Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 53
Offentligt
2281797_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
16. november 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0037-0088
Dok.:
1681369
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste
(L 53), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits-
ministeren den 23. oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva
Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-
rørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende For-
svarets Efterretningstjeneste (L 53)
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af samtlige
de ændringsforslag, som Institut for Menneskerettigheder anbe-
faler i instituttets høringssvar til lovforslaget?”
Svar:
1.
Af Institut for Menneskerettigheders (Instituttet) høringssvar af 19. okto-
ber 2020 til lovforslag nr. L 53 om undersøgelse af visse forhold vedrørende
Forsvarets Efterretningstjeneste fremgår det bl.a., at Instituttet anbefaler, at
der stilles ændringsforslag til lovforslaget med det formål
1) ”at sikre, at det bredere spørgsmål om orientering af Folketinget ind-
går i undersøgelsen”,
2) ”i videst muligt omfang at sikre offentlighed om alle dele af under-
søgelseskommissionens arbejde”,
3) ”at skrive ind i loven, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har
en ret til indsigt i alle dele af undersøgelseskommissionens beret-
ning” og
4) ”at skrive ind i bemærkningerne, at kommissionen skal have adgang
til Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af
Forsvarets Efterretningstjeneste”.
I relation til Instituttets anbefaling om at stille ændringsforslag til lovforsla-
get med det formål i videst muligt omfang at sikre offentlighed om alle dele
af undersøgelseskommissionens arbejde (ændringsforslag nr. 2 ovenfor)
fremgår det af side 2 i Instituttets høringssvar, at ”der […] i videst muligt
omfang og uden at kompromittere efterretningstjenestens arbejde [bør] sik-
res offentlighed omkring alle dele af forløbet og ikke alene undersøgelses-
kommissionens konklusioner”.
Som det også fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get og nedenfor under pkt. 3, er det regeringens opfattelse, at lovforslaget,
som det foreligger, er udtryk for en afvejning mellem på den ene side hen-
synet til ikke at udbrede kendskabet til særligt sensitive oplysninger mere
end strengt nødvendigt og på den anden side hensynet til at skabe klarhed
over centrale spørgsmål i det undersøgte forløb, herunder med henblik på at
drage læring heraf og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger for-
hold, der kan give anledning til at søge et ansvar gjort gældende, eller om
der ikke er anledning hertil.
2
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Selvom regeringen derfor er af den opfattelse, at det foreliggende lovforslag
er udtryk for den rette balance, og at undersøgelsen ikke bør gennemføres
efter de regler om offentlighed, der gælder efter lov om undersøgelseskom-
missioner, er anmodningen om teknisk bistand til udarbejdelse af det nævnte
ændringsforslag (ændringsforslag nr. 2 ovenfor) forstået således, at lov-
forslaget ønskes ensrettet modellen for undersøgelseskommissioner nedsat
efter lov om undersøgelseskommissioner for så vidt angår spørgsmålet om
offentlighed om undersøgelseskommissionens arbejde.
For en ordens skyld bemærkes det, at Instituttet på side 5 i sit høringssvar
fremsætter en anbefaling, der ikke er formuleret som anbefaling om at stille
ændringsforslag. For fuldstændighedens skyld adresseres denne anbefaling
nedenfor under besvarelsens pkt. 4.
2.
De nævnte ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende
Forsvarets Efterretningstjeneste
(L 53)
Af (…):
Til § 3
1)
I
stk. 1
indsættes efter ”21. august 2020”: ”, herunder spørgsmål om ori-
entering af Folketinget”.
[Inddragelse af spørgsmål om orientering af Folketinget i undersøgelsen]
2)
Stk. 2
udgår.
[Udeladelse af særlig regel om begrænsning af aktindsigt i kommissoriet og
sager, der relaterer sig til udarbejdelsen heraf]
Til § 4
3)
I
stk. 1
udgår 2. pkt.
3
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
[Udeladelse af særlig regel om, at undersøgelsen skal tilrettelægges og gen-
nemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet til
statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades]
Til § 5
4)
I
stk. 1
indsættes efter ”Enhver”: ”, herunder Tilsynet med Efterret-
ningstjenesterne, ”.
[Tydeliggørelse af, at undersøgelseskommissionen skal have adgang til
Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets
Efterretningstjeneste]
Til § 18
5)
I
stk. 1
udgår 4. pkt.
[Udeladelse af særlig regel om afholdelse af retsmøder for lukkede døre]
6)
I
stk. 2
udgår 3. pkt.
[Udeladelse af særlig regel om afholdelse af retsmøder for lukkede døre]
Til § 20
7)
Paragraffen affattes således:
Ӥ 20.
Møder i undersøgelseskommissionen er offentlige. Dog kan det be-
stemmes, af undersøgelseskommissionen, at møder skal foregå for lukkede
døre, hvis dette findes påkrævet
1) af hensyn til ro og orden i lokalet eller statens forhold til fremmede
magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt,
2) af hensyn til sagens oplysning,
3) af hensyn til at beskytte nogen mod unødvendig krænkelse eller
4) af andre særlige grunde.
Stk. 2.
Må referatforbud eller navneforbud anses for tilstrækkeligt til at til-
godese de i stk. 1 nævnte hensyn, træffes der bestemmelse herom i stedet
for dørlukning. Overtrædelse af sådanne forbud straffes med bøde.”
[Indførelse af hovedregel om mødeoffentlighed]
4
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Til § 21
8)
Stk. 2 affattes således:
”Stk.
2.
Der er, indtil undersøgelseskommissionen har afgivet sin beret-
ning, ikke adgang til aktindsigt i rettens materiale efter retsplejelovens ka-
pitel 3 a.”
[Justering af kriterium for adgangen til aktindsigt]
Til § 22
Principalt:
9)
Paragraffen affattes således:
Ӥ 22.
Undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om resultatet af
sin undersøgelse.
Stk. 2.
Justitsministeren offentliggør beretningen, medmindre ganske sær-
lige grunde taler imod det.
Stk. 3.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ret til indsigt i alle dele af
undersøgelseskommissionens beretning.”
[Indførelse af hovedregel om offentliggørelse af beretning]
Subsidiært:
10)
I
stk. 3
indsættes efter ”Folketingets Udvalg vedrørende Efterretnings-
tjenesterne”: ”og Tilsynet med Efterretningstjenesterne”.
[Lovfæstelse af ret for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til indsigt i
undersøgelseskommissionens beretning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslag nr. 1
vil indebære, at det vil fremgå af lovteksten, at un-
dersøgelseskommissionen bl.a. vil have til opgave at undersøge og redegøre
for spørgsmål om orientering af Folketinget.
5
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Undersøgelseskommissionen vil således efter forslaget have til opgave at
undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterret-
ningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste,
som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020, herunder
spørgsmål om orientering af Folketinget.
Til nr. 2-3
Forslagene har til formål at ensrette lovforslaget til den ordning, der er fast-
lagt i lov om undersøgelseskommissioner.
Det foreslås således, at lovforslagets § 3, stk. 2, hvorefter der ikke er aktind-
sigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven eller anden
lovgivning i kommissoriet og sager, der relaterer sig til udarbejdelsen heraf,
udgår, jf.
ændringsforslag nr. 2.
Det vil indebære, at der vil være adgang til aktindsigt efter de nævnte regler
i det kommissorium, som justitsministeren efter lovforslagets § 3, stk. 1, 2.
pkt., fastsætter under forudgående inddragelse af Folketingets Udvalg ved-
rørende Efterretningstjenesterne.
Det foreslås desuden, at lovforslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter undersø-
gelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til
fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til
tredjemand ikke skades, udgår, jf.
ændringsforslag nr. 3.
Det vil indebære, at undersøgelseskommissionen vil være frit stillet med
hensyn til undersøgelsens tilrettelæggelse, og at der ikke vil gælde en særlig
regel om, at undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan
måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sa-
gens opklaring eller til tredjemand ikke skades.
Til nr. 4
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 1, at enhver som udgangspunkt vil
have pligt til at stille dokumenter og andet foreliggende materiale til rådig-
hed for undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det,
jf. dog bestemmelsens 2. og 3. pkt. Denne pligt vil også gælde Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
6
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Med
ændringsforslag nr. 4,
der indsætter ordene ”herunder Tilsynet med
Efterretningstjenesterne”, vil det blive tydeliggjort, at undersøgelseskom-
missionen vil have adgang til Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige
undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev afgivet til For-
svarsministeriet den 21. august 2020.
Til nr. 5-9
Forslagene har til formål at ensrette lovforslaget til den ordning, der er fast-
lagt i lov om undersøgelseskommissioner.
Det foreslås således med
ændringsforslag nr. 5,
at lovforslagets § 18, stk. 1,
4. pkt., udgår, ligesom det med
ændringsforslag nr. 6
foreslås, at lovforsla-
gets § 18, stk. 2, 3. pkt., udgår.
Det vil betyde, at møder i sager om undersøgelseskommissionens beslutnin-
ger, der efter lovforslagets § 18, stk. 1, måtte blive indbragt for Østre Lands-
ret, ikke efter lovforslaget vil skulle foregå for lukkede døre. Tilsvarende vil
efter ændringsforslaget gælde for undersøgelseskommissionens beslutnin-
ger efter lovforslagets § 11, stk. 3, som måtte blive indbragt for Den Særlige
Klageret efter lovforslagets § 18, stk. 2.
Det foreslås, at lovforslagets § 20 affattes i overensstemmelse med § 30 i
lov om undersøgelseskommissioner, jf.
ændringsforslag nr. 7.
Det vil inde-
bære, at møder i undersøgelseskommissionen er offentlige. Dog kan det be-
stemmes, at møder skal foregå for lukkede døre, hvis dette findes påkrævet
af hensyn til ro og orden i lokalet eller statens forhold til fremmede magter
eller særlige hensyn til disse i øvrigt, af hensyn til sagens oplysning, af hen-
syn til at beskytte nogen mod unødvendig krænkelse eller af andre særlige
grunde, jf. det foreslåede stk. 1. Det vil desuden indebære, at der, hvis refe-
ratforbud eller navneforbud må anses for at være tilstrækkeligt til at tilgo-
dese de i stk. 1 nævnte hensyn, skal træffes bestemmelser herom i stedet for
dørlukning. Overtrædelse af sådanne forbud straffes med bøde, jf. det fore-
slåede stk. 2.
Forslaget vil således indebære, at lovforslagets særlige regel om afholdelse
af møder i undersøgelseskommissionen for lukkede døre, jf. lovforslagets §
20, udgår.
Med
ændringsforslag nr. 8
foreslås det, at lovforslagets § 21, stk. 2, affattes
i overensstemmelse med § 31, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner.
7
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Det vil indebære, at der, indtil undersøgelseskommissionen har afgivet sin
beretning, ikke vil være adgang til aktindsigt i rettens materiale efter rets-
plejelovens kapitel 3 a.
Forslaget vil således indebære, at den med lovforslaget foreslåede særlige
begrænsning i adgangen til aktindsigt i sager relateret til undersøgelseskom-
missionens virksomhed, der indbringes for retten, udgår.
Endelig foreslås det med
ændringsforslag nr. 9,
at lovforslagets § 22 affattes
i overensstemmelse med § 32 i lov om undersøgelseskommissioner. Det vil
indebære, at undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om resultatet
af sin undersøgelse, jf. det foreslåede stk. 1, som justitsministeren vil skulle
offentliggøre, medmindre ganske særlige grunde taler imod det, jf. det fore-
slåede stk. 2.
Dermed vil den med lovforslagets § 22 foreslåede begrænsning i offentlig-
hed om undersøgelseskommissionens beretning udgå.
Det foreslås endvidere, at det eksplicit skal fremgå af bestemmelsens stk. 3,
at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ret til indsigt i alle dele af un-
dersøgelseskommissionens beretning.
Til nr. 10
Som alternativ til ændringsforslag nr. 9 foreslås det med
ændringsforslag
nr. 10,
at det eksplicit skal fremgå af lovforslagets § 22, stk. 3, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne har ret til indsigt i alle dele af undersøgelses-
kommissionens beretning.”
3.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, er det en grundlæggende præmis
for regeringen, at Danmark historisk har været og fortsat skal være en fuldt
integreret del af den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance byg-
ger ikke mindst på, at Danmark bevarer et nært og tillidsfuldt samarbejde
med sine allierede.
Det er endvidere en grundpræmis for regeringen, at der ikke sker en spred-
ning af meget sensitive oplysninger ud over det absolut nødvendige. Det er
afgørende, at Danmark fortsat har en velfungerende efterretningstjeneste af
hensyn til statens og befolkningens sikkerhed.
8
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Det er navnlig på den baggrund regeringens opfattelse, at der gør sig helt
særlige omstændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en un-
dersøgelse som opfølgning på Tilsynet med Efterretningstjenesternes sær-
lige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Særligt hensynet til at
beskytte den betydelige mængde klassificerede oplysninger, som vil indgå i
undersøgelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform,
som på en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat ef-
ter lov om undersøgelseskommissioner.
Det er således bl.a. efter regeringens opfattelse nødvendigt, at der ved fast-
læggelsen af rammerne for undersøgelseskommissionen og dens opgaver
såvel som ved kommissionens gennemførelse og tilrettelæggelse af under-
søgelsen foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at
udbrede kendskabet til særligt sensitive oplysninger mere end strengt nød-
vendigt og på den anden side hensynet til at skabe klarhed over centrale
spørgsmål i det undersøgte forløb, herunder med henblik på at drage læring
heraf og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger forhold, der kan
give anledning til at søge et ansvar gjort gældende, eller om der ikke er an-
ledning hertil.
Det er atypisk, at en kommissionsundersøgelse sker under en så stor grad af
fortrolighed. Det skyldes imidlertid, at det er regeringens opfattelse, at der
gør sig helt særlige omstændigheder gældende i forbindelse med nedsættel-
sen af en undersøgelse som opfølgning på Tilsynet med Efterretningstjene-
sternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Særligt
hensynet til at beskytte den betydelige mængde klassificerede oplysninger,
som vil indgå i undersøgelsen, medfører behov for at etablere en særlig un-
dersøgelsesform, som på en række punkter afviger fra undersøgelseskom-
missioner nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner.
Den med lovforslaget foreslåede undersøgelsesform tager således sit afsæt i
den ordning, der gælder efter lov om undersøgelseskommissioner, men af-
viger på en række punkter, hvor den nævnte hensynsafvejning tilsiger det,
herfra. På de punkter, hvor der ikke er gjort afvigelse, er det med lovforsla-
get tilsigtet at tilnærme ordningen i lov om undersøgelseskommissioner i
videst muligt omfang.
Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget generelt er udtryk for en rigtig
balancering af de nævnte hensyn. På den baggrund kan regeringen ikke
støtte
ændringsforslag nr. 1-9.
9
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt over lovforslaget,
der blev oversendt til Udvalget for Forretningsordenen den 21. oktober
2020, er der ikke med lovforslaget taget stilling til, om Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne skal have adgang til undersøgelseskommissionens beret-
ning. Det fremgår videre, at hvis Tilsynet med Efterretningstjenesterne, når
kommissionsundersøgelsen er afsluttet, ønsker at få adgang til beretningen,
vil regeringen som udgangspunkt se positivt på et sådant ønske.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i et høringssvar af 2. november
2020 til lovforslaget bl.a. tilkendegivet følgende:
”Henset til at undersøgelseskommissionen således vil skulle for-
holde sig til fortolkningen af bestemmelser i FE-loven, som tilsynet
efter FE-loven fører kontrol med, finder tilsynet det hensigtsmæs-
sigt, at det indføjes i lovforslagets § 22, stk. 3, at justitsministeren
giver tilsynet adgang til undersøgelseskommissionens beretning.”
Bl.a. i lyset heraf har regeringen besluttet at tilslutte sig ønsket om udtryk-
keligt at lovfæste en ret for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til indsigt
i undersøgelseskommissionens beretning.
På den baggrund kan regeringen støtte
ændringsforslag nr. 10.
4.
For fuldstændighedens skyld bemærkes det afslutningsvis, at Instituttet
desuden anbefaler, at Justitsministeriet udarbejder en oversigt over, hvilke
af kritikpunkterne fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige under-
søgelse, der bliver henholdsvis ikke bliver en del af undersøgelseskommis-
sionens arbejde, samt en begrundelse for denne nærmere afgrænsning.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget, hvoraf følgende fremgår om undersøgelsens afgrænsning:
”Undersøgelseskommissionen vil have til opgave at undersøge
og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterret-
ningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterret-
ningstjeneste, som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21.
august 2020. Da den nærmere afgrænsning af undersøgelsen vil
indeholde klassificerede oplysninger, foreslås det, at undersø-
gelseskommissionens opgaver fastlægges nærmere i et kommis-
sorium, som fastsættes af justitsministeren. Det forudsættes, at
justitsministeren forudgående inddrager Folketingets Udvalg
vedrørende Efterretningstjenesterne.
10
L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om en garanti for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer til at se den endelige beretning.
Det er en grundlæggende præmis for regeringen, at Danmark
historisk har været og fortsat skal være en fuldt integreret del af
den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance bygger
ikke mindst på, at Danmark bevarer et nært og tillidsfuldt sam-
arbejde med vores allierede. Det er desuden at hensyn til Dan-
marks og befolkningens sikkerhed en grundpræmis, at der ikke
i forbindelse med undersøgelsen sker en spredning af meget sen-
sitive oplysninger ud over det absolut nødvendige.
Regeringen ønsker, at undersøgelsen skal gennemføres hurtigst
muligt – både af hensyn til de personer, der er involveret, og af
hensyn til hurtigst muligt at afklare og normalisere forholdene,
så Forsvarets Efterretningstjeneste kan varetage sine opgaver ef-
fektivt.
På den anført baggrund vil undersøgelsen fokusere på de mest
centrale og konkrete punkter i Tilsynet med Efterretningstjene-
sternes kritik, herunder spørgsmål om mulig indhentning og vi-
deregivelse af oplysninger vedrørende danske statsborgere, ori-
entering af skiftende forsvarsministre, Forsvarets Efterretnings-
tjenestes eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og afgivelse
af urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne
og spørgsmål om Forsvarets Efterretningstjenestes uberettigede
behandling af oplysninger om en ansat i Tilsynet med Efterret-
ningstjenesterne.
Det forudsættes, at det fastsættes i kommissoriet, at kommissio-
nen vil kunne rette henvendelse til justitsministeren, hvis kom-
missionen anser det for at være af væsentlig betydning, at der
gennemføres en undersøgelse af andre forhold. Justitsministeren
træffer i givet fald i samråd med forsvarsministeren og Folke-
tingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne beslutning
om, hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen.”
11