Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Udskydelse af solnedgangsklausul).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel.

Tak for det. For godt et år siden blev et bredt politisk flertal enige om at skabe mulighed for lokale elevfordelingsregler på vores gymnasiale ungdomsuddannelser. Det var også vores klare håb, det var vores klare intention, at vi, efter vi havde lavet den lov, så skulle forhandle om en mere langsigtet løsning på problematikken.

Det har i sagens natur været vanskeligt at færdiggøre de forhandlinger på grund af corona og andre ting, der har betydet, at aktiviteten har været trukket andre steder hen. Der har været trukket andre veksler på det politiske system, men det er fortfarende ekstremt vigtigt at sikre, at vi får gymnasier og ungdomsuddannelser med blandet elevsammensætning, og at vi sikrer, at der er tilbud om ungdomsuddannelser også i de tyndere befolkede områder. Så den opgave, vi skulle have løst efter det lovforslag, vi blev enige om sidste år, skal stadig væk løses.

Til gengæld kan vi bare se, at vi ikke når at komme i mål med forhandlingerne om, hvordan vi sikrer, at vi går i skole med hinanden på tværs af sociale, kulturelle og etniske baggrunde, hvordan vi sikrer sammenhængskraften, og hvordan vi lærer hinanden bedre at kende. Vi når ikke at komme i mål med en model for, hvordan vi sikrer, at der også er ungdomsuddannelser til de unge mennesker i yderområderne i det her land.

Derfor er det mest ansvarlige nu at forlænge den midlertidige ordning, som vi lavede sidste år. Det er det, lovforslaget her lægger op til, altså at man også i det næste rul har mulighed for at lave lokale elevfordelingsregler. Og så er det mildest talt Socialdemokratiets intention og ambition, at vi lander en bred aftale om, hvordan vi sikrer en mere langsigtet løsning for et bredt udbud af uddannelser og for uddannelser, som er blandet og i balance.

Vi støtter forslaget.

Tak for det. Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Ja, der blev indgået en aftale for cirka et år siden. Det var en rigtig dårlig aftale, og den er Nye Borgerlige selvfølgelig – og heldigvis for det – ikke en del af, fordi vi sådan set går ind for det frie gymnasievalg.

Jeg har spurgt ministeren nogle gange til det empiriske grundlag for at tro, at tvangsfordeling vil virke, og jeg har ikke rigtig kunnet få noget svar. Faktisk er der en del, der tyder på i, at det modsatte er gældende; at det netop tværtimod ikke virker. Der er faktisk nogle af de her mange rapporter, som viser, at det faktisk har den modsatte effekt. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren har noget empirisk grundlag for at mene, at tvangsfordeling vil have positiv effekt.

Ordføreren.

Jeg er med al respekt faktisk ikke hundrede pct. sikker på, at jeg ved, hvad det er, ordføreren refererer til, når der bliver sagt tvangsfordeling. Altså, den aftale, som ordførerens parti ikke var med i sidste år, og som vi nu, om man så må sige, forlænger, giver jo mulighed for, at man kan lave lokale elevfordelingsregler, at man ude lokalt i regionerne i de forskellige optagområder kan sige: Hvordan sikrer vi her, at vi dels har det rigtige antal gymnasier – altså hvordan vi sikrer, at der, om man så må sige, er gymnasier derude, hvor de unge mennesker bor, sådan at de har en mulighed for en ungdomsuddannelse – og at der dels er en blandet sammensætning? Det har jeg sådan set stor respekt for man har arbejdet efter lokalt. Man har løftet den opgave, og så har man meldt ind til undervisningsministeren eller bare til regionen og sagt: Vi har fundet den her løsning. Det synes jeg, er en fornuftig måde at gøre det på.

Det, vi gerne vil på længere sigt, er at sikre, at vi har en endnu bedre mekanisme for det, men jo ikke at fratage de lokale indflydelsen på, hvordan det kommer til at foregå. Og derfor er jeg ikke helt sikker på, at jeg ved, hvad det er, ordføreren mener der er blevet tvangsfordelt eller gjort de seneste år, og som er meget problematisk.

Fru Mette Thiesen.

Den køber jeg simpelt hen ikke. Selvfølgelig ved ordføreren, hvad det er, jeg mener. Man prøvede at lave den model, som man havde i Aarhus, og fordele den ud over hele landet, så man kunne lave de her lokale fordelingsudvalg, som netop ville fordele eleverne anderledes.

Jeg var ude at besøge nogle rigtig dygtige elever fra Niels Brock for ikke så længe siden – de sidder faktisk heroppe på tilhørerrækkerne – og det er nogle af de rigtig fagligt dygtige, elever, som jo kæmper imod de her tvangsfordelingsregler. Jeg er simpelt hen nødt til at spørge ordføreren en gang til. For mig bekendt findes der ikke noget som helst empirisk grundlag for at tro, at det her med at fordele unge mennesker rundt – ikke baseret på deres frie valg, men udelukkende baseret på nogle ideologiske tanker – virker. Og det kunne jeg bare godt tænke mig at ordføreren svarede på.

Der er i hvert fald et ur, der er empirisk, og derfor skal jeg give ordet til ordføreren.

Nu er jeg jo selv bosiddende og valgt i Aarhus, så jeg synes jo bestemt, at man altid skal kigge til Aarhus og blive inspireret. Men jeg tror nu, ordføreren gør de andre områder i landet lidt uret, hvis man siger, at det der med fordeling og fordelingsudvalg og det der med at snakke om, hvordan vi får ungdomsuddannelserne til at være i balance, kun er noget, man har gjort i Aarhus.

Jeg har stadig væk ikke klarhed over, hvad det er, ordføreren synes er fortrædeligt i den mulighed for lokale elevfordelingsregler fra sidste år, og i, at man lokalt bliver enige om en fordeling af de unge mennesker, der skal have en uddannelse. Og at man i øvrigt sørger for, at den er tilgængelig for dem alle sammen.

Tak til ordføreren. Vi skal videre i ordførerrækken, og nu er det fru Ellen Trane Nørby fra Venstre.

Tak for det, hr. formand. Det lovforslag, som vi behandler i dag, L 52, burde sådan set have været unødvendigt. For da vi stod og behandlede L 61 sidste efterår, lavede vi grundlæggende det samme lovforslag, men med en solnedgangsklausul efter 1 år, fordi vi havde aftalt, at vi skulle finde en ordentlig og langsigtet løsning på de udfordringer, der er med små institutioner i vores yderområder, som i høj grad er presset af, at ungeårgangene bliver mindre og mindre.

I nogle dele af Danmark står vi over for, at op mod hver tredje eller fjerde ung simpelt hen kommer til at forsvinde de næste par år. Ikke fordi de forsvinder ud i den blå luft, men fordi der har været en meget stor fraflytning fra området, og fordi fødselstallet har været nedadgående, og fordi vi jo allerede ved, hvem det er, der kommer til at søge ind på ungdomsuddannelserne de næste par år – de er født.

Derfor ved vi også, at den udfordring, vi står over for – og som det lovforslag, vi behandler i dag, sådan set hverken gør til eller fra i forhold til – er, at når vi kigger frem mod 2032, kommer vi til at mangle rundt regnet 25.000 elever eller det, der svarer til 900 gymnasieklasser. Det betyder, at vi er nødt til at have et andet system omkring vores ungdomsuddannelser end det, vi kender i dag. Og det er også derfor, vi fra Venstres side kommer til at støtte det lovforslag, der hedder L 52, i dag, fordi det grundlæggende bare skubber den solnedgangsklausul 1 år mere, i erkendelse af at der ikke er indgået en aftale på elevfordelingsområdet.

Det kan være, der er mange, der siger corona og vil bruge det som undskyldning. Det ændrer ikke på, at fra Venstres side ønsker vi en ny model, der både tager hånd om de små institutioner i yderområderne, men også tager et opgør med det, man med et grimt ord kalder ghettogymnasierne omkring vores store byer. Og nej: Venstre kommer ikke til at gå med til en model, som bryder med det frie valg på uddannelsesområdet. For det frie valg er helt fundamentalt for at få vores ungdomsuddannelser til også at være et aktivt valg for unge. Det betyder noget, at man selv er med til at bestemme, hvor man skal tage sin ungdomsuddannelse.

Det betyder også, at vi ikke kan se os selv i de modeller, der er blevet lagt frem af Elevfordelingsudvalgets ekspertudvalg, dvs. distriktsmodellen eller klyngemodellen. Men det betyder ikke, at vi ikke tror på, at man kan lave en langsigtet model, som netop sikrer – i en kombination mellem et nyt taxametersystem og et nyt fordelingssystem – at vi fremover får lavet en holdbar model, der både sikrer et godt udbud af uddannelser i hele landet, og som kan være med til at understøtte et Danmark i balance, så vi ikke har små institutioner, som bliver nødt til at lukke, med den konsekvens at der er unge mennesker, der får rigtig, rigtig langt til en uddannelse. Og når man er opvokset i et yderområde, hvad jeg selv er, ved man, hvor langt der allerede i dag er, og hvis nogle af de små institutioner også kommer til at lukke, så ved man, at der bliver endnu længere.

Derfor er der en todelt opgave, når vi nu har vedtaget L 52 om at udskyde den her solnedgangsklausul med et ekstra år. Og det er at få lavet en reel, langsigtet løsning, som bevarer det frie valg, men samtidig bevarer uddannelsesinstitutionerne i hele Danmark, så vi har et Danmark i balance og også få taget et opgør med de parallelsamfund, vi desværre ser også har udkrystalliseret sig omkring ungdomsuddannelserne omkring de store byer.

Det arbejde er i gang, og vi kommer til at lægge vores energi i, at det ikke kommer til at være nødvendigt at stå her igen om et år og flytte en solnedgangsklausul 1 år til. Men det er også vigtigt at sige, at det ikke kommer til at være på bekostning af det frie valg. For så har vi ikke fundet en reel løsning på ungdomsuddannelsesområdet.

Tak for ordet.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jamen det lyder jo rigtig godt, hvad Venstres ordfører siger. I hvert fald noget af det, nemlig det her med, at Venstre går ind for det frie valg. Det er bare ikke det, der er udmøntet i den aftale om de her lokale fordelingsudvalg, som Venstre også er en del af. Og nu vil jeg igen referere til de er dygtige elever fra Niels Brock og til, at de faktisk har sendt mig nogle rigtig kvalificerede spørgsmål, for det er jo dem, som det her påvirker. Og en af de ting er jo, at man netop i Aarhus lavede de her lokale omfordelingsregler, og omfordeling betød sådan set, at man afgav 40 elever fra de såkaldt udsatte boligområder til andre gymnasier i Aarhus, mens Viby Gymnasium fik 40 andre elever ind. Men det var kun 18 af eleverne, der blev på Viby Gymnasium – over halvdelen ville væk. Og det er, fordi de har stået på venteliste på andre gymnasier og så har taget pladsen, når der opstod en ledig plads. Mener ordføreren for Venstre egentlig, at sammenhængskraften bliver styrket af, at eleverne får klassekammerater, som i bund og grund ikke har lyst til at være der?

Ordføreren.

Det er jo præcis derfor, vi skal have en langsigtet løsning, for ad hoc-løsninger har bl.a. også givet sig udtryk i Aarhus, hvor ministeren intervenerede og oprettede et gymnasietilbud på Dollerupvej, selv om der ikke var elever til det, og hvor vi har en diskussion om, at både det, der tidligere hed Langkær Gymnasium og nu er en del af AARHUS TECH, og Viby Gymnasium er institutioner, som er udfordret. Det ændrer ikke på, at der altid – også inden for det eksisterende fordelingssystem og det frie valg, vi har i dag – har været institutioner, der er overansøgte, og institutioner, der har været underansøgte. Og derfor er det også naivt at tro, at der vil være kapacitet til, at man bare fuldstændig underkender, at der er behov for nogen former for fordelingsmekanismer. Det er der i dag, det var der også for 10 år siden, og det vil der også være fremadrettet. Men det er nødt til at være nogle bedre løsninger end dem, vi bl.a. har set omkring Aarhus, men også den mangel på løsninger, vi bl.a. ser på den københavnske vestegn, og som betyder, at vi har fået nogle institutioner, som er blevet enormt polariseret, og som grundlæggende næsten kun består af elever med en anden etnisk baggrund og dermed er med til at forstærke billedet af parallelsamfund i Danmark. Og det nytter ikke noget, og det er sådan set derfor, vi ønsker en langsigtet aftale, som står oven på det frie valg og elevernes ret til at vælge den uddannelse, der er rigtig for dem.

Fru Mette Thiesen.

Igen vil jeg sige: Det lyder jo rigtig godt med det frie valg, når Venstre siger det, men det er bare ikke det, som Venstre så gør. For f.eks. den her aftale, som Venstre så går ind for at forlænge, altså den her aftale om de her lokale fordelingsudvalg, gør jo netop, at man gør op med det fire valg: Den gør jo netop, at man fratager nogle af de her elever det frie valg til også at vælge de her ghettogymnasier fra. For i det frie valg ligger altså også det, at man kan vælge noget fra, og jeg synes, det er en meget mærkelig holdning at have som et liberalt parti, at man går ind for, at nogle børn skal tvinges ind på et indvandrergymnasium, og at nogle af de her uopdragne indvandrerdrenge – for at sige det, som der er – som måske aldrig nogen sinde skulle have været i gymnasiet, så bliver tvunget over på et velfungerende gymnasium. Mener Venstre reelt set, at det er den rigtige vej at gå? Og hvad bygger Venstre det på?

Ordføreren.

Det, der er virkeligheden, er jo, at fru Mette Thiesen og Nye Borgerlige har meldt sig ud af forhandlingerne om, hvordan man får taget et opgør med de parallelsamfund, der er, og med de ghettogymnasier, der desværre er forskellige steder i landet. Det er sådan set lige præcis derfor, vi er gået ind i et forhandlingslokale – det er, fordi vi både skal have sikret, at de institutioner ikke består af en majoritet af unge med ikkevestlig baggrund, som grundlæggende ikke møder det danske samfund og får danske venner på deres ungdomsuddannelse. Men opgaven består også i at sikre, at der er ungdomsuddannelser over hele landet, og der er det sådan, at der rigtig mange steder er en fordelingsmekanisme, der grundlæggende handler om at sikre, at de 80 pct., der er tilbage i et område, ikke lige pludselig står helt uden et uddannelsestilbud, fordi der er 20 pct., der søger ind til den nærmeste storby. Og de balancer skal der også tages hånd om inden for respekten af det frie valg.

Tak til fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Vi skal videre i ordførerrækken med fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti er vi grundlæggende imod kvoter for elever på forskellige gymnasier. Vi synes også, at den lov, som blev vedtaget sidste år – den her nødløsningslov, der skulle fylde et hul – var dårlig, men vi gik med til den, fordi vi kunne se, at det var nødvendigt med en midlertidig løsning, altså at en dårlig løsning var bedre end ingen løsning.

Men nu er vi kommet dertil, hvor vi synes, det er svært at blive ved med at sige ja til en dårlig løsning, for vi risikerer, at det bliver en sovepude; at det bliver en risiko for, at vi så ikke får en vedvarende og god løsning.

Så derfor ser vi det som et problem at skulle støtte den her ordning, som vi ikke på noget tidspunkt har ment var den rigtige. Det, som vi mener er det rigtige, er at lave en løsning, som varer i lang tid, som kan beskytte de små landdistriktsgymnasier, og som kan stoppe den trafik, vi har i nogle byer, hvor vi ser mellemøstlige elever, muslimske elever, rejse forbi det ene gymnasium efter det andet for at samles på ét gymnasium, hvorefter alle danskere forlader gymnasiet og gymnasiet så risikerer at bryde sammen, fordi der ikke er nok ansøgere. Det er jo det, vi så ske på Langkaer Gymnasium, og det ønsker vi ikke skal ske andre steder.

Vi ønsker at bevare gymnasiestrukturen. Derfor har vi for lang tid siden fremlagt et forslag om distriktsgymnasier, hvor man sørger for, at eleverne kan få den uddannelse, de vil have, men ikke i alle tilfælde kan få lov til at bestemme, hvilken institution de vil gå på – kun i det tilfælde, hvor det er nødvendigt at søge længere væk for at få lige præcis den uddannelse, man ønsker. Det vil sikre, at man ikke som muslimsk elev kan rejse forbi det ene gymnasium efter det andet for at komme frem til et bestemt gymnasium, som så kan blive domineret af en mellemøstlig kultur, hvilket vil gøre, at de danske elever ikke ønsker at være der, hvorefter gymnasiet så mister sit indtægtsgrundlag og man altså mister en del af gymnasiestrukturen.

Så for at bevare den danske gymnasiestruktur er vi nødt til at lave et langsigtet system. Som sagt har vi foreslået distriktsgymnasier, og vi ser meget frem til, at der bliver indkaldt til forhandlinger, hvor vi kan tale videre om det og forhåbentlig meget snart finde en langsigtet løsning.

Men vi ser det som et meget stort problem at skulle blive ved med at støtte nogle ordninger, som vi aldrig nogen sinde rigtig har brudt os om. Tak for ordet.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Og tak til fru Marie Krarup. Det, som fru Marie Krarup siger at Dansk Folkeparti ønsker, er jo principielt et opgør med det frie valg, hvis man skal lave de her distrikter. Da jeg talte med eleverne på Niels Brock, var der faktisk en ung mand, der fortalte, at han netop boede i et område med et af de her ghettogymnasier, og at han gerne ville have en ordentlig uddannelse. Han var ambitiøs, han var handlekraftig, og derfor havde han søgt noget længere væk for at få et gymnasium, hvor det faglige niveau var i orden, og hvor man ikke blev forstyrret af alle det her – som jeg sagde før – uopdragne indvandrerdrenge. Den historie gjorde rigtig stort indtryk på mig, og det er sådan set det, jeg kan høre Dansk Folkeparti vil gøre op med. Mener Dansk Folkeparti virkelig, at vi skal have et opgør med det frie valg på gymnasieområdet?

Ordføreren.

Altså, når jeg hører ordførerens mange spørgsmål her i Folketingssalen i dag, sætter jeg spørgsmålstegn ved, om ordføreren egentlig har forstået, hvad det drejer sig om. Det drejer sig jo om, at vi forsøger at bevare en gymnasiestruktur i Danmark. Synes ordføreren, at det er en god idé, at muslimske elever rejser forbi en lang række gymnasier for at samles på ét gymnasium, så man kan sikre sig, at der bliver en dominerende mellemøstlig kultur, hvorefter de elever, der bor i området, bliver påtvunget den mellemøstlig kultur? Mener ordføreren virkelig, det er en god idé? Det er det jo ikke.

Altså, vi er jo nødt til at lave gymnasiestrukturen på en måde, så vi ikke får nogen gymnasier, som bryder sammen. F.eks. i Hvidovre er der ca. 60 pct. indvandrere på gymnasiet, mens der i området kun er 20 pct. Det vil sige, at folk flokkes på et gymnasium, fordi de ønsker en mellemøstlig kultur. Det skal vi sætte en stopper for det, fordi de danske elever flygter – dem, der har ressourcer til det. Dem, der ikke har ressourcer til det, bliver siddende og risikerer måske at få en dårlig oplevelse og en dårlig uddannelse – dem skal vi beskytte. Desuden vil jeg sige ... Nå, jeg kan se på uret, at jeg ikke kan nå videre her.

Men så har fru Mette Thiesen så muligheden for at stille et spørgsmål igen.

Det er bare ikke det, man gør med det forslag, som fru Marie Krarup kommer med. Det, man gør med det forslag, er, at man tvinger danske elever til at gå på de her ghettogymnasier, for hvis man laver en distriktsmodel, lukker man dem jo inde i det område. For Nye Borgerlige er det frie valg rigtig vigtigt, og det frie valg ligger i både at kunne vælge til, men så sandelig også at kunne vælge fra. Så kan man vælge de gymnasier fra, hvor der er en klar overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere, og så kan man vælge dem til, hvor man ved det faglige niveau osv. er i orden. Men vi er altid klar til at forhandle om, at man skal sætte niveauet op og alt muligt andet, for gymnasiet er ikke for alle. Det har der desværre været en tendens til at man har troet igennem rigtig mange år, men den distriktsmodel, som fru Marie Krarup lægger op til, vil desværre ende med at straffe og ikke gavne danske elever.

Fru Marie Krarup.

Men det har ordføreren så fuldstændig misforstået; ordføreren har åbenbart ikke sat sig ind i tingene. For det er jo ikke det, det drejer sig om. Det, det drejer sig om, er, at det frie gymnasievalg bliver brugt til, at muslimske elever rejser forbi rigtig mange gymnasier for at samles på ét gymnasium, hvor vi så kan få en mellemøstlig dominans, sådan at det går ud over de danske elever. Så det er simpelt hen ikke rigtigt, hvad der bliver sagt. De færreste muslimsk dominerede gymnasier ligger i områder, hvor der er en mellemøstlig eller muslimsk dominans. Så det er ikke rigtigt. Man kan i høj grad styrke gymnasiestrukturen ved at sige, at man skal vælge det gymnasium, der ligger i nærheden, for de såkaldte ghettogymnasier er ikke muslimsk dominerede, fordi de ligger i ghettoer. Det er ikke sådan, det hænger sammen.

Tak siger vi til fru Marie Krarup. Så er det fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Det er en udsøgt fornøjelse at vikariere for vores ordfører på det her lovforslag, Anne Sophie Callesen, og det er nok, fordi det er et lovforslag, der også ligger mig meget på sinde. Jeg er selv opvokset på de samme kanter som fru Ellen Trane Nørby og bor nu på Sydsjælland, hvor børnetallet rasler ned. Så det her er i allerhøjeste grad en meget, meget nærværende, alvorlig diskussion, som vi i Radikale Venstre selvfølgelig tager alvorligt. Lad os lige vende tilbage til, hvad det her forslag handler om:

Det handler om at forlænge den midlertidige løsning for elevfordeling, altså det såkaldte fordelingsudvalg i regionernes mulighed for at lave lokale elevfordelingsregler, og det vil sige fordeling efter andre kriterier end afstand, som ellers er kriteriet, og det er jo dejligt. I et liberalt hjerte – i hvert fald i mit – passer det ualmindelig godt, at den her handleret lægges ud lokalt, hvor man kender forholdene, fordi de lokale elevfordelingsregler kan bruges med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere skoler i fordelingsudvalgets område.

Fordelingsudvalget skal kunne sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Det ligger i den midlertidige løsning, at institutioner, der oplever problemer, kan anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Det er godt nok. Men det er svært for en institution at træde frem som eksemplet på en skole med dårlig søgning eller skæv elevsammensætning. Det bliver i vores øjne selvforstærkende og løser ikke de grundlæggende problemer.

Derfor har Radikale Venstre længe presset på for at få en varig løsning på udfordringerne med elevfordeling, og vi er derfor også meget ærgerlige over, at vi nu er nødt til at forlænge den midlertidige løsning. Det havde vi ikke behøvet. Vi burde have forhandlet en løsning i sidste folketingssamling, corona eller ej.

Vi kunne også være gået i gang før corona. Som en del af aftalen om at forlænge den midlertidige løsning her har vi derfor også betinget os, at en varig løsning skal forhandles i dette efterår. Foreløbig er det kun blevet til indledende sonderinger af terrænet, og vi glæder os derfor til at blive indkaldt til rigtige forhandlinger – hellere i dag end i morgen. Vi er klar.

Men selv om vi er utålmodige for at finde en varig løsning, må vi jo erkende, at det ikke er muligt at nå det til næste skoleår, og derfor støtter vi selvfølgelig op om lovforslaget her.

Tak, siger vi til fru Kathrine Olldag. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig, så ordføreren slipper for videre tiltale. Så er det fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. Vi skal have lavet en ny langsigtet løsning for fordelingen af elever på gymnasier. Det tror jeg godt rigtig mange af os herinde kan finde en enighed om, og jeg tror også, at vi efterhånden er klar over, hvad udfordringerne er. Der er brug for, at vi sikrer de små gymnasier i de mindre byer, og der er brug for, at vi får løst udfordringen med polarisering, som for SF's vedkommende især handler om, at vi selvfølgelig skal mødes og gå i skole på tværs af samfundslag.

Det er udfordringer, der kalder på forskellige løsninger forskellige steder i landet, og det er udfordringer, som vi skal have løst, hvis ikke det skal betyde skolelukninger og et mere opdelt samfund. Men en udskydelse af solnedgangsklausulen har været nødvendig på grund af corona. Derfor støtter vi forslaget. Men det nytter ikke noget, hvis ikke der snart kommer skub i forhandlingerne. Det ser vi også gerne sker i det her efterår, så vi ikke om et år behøver at udskyde ændringen endnu en gang.

I SF mener vi i øvrigt også, at det er vigtigt, at en ny model for elevfordeling hænger sammen med en ændring af taxametersystemet, og at det forhandles samtidig. Det håber vi ministeren også vil tage initiativ til.

Med det sagt kan vi støtte lovforslaget og ser frem til forhandlinger om både elevfordeling og taxameter inden næste skoleår, så vi ikke behøver at stå her igen og udskyde solnedgangsklausulen.

Fru Mette Thiesen har bedt om en kommentar.

Tusind tak. Jeg ville egentlig bare høre også SF's ordfører om, hvilket empirisk grundlag ordføreren har for at mene, at den her fordeling af elever vil gavne. For jeg går ud fra, at man, hvis man vil lave så stor en omkalfatring, som man er i gang med at tale om nu på gymnasieområdet, så har et virkelig, virkelig stærkt fagligt fundament for at lave den her ændring, altså et opgør med det frie valg, hvad man jo er i fuld gang med, og som den her aftale også er en del af. Hvad er det for et grundlag, som SF har for at tro, at det her vil virke?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil starte med at understrege, at man jo også i dag elevfordeler. Det gør vi også i dag. I dag er der heller ikke helt frit valg. For SF er det enormt vigtigt, at der selvfølgelig er et frit uddannelsesvalg. Og så tror jeg, jeg vil understrege, at det frie valg også handler om at opretholde gymnasier i de små byer, fordi de risikerer at lukke, hvis ikke vi gør noget. For de mange elever, der ikke kan rejse langt, er det frie valg jo også, at vi stadig tilbyder det udbud. Vi har elevfordeling i dag. Der er ikke frit valg i dag. Vi bliver nødt til at kigge på de her regler, så vi får gjort op med, at vi risikerer, at der er nogle små gymnasier i de mindre byer, der lukker, og at der kommer øget polarisering på vores uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Fru Mette Thiesen.

Nu siger ordføreren det her med øget polarisering. Der vil jeg bare høre, om ordføreren har noget at bygge det på, altså hvorfor det nødvendigvis skulle være godt, at man får blandet de her ting. Vi er altid i Nye Borgerlige superklar til at gå ind og lave noget god politik, der gør, at man i langt højere grad har mulighed for at bosætte sig i vores rigtig dejlige landdistrikter. Der kan man eksempelvis se, at man – og det er hovedsagelig i Jylland – betaler en rigtig, rigtig høj registreringsafgift. Så SF kan jo være med til sammen med Nye Borgerlige at fjerne registreringsafgiften, så man har mulighed for også at pendle i langt højere grad som familie, hvis man vil bosætte sig i de egne. Men det empiriske grundlag og faglige grundlag for at tro, at den her fordelingsmodel virker, mangler jeg stadig at få svar på fra SF's side.

Fru Astrid Carøe.

For SF er det enormt vigtigt, at der er frit uddannelsesvalg i Danmark. Selvfølgelig skal man kunne vælge, hvilken uddannelse man går på. Men vi bliver nødt til at holde hånden under de her udkantsgymnasier. Vi bliver nødt til at gøre op med polariseringen. Og så tror jeg bare, jeg lige vil understrege, at når man går på en ungdomsuddannelse, er man typisk under 18 og har typisk ikke kørekort til at kunne køre bil. Det kan være, at man kan føre en knallert. Men derfor er det altså vigtigere at kigge på busafgange. For os er det ekstremt vigtigt, at folk ikke bliver tvunget til at køre meget, meget lang tid i bus for at gå på deres ungdomsuddannelse. Netop derfor er det vigtigt, at vi holder hånden under de små gymnasier, så folk ikke skal gøre det.

Vi siger tak til fru Astrid Carøe. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Jakob Sølvhøj.

Hvor ville det have været rigtig dejligt, hvis vi i dag skulle behandle et lovforslag om nye fordelingsregler af permanent karakter på de gymnasiale uddannelser. Jeg kan høre på kollegaerne her, at det for mange ville have været en lettelse, hvis vi var kommet så langt. Problemerne er store, og det haster med at få dem løst, og det haster på flere måder.

Det haster i forhold til en række mindre gymnasier, især i yderområderne, som er alvorligt pressede, fordi der er et faldende elevtal og derfor en ringere økonomi. Det betyder jo, at det på den måde, som man kan drive de mindre gymnasier på, er vanskeligere at oprette studieretninger, og at det er vanskeligere at sikre et bredt spekter af attraktive valgfag. Og det er bl.a. derfor, at vi ser, at mange elever søger væk fra de mindre gymnasier.

Et andet problem er hele den sociale skævvridning, som også får den afledte effekt, at der etnisk bliver en skævvridning på vores gymnasier. Vi ser det i hovedstadsområdet, vi ser det i Aarhusområdet, og flere af ordførerne har jo været inde på de problemer, som det giver. Der er i årevis blevet appelleret om, især fra gymnasier i hovedstadsområdet og Aarhusområdet, at vi måtte se at få løst det her, så vi kunne skabe en større mangfoldighed i elevsammensætningen. Det kan ikke vare meget længere, før vi finder en permanent løsning.

Er vi i gang med forhandlinger? Jeg synes, at det blev sagt heroppefra, at vi ikke er i gang med dem. Men man kan sige, at det er forhandlinger, som vi er ved at løbe i gang. Det synes jeg egentlig at vi er, for vi har jo haft nogle også udmærkede drøftelser om det. Jeg tror egentlig, at vi vil være i stand til – jeg kan høre, at det ikke er alle, men en del af os – at nå frem til fælles løsninger. Vi kan have meget forskellige opfattelser af det og også meget forskellige måder at beskrive problemerne på.

Fru Marie Krarup og jeg er jo meget enige om, at distriktsgymnasier kan være en god løsning, men jeg italesætter det nok lidt anderledes. Men jeg tror egentlig, at vi på tværs af partierne kan finde en fornuftig løsning, der både sikrer, at man kan drive gymnasium med et betryggende elevgrundlag ude i yderområderne, og sikrer, at vi kan få gymnasier med en mangfoldig elevsammensætning i hovedstadsområdet, Aarhusområdet og andre steder, hvor det er et problem.

Vi har som sagt bragt det ind i forhandlingerne, at vi tror, at distriktsgymnasier kan være en rigtig løsning. Vi synes ikke, det er epokegørende at have den opfattelse, at det er udmærket, hvis elever går på et gymnasium i nærheden af, hvor de bor. Det synes vi egentlig er en fornuftig løsning. Vi mener ikke, at der skal slås en jernring omkring det. Vi synes, at der skal skabes muligheder for, at man kan træffe indholdsmæssige valg. Der skal være et frit uddannelsesvalg, stx, htx osv.

Men derudover skal der – tænker jeg – hvis man indholdsmæssigt vil søge bestemte studieretninger, være visse muligheder for at bryde en distriktsstruktur. Men den grundlæggende idé om, at elever går i skole i et område, hvor de bor, synes vi er et fornuftigt udgangspunkt. Vi er meget indstillet på at drøfte også andre modeller. Jeg hører, at vi er enige om at italesætte problemet, og det tænker jeg faktisk er en rigtig god begyndelse til også at prøve at finde fælles løsninger.

Så det er rigtig ærgerligt, at vi ikke er kommet så langt, og at vi kun lige er ved at løbe forhandlingerne i gang, men vi har altså i Enhedslisten en forhåbning om, at vi kan finde nogle løsninger i fællesskab. Og indtil vi har fundet dem, vil det være letsindigt andet end at fortsætte den aftale, som vi lavede sidste år, og give regionerne en mulighed for at fastsætte lokale fordelingsregler. Vi har strengt taget også lavet en aftale om det. Derfor er det selvfølgelig sådan, at Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak siger vi til Enhedslistens hr. Jakob Sølvhøj. Så kan vi gå videre i ordførerrækken. Fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er jo så en lov om ændring af en lov om ændring af en lov om ændring. Og jeg håber virkelig, at vi ikke står her igen og får en ny lov om ændring. For det er presserende, at vi på det her område får løst det her, både i forhold til taxametertilskud og elevfordeling.

Som det er blevet sagt flere steder, har vi et faldende elevtal, i hvert fald hen imod 2030, flere yderområder er pressede, og samtidig har vi nogle kæmpe udfordringer på en 10-12 gymnasier med en ret skæv elevfordeling. Vi er nødt til at tage et politisk ansvar og få løst det her. Så det er jo rigtig ærgerligt, at vi ikke er kommet længere.

Vi havde et sættemøde for snart – ja, jeg ved ikke – en måned siden eller mere, og der er ikke noget i kalenderen lige foreløbig. Så hvis vi kommer helt over i januar, kan det være, vi skal have et nyt sættemøde, for ellers kan vi ikke huske, hvad vi har sagt på det første sættemøde, fordi der i mellemtiden også er andre ting, der kører indover.

Det kunne være rigtig godt at få en prioriteringsliste over, hvad det er, vi skal nå på hele det her område inden for eud og på stx og på de vigtige ting. For det er vores ungdom, vi snakker om, og vi har altså en kæmpe udfordring med at få vores unge ind i uddannelsessystemet. Omkring 140.000 unge har ikke nogen ungdomsuddannelse. Det er jeg virkelig bekymret for. Så vi skal altså have taget hånd om de her vigtige problematikker, vi har, og også sikre, at der bliver et uddannelsestilbud til de unge over hele landet. Så når vi nu ikke har en løsning på det lige nu, må vi jo bakke op om en lov om ændring af en lov om ændring af en lov om ændring. Tak.

Fru Mette Thiesen.

Tak for talen. For ikke så længe siden kørte Det Konservative Folkeparti en stor facebookkampagne med nogle billeder af et barn, så vidt jeg husker, der sidder sådan nærmest lænket til noget, og med teksten: Stop tvangsfordeling! Nu stemmer Det Konservative Folkeparti så for en forlængelse af den her lovgivning, som i bund og grund åbner op for tvangsfordeling og giver mulighed for tvangsfordeling. Hvad mener Det Konservative Folkeparti egentlig? Går man ind for det frie valg, eller går man ind for tvangsfordeling? For det bliver lidt usikkert, når man siger én ting og så nu gør noget andet.

Ordføreren.

Det synes jeg ikke vi gør. Vi er jo i gang med forhandlinger, og der har vi også sagt, hvad vores position er, og den er jo, at vi meget ønsker det frie valg. Vi går ikke ind for det, der er lagt op til i den rapport, der er lavet af eksperter, om en såkaldt klyngemodel eller helt ned på en distriktsmodel. Det går vi ikke ind for.

Der er jo i dag ikke 100 pct. frit valg; der er jo i høj grad på flere gymnasier en begrænsning. Man kan jo ikke allesammen søge frit. Der er et kapacitetsloft, og der er også begrænsninger i forhold til et afstandskriterie, så inden for visse spilleregler er der et frit valg.

Vi synes også, det er meget vigtigt, at vi holder et frit valg ud fra de profilgymnasier eller handelsskoler, som vi har, sådan at man, hvis man er Fatima fra Albertslund, kan få lov til at læse på hhx på Nørrebro, et elitested, eller tage en musikuddannelse på Aurehøj eller andre steder.

Jeg håber virkelig, at vi kan holde fast i de stærke profiluddannelsesinstitutioner, så når vi går videre i forhandlingerne, vil vi også, hvor det giver mening, holde fast i det stærke frie valg. Men vi erkender også, at der er nogle steder, vi har nogle store udfordringer.

Fru Mette Thiesen.

Ja, og det er jo rigtig fint. Problemet er bare, at man nu stemmer for at forlænge en lov, som tvangsfordeler. Så man siger altså én ting og gør noget andet, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Man så til en anden ting: Ordføreren nævner også det her med, at man ligesom skal blande eleverne for at gøre op med de her ghettogymnasier. Der kunne jeg også bare godt tænke mig at høre ordføreren for Det Konservative Folkeparti om, hvilket grundlag man har: Hvilket fagligt, empirisk grundlag har man for at mene, at det vil gavne eleverne, at man fordeler dem ud på gymnasierne på den måde, som der er lagt op til?

Katarina Ammitzbøll.

Det, vi har set, er jo, at visse gymnasier på det faglige niveau er kørt helt ned, og at der faktisk har været elevflugt fra nogle. Derfor er der nogle gymnasier, f.eks. Viby Gymnasium og Langkaer Gymnasium, som nogle elever bliver tvunget til at gå på – gymnasier, hvor de ikke engang kan få de faglige linjer, de ønsker. Det er vi jo ikke interesserede i. Der kan vi jo se, at det har haft sådan en skadelig effekt på visse gymnasier, at det faglige niveau ryger helt ned.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Nu er det faktisk fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Det var egentlig også bare, fordi det undrede mig lidt, fordi den konservative ordfører jo netop nævner nogle eksempler, som hun så godkender med det her lovforslag – altså, det her med, at man ikke får det gymnasium ... Nå, det er så, hvad det er.

Med det her lovforslag ønsker aftalepartierne, dvs. alle Folketingets partier, undtagen Nye Borgerlige, at udskyde solnedgangsklausulen og dermed forlænge den midlertidige lov om lokale fordelingsregler i gymnasiet. I Nye Borgerlige er vi stærkt imod, at de elevfordelingsregler, som man vedtog for snart et år siden, nu skal vare et år mere. Det er vi, fordi det er en åbenlys afskaffelse af det frie valg, man nu vil forlænge.

Årsagen til, at man i første omgang overhovedet har indført muligheden for lokale elevfordelingsregler, er, at man ønsker, at gymnasier skal fungere som en eller anden form for integrationsredskab for uintegrerbare udlændinge. Man ønsker simpelt hen fortsat, at børn eller unge skal tvangsfordeles rundt på gymnasierne, og det er trist, at det sker.

Især er det trist, fordi der ingen evidens er for, at det skulle løse noget som helst hverken at fordele indvandrerdrenge ud på velfungerende gymnasier eller at fordele velfungerende danske elever ud på indvandrertunge problemgymnasier.

Jeg har tidligere haft børne- og undervisningsministeren i samråd, hvor jeg har efterspurgt, hvilken evidens idéen om tvangsfordeling bygger på, og ministeren måtte være svar skyldig. Faktisk er det sådan, at den evidens, der foreligger, peger på det modsatte.

I folkeskolen ved man, at f.eks. indvandrerelever, der fordeles ud på folkeskoler med danske børn, mistrives mere og præsterer fagligt dårligere, end hvis de kunne blive på de folkeskoler, hvor de selv ønskede at gå. Vi ved også fra undersøgelser, at indvandrerelever segregerer selv på gymnasierne. Det er altså ikke sådan, at man bare kan proppe unge mennesker ind en bestemt gymnasieklasse, og så løser problemerne sig automatisk, tværtimod. Ved at få delt problemerne ud på flere gymnasier skaber man ikke løsninger, men man skaber flere problemer. Man belaster de velfungerende gymnasier og de velfungerende elever.

I virkeligheden afslører i hele det her projekt med tvangsfordeling, at man tror, at man via social tvang kan løse udlændingeproblemer, der stikker langt dybere. Og udlændingeproblemerne er jo politikernes skyld, det er ikke danske unges opgave at løse dem. Det er simpelt hen ikke rimeligt, at fremtidens danske gymnasieelever skal betale prisen for årtiers fejlslagen udlændingepolitik.

I Nye Borgerlige står vi fast på, at danske gymnasieelever skal have et reelt frit valg til at vælge til og vælge fra, når de vælger gymnasie. Derfor støtter vi selvfølgelig ikke en forlængelse af den her lov og en udskydelse af solnedgangsklausulen. Tak for ordet.

Tak, siger vi til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for korte bemærkninger, og da Liberal Alliance ikke har en repræsentant til stede, skal jeg give ordet til børne- og undervisningsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke de partier, som bakker op om det her lovforslag om en udskydelse af solnedgangsklausulen. Jeg vil gerne slå fast, og det har været debatteret relativt meget i medierne, at regeringen ikke går ind for en klyngemodel, og at regeringen går ikke ind for en distriktsmodel. Vi mener, at der må være andre veje til at kunne få bygget bro hen over de hensyn, der er i debatten om elevfordeling.

Vi taler om frit valg, og der tror jeg det er vigtigt, at vi får talt om, hvad vi taler om. For der er jo ikke nogen uddannelser i Danmark, hvor der er et frit valg. Der er ikke en eneste type uddannelse i Danmark, hvor der er frit valg. For det handler jo om, hvorvidt der er kapacitet nok. Det vil sige, at der jo er det antal pladser, der er, og de skal så fordeles på en eller anden måde, og på baggrund af det optager man så eleverne. Og det vil sige, at der er masser af uddannelser, hvor der er frit valg til at søge, om man kan få lov til at komme ind. Men derfra og til, at man så også får pladsen, er der altså de fleste steder et stykke vej, som enten kan handle om afstand eller for de videregående uddannelsers vedkommende karakterer. Sådan har man forskellige måder at finde ud af, om eleven kan optages eller ej.

På folkeskoleområdet gælder det, at det er kommunen og i sidste ende også skolelederen, som træffer beslutning om, hvorvidt eleven kan gå på en skole, der ligger uden for distriktet. Så det er bare for at sige, at det der med frit valg ikke betyder, at man automatisk bare får en plads. Og det tror jeg bare er vigtigt at få skilt ad i det her.

Det her forslag handler jo primært om at få udskudt en solnedgangsklausul, og der er heroppe fra talerstolen blevet spurgt til, om regeringen er indstillet på også at drøfte taxametersystemet, i forbindelse med at vi drøfter elevfordeling. Det har vi jo indgået en aftale med hinanden om – Folketingets partier, på nær Nye Borgerlige – og derfor vil jeg bare gentage det tilsagn. Det har vi en aftale om. Det lavede vi en aftale om i juni måned i år, og det står vi selvfølgelig ved.

De ting hænger sammen med hinanden, og det er klart, at når man går ind og ændrer på, hvordan ungdomsuddannelsesstrukturerne og fordelingen af elever er, er det naturligt at kigge på den økonomi, det er bundet op på. I forhold til de problemer, vi står over for, er det helt nødvendigt, at vi får kigget på økonomien.

Jeg tror, det var Venstres ordfører, der sagde det her med fremskrivningen af, hvordan det ser ud med eleverne, og desværre går det jo ikke den vej, men den anden vej. Det vil sige, at hvis ikke vi gør noget nu, risikerer vi, at en stribe udkantsgymnasier får det ganske svært med deres økonomi, og derfor er der altså god grund til både at kigge på elevfordelingen og selvfølgelig også på det bagvedliggende taxametersystem på en måde, så vi kan sørge for, at der stadig væk er uddannelser at få rundtomkring i hele Danmark.

Tilbage til diskussionen om frit valg: Vi skal jo huske på, og det synes jeg er sådan en underkendt del af debatten, at man jo godt kan sige, at i forhold til eksempelvis den unge, der bor i Fjerritslev, og som godt kunne tænke sig at gå på Fjerritslev Gymnasium, er der ikke rigtig et frit valg, hvis det er sådan, at Fjerritslev Gymnasium er lukket, og man derfor er tvunget til at transportere sig meget langt i bus for at komme i skole hver dag. Så er det frie valg til at gå på Fjerritslev Gymnasium jo væk, fordi gymnasiet er nedlagt.

Til det her med at tale om, at der er frit valg på gymnasieområdet i dag, vil jeg også bare sige, at eleverne jo simpelt hen søger strategisk. Altså, kigger vi på hovedstadsområdet, er det over 20 pct., som end ikke tilkendegiver, hvad deres førstevalg er, af frygt for at blive stillet bag i køen til deres andetvalg.

Så det er bare for at sige, at jeg synes, at vi skal lade nogle af de der myter omkring frit valg ligge og tage en regulær diskussion om, hvordan det kan lade sig gøre at få skruet noget sammen, hvor eleverne i sagens natur skal kunne tilkendegive, hvor de gerne vil gå henne, hvor de i sagens natur skal kunne søge om optag de steder, de gerne vil, men hvor det også er sådan, ligesom med alle andre dele af vores uddannelsessystem, at der er nogle mekanismer, herunder om der overhovedet er kapacitet det sted, man har søgt hen, og andre ting, der gør sig gældende, i forhold til hvor man så kan blive optaget.

For mig er det også rigtig vigtigt, at man selvfølgelig selv kan vælge, om man gerne vil tage en stx eller en htx eller en hhx.

Det vil være de ting, vi skal ind og drøfte med hinanden. Men tak for opbakningen til det her lovforslag, og jeg glæder mig også til at komme videre i forhandlingerne.

Fru Mette Thiesen har en kommentar.

Tusind tak for det. Og tak for ministerens tale. Jeg kunne bare godt tænke mig en sidste gang at spørge ministeren, om ministeren nu har fundet det empiriske grundlag for at tro på, at den her fordeling af elever vil virke positivt.

Ministeren.

Altså, jeg bliver nødt til – igen – at spørge: Virker på hvad?

Jamen altså, jeg vil spørge, om ministeren mener, det vil fremme den integration, som ministeren tit taler om, om det vil fremme fagligheden, om det vil fremme alle de her forskellige ting. Det kunne jeg godt tænke mig ministerens svar på.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at sige, i forbindelse med at Venstre nævnte noget om, at vi ikke ville med til forhandlingsbordet: Jo, det ville vi faktisk gerne, vi havde faktisk budt ind med, at vi gerne ville være med til de her gymnasieforhandlinger, men det har vi faktisk ikke fået lov til. Og der kunne jeg i hvert fald forstå på ministeren tidligere, at det er, fordi alle partier skal være enige om det, hvis der er nogle nye, der skal lukkes ind. Og så kan man jo tænke lidt på, hvem det så er, der ikke ønsker, at vi kommer ind. Den har jeg derfor sådan set også lagt ned – sådan er det. Men jeg har også kaldt ministeren i samråd, fordi jeg har brug for at få det her empiriske grundlag for, hvorfor man mener, at tvangsfordeling er en god løsning.

Så er det ministeren.

Men det gør vi bestemt heller ikke. Så der lægger ordføreren os ord i munden, og derfor er det jo lidt svært at svare på spørgsmålet. Nu har jeg så fået afklaret, at spørgsmålet handler om, hvorvidt det virker på integration, faglighed og trivsel. Det, der er årsagen til, at vi mener, det er vigtigt, at man skal sørge for, at der er en sund elevsammensætning, er, at vi gerne vil have et samfund, hvor man kender hinanden på kryds og tværs. Det mener vi er vigtigt for sammenhængskraften i et samfund, og vi mener, det er vigtigt for at undgå parallelsamfund. Og vi mener, at uddannelsessystemet skal to ting: Lære børnene at læse og regne, de faglige ting, og så skal det danne os i forhold til at kunne begå os i det samfund, som vi alle sammen skal være en del af.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak for tilsagnet fra ministeren om, at vi samtænker taxameterforhandlinger og fordelingsforhandlinger, sådan som det har været ønsket, og som vi sådan set også aftalte lige inden sommerferien.

Bare også en kommentar: Lad os sige, at man vokser op i blokkene, hvor der aldrig tales dansk, og i en familie, hvor mor og far måske kun kan begå sig på et andet sprog end dansk og står uden for arbejdsmarkedet. Hvis man så kommer i en daginstitution, hvor man kun møder andre børn, der er vokset op i den samme blok, og så går i en folkeskole, hvor der også er om ikke 99 pct. så over 90 pct. med en anden etnisk baggrund, og så kommer ind på en ungdomsuddannelse, hvor man heller ikke møder Danmark, så er sandsynligheden for, at vi får cementeret parallelsamfundene, bare enormt stor.

Derfor vil jeg bare sige, at jeg er enig med ministeren i, at når vi taler ungdomsuddannelser, taler vi ikke kun om uddannelsesinstitutioner, vi taler også om dannelsesinstitutioner – dannelsesinstitutioner, som danner unge mennesker for resten af livet. Og vi ved, at mange har de venskaber, de får i deres ungdomsuddannelsestid, med resten af livet.

Derfor betyder det noget – og det er ikke, fordi vi skal splitte alt op, og ikke fordi vi skal tvangsfordele , men hvis vi ønsker en bedre integration i Danmark og et opgør med parallelsamfundene – at vi også tager livtag med de institutioner i Danmark, der desværre er blevet helt skæve i forhold til elevfordelingen.

Ministeren.

Tak for det. Det var jo også baggrunden for den aftale, vi indgik med hinanden, om parallelsamfund, hvad angik daginstitutionerne og fordelingen dér. Jeg er fuldstændig enig i, at det er afgørende vigtigt, at vi på kryds og tværs er sammen med hinanden, bl.a. for at undgå parallelsamfund.

Jeg har også været enormt bekymret over den sociale kontrol. Vi har tidligere fået en rapport om social kontrol på Viby Gymnasium, og det mener jeg simpelt hen er enormt bekymrende. Så det er jo både et spørgsmål om at lære hinanden at kende på kryds og tværs og netop også det, der blev sagt om parallelsamfund. Det er vigtigt, at man kommer ind i et ungdomsmiljø, hvor man kan få lov til selv at definere sin livsbane, uden at man er underlagt andres dom over, hvordan man vælger sit ungdomsliv. Og det kræver en mangfoldighed, som nogle af gymnasierne desværre ikke har i dag.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. For Venstre er det frie valg helt fundamentalt i forhold til ungdomsuddannelserne, men også generelt i forhold til hele vores uddannelsessystem. Derfor vil jeg egentlig også bare spørge ministeren om noget. Nu lavede jeg en beskrivelse af det, vi desværre ser af parallelsamfund, som også spiller ind på ungdomsuddannelserne. Er ministeren enig i, at der kan være institutioner, som er blevet så skæve i forhold til fordeling, at man er nødt til at starte forfra, måske endda helt lukke en institution, fordi man netop ikke skal ud i en situation med fordelingsreglerne, hvor man skal tvinge så mange ind på en institution mod deres frie valg? Altså at konsekvensen i sidste ende må være, at institutionen så ikke skal være der, i respekt for at vi faktisk ønsker at støtte elevernes frie valg?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige, at det har vi jo set ske med stort held på folkeskoleområdet, altså at man nogle steder har valgt at lukke skoler, hvor elevsammensætningen var blevet for skæv, for simpelt hen at starte forfra i andet regi. Andre steder har man set, at man så at sige har fortættet hele vejen op, i alle klasserne, altså de steder, hvor man har kunnet finde metoder til det. Nogle steder har man sammenlagt skoler for at kunne få det til at gå op på folkeskoleområdet.

Jeg er fuldstændig åben for at diskutere de forskellige redskaber, der skal til, for inde i hjertet af det her står for mig, at vi skal insistere på, at skolen netop har de to ben: det faglige og så det dannelsesmæssige, som ordføreren også lægger vægt på. Det mener jeg simpelt hen ikke at vi kan tilbyde i miljøer, hvor det er for skævt.

Tak til børne- og undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Dermed kan vi ønske medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget og ministeren en fremragende weekend og skifte lidt ud i holdbesætningen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)