her udledning relateres til udledninger fra andre kilder, svarer det til ca. 0,6 pct. af kvælstofudledningen fra Danmark. Tilstrømningen af kvælstof fra Nordsøen og Østersøen er omkring ni gange så stor som den samlede danske landtilstrømning. Udledningen af næringsstoffer fra havbrug er minimal i forhold til de øvrige kilder. Det sker ikke i kritiske områder og har ikke nogen reel betydning.

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og DTU Aqua har vurderet, at opdræt af muslinger som virkemiddel er dokumenteret praktisk muligt med høj sikkerhed og høj arealspecifik næringsstoffjernelse. I en tidligere rapport om maritime virkemidler konkluderes det ligeledes, at virkemidlet er testet i danske farvande, og at datagrundlaget er tilstrækkelig omfattende til, at virkemidlet vurderes operationelt og klar til anvendelse i egnede områder. Men nu vil regeringen ophæve den mulighed for bæredygtig vækst i havbrug på grund af en bekymring. Regeringen mener ikke, at Danmark i stedet for skal satse på en bæredygtig udvikling af havakvakultursektoren; der skal i stedet satses på fiskedambrug på land.

Det fremgår af lovforslaget, at det ikke har økonomiske konsekvenser for sektoren, men det er ikke korrekt, for der er flere virksomheder, der har foretaget investeringer i forventning om reglernes ikrafttræden. Så lovforslaget sætter en stopper for vækst i havbrug, hvilket er forbundet med tab af eksport, skatteindtægter og arbejdspladser i landdistrikterne. Udgangspunktet må være at sikre en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturressourcer under inddragelse af den bedst tilgængelige faglige viden på området.

Så kan det tilføjes, at regeringen jo gerne bruger kompenserende metoder, når det er belejligt. Her tænker jeg eksempelvis på satsningen på CO2-fangst som kompensation for CO2-udledning. For slet ikke at tale om anvendelse af biomasse – hvis ikke biomasse anerkendes som CO2-kompenseret, kan regeringen glemme alt om sin 70-procentsmålsætning.

Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Liberal Alliance kan ikke støtte lovforslaget. Vi har den tilgang til udledning af næringsstoffer til vores farvande, at der gerne må udledes næringsstoffer, men at det ikke må overstige et bestemt niveau, som gør skade på vores havmiljø. Vi synes ikke, at det her forslag om at begrænse havbrugenes mulighed for at udvikle sig med kompenserende foranstaltninger inddrager aspektet, der handler om, om det kan holdes inden for et bestemt niveau af udledning.

Vi bekymrer os også – ikke som regeringen så meget over tilstanden derude, men vi bekymrer os over regeringens støttepartier, som tilsyneladende er ligeglade med, om havbrugenes udledning fører til en udledning over et bestemt niveau, der kan accepteres, og blot er imod havbrug som et princip og som ideologi. Det har vi hørt både fra Enhedslisten og fra SF i dag. Og vi frygter, at det er det, der har fået regeringen til i en handel med den yderste venstrefløj at gå den her vej, i stedet for at det er reel bekymring for den samlede udledning af næringsstoffer til havmiljøet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Da der blev hilst fra Alternativet, har alle ordførere fra partierne været på, og dermed kan jeg byde velkommen til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en god debat. Jeg er selv utrolig glad for, at vi nu tager fat på det her lovforslag om at ophæve reglerne om kompenserende marine virkemidler til havbrug. Det var noget af det, som jeg meldte først ud som minister, og som ligger mig meget på sinde. For vandmiljøet i Danmark er under pres. Vi har ikke set den nedgang i udledningen af næringsstoffer, som man forventede med vandplanerne, og vi er desværre fortsat også langt fra målet. Så vi skal passe bedre på vores vandmiljø. Det er både mit og regeringens helt klare ståsted.

I havbrug opdrættes fisk i netbure ude på havet, og det vil sige, at havbrugene udleder stoffer direkte til vandmiljøet uden nogen form for rensning. Havbrugene udleder kvælstof og fosfor, de udleder antibiotika og biocider, de udleder organisk materiale, som kan være medvirkende til lokalt iltsvind. Med andre ord belaster havbrugene det danske vandmiljø, og det er i det lys, man skal se lovforslaget. Det var også derfor, jeg i august sidste år annoncerede, som jeg gør i dag, at jeg ikke ønsker flere eller større havbrug i Danmark, og det er af den simple grund, at vi ikke skal åbne op for en yderligere belastning af vandmiljøet fra havbrugene. Med lovforslaget tager vi nu det næste skridt.

Formålet med lovforslaget er at ophæve de bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der giver mulighed for at udvide havbrugsproduktionen gennem anvendelse af kompenserende marine virkemidler. Bestemmelserne indebærer, at havbrugene kan få tilladelse til at udlede mere kvælstof og fosfor, hvis de etablerer kompenserende marine virkemidler som f.eks. muslingeopdræt til at optage næringsstoffer fra det vandområde, som havbruget belaster. Ordningen blev i sin tid indført for at skabe incitament for yderligere vækst i havbrugserhvervet. Havbrugerne skulle have mulighed for at kompensere sig til retten til øgede udledninger. Men regeringen mener som sagt ikke, at vi skal belaste et i forvejen presset vandmiljø med øgede udledninger fra havbrug. Konkret foreslår vi derfor også, at de aktuelle bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven ophæves, og dermed afskaffes muligheden for at indføre regler om kompenserende marine virkemidler til havbrug.

Til Enhedslistens ordfører skal jeg for en god ordens skyld bemærke, at muligheden for kompenserende virkemidler aldrig har været anvendt i praksis. Jeg har nemlig undladt at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet muligheden. Så ordningen, som vi altså nu foreslår afskaffet, har aldrig været bragt i anvendelse. Med lovforslaget kan havbrug altså heller ikke fremover udvides eller etableres ved hjælp af kompenserende marine virkemidler. Lovændringen er planlagt til at træde i kraft den 1. januar næste år. Ansøgninger om havbrugsproduktion skal fortsat behandles efter de gældende regler, og det vil sige uden mulighed for brug af kompenserende marine virkemidler.

Det er en vigtig milepæl i arbejdet med at beskytte og tage vare på vandmiljøet, og jeg vil også gerne kvittere for den vedholdende, aktive indsats, som Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale foreninger, borgere, men også nogle af de kommuner, som Enhedslistens ordfører nævnte, Aarhus, Norddjurs osv., har gjort. Det har været med til at sætte fokus på netop de udfordringer, der er med havbrug, og der er blevet gjort en vigtig indsats fra deres side.

Det er regeringens holdning, at Danmark skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor ønsker vi fremover at satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren på land frem for på havet. Den teknologiske udvikling har i de senere år frembragt en ny generation af højteknologiske, miljøvenlige, landbaserede anlæg, der adskiller sig afgørende fra havbrug.

De moderne landanlæg kan anvende effektive teknologier til at bortrense næringsstoffer og organisk materiale. Tilsvarende teknologier findes ikke for havbrug. De moderne landanlæg har desuden et stærkt reduceret brug af antibiotika, og i visse tilfælde bruger de det slet ikke. Så kan de moderne landbaserede anlæg genanvende vandet, hvilket er positivt ud fra en ressourcebetragtning. For mig er der derfor ikke nogen tvivl om, at den grønne vej frem for agrikulturen er de landbaserede anlæg. De baner vejen for en fremtidssikret, bæredygtig og grøn produktionsform. Det vil både gavne vandmiljøet og akvakultursektoren. Så er der i øvrigt også et stort potentiale for grøn teknologieksport af de moderne anlæg, hvor Danmark er førende på verdensmarkedet.

Dermed ikke sagt – og det har der også været spurgt om i debatten – at de moderne landbaserede anlæg ikke udleder næringsstoffer, for det gør de. Fiskeopdræt på land er bestemt også forbundet med næringsstofudledning, og det er vi selvfølgelig også meget opmærksomme på, og derfor skal de anlæg også tage hensyn til et trængt vandmiljø. Men teknologierne bliver hele tiden optimeret og videreudviklet med henblik på at nedbringe næringsstofbelastningen yderligere, så pilen peger i den rigtige retning, og det er netop den udvikling og den teknologi, vi skal fremme i stedet for at udvide produktionen fra havbrug med et øget pres på vandmiljøet.

Så formålet med lovforslaget er altså, at vi begrænser incitamentet og mulighederne for vækst i havbrugssektoren og får ophævet muligheden for at anvende de kompenserende marine virkemidler, som lovforslaget ellers gav mulighed for tidligere. Vi vil gerne i regeringen beskytte vores vandmiljø, og med lovforslaget her tager vi et vigtigt skridt i den retning.

Med de ord vil jeg ønske god videre behandling i udvalget.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for bemærkningerne. I forhold til miljøbelastningen – ministeren var også selv inde på det her til sidst – og udledningen af næringsstoffer fra de såkaldte landbaserede anlæg, kan ministeren så sige noget om, hvor den miljøbelastning finder sted? Hvor finder udledningen af de næringsstoffer fra de landbaserede anlæg sted?

Mig bekendt er det inden for vandplansområderne, altså tæt under kysten, i modsætning til, i sagens natur, havbrugene, som jo så udleder det, de udleder, men ude, hvor der er en større havgennemstrømning. Er det ikke korrekt forstået?

Ministeren.

Den helt afgørende forskel mellem havbrug og fiskeopdræt på land – og jeg var jo også lidt inde på det i min indledende tale – er, at de landbaserede anlæg har mulighed for at bruge, optimere og videreudvikle teknologier netop til bortrensning af næringsstoffer, udledningsovervågning og kontrol, og den rensning foregår ikke i havbrugsproduktionen. Så produktionen på land giver altså også mulighed for i større omfang at sikre fiskenes sundhed og også bruge mindre medicin og færre hjælpestoffer, som også er noget af det, vi har været inde på i debatten i dag. Så det er jo det, der er hele forskellen.

Hr. Jacob Jensen.

Anerkender ministeren ikke, at de havbrug, der er, også er underlagt miljøregulering, idet der, hvis man overhovedet skal have en tilladelse, også skal være lavet en vvm-analyse, det vil sige, at der skal foretages en vurdering med hensyn til påvirkningen af miljøet inden for de gældende regler? Er det ikke en anerkendelse, miljøministeren kan komme med her i dag, altså at det er sådan, at de regler, der allerede gælder, netop også tager højde for miljøpåvirkningen gennem de vvm-analyser, som man skal have foretaget for overhovedet at få en tilladelse?

I øvrigt er det her jo lidt en pseudodiskussion, i den forstand at, som ministeren også selv siger, det, som man nu ophæver, aldrig har været taget i brug, og desuden har der jo ikke været en eneste udvidelse af noget havbrug de seneste – hvad ved jeg – 10-20 år eller måske endnu længere. Så det er sådan lidt mere et symbolpolitisk tiltag, end at det har en reel miljømæssig betydning.

Ministeren.

Jeg er ikke enig i, at det her er symbolpolitik, og jeg tror også, at hvis man spørger alle dem, som har været enormt engagerede i den her debat, så har de jo netop været det, fordi der har ligget nogle ansøgninger, og i den forbindelse har man været bekymret for, at hvis der blev den mulighed for kompenserende marine virkemidler med den risiko, der følger med for det lokale vandmiljø, for iltsvind, nogle af de steder, hvor det forekommer rigtig meget i forvejen, så ville man se større og flere havbrug i Danmark, og det er jo det, vi ikke ønsker.

Så den præmis er jeg simpelt hen ikke enig i. Men det er klart, som vi også siger her, at vi da også anerkender, at der for de landbaserede anlæg vil være en udledning, og det er jo den, som man med teknologiske virkemidler kan være med til at begrænse, og vi har også åbnet en tilskudsordning på knap 40 mio. kr., som anlæg på land kan søge.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil ikke spørge så meget ind til, hvorfor forslaget her kommer. Det er jo ret tydeligt, og det er jo en politisk holdning, man kan have lov til at have, at man ikke ønsker den her form for produktion i Danmark.

Men det, jeg bare vil spørge til, er jo de maritime virkemidler, altså om det her så også gør, at man stopper udviklingen af det. Altså, vi har jo forskningsmidlerne, og vi har mange muligheder for at arbejde med innovation forhold til understøttende foranstaltninger i forhold til miljø og klima. Og der vil jeg da egentlig bare gerne spørge ministeren, om hun, hvis der kommer nogle med de gode idéer, så også vil være positiv over for, at vi trods alt stadig væk også vil være med til at arbejde med at understøtte maritime virkemidler i forhold til natur og miljø.

Ministeren.

Jeg synes, der er rigtig stor forskel i forhold til det, som lå i den gamle lov, nemlig at man kunne få lov at kompensere med den risiko, der fulgte med, i forhold til at udvide eller få nye placeringstilladelser i forhold til havbrug. Men det er også klart, at i forhold til hvad der kan ligge i at bruge de marine virkemidler, har Aarhus Universitet jo været i gang – det er også noget af det, der har været en del af debatten – og de har netop i forbindelse med at kunne dyrke muslinger peget på spørgsmålene om, hvordan man ville kunne gøre det, hvor der ville være potentiale, hvilke vandområder det ville kunne hjælpe. Og der har Miljøstyrelsen på baggrund af det sat gang i et projekt så sent som i år, altså for netop at afdække nogle af de ting.

Så hele arbejdet omkring de marine virkemidler stopper jo ikke, fordi man siger, at vi ikke vil have kompenserende marine virkemidler.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo spøjst at høre den her debat om, at der ikke har været ansøgt om udvidelser af havbrug. Den måde, nogle havbrug har håndteret det på, er ved at have en overproduktion, så man sådan set har udledt mere kvælstof, end man havde tilladelse til. Og det er jo derfor, der så er en sag, som politiet forsøger at håndtere, og som jo ender med et eller andet resultat på et tidspunkt. Så der har jo været en produktion, der er større end den, der er givet tilladelse til.

Ministeren taler ligesom de der landbaserede anlæg op. Jeg er som udgangspunkt også positiv over for dem, og jeg var med til at lave den her aftale om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i sidste periode, og vi står over for at skulle lave en ny aftale. Nu hedder det vist nok noget andet, men det er jo lidt samme indhold: at der kommer nogle penge nede fra EU tilbage til Danmark, som vi så skal håndtere og bruge, og som kan bruges på forskellig vis. Og jeg synes, det vil være væsentligt, at vi får en ordentlig evaluering af de landbaserede anlæg, som vi har haft indtil nu, for det er altså ikke bare en solstrålehistorie. Det kan godt være, at man udvikler på noget, man bliver bedre til, men man er altså ikke kommet i mål.

Så jeg synes, at det er nødvendigt med en grundig evaluering af det, der har været, før vi går videre med den type. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Jeg deler fuldstændig opfattelsen af, at vi ikke er færdige i forhold til de landbaserede anlæg, og der, hvor vi i virkeligheden gerne vil hen med dem, er med et endnu lavere miljøaftryk end det, vi ser i dag, og der er også et spørgsmål om skalering. Men det er jo den teknologi, vi skal satse på, og der oplever jeg egentlig også, at jeg er meget enig med Enhedslisten i forhold til at spørge: Hvor er det, vi skal lægge vores kræfter? Er det ved at give mulighed for flere større havbrug? Det mener regeringen ikke, og jeg lytter mig til, at det også meget klart er Enhedslistens holdning. Men vi vil gerne være med til at skabe en bæredygtig akvakultur i Danmark, og den skal i så fald være på land. Der kan også være rigtig mange udfordringer forbundet med det, men det er der, vi lægger kræfterne politisk.

Søren Egge Rasmussen.

Det er jeg delvis enig i. Og jeg synes også, at vi skylder de kommuner, der går ind i sådan nogle processer, at de ikke efterlades helt alene bagefter. For der er sådan set steder i Danmark, hvor man lige pludselig kan have et anlæg, som forurener mere end de bysamfund, som har store renseanlæg, og som håndterer spildevand fra byerne på en ansvarsfuld måde; og så kan man opleve, at der er en ny produktion lige ved siden af, som er meget belastende.

Så jeg synes, at vi skylder kommunerne at se på, hvordan vi kan hjælpe dem, hvis det er sådan, at der er nogle anlæg, der ikke bliver lige så gode som forventet.

Ministeren.

Jeg har selv haft møde med en række direktører, der er på det her felt, fordi der også er en efterspørgsel efter, hvordan man kan understøtte og fremme endnu mere teknologiudvikling i forhold til de landbaserede anlæg. Så der oplever jeg egentlig, at der er en efterspørgsel, men jo også, at der er en politisk vilje til, at vi skal kigge den vej. Og så er der jo en særskilt seance i forhold til de havbrug, der er i forvejen, omkring at få færdiggjort hele det arbejde, der ligger i Miljøstyrelsen, på det område.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.