L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 53 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

21. oktober 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-759-0161

Dok.:

1674539

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende

Forsvarets Efterretningstjeneste

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. oktober 2020 til den 19.

oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Akademikerne (AC), Alternativet, Amne-

sty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase

Lønmodtager, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Civilstyrel-

sen, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Fol-

keparti, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Dan-

ske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Frie Funktionærer, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Særlige Klageret, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,

Det Faglige Hus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Det Kon-

servative Folkeparti, Det Radikale Venstre, DIGNITY

–

Dansk Institut mod

Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DJØF, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Enhedslisten, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

FTF, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, Grønlands Landsret, HK Kom-

munal, HK Landsklubben for Politiet og Anklagemyndigheden, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Højesteret, IBIS, Institut for Menneskeret-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

tigheder, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, Insti-

tut for Statskundskab, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab,

Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, In-

stitut for Statskundskab, Aarhus Universitet, International Rehabilitation

Center for Torture Victims, Juridisk Institut, Syddansk Universitet, Juridisk

Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk

Videnscenter, Københavns Universitet, Justitia, KL, Kommunale Tjeneste-

mænd og Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa), Kø-

benhavns Retshjælp, Landsforeningen for beskikkede advokater, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation (FH), Liberal Alliance, Lederne, Ligebehand-

lingsnævnet, Naalakkersuisut, Nordisk Ministerråd, Nye Borgerlige, Of-

fentligt Ansattes Organisationer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,

Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, samtlige byretter, samtlige kommu-

ner, samtlige ministerier, samtlige regioner, Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti, Sorenskriveren på Færøerne, Stats- og Kommunalt Ansattes For-

handlingsfællesskab, Familieretshuset, Sø- og Handelsretten, Tinglysnings-

retten, Venstre, Veron, Vestre Landsret og Østre Landsret.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Akademikerne, Civilstyrelsen, Danske Advokater,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, DJØF, Den Danske Dommerfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Familieretshuset, For-

handlingsfællesskabet, Forsvarsministeriet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Ligebehandlings-

nævnet, Miljø- og Fødevareministeriet, Politiforbundet, Procesbevil-

lingsnævnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,

Skanderborg Kommune, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ve-

stre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Civilstyrelsen, Danske Regioner, Den Uafhængige Politiklagemyndig-

hed, Domstolsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Familieretshuset, Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, Ligebehandlingsnævnet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,

Skanderborg Kommune

Uddannelses- og Forskningsministeriet

har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om forslaget.

2. Generelt

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

finder det vigtigt, at offentligheden

orienteres i videst muligt omfang om undersøgelsens form, proces og resul-

tater. Dette nødvendigvis med forbehold for de informationer af sikkerheds-

mæssig karakter, som vil indgå i undersøgelsen. DFS vurderer offentliggø-

relsen af kommissionens sammenfatning som en meget væsentlig detalje.

Det vurderes også væsentligt for den offentlige orientering om undersøgel-

sens resultater, at der vil være fuld offentlighed om resultatet af kommissi-

onens ansvarsvurdering af de ansatte, der har været tjenestefritaget. DFS er

tilfredse med, at disse forhold er nævnt i bemærkningerne og vil gerne hen-

lede opmærksomheden på deres væsentlighed, da undersøgelsen har stor of-

fentlig interesse og betydning for den brede offentlighed og for tillid til sta-

tens institutioner.

Danske Advokater

har henvist til høringssvaret afgivet af Djøf og tilslutter

sig de overvejelser og betænkeligheder af retssikkerhedsmæssig karakter,

som er anført deri.

Djøf

bemærker, at lovforslaget giver anledning til en række retssikkerheds-

mæssige betænkeligheder, idet forslaget lægger op til en hemmelig proces,

hvor centrale retssikkerhedsgarantier, der blev vurderet at være helt afgø-

rende ved vedtagelsen af lov om undersøgelseskommissioner, er fjernet eller

kraftigt beskåret. De grundlæggende principper om offentlighed og mundt-

lighed tilsidesættes i lovforslaget med den mulige konsekvens, at de perso-

ner, hvis forhold undersøges, ikke vil blive sat i stand til at varetage deres

interesser på betryggende vis. Djøf anerkender, at der er et væsentlig hensyn

til at beskytte klassificerede oplysninger, og at dette hensyn må føre til, at

eksempelvis det grundlæggende princip om offentlighed tilsidesættes. Det

er imidlertid vanskeligt at se, hvordan dette hensyn tillige kan bære, at også

princippet om mundtlighed og andre retssikkerhedsgarantier indskrænkes.

Dette gælder så meget desto mere, når varetagelsen af disse grundlæggende

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

principper i praksis kan ske, uden at hensynet til at beskytte de klassificerede

oplysninger tilsidesættes. Da det grundlæggende princip om offentlighed

må fraviges, må hensynet til retssikkerheden for de personer, hvis forhold

er omfattet af undersøgelsen, indgå med betydelig styrke i afvejningen af,

hvilke øvrige retssikkerhedsgarantier der kan fraviges. Udgangspunktet må

være, at retssikkerhedsgarantierne opretholdes i videst muligt omfang.

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

anbefaler, at der stilles ændrings-

forslag til lovforslaget med det formål i videst muligt omfang at sikre of-

fentlighed om alle dele af undersøgelseskommissionens arbejde.

Procesbevillingsnævnet

bemærker, at nævnet har noteret sig, at det frem-

går af lovforslagets § 18, stk. 1, at undersøgelseskommissionens beslutnin-

ger kan indbringes for Østre Landsret ved kære, og at reglerne om kæremål

i borgerlige sager i øvrigt finder anvendelse, hvilket indebærer, at det kræver

Procesbevillingsnævnets tilladelse i medfør af retsplejelovens § 392, stk. 3-

5, at kære landsrettens afgørelser til Højesteret. Procesbevillingsnævnet har

derudover ikke bemærkninger til lovforslaget.

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen har forståelse for, at offent-

ligheden i begrænset omfang får adgang til indsigt i undersøgelseskommis-

sionens arbejde på grund af karakteren af Forsvarets Efterretningstjenestes

arbejde. Men det anføres også, at det bør overvejes, hvorvidt samtlige un-

dersøgelsespunkter skal underkastes samme fortrolige behandling for luk-

kede døre. Foreningen opfordrer desuden til, at der under udvalgsarbejdet

med lovforslaget oplyses, hvordan forløbet med tilsvarende problemstillin-

ger har været i lande som Holland, Tyskland og Norge, og i givet fald lade

sig inspirere deraf.

Retspolitisk Forening anfører desuden, at det bestemmes i forslagets § 3,

stk. 4, at hvis bare ét af undersøgelseskommissionens 3 medlemmer mod-

sætter sig offentliggørelse af kommissionens udtalelse om, hvorvidt der fo-

religger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, må fler-

tallet på de 2 andre medlemmer affinde sig dermed.

Endelig anfører Retspolitisk Forening, at forslagets § 21, stk. 1, bestemmer,

at der uden samtykke fra undersøgelseskommissionen ikke må gives aktind-

sigt efter lov om offentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i under-

søgelsen. Foreningen bemærker, at dette virker som en potentielt meget

vidtrækkende begrænsning af reglerne om aktindsigt og i kompetencen til

at administrere indsigten.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Justitsministeriet noterer sig de generelle bemærkninger til lovforslaget og

bemærker hertil følgende:

For så vidt angår spørgsmålet om offentlighedens indsigt i undersøgelses-

kommissionens arbejde bemærkes det, at lovforslagets kapitel 8 omhandler

offentlighed og afgivelse af undersøgelseskommissionens beretning mv. Som

det fremgår af pkt. 3.2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, gør

der sig særlige omstændigheder gældende for en undersøgelse af den fore-

slåede karakter, herunder navnlig i lyset af den betydelige mængde klassifi-

ceret materiale, der vil indgå i undersøgelsen. Dette forhold har givet an-

ledning til særlige overvejelser i relation til undersøgelsens tilrettelæggelse,

herunder i relation til offentlighed om undersøgelsen. For en nærmere be-

skrivelse af de særlige overvejelser henvises til pkt. 3.2.6 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

For så vidt angår de nævnte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder henvi-

ses til Justitsministeriets bemærkninger nedenfor i høringsoversigtens pkt.

4, 5, 6 og 7.

I relation til forslagets § 3, stk. 4, bemærkes det, at undersøgelseskommis-

sionen

–

i lighed med, hvad der gælder efter lov om undersøgelseskommis-

sioner med dommermedvirken

–

alene skal afgive en udtalelse om, hvorvidt

der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar,

i det omfang ingen af kommissionens medlemmer finder det retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt. Denne beslutning skal ifølge de specielle bemærknin-

ger til bestemmelsen træffes på grundlag af en vurdering af de eventuelle

problemer vedrørende de involverede personers retssikkerhed. Bestemmel-

sen vedrører således ikke spørgsmålet om offentliggørelse af kommissionens

eventuelle udtalelse om ansvar.

I forhold til den foreslåede § 21, stk. 1, om aktindsigt bemærkes det, at be-

stemmelsen tager afsæt i lov om undersøgelseskommissioner § 31, stk. 1,

hvorefter der ikke uden samtykke må gives aktindsigt efter lov om offentlig-

hed i forvaltningen i materiale, der indgår i undersøgelsen. Det fremgår

således bl.a. af de specielle bemærkninger til forslagets § 21, stk. 1, at der

med bestemmelsen foreslås fastsat regler om aktindsigt svarende til lov om

undersøgelseskommissioner § 31, stk. 1, således at det sikres, at der ikke er

tvivl om, at det materiale, der indgår i undersøgelseskommissionens under-

søgelse, af hensyn til undersøgelsens gennemførelse kan undtages fra akt-

indsigt efter offentlighedsloven.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

3. Undersøgelsens afgrænsning mv.

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

anbefaler, at der stilles ændrings-

forslag til lovforslaget med det formål at sikre, at det bredere spørgsmål om

orientering af Folketinget indgår i undersøgelsen. IMR anbefaler desuden,

at Justitsministeriet udarbejder en oversigt over, hvilke af kritikpunkterne

fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse, der bliver

henholdsvis ikke bliver en del af undersøgelseskommissionens arbejde samt

en begrundelse for denne nærmere afgrænsning. Endelig anbefaler IMR, at

der stilles ændringsforslag til lovforslaget med det formål at skrive ind i be-

mærkningerne, at kommissionen skal have adgang til Tilsynet med Efterret-

ningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Retspolitisk Forening

bemærker, at der med offentliggørelsen af Tilsynet

med Efterretningstjenesternes kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste er

skabt en forventning om, at offentligheden med undersøgelsens konklusio-

ner får et præcist billede af, hvilke forhold der har ført til tilstandene opreg-

net i tilsynets kritik. Det forekommer derfor efter Retspolitisk Forenings op-

fattelse uacceptabelt, at undersøgelseskommissionens præcise kommisso-

rium ikke skal offentliggøres, men kun drøftes forudgående med Folketin-

gets kontroludvalg, hvorfra som bekendt intet må komme til offentlighedens

kendskab.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af pkt. 3.2.2 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget, at undersøgelseskommissionen vil have

til opgave at undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet

med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterret-

ningstjeneste, som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020.

Da den nærmere afgrænsning af undersøgelsen vil indeholde klassificerede

oplysninger, foreslås det, at undersøgelseskommissionens opgaver fastlæg-

ges nærmere i et kommissorium, som fastsættes af justitsministeren. Det for-

udsættes, at justitsministeren forudgående inddrager Folketingets Udvalg

vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det er en grundlæggende præmis for regeringen, at Danmark historisk har

været og fortsat skal være en fuldt integreret del af den vestlige sikkerheds-

politiske alliance. Den alliance bygger ikke mindst på, at Danmark bevarer

et nært og tillidsfuldt samarbejde med vores allierede. Det er desuden af

hensyn til Danmarks og befolkningens sikkerhed en grundpræmis, at der

ikke i forbindelse med undersøgelsen sker en spredning af meget sensitive

oplysninger ud over det absolut nødvendige.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Regeringen ønsker, at undersøgelsen skal gennemføres hurtigst muligt

–

både af hensyn til de personer, der er involveret, og af hensyn til hurtigst

muligt at afklare og normalisere forholdene, så Forsvarets Efterretningstje-

neste kan varetage sine opgaver effektivt.

På den anførte baggrund vil undersøgelsen fokusere på de mest centrale og

konkrete punkter i Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik, herunder

spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrø-

rende danske statsborgere, orientering af skiftende forsvarsministre, For-

svarets Efterretningstjenestes eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og

afgivelse af urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

spørgsmål om Forsvarets Efterretningstjenestes uberettigede behandling af

oplysninger om en ansat i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det forudsættes, at det fastsættes i kommissoriet, at kommissionen vil kunne

rette henvendelse til justitsministeren, hvis kommissionen anser det for at

være af væsentlig betydning, at der gennemføres en undersøgelse af andre

forhold. Justitsministeren træffer i givet fald i samråd med forsvarsministe-

ren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne beslutning

om, hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen.

På grundlag af undersøgelsen og redegørelsen vil undersøgelseskommissi-

onen skulle udtale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det of-

fentlige søger nogen draget til ansvar. En sådan udtalelse vil dog

–

i lighed

med, hvad der gælder efter lov om undersøgelseskommissioner

–

alene

skulle afgives i det omfang, ingen af undersøgelseskommissionens medlem-

mer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 17 og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet bemærker desuden, at det med forslagets § 5 foreslås, at

enhver som udgangspunkt vil have pligt til at stille dokumenter og andet

foreliggende materiale til rådighed for undersøgelseskommissionen, når

kommissionen anmoder om det, jf. dog bestemmelsens 2. og 3. pkt. Denne

pligt vil også gælde Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

4. Undersøgelseskommissionens og medhjælperes uvildighed og sikker-

hedsgodkendelse

Djøf

anfører, at det i lyset af, at undersøgelseskommissionen har til opgave

at undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efter-

retningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjene-

ste, jf. lovforslagets § 3, er åbenbart, at undersøgelseskommissionen og

kommissionens medhjælpere også skal være uafhængige af tilsynet. Djøf

finder, at det bør præciseres i § 2.

Dommerforeningen

foreslår, at lovforslagets krav om, at kommissionens

medlemmer skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad og opretholde

denne godkendelse, så længe den pågældende deltager i undersøgelsen gen-

nemførelse, udgår, da det er ufornødent, at nogen af de tre landsdommere

sikkerhedsgodkendes, og da et sådant krav giver anledning til principielle

betænkeligheder. Dommerforeningen anfører desuden, at Dommerforenin-

gen er bekendt med bl.a. Djøfs høringssvar, som foreningen kan tilslutte sig.

Justitsministeriet bemærker, at det følger af forslagets § 2, at undersøgel-

sens medlemmer, udspørgeren og kommissionens medhjælpere skal være

uvildige og uafhængige af de myndigheder og personer, hvis forhold under-

søges.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, at bestem-

melsen

–

i lighed med lov om undersøgelseskommissioner § 3

–

skal fortol-

kes i overensstemmelse med retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle

som dommer, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse

tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed.

Dommerforeningen rejser i sit høringssvar nogle principelle spørgsmål om

sikkerhedsgodkendelse af de landsdommere, som efter lovforslaget skal ud-

peges som medlemmer af undersøgelseskommissionen.

Justitsministeriet bemærker hertil, at spørgsmålet om sikkerhedsgodken-

delse er centralt for regeringen af hensyn til sagens særlige karakter.

Justitsministeriet vil gå i dialog med Dommerforeningen om spørgsmålet.

5. Offentliggørelse af undersøgelseskommissionens beretning og sam-

menfatning

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Forsvarsministeriet

bemærker, at en specifik formulering i pkt. 3.2.6 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget kan give det indtryk, at kommis-

sionens ansvarsvurdering af de personer, hvis forhold undersøges, skal of-

fentliggøres, uanset om den indeholder klassificerede oplysninger, hvis of-

fentliggørelse vil kunne skade bl.a. statens sikkerhed. Det anførte bør derfor

efter Forsvarsministeriets opfattelse præciseres, så det fremgår, at klassifi-

cerede og sensitive informationer mv. ikke offentliggøres i forbindelse med

kommissionens ansvarsvurdering af ansatte. Forsvarsministeriet anfører

desuden, at der i øvrigt bør være adgang for arbejdsgiver til eventuelle an-

svarsvurderinger af andre ansatte, end de der har været tjenestefritaget.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der stilles ændringsforslag

til lovforslaget med det formål at skrive ind i loven, at Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne har en ret til indsigt i alle dele af undersøgelseskommis-

sionens beretning.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 3.2.6 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, at der gør sig en række særlige omstændig-

heder gældende for en undersøgelse af den foreslåede karakter, herunder

navnlig i lyset af den betydelige mængde klassificeret materiale, der vil

indgå i undersøgelsen. Dette forhold har givet anledning til særlige overve-

jelser i relation til undersøgelsens tilrettelæggelse.

Bl.a. har det givet anledning til særlige overvejelser i relation til undersø-

gelseskommissionens beretning og offentliggørelse heraf. Det er vigtigt, at

beretningen indeholder en fyldestgørende redegørelse for de spørgsmål,

som undersøgelseskommissionens efter kommissoriet skal undersøge og re-

degøre for. Det er imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstjenestens ak-

tuelle og fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske

samarbejdspartnere, ikke skades. Det foreslås derfor, at undersøgelseskom-

missionen vil skulle afslutte sit arbejde ved at afgive en beretning om resul-

tatet af sin undersøgelse til justitsministeren, som justitsministeren efter for-

slaget vil skulle sørge for, at Folketingets Udvalg vedrørende Efterretnings-

tjenesterne får adgang til under sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige forhold.

Af hensyn til at skabe mulighed for en vis grad af offentlighed om resulta-

terne af undersøgelseskommissionens undersøgelse, foreslås det desuden,

at kommissionen i videst muligt omfang vil skulle udarbejde og offentliggøre

en sammenfatning af sine konklusioner i en form, som ikke indeholder in-

formationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sik-

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

kerhed eller tredjemand. Det forudsættes i den forbindelse, at der i alle til-

fælde vil være fuld offentlighed om resultatet af kommissionens ansvarsvur-

dering af de ansatte, der har været tjenestefritaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke med de gengivne bemærknin-

ger givet udtryk for en forudsætning om, at der vil skulle ske offentliggørelse

af klassificerede eller i øvrigt sensitive oplysninger. Der er efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse desuden alene taget stilling til spørgsmålet om offent-

liggørelse og ikke f.eks. videregivelse til en offentlig arbejdsgiver med en

saglig interesse i at modtage ansvarsvurderinger eller lignende.

Hvad angår spørgsmålet om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang

til kommissionens beretning, bemærkes det, at der ikke med lovforslaget er

taget stilling til, om Tilsynet skal have adgang til beretningen. Hvis Tilsynet,

når kommissionsundersøgelsen er afsluttet, ønsker at få adgang til beret-

ningen, vil der som udgangspunkt blive set positivt på et sådant ønske.

6. Mulighed for afhøring af vidner

Advokatrådet

finder det betænkeligt, at princippet om mundtlighed i videst

muligt omfang ikke iagttages med det fremsatte lovforslag. Hensynet til be-

handling af fortrolige oplysninger ses ikke at kunne begrunde en fravigelse

af princippet om mundtlighed, og Advokatrådet bemærker i den forbindelse,

at bevisførelsen både i skriftlig og mundtlig form vil ske for den samme

persongruppe, der alle er pålagt tavshedspligt, jf. lovforslagets § 15.

Djøf

bemærker, at udgangspunktet for FE-undersøgelsen er, at undersøgel-

sen sker på skriftligt grundlag. Kun, hvor det vurderes at være strengt nød-

vendigt, vil der kunne afgives forklaring for kommissionen. Djøf finder

dette meget betænkeligt, hvilket særligt skal ses i sammenhæng med, at en

bisidders anmodning om vidneførsel, jf. lovforslagets § 12, stk. 4, må anta-

ges at skulle bedømmes ud fra samme kriterier.

Djøf bemærker i den forbindelse, at adgangen til vidneafhøring ifølge lov-

forslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 3.2.3

–

i modsætning til, hvad

der fremgår af lovforslagets § 7

–

synes at hvile på en forudsætning om, at

der kan foretages afhøring af vidner, såfremt afhøringen ikke nødvendiggør,

at højt klassificerede oplysninger deles med personer, som ikke hidtil har

haft adgang hertil. Djøf bemærker tillige, at eventuelle vidneforklaringer

alene vil ske for kommissionen og eventuelle bisiddere, der alle vil være

sikkerhedsgodkendte til højeste sikkerhedsgrad, hvorfor selv tungtvejende

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

hensyn til sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde denne begræns-

ning i adgangen til vidneforklaringer.

Djøf foreslår derfor, at kun afhøringer, der af kommissionen vurderes at

være unødvendige, eller som efter en konkret vurdering indebærer yderli-

gere deling af højt klassificerede oplysninger og vurderes at udgøre en sik-

kerhedsrisiko, og som ikke vurderes at være strengt nødvendige, kan afskæ-

res. Behovet for vidneforklaringer er i øvrigt understreget af, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i sin pressemeddelelse af 24. august 2020 påpeger,

at tilsynet ikke i henhold til FE-lovens gældende kontrol- og reaktionsmu-

ligheder har haft ”mulighed for nærmere at afdække forhold, der fremkom-

mer af det indleverede materiale”, og at tilsynet på den baggrund bl.a. anbe-

faler, at tilsynet skal have kompetence til at foretage afhøringer under vid-

neansvar.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 4, at navnlig den betydelige mængde klassificeret

materiale, der vil indgå i undersøgelsen, har givet anledning til særlige

overvejelser i relation til undersøgelsens karakter og tilrettelæggelse, som

er resulteret i en række forslag til afvigelser fra ordningen i lov om under-

søgelseskommissioner.

Det er således afgørende at sikre, at kendskab til de meget sensitive oplys-

ninger spredes mindst muligt, idet spredning af sådanne oplysninger vil

kunne have alvorlige skadevirkninger for forholdet til andre landes efterret-

ningstjenester. Dette har sammenhæng med, at samarbejdet med andre ef-

terretningstjenester generelt bygger på, at oplysninger om efterretnings-

virksomhed behandles fortroligt. Er der ikke tillid hertil, vil udenlandske

samarbejdspartnere blive tilbageholdende med at give oplysninger til og

samarbejde med den danske efterretningstjeneste. Dette vil forringe efter-

retningstjenestens muligheder for i fremtiden at løse sine opgaver effektivt.

Udbredelsen af kendskabet til de klassificerede informationer, der vil indgå

i den foreslåede undersøgelse, bør derfor også begrænses mest muligt af

hensyn til efterretningstjenestens fortsatte effektivitet og fremtidige virke-

muligheder.

Undersøgelsen skal således i det hele tilrettelægges og gennemføres på en

sådan måde, at efterretningstjenestens aktuelle og fremtidige virkemulighe-

der, herunder i forhold til udenlandske samarbejdspartnere, ikke skades.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

På den baggrund foreslås det også i lovforslagets § 7, at undersøgelseskom-

missionen kan anmode en person om at afgive forklaring for kommissionens

som vidne, hvis det ikke har været muligt at få belyst et spørgsmål på anden

måde, og kommissionen vurderer, at det er strengt nødvendigt for en til-

strækkelig oplysning af sagen.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at undersøgelseskommissionen

–

for at få

et spørgsmål tilstrækkeligt belyst

–

finder det nødvendigt, at der afgives for-

klaring om spørgsmålet, og forslaget til § 7, stk. 1, vil derfor give mulighed

for, at der kan gennemføres afhøringer, hvis det ikke har været muligt at få

belyst et givet spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at det

er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.

Bestemmelsen er således udtryk for, at undersøgelseskommissionen ved til-

rettelæggelsen af sin undersøgelse skal foretage en afvejning af på den ene

side hensynet til en tilstrækkelig undersøgelse og redegørelse for de forhold,

der omfattes af undersøgelsen, og på den anden side det tungtvejende hen-

syn til at begrænse udbredelsen af kendskabet til de oplysninger af følsom

karakter, der indgår i undersøgelsen.

7. Bisidderens mulighed for at varetage sin klients interesser

Advokatrådet

bemærker, at det er Advokatrådets vurdering, at lovforslaget

rejser en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger, særligt for så vidt

angår de personer, hvis forhold vil være genstand for undersøgelsen. Advo-

katrådet anfører, at kommissoriet for undersøgelsen ikke bliver offentlig-

gjort, og at der i det hele taget er tale om en særdeles lukket proces. Af

hensyn til de berørte personer og deres mulighed for at varetage egne inte-

resser bedst muligt, finder Advokatrådet det betænkeligt, at heller ikke disse

personer vil blive gjort bekendt med kommissoriet.

Advokatrådet anfører desuden, at det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1,

at bisidderen som udgangspunkt alene har adgang til at overvære afhøringer

af sin egen klient. Kun hvor det efter kommissionens opfattelse er afgørende

af hensyn til muligheden for at varetage klientens interesser, kan bisidderen

overvære afhøringer af andre. Det er efter Advokatrådets vurdering proble-

matisk, at det i disse situationer vil være op til kommissionen at vurdere

hensynene til klientens interesser. På samme måde finder Advokatrådet det

betænkeligt, at det er kommissionens opgave at vurdere, hvilket materiale

der er af betydning for den pågældende klient, og som bisidderen herved

kan gøres bekendt med, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Endelig anfører Advokatrådet, at Advokatrådet kan være bekymret for, at

kravet om, at bisidderen skal undergå en dybdeborende undersøgelse til op-

nåelse af højeste sikkerhedsgrad vil kunne medføre, at personer frasiger sig

udpegning som bisidder.

Akademikerne

finder lovforslaget retssikkerhedsmæssigt betænkeligt på

en række områder. Bl.a. begrænses bisidderens muligheder for at kunne va-

retage sin klients interesse i forhold til det udgangspunkt, som følger af lov

om undersøgelseskommissioner. Akademikerne anfører, at det er helt cen-

tralt, at bisidderen som udgangspunkt skal have mulighed for at overvære

alle møder i undersøgelseskommissionen, og ikke kun afhøringen af egen

klient. På tilsvarende vis er det helt centralt, at bisidderen får adgang til det

materiale, der indgår i undersøgelsen, og som det klare udgangspunkt også

må gøre sin klient bekendt med indholdet. Den tavshedspligt, der følger af

lovforslagets kapitel 6, vil i sig selv være et egnet instrument til at modvirke,

at fortrolige oplysninger kommer frem til uvedkommende. Akademikerne

har i øvrigt henvist til det høringssvar, der afgives af Djøf.

Djøf

finder, at det bør præciseres i lovforslagets § 3, at de personer, hvis

forhold undersøges, vil have ret til at blive gjort bekendt med kommissoriet.

Djøf bemærker endvidere, at princippet om bevisumiddelbarhed som led i

en retfærdig rettergang som udgangspunkt bør give en bisidder ret til at

overvære alle de vidneforklaringer, der afgives. Djøf anfører desuden, at

kommissionen kan give en bisidder adgang til at overvære andre vidners

forklaring, hvis ”afgørende hensyn til bisidderens mulighed for at varetage

sin klients interesser taler for det”.

Sådanne hensyn kan efter bemærknin-

gerne til

bestemmelsen foreligge, hvis kommissionen vurderer, at der ”kan

blive spørgsmål om at afgive belastende ansvarsvurderinger af en persons

forhold”.

Om der kan blive tale om at afgive belastende ansvarsvurderinger, vil typisk

og navnlig bero på de vidneforklaringer, der afgives. En konkret erkendelse

hos kommissionen af, at der kan blive tale om belastende ansvarsvurderin-

ger, vil derfor typisk først opstå, når de centrale vidner er afhørt. Mulighe-

den for bisidderen til at overvære andres vidneudsagn vil derfor i praksis

være illusorisk, og bisidderen vil i en sådan situation tillige være afskåret

fra at få adgang til udskriften af andres vidneudsagn, jf. forslagets § 12, stk.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

På den baggrund anfører Djøf, at den ret som bisidderen har efter lov om

undersøgelseskommissioner til at overvære alle vidneforklaringer med deraf

følgende mulighed for at gennemføre kontraafhøring også bør gælde for FE-

undersøgelsen.

Djøf bemærker desuden, at hvis en bestemmelse som i lovforslagets § 12,

stk. 1, 2. pkt., på trods heraf fastholdes, må det af retssikkerhedsmæssige

grunde præciseres, at bisidderen har adgang til at overvære andres vidnefor-

klaringer, hvis en belastende ansvarsvurdering i forhold til bisidderens kli-

ent kan være blot en teoretisk mulighed. En sådan teoretisk mulighed er for-

udsat i hvert fald for de embedsmænd, der pt. er eller har været tjenestefri-

taget. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af lovforslagets almin-

delige bemærkninger (jf. pkt. 3.2.6), ”at der i alle tilfælde vil

være fuld of-

fentlighed om resultatet af kommissionens ansvarsvurdering af de ansatte,

der har været tjenestefritaget”.

Djøf bemærker ligeledes, at Djøfs bemærkninger vedrørende § 12, stk. 1,

tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår lovforslagets § 12, stk. 2, om

adgang til materiale. På samme måde må i hvert fald bisidderne for de em-

bedsmænd, der er tjenestefritaget, og som qua deres organisatoriske place-

ring allerede må formodes at have kendskab til de klassificerede oplysnin-

ger, der indgår i undersøgelsen, have adgang til det samlede materiale i over-

ensstemmelse med § 22, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner.

Djøf bemærker endvidere, at det bør præciseres, at et pålæg efter lovforsla-

gets § 12, stk. 3, forudsættes kun at blive givet i helt særlige undtagelsestil-

fælde og hvor det må antages, at de pågældende embedsmænd ikke har et

forudgående kendskab til materialets indhold.

Endelig bemærker Djøf, at det bør præciseres, at orienteringer efter lov-

forslagets § 13 skal være skriftlige for at give de berørte personer mulighed

for at varetage deres interesser på bedst mulig måde. Dette skal ses i lyset

af, at der er tale om en undersøgelse, der er undergivet betragtelige ind-

skrænkninger i relation adgangen til det bagvedliggende materiale sammen-

holdt med ordningen efter lov om undersøgelseskommissioner. Djøf be-

mærker i den forbindelse, at hensynet til beskyttelse af de klassificerede op-

lysninger, der måtte indgå i sådanne orienteringer, kan varetages ved, at der

gives adgang til skriftlige orienteringer på samme måde som til det øvrige

skriftlige materiale i sagen.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Forhandlingsfællesskabet

bemærker, at fællesskabet ikke har bemærknin-

ger til høringen, men henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens

Hovedorganisation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets

medlemsorganisationer.

Forsvarsministeriet

finder, at hvis den person, hvis forhold undersøges, via

sit virke i Forsvarets Efterretningstjeneste allerede har kendskab til de klas-

sificerede oplysninger, som er omfattet af undersøgelseskommissionens un-

dersøgelse, ses hensynet til at sikre, at kendskab til de ofte meget fortrolige

oplysninger ikke udbredes mere end absolut nødvendigt, ikke at tale for at

begrænse den involverede persons egen adgang til materiale og afhøringer i

samme omfang, som hvad der foreslås for bisidderen.

Forsvarsministeriet anfører desuden, at der ikke i lovforslaget eller bemærk-

ningerne hertil ses at være taget stilling til, hvordan de involverede personer,

der er fritaget for tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste, er stillet i for-

hold til at genopfriske deres hukommelse om de forhold, som de eventuelt

vil skulle afgive forklaring om.

Endelig anfører Forsvarsministeriet, at lovforslaget ikke ses at tage højde

for eventuelle situationer, hvor der ikke forud for en afhøring er grund til at

antage, at lovforslagets betingelser for en bisidders overværelse af en afhø-

ring vil være opfyldt, men hvor der under afhøringen alligevel afgives for-

klaring om forhold af betydning for den involverede person. Det bør efter

Forsvarsministeriets opfattelse slås fast, at bisidderen (og den involverede

person) i disse tilfælde efterfølgende kan få adgang til at gøre sig bekendt

med en udskrift af den pågældendes forklaring.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 3.2.6 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at der gør sig særlige omstændigheder gældende

for en undersøgelse af den foreslåede karakter, herunder navnlig i lyset af

den betydelige mængde klassificeret materiale, der vil indgå i undersøgel-

sen. Dette forhold har givet anledning til særlige overvejelser i relation til

undersøgelsens tilrettelæggelse.

Ved klassificerede informationer eller klassificeret materiale sigtes der til

informationer, som i medfør af cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014

om sikkerhedsbeskyttelse af informationer (sikkerhedscirkulæret) ikke må

offentliggøres eller komme uvedkommende til kendskab. Ved uklassificeret

materiale sigtes omvendt til sådant materiale, som ikke indeholder informa-

tioner klassificeret efter sikkerhedscirkulæret.

L 53 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende L 53.

Det foreslås, at undersøgelsen skal foregå for lukkede døre. Det skyldes

hensynet til at beskytte den betydelig mængde klassificerede informationer,

der vil indgå i en undersøgelse, der angår Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er afgørende at sikre, at kendskab til de meget sensitive oplysninger

spredes mindst muligt, idet spredning af sådanne oplysninger vil kunne have

alvorlige skadevirkninger for forholdet til andre landes efterretningstjene-

ster. Dette har sammenhæng med, at samarbejdet med andre efterretnings-

tjenester generelt bygger på, at oplysninger om efterretningsvirksomhed be-

handles fortroligt. Er der ikke tillid hertil, vil udenlandske samarbejdspart-

nere blive tilbageholdende med at give oplysninger til og samarbejde med

den danske efterretningstjeneste. Dette vil forringe efterretningstjenestens

muligheder for i fremtiden at løse sine opgaver effektivt. Udbredelsen af

kendskabet til de klassificerede informationer, der vil indgå i den foreslåede

undersøgelse, bør derfor også begrænses mest muligt af hensyn til efterret-

ningstjenestens fortsatte effektivitet og fremtidige virkemuligheder.

Hensynet til at beskytte de klassificerede informationer, der indgår i en un-

dersøgelse som den foreslåede, har ikke kun betydning for spørgsmålet om,

hvorvidt undersøgelsen bør gennemføres for åbne eller lukkede døre. Be-

skyttelseshensynet har også betydning for andre spørgsmål om undersøgel-

sens tilrettelæggelse og gennemførelse.

For det første kan nævnes overvejelser vedrørende undersøgelseskommissi-

onens beretning og offentliggørelse heraf. Det er vigtigt, at beretningen in-

deholder en fyldestgørende redegørelse for de spørgsmål, som undersøgel-

seskommissionen efter kommissoriet skal undersøge og redegøre for. Det er

imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle og fremtidige

virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samarbejdspartnere,

ikke skades. Det foreslås derfor, at undersøgelseskommissionen vil skulle

afslutte sit arbejde ved at afgive en beretning om resultatet af sin undersø-

gelse til justitsministeren, som justitsministeren efter forslaget vil skulle

sørge for, at Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne får

adgang til under sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige forhold.