L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, at Djøf påtaler, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis advokater ikke kan være med i hele sagen.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 53
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

16. november 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-0037-0088

Dok.:

1705664

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til lov om

undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste

(L 53), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits-

ministeren den 9. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-

kemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, at Djøf påtaler, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis advokater ikke kan være med i hele sagen.

Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-

rørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende For-

svarets Efterretningstjeneste (L 53)

”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelsen af æn-

dringsforslag til lovforslagets §§ 7 og 12, så der tages højde for

de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som Djøf m.fl. gi-

ver udtryk for i sit høringssvar?”

Svar:

For så vidt angår lovforslagets § 7 fremgår det bl.a. af Djøfs høringssvar

af 19. oktober 2020, at Djøf foreslår, at kun afhøringer, der af kommissionen

vurderes at være unødvendige, eller som efter en konkret vurdering indebæ-

rer yderligere deling af højt klassificerede oplysninger og vurderes at udgøre

en sikkerhedsrisiko, og som ikke vurderes at være strengt nødvendige, kan

afskæres.

For så vidt angår lovforslagets § 12 fremgår det bl.a. af høringssvaret, at

Djøf finder, at den ret, som bisidderen har efter lov om undersøgelseskom-

missioner, til at overvære alle vidneforklaringer med deraf følgende mulig-

hed for at gennemføre kontraafhøring, også bør gælde for FE-undersøgel-

sen. Djøf anfører endvidere, at i hvert fald bisidderne for de embedsmænd,

der er tjenestefritaget, og som qua deres organisatoriske placering allerede

må formodes at have kendskab til de klassificerede oplysninger, der indgår

i undersøgelsen, skal have adgang til det samlede materiale i overensstem-

melse med § 22, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner. Desuden frem-

går det, at Djøf finder, at det bør præciseres, at et pålæg efter lovforslagets

§ 12, stk. 3, forudsættes kun at blive givet i helt særlige undtagelsestilfælde,

og hvor det må antages, at de pågældende embedsmænd ikke har et forud-

gående kendskab til materialets indhold.

Spørgsmålet er forstået således, at der anmodes om teknisk bistand til udar-

bejdelse af ændringsforslag, der imødekommer de ovenfor nævnte forslag

fra Djøf.

De nævnte ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:

”Ændringsforslag

til

lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende

Forsvarets Efterretningstjeneste

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, at Djøf påtaler, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis advokater ikke kan være med i hele sagen.

(L 53)

Af (…):

Til § 7

Paragraffen affattes således:

”§ 7.

Undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at afgive

forklaring for kommissionen som vidne, medmindre undersøgelseskom-

missionen vurderer,

1) at det er unødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen, eller

2) at det i det konkrete tilfælde vil indebære yderligere deling af højt

klassificerede oplysninger og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko,

og det i øvrigt ikke vurderes strengt nødvendigt.”

[Justering af undersøgelseskommissionens adgang til at afhøre vidner]

Til § 12

Paragraffen affattes således:

”§ 12.

Bisidderen har ret til at overvære møderne i undersøgelseskommis-

sionen.

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi

af det materiale, der indgår i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens sam-

tykke udlevere det i stk. 2 nævnte materiale til sin klient. Undersøgelses-

kommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient be-

kendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hen-

syn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredje-

mand taler for det. Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give

bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med, hvad der er fore-

gået under møder i undersøgelseskommissionen. Pålæg efter 2. og 3. pkt.

kan alene gives i det omfang, det må antages, at klienten ikke har et forud-

gående kendskab til materialets indhold.

Stk. 4.

Bisidderen kan anmode undersøgelseskommissionen om at for-

anstalte bevisførelse.

Stk. 5.

Bisidderen kan foretage uddybende afhøring af de personer, der

har afgivet forklaring.”

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, at Djøf påtaler, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis advokater ikke kan være med i hele sagen.

[Justering af bisidderens mulighed for at overvære møder i undersøgelses-

kommissionen m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med

ændringsforslag nr. 1

foreslås det, at undersøgelseskommissionen vil

kunne anmode en person om at afgive forklaring for kommissionen som

vidne, medmindre kommissionen vurderer, at det er unødvendigt for en til-

strækkelig oplysning af sagen, eller at det i det konkrete tilfælde vil inde-

bære yderligere deling af højt klassificerede oplysninger og dermed udgøre

en sikkerhedsrisiko, og det i øvrigt ikke vurderes strengt nødvendigt.

Det vil betyde, at undersøgelseskommissionen som udgangspunkt vil kunne

anmode en person om at afgive vidneforklaring, men at dette ikke gælder,

hvis undersøgelseskommissionen anser det for unødvendigt for en tilstræk-

kelig oplysning af sagen at indkalde vidnet eller anser det for at indebære

yderligere deling af højt klassificerede oplysninger og dermed udgøre en

sikkerhedsrisiko, og det i øvrigt ikke vurderes strengt nødvendigt at ind-

kalde vidnet.

Til nr. 2

Med

ændringsforslag nr. 2

foreslås det, at lovforslagets § 12 i det væsentlige

affattes i overensstemmelse med § 22 i lov om undersøgelseskommissioner.

Bisidderen vil herefter have ret til at overvære møderne i undersøgelses-

kommissionen, jf. det foreslåede stk. 1, ligesom bisidderen vil have ret til af

undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der indgår i under-

søgelsen, jf. det foreslåede stk. 2.

Bisidderen må efter ændringsforslagets stk. 3 ikke uden undersøgelseskom-

missionens samtykke udlevere det i stk. 2 nævnte materiale til sin klient.

Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin

klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende

hensyn til fremmede magter, statens sikkerheds, sagens opklaring eller tred-

jemand taler for det. Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give

bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med, hvad der er fore-

gået under møder i undersøgelseskommissionen.

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, at Djøf påtaler, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis advokater ikke kan være med i hele sagen.

Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt 4. pkt. i lovforslagets § 12,

stk. 3, hvorefter pålæg efter 2. og 3. pkt. alene vil kunne gives i det omfang,

det må antages, at klienten ikke har et forudgående kendskab til materialets

indhold. Dette pkt. afviger fra lov om undersøgelseskommissioner § 22.

Det foreslås desuden i stk. 4, at bisidderen kan anmode undersøgelseskom-

missionen om at foranstalte bevisførelse, ligesom det i stk. 5 foreslås, at bi-

sidderen kan foretage uddybende afhøring af de personer, der har afgivet

forklaring.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, er det en grundlæggende præmis

for regeringen, at Danmark historisk har været og fortsat skal være en fuldt

integreret del af den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance byg-

ger ikke mindst på, at Danmark bevarer et nært og tillidsfuldt samarbejde

med sine allierede.

Det er endvidere en grundpræmis for regeringen, at der ikke sker en spred-

ning af meget sensitive oplysninger ud over det absolut nødvendige. Det er

afgørende, at Danmark fortsat har en velfungerende efterretningstjeneste af

hensyn til statens og befolkningens sikkerhed.

Det er navnlig på den baggrund regeringens opfattelse, at der gør sig helt

særlige omstændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en un-

dersøgelse som opfølgning på Tilsynet med Efterretningstjenesternes sær-

lige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Særligt hensynet til at

beskytte den betydelige mængde klassificerede oplysninger, som vil indgå i

undersøgelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform,

som på en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat ef-

ter lov om undersøgelseskommissioner.

Det er således bl.a. efter regeringens opfattelse nødvendigt, at der ved fast-

læggelsen af rammerne for undersøgelseskommissionen og dens opgaver

såvel som ved kommissionens gennemførelse og tilrettelæggelse af under-

søgelsen foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at

udbrede kendskabet til særligt sensitive oplysninger mere end strengt nød-

vendigt og på den anden side hensynet til at skabe klarhed over centrale

spørgsmål i det undersøgte forløb, herunder med henblik på at drage læring

heraf og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger forhold, der kan

give anledning til at søge et ansvar gjort gældende, eller om der ikke er an-

ledning hertil.

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, at Djøf påtaler, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis advokater ikke kan være med i hele sagen.

Det er atypisk, at en kommissionsundersøgelse sker under en så stor grad af

fortrolighed. Det skyldes imidlertid, at det er regeringens opfattelse, at der

gør sig helt særlige omstændigheder gældende i forbindelse med nedsættel-

sen af en undersøgelse som opfølgning på Tilsynet med Efterretningstjene-

sternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Særligt

hensynet til at beskytte den betydelige mængde klassificerede oplysninger,

som vil indgå i undersøgelsen, medfører behov for at etablere en særlig un-

dersøgelsesform, som på en række punkter afviger fra undersøgelseskom-

missioner nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner.

Den med lovforslaget foreslåede undersøgelsesform tager således sit afsæt i

den ordning, der gælder efter lov om undersøgelseskommissioner, men af-

viger på en række punkter, hvor den nævnte hensynsafvejning tilsiger det,

herfra. På de punkter, hvor der ikke er gjort afvigelse, er det med lovforsla-

get tilsigtet at tilnærme ordningen i lov om undersøgelseskommissioner i

videst muligt omfang.

Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget generelt er udtryk for en rigtig

balancering af de nævnte hensyn. På den baggrund kan regeringen ikke

støtte ændringsforslagene.