Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 53
Offentligt
2281785_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
16. november 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0037-0088
Dok.:
1705446
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om
undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste
(L 53), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits-
ministeren den 9. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-
kemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om spionage på forsvarets område.
Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-
rørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende For-
svarets Efterretningstjeneste (L 53)
”Skal kommissionsundersøgelsen afdække, hvorvidt der er ble-
vet givet forkerte eller vildledende oplysninger til Kontroludval-
get?”
Svar:
Undersøgelseskommissionen vil efter lovforslagets § 3 have til opgave at
undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterret-
ningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste,
som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020. Undersøgel-
seskommissionens opgaver fastlægges nærmere i et kommissorium, som
fastsættes af justitsministeren.
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at bestem-
melsen betyder, at rammerne for kommissoriet fastsættes i loven, mens den
nærmere afgrænsning af undersøgelseskommissionens opgaver vil blive
fastlagt af justitsministeren i et kommissorium. Det skyldes, at den nærmere
afgrænsning af den foreslåede undersøgelse vil indeholde klassificerede in-
formationer.
Om afgrænsning af undersøgelsen fremgår det endvidere af pkt. 3.2.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er en grundlæggende præ-
mis for regeringen, at Danmark historisk har været og fortsat skal være en
fuldt integreret del af den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance
bygger ikke mindst på, at Danmark bevarer et nært og tillidsfuldt samar-
bejde med vores allierede. Det er desuden af hensyn til Danmarks og be-
folkningens sikkerhed en grundpræmis, at der ikke i forbindelse med under-
søgelsen sker en spredning af meget sensitive oplysninger ud over det abso-
lut nødvendige.
Regeringen ønsker, at undersøgelsen skal gennemføres hurtigst muligt –
både af hensyn til de personer, der er involveret, og af hensyn til hurtigst
muligt at afklare og normalisere forholdene, så Forsvarets Efterretningstje-
neste kan varetage sine opgaver effektivt.
På den anførte baggrund vil undersøgelsen fokusere på de mest centrale og
konkrete punkter i Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik, herunder
2
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om spionage på forsvarets område.
spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrø-
rende danske statsborgere, orientering af skiftende forsvarsministre, Forsva-
rets Efterretningstjenestes eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og af-
givelse af urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
spørgsmål om Forsvarets Efterretningstjenestes uberettigede behandling af
oplysninger om en ansat i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Det bemærkes endelig, at det forudsættes i lovforslaget, at det fastsættes i
kommissoriet, at kommissionen vil kunne rette henvendelse til justitsmini-
steren, hvis kommissionen anser det for at være af væsentlig betydning, at
der gennemføres en undersøgelse af andre forhold indholdsmæssigt eller
tidsmæssigt. Justitsministeren træffer i givet fald i samråd med forsvarsmi-
nisteren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne beslut-
ning om, hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen.
3