Det næste punkt på dagsordenen er:

15) Fortsættelse af 2. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste.

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 08.10.2020. 1. behandling 22.10.2020. Betænkning 23.11.2020. 1. del af 2. behandling 26.11.2020. Tilføjelse til betænkning 02.12.2020).

Der er stillet ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget har meddelt mig, at de ønsker at tage ændringsforslag nr. 8 i betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Ønsker nogen herefter at udtale sig? Det gør fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed eller klassificeret information, kan man sige, at vi fra Enhedslistens side er meget, meget skeptiske over for det undersøgelsesgrundlag, der ligger her i forhold til skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er simpelt hen ekstremt mangelfuldt, hvad der bliver lagt ud. Det er faktisk så langt, synes jeg, under demokratisk lavmål, at det er meget, meget svært at have tillid til, at der kommer til at blive ryddet op i de her skandaler i Forsvarets Efterretningstjeneste, og det er sindssygt alvorligt, for det, vi taler om, er jo potentiel masseovervågning af danske borgere, udlevering af vores oplysninger på et ulovligt grundlag. Så jeg synes, det ville være gavnligt for os alle sammen, at vi fik kigget lidt nærmere på det. Det er også en kritik, som både vi fra Enhedslistens side, men altså også Institut for Menneskerettigheder, DJØF og en række andre organisationer har rejst, nemlig at den her undersøgelse simpelt hen ikke er god nok. Det er også derfor, vi har stillet en masse ændringsforslag til lovforslaget.

For et par uger siden behandlede vi den jo her i Folketingssalen, og der skete det meget spændende faktisk, at forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, og jeg må indrømme, at jeg faktisk lige havde sådan et svagt øjeblik, hvor jeg tænkte: Ej, kan det simpelt hen være, at der er nogen, der har tænkt sig at genoverveje at stemme for nogle af vores glimrende ændringsforslag? Men det viste sig, at det overhovedet ikke var tilfældet. Venstre var kommet til at stille et forslag, der på uheldig vis forbedrede muligheden for at indkalde vidner, og det blev simpelt hen for stærk kost for både Venstre selv og Socialdemokratiet. Derfor valgte man at tage det af bordet igen, fordi det jo ville være frygteligt, hvis man på den måde forbedrede undersøgelsens setup bare en anelse. Det synes jeg virkelig er en skam. Jeg havde jo ellers stået og sagt, at vi faktisk gerne ville støtte det her ændringsforslag fra Venstre. Det skulle jeg måske i bagklogskabens lys ikke have sagt noget om. Men jeg synes faktisk, det er begrædeligt, at vi ikke i det mindste kan gå sammen om at få rettet op på de skævheder, der er her, og som bliver kritiseret så meget af alle organisationerne på området.

Nu står vi her i Folketingssalen igen. I har chancen for at stemme igen. Jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg er sindssygt skuffet over, at f.eks. SF og Radikale Venstre, som normalt gerne vil stå vagt om retssikkerheden, ikke engang kan svinge sig op til at støtte vores ændringsforslag. Det synes jeg faktisk er meget, meget bekymrende. Fra Enhedslistens side vil vi gerne have en ordentlig undersøgelse, som man kan have tillid til. Det betyder altså også, at vi ikke kan bakke op om det, der ligger her. Det er simpelt hen for mørkelagt, hvad vi arbejder med, og det er for mangelfuldt. Derfor ender vi med at stemme nej til hele lovforslaget her, men vi stiller selvfølgelig ændringsforslagene.

Helt grundlæggende er problemet, at vi ikke kan være sikre på, hvad det er, der kommer til at blive undersøgt. Det eneste, vi kan være sikre på – og det tror jeg vi kan være helt sikre på med den her undersøgelse – er, at der ikke er nogen tidligere regeringer eller forsvarsministre, der kommer til at blive stillet til ansvar i den her skandale. Og det er måske super dejligt for julefreden, hvis man er tidligere minister, men det er ikke særlig betryggende for vores demokrati og retssikkerhed.

Så her på falderebet vil jeg bare lige varsle, at vi kommer med et par sidste små ændringsforslag. Bl.a. får I også lige lov til at stemme om Venstres udmærkede forslag en gang til her ved tredjebehandlingen, og så har vi et andet lille forslag, som vi måske håber at kunne få regeringen med på. Og så vil jeg til allersidst gerne bede justitsministeren om at komme op og forklare, hvorfor det er, vi ikke kan få en garanti for, at alle de kritikpunkter, som tilsynet faktisk er kommet med, også vil indgå i den her undersøgelse. Så det vil jeg meget gerne invitere justitsministeren op at svare på. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er netop kommet en kort bemærkning. Den kom først op på min skærm nu – beklager. Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Jeg var også lidt sent ude, formand, så det skal jeg tage på min kappe. Jeg sidder bare og tænker, at politik er en mærkelig størrelse. Vi har lige diskuteret L 77, jeg ved ikke hvor længe, om at undersøge regeringen for et grundlovsbrud, som man har anerkendt. Nu står ordføreren for Enhedslisten heroppe med en ny undersøgelse og tordner og siger, at det skal undersøges mere, at det skal være tilbundsgående og transparent, at vi skal vide, hvad der er sket. Hvordan kan et parti have så forskellige synspunkter? Når det er en regering, man er støtteparti for, så ønsker man ikke at få det undersøgt, men når det er efterretningstjenesten, ønsker man, at alt skal frem. Hvad er forskellen på de to sager, som faktisk ligner hinanden ret meget i forhold til det med at undersøge og få åbenhed?

Jeg kan godt forsikre ordføreren om, at vi vil have undersøgt begge sager. Det er klart, at begge dele er sindssygt alvorlige og udfordrer vores demokrati, så begge sager skal undersøges grundigt. Det, der er i forhold til minksagen, er jo, at det er fuldstændig standard, at man først laver en advokatundersøgelse, og så ser man på, om der er grundlag for at gå videre med en kommissionsundersøgelse. Det bakker vi da op om. Selvfølgelig skal det undersøges.

Men i det her tilfælde står vi over for en kæmpestor skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste, og vi har en situation, hvor der ikke er andre partier end os, der vil bakke op om helt grundlæggende retsprincipper, så vi bare i det mindste kan få at vide, hvad der faktisk er i kommissoriet for den her undersøgelse. Det vil man ikke engang bakke op om. Det er simpelt hen under al kritik, og jeg synes ikke, det bliver bedre af, at Dansk Folkeparti også tidligere har været ude at sige, at man gerne ville sikre, at f.eks. regeringen og tidligere ministres roller skulle undersøges i det her, men når det kommer til stykket, vil man overhovedet ikke gøre noget for at sikre, at det kommer til at ske. Det er slapt.

Hr. René Christensen.

Men er et grundlovsbrud, altså et tilfælde, hvor man har sagt ja til, at grundloven er brudt, ikke en kæmpe skandale? Der skal man først sidde i rundkreds og få nogle andre til at sidde og kigge lidt på det og kigge på nogle mails, der er gået frem og tilbage, i stedet for at finde ud af, hvad det er, man vil have undersøgt. Vi mener også helt klart, at man skal sidde en lille smule i rundkreds og finde ud af, hvad kommissoriet skal være for en undersøgelseskommission i forbindelse med et grundlovsbrud. Jeg kan så forstå på Enhedslisten, at her er man fuldstændig klar, men når det drejer sig om et grundlovsbrud, der er anerkendt af regeringen – regeringen siger ja til, at den har brudt grundloven – så ønsker man ikke at sige, at så skal vi også have det undersøgt.

Ordføreren.

Vi vil have undersøgt, hvad der er foregået, også i forbindelse med minksagen. Vi synes, det er meget, meget alvorligt. Vi har valgt at sige, at den måde, man plejer at gøre det her på, er, at man først laver en advokatundersøgelse og ser, om der er grundlag for og brug for at gå videre med en kommissionsundersøgelse. Det er en fornuftig måde at gøre det på. Det er derfor, vi siger det. Men ja, det er da en alvorlig sag, og selvfølgelig skal den undersøges, og jeg synes, vi har været meget klare om hele vejen igennem, at det vil vi også være med til.

Den næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Så kommer tanken jo op: Hvor meget skal der egentlig til, før Enhedslisten synes, at nu er det helt klart og nu skal der en kommissionsundersøgelse til?

Ordføreren.

Jamen det, der skal til, er jo f.eks., hvis advokatundersøgelsen kommer frem til, at der er et problem. Så går man videre med en kommission. Det er sådan, det fungerer; det er fuldstændig standard; det er også det, man gør i andre sager. Men når ordførerens eget parti kommer med et godt ændringsforslag, der kunne forbedre den kommission, som vi snakker om her, en lille smule – altså undersøgelsen i forbindelse med sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste – og man så opdager, at det virkelig ikke går, og at vi simpelt hen ikke kan stå på mål for, at kommissionen skal have lidt bedre muligheder for at indkalde vidner, sådan som Institut for Menneskerettigheder og Djøf har anbefalet, så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvorfor i alverden er det, at I har trukket det forslag tilbage? Det giver jo ingen mening.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen ordføreren siger i den allerførste linje af sit svar: Hvis der er et problem. Det er der jo. Så er det vel oplagt at tage minksagen; der er jo et problem. Så må det være oplagt, at man skulle komme videre.

Værsgo.

Jeg synes, at det vil være oplagt, hvis ordføreren gider at svare på det spørgsmål, jeg stiller, som handler om Forsvarets Efterretningstjeneste. Venstre har stillet et udmærket forslag – man har fået kolde fødder, og så har man trukket det tilbage. Hvorfor er det, at Venstre har så travlt med at få mørklagt alt i den her sag om Forsvarets Efterretningstjeneste? Er det, fordi man har lidt for mange ministre, der tidligere har været dybt, dybt involveret i den her sag, at man ikke vil kigges efter i kortene? Eller hvad er det egentlig, der er på spil?

Så er der ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Der kom en invitation fra ordføreren, og det var en invitation, som jeg ved at justitsministeren faktisk allerede har takket ja til. Så hermed velkommen til justitsministeren.

Tak. Ja, det er rigtigt, at jeg fik en invitation før, og jeg fik også en tidligere, så derfor havde jeg allerede sagt ja. Jeg tror, at for at give den rigtige kontekst bliver man nødt til at spørge: Hvad er det for nogle grundpræmisser, et bredt flertal i Folketinget har lagt ned over den her undersøgelse?

Vi har sagt, at der grundlæggende er fire præmisser, som den undersøgelse skal stå på. Den første er, at der selvfølgelig skal være tillid til, at vores efterretningstjenester agerer inden for de beføjelser, der er blevet dem tildelt. Den anden er, at Danmark har været og fortsat skal være fuldt integreret i den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den tredje er – og det er vigtigt – at undersøgelsen ikke må føre til, at der udleveres følsomme oplysninger. Og den fjerde er, at undersøgelsen skal afsluttes hurtigst muligt af hensyn til såvel de involverede, men også af hensyn til vores tjenestes og vores tjenesters evne til at fungere, altså med hensyn til de arbejdsbetingelser, der er.

Det betyder, at den konkrete afgrænsning bliver sådan, at der sættes fokus på de mest centrale punkter i den kritik, som tilsynet har rejst – f.eks. spørgsmålet om mulig indhentelse og videregivelse af oplysninger vedrørende danske statsborgere, som var noget af det, fru Eva Flyvholm pegede på lige før; spørgsmålet om, hvordan skiftende forsvarsministre er blevet orienteret; spørgsmålet om FE's eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og afgivelse af urigtige oplysninger til det tilsyn, som initierede den her sag; og endelig spørgsmålet om Forsvarets Efterretningstjenestes eventuelle uberettigede behandling af oplysninger om en ansat i tilsynet.

Det er den afgrænsning, som vi har foretaget, og den står på de fire grundpræmisser, men når også de to mål, som man bliver nødt til at afveje her: på den ene side det, der peges på, nemlig hensynet til offentligheden, og på den anden side hensynet til rigets sikkerhed. For vi kan ikke være i en situation, og vi må ikke bringe os i en situation, hvor sensitive oplysninger, klassificeret materiale bliver eksponeret; for det vil potentielt betyde noget for vores muligheder for at varetage vores sikkerhed som nation. Hvorfor vil det det? Det er, fordi det – og det er der andre eksempler på rundtomkring i verden – hvis vi kommer i en situation, hvor andre lande kan se, at sensitive oplysninger, de måtte dele med os, bliver eksponeret, jo så ikke er sådan, at de ringer og siger, at nu vil de ikke samarbejde med os mere, men så vil den å af information, som vi har, lige så stille og roligt tørre ud. Og hvad vil det betyde? Ja, det vil jo betyde, at vi risikerer at stå i en situation, hvor der er et potentielt terrorangreb; hvor der er trusler mod Danmark; hvor der er trusler mod vores styrker ude i verden eller andre, som ikke får den beskyttelse, som de har fortjent, og som vi kunne give dem, hvis vi optræder troværdigt i forhold til vores efterretningstjenester.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt at stille sig på det synspunkt at sige, at vi bare skal lægge det hele offentligt frem. For hvis vi gør det, risikerer vi at betale en kæmpe pris på vores riges sikkerheds vegne – og dermed på alle danskeres sikkerheds vegne. Derfor skal der laves den her afvejning, og det er præcis det, der er sket.

Det var sådan set min tale.

Tak til ministeren; der var undervejs kommentarer fra andre i salen, så der var lidt opmærksomhed i den retning. Men jeg kan sige til ministeren, at der er mulighed for at tale endnu mere, eftersom der er medlemmer, der har bedt om en kort bemærkning. Den første er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Så nemt slipper ministeren ikke, men ellers godt forsøgt med applausen til sig selv.

Jeg vil sige, at vi er meget, meget langt fra det scenarie, hvor man lægger alting frem. Altså, det er jo slet ikke der, vi er. Tværtimod bliver der tilbageholdt så meget information, at netop Institut for Menneskerettigheder og andre aktører siger, at det altså gør, at befolkningen ikke kan have tillid til, at det her bliver undersøgt ordentligt – når der bliver fortalt så lidt. Jeg er helt med på, at der er mange ting, der er nødt til at være hemmelige, men en af de ting, jeg meget gerne kunne tænke mig vi fik undersøgt, er i forhold til det, Tilsynet med Efterretningstjenesterne jo selv siger i den pressemeddelelse, de kom med for et par måneder siden, nemlig at de er bekymrede for, om der har været spionage på Forsvarsministeriets område, som Forsvarets Efterretningstjeneste ikke har reageret på. Siden kan vi se, hvordan Danmarks Radio f.eks. har kunnet afdække, at amerikanerne muligvis har bedrevet industrispionage mod Danmark, mod Forsvarsministeriet og også mod danske virksomheder, i forbindelse med kampflykøbet. Jeg har jo været ulidelig optaget af det her kampflykøb, og jeg tror egentlig, at den kunne være god nok, men hvorfor kan vi ikke få undersøgt det? Ville det ikke være relevant at få med i undersøgelsen?

Ministeren.

Må jeg ikke starte med at sige, at jeg tror, at rigtig mange af Folketingets medlemmer, rigtig mange af mine gode kolleger, har det ligesom jeg, at man, når man står på en talerstol, altid glæder sig over at have lejlighed til at tale til intelligente og interesserede mennesker, til en oplyst forsamling, men at det også er meget rart at tale her.

Sandheden er jo den, fru Eva Flyvholm, at hvis vi bevæger os den vej, som du siger, og sagde, at der er det her, der er med, og det her, der ikke er med, så risikerer vi jo netop at eksponere det kommissorie, som der er. Og: På dit indlæg får du det til at lyde, som om der ikke er nogen demokratisk forankring i det her, men det passer jo ikke. Det her er jo forankret i det udvalg, som Folketinget har lavet til præcis det her spørgsmål, nemlig Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor det er naturligt at have det forankret, for det er der, kontrolmuligheden ligger.

Fru Eva Flyvholm.

Men det ville være helt naturligt, at man her, justitsminister, tog udgangspunkt i, at til de kritikpunkter, som tilsynet rejser, siger man: Det undersøger vi alt sammen, fordi det er så alvorligt. Det er ikke passende, at man udelader det, som ikke er politisk belejligt, og det er jo den fornemmelse, man kan få her. Men jeg vil gerne spørge om noget i forhold til Kontroludvalget. Vi har hørt tidligere medlemmer af Kontroludvalget sige, at de er bange for, at de også er blevet vildledt. Vi har gang på gang bedt om, at det også er noget, der skal blive kigget på i den her undersøgelse, altså hvorvidt Kontroludvalget her i Folketinget faktisk også er blevet ført bag lyset. Var det måske ikke en god idé at sikre, at det i hvert fald blev undersøgt, så man faktisk kunne have tillid til, at der er en ordentlig kontrol?

Ministeren.

Men det spørgsmål skal jo håndteres i et andet spor, for der er adskillige undersøgelsesspor her, og dét andet spor er jo, at det tydeligt er sagt, at der vil blive arbejdet med relationen mellem justitsministeren, forsvarsministeren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg forstår ganske udmærket det der med hensynet til offentligheden, for selvfølgelig skal de vide noget om, at der er en undersøgelse, også af hensyn til den fuldt integrerede vestlige alliance. Men når en part i den vestlige alliance måske har tappet oplysninger om danske borgere og det står i de danske medier – der har det stået i lang tid efterhånden – hvordan ville man så reagere som en tredje part i den fuldt integrerede vestlige alliance, hvis man tænker på, at det her er en part, der er et stort vestligt land, endda et meget stort vestligt land? Ville man tænke: Har de også gjort det i vores område? Har de også delt oplysninger om Danmark med nogle helt, helt anderledes parter? Det, jeg mener, er: Er den sag ikke så meget eksponeret, at det er helt okay at sige, at der er nogle spørgsmål, som man skal have undersøgt her, både af hensyn til de danske borgere, men også af hensyn til de andre parter i den her alliance, som vi er med i?

Ministeren.

Spørgsmålets formulering står jo på en foregribelse af svaret på de spørgsmål, som der er rejst.

Hr. Christian Juhl.

Der ville jeg jo i en anden situation have sagt: Det er da ikke noget svar. Altså, der er sat nogle ting i gang på nogle oplysninger, og det er vel efterhånden alle bekendt, at der er nogle problemer her. Og så siger jeg bare: De problemer er I i gang med at kigge på, men det skal foregå bag lukkede døre, og det er kun nogle af problemerne, der skal kigges på. Så er man da med til at sige: Hov, hvordan kan man stole på det her som dansker, men også som part i en stor international alliance, som deler efterretningsoplysninger? Jeg forstår simpelt hen ikke, at man er så selektiv med det og så ikke går til biddet der, både af hensyn til danskerne, men også af hensyn til de andre parter i alliancen.

Tak. Det er ministeren.

Jamen det var det, jeg prøvede at sige, nemlig at her spiller hensynet til rigets sikkerhed jo ind, med hensyn til hvad det er for nogle oplysninger, vi kan levere. Danskernes tryghed, ved at det her bliver undersøgt ordentligt og forankret ordentligt, ligger jo i, at det er Folketingets Kontroludvalg, altså Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som er den relevante part, når det kommer til at undersøge vores efterretningstjenester – for netop at undgå, at vi eksponerer følsomme oplysninger og dermed risikerer danskernes sikkerhed.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har ønsket at udtale sig, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der skal stemmes, og da jeg ser mange tomme pladser, bliver jeg en anelse bekymret for, om vi når op over 90 afgivne stemmer. Således kommer medlemmer nu ind i god ro og orden.

Der skal nu stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 84 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 85 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 86 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 86 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 7 (EL og ALT), imod stemte 86 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 2 (Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV, SF og Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 22 (RV, SF, EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 72 (S, V, DF, 2 (SF) (ved en fejl), KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 85 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 9 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 86 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 10 af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (S, DF, RV, SF, KF og NB)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 85 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 12, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 86 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 14 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 85 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 9 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 87 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)