L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 51 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og etablering af fælles ledelse i forbindelse

med skolesammenlægning m.v.)

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighederne for andet udtræk af prøvefag

og etablering af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.) har i perioden fra den 3. april

2020 til den 1. maj 2020 været i ekstern høring hos 93 myndigheder og organisationer. Udkastet er også

offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 27 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf to fælles høringssvar

fra flere høringsparter. Derudover er der modtaget høringssvar fra Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutio-

ner. 20 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndig-

heder og organisationer der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer og bemærkninger i lovforslaget:



I indledningen til de almindelige bemærkninger er det præciseret, at den nye mulighed for at få ud-

trukket et andet fag i den naturfaglige fagblok alene vil gælde for det særdeles begrænsede antal ele-

ver, der har så væsentlige funktionsnedsættelser eller sygdom, at de helt åbenlyst ikke kan deltage i

idrætsundervisningen, fordi de fysisk er immobiliserede.



I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er tilføjet et afsnit om reglerne i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven.



I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er tilføjet, at funktionsnedsættelsens eller sygdommens

fornødne sværhedsgrad også vil kunne skyldes, at flere funktionsnedsættelser eller sygdomme tilsam-

men kan gøre en elev immobil i lovforslagets forstand.

Der er herudover ændret i bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, så muligheden for andet prøveudtræk

bl.a. finder anvendelse på elever med en ”langvarig fysisk funktionsnedsættelse”, frem for en ”varig fysisk

funktionsnedsættelse”, således at ordlyden lægger sig op ad FN’s Handicapkonventions artikel 1, stk. 2.

Endvidere er der tilføjet en bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, der giver mulighed for, at privatister kan

aflægge prøve i et praktisk/musisk valgfag på 8. klassetrin, samt foretaget ændringer af sproglig, redaktio-

nel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Advokatrådet, DA, og Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke ønsker at afgive høringssvar til lovudkastet.

Derudover har Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, Rådet for Etniske

Minoriteter og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt, at de ikke har bemærkninger til lov-

udkastet.

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovudkastet. Tilkendegivelserne herom

samler sig om de enkelte elementer i lovudkastet, hvorfor der henvises til afsnittene nedenfor.

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovudkastet.

4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer

4.1. Andet udtræk af prøvefag end idræt

4.1.1. Generelt

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovudkastet. Dette gør sig gældende for

Danmarks Idrætsforbud (DIF) og DGI, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Friskoleforening, DI, Dansk Skoleidræt, Danske Handicaporganisationer (DH), Dan-

ske Skoleelever, Danske SOSU-skoler (bestyrelserne), Danske SOSU-skoler, Danske Tale-, Høre- og Syns-

institutioner (DTHS), Efterskoleforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Frie Skolers Lærer-

forening, KL, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) samt Skole og Forældre.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovudkastet.

4.1.2. Målgruppen

Danmarks Idrætsforbud (DIF) og DGI anfører, at der kan være mange individuelle forhold, som gør, at

det ikke er muligt for en elev at deltage i den fysiske idrætsundervisning. Organisationerne vil dog gerne

samtidig understrege vigtigheden af en differentieret idrætsundervisning, sådan at flest mulige børn med

fysiske eller mentale funktionsnedsættelser også har mulighed for at deltage i idrætsundervisningen, og

dermed får både den fysiske og sociale gevinst, som idræt er for alle elever uanset funktionsniveau. Idræt

bidrager til at styrke fællesskabet i folkeskoleklassen, og organisationerne mener, at det er vigtigt, at så

mange elever som muligt bliver en del af et stærkt hverdagsfællesskab. Endvidere er det vigtigt, at også

børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser bliver præsenteret for og bevidste om mulighederne

for idrætsdeltagelse både inden for parasporten og foreningsidrætten i øvrigt.

Danmarks Lærerforening henviser til høringssvaret fra Dansk Skoleidræt og er enig med Dansk Skoleidræt

i, at kriterie 4 [red.: kravet om at have afsøgt mulighederne for at give eleven undervisning i idræt] i be-

mærkningerne til lovforslaget er et centralt element i lovudkastet. Alle elever, også elever med funktions-

nedsættelse, skal opleve relevant idrætsundervisning. Prøven er ikke et mål i sig selv, og det er vigtigt, at

alle elever får udfordringer i idræt, uanset evt. funktionsnedsættelser.

Danmarks Private Skoler anfører, at da det er hensigten, at det kun er en ganske lille gruppe af elever, der

skal kunne komme i betragtning til ordningen

–

elever med meget svær grad af funktionsnedsættelse eller

sygdom

–

anbefaler foreningen, at der udstedes utvetydige retningslinjer, der kan danne baggrund for sko-

lelederens beslutning, herunder krav om en skriftlig erklæring fra en læge eller anden ekspertperson.

Dansk Blindesamfund fremhæver, at det er en mærkesag, at synshandicappede børn og unge får sunde va-

ner, og at de så tidligt som muligt får øget kropsbevidsthed gennem deltagelse i idrætsaktiviteter. Forenin-

gen understreger, at et synshandicap i sig selv aldrig kan udgøre en fysisk barriere for deltagelse i hele

idrætsfaget, idet der er rig mulighed for tilrettelæggelse og specialpædagogisk støtte, der muliggør deltagel-

sen. Foreningen finder, at dette fremgår, men ønsker en tydeligere præcisering af den faktiske målgruppe

for loven. Det er beskrevet i bemærkningerne, at der er tale om en meget lille (reelt immobil) målgruppe

med fysiske handicap. Dette mener organisationen bør præciseres i lovtekst eller bekendtgørelse, så blandt

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

andet skoleledere ikke overser den formulering og kommer til at bruge loven i de situationer, hvor eksem-

pelvis en synshandicappet elev eller forældrene oplever idrætsundervisningen krævende, eller hvor en

idrætsunderviser oplever det vanskeligt at rumme eleven i undervisningen.

Dansk Skoleidræt ønsker at betone det fjerde kriterie i høringsmaterialet [red.: kravet om at have afsøgt

mulighederne for at give eleven undervisning i idræt] som et centralt element i lovudkastet. Der skal sættes

fokus på, at skolerne

skal

foretage nødvendige tiltag i bestræbelsen på at inkludere alle elever med funkti-

onsnedsættelse og gennemføre inkluderende idrætsundervisning, således at langt de fleste elever med

funktionsnedsættelse stadig tilbydes relevant idrætsundervisning. Dansk Skoleidræt er af den overbevis-

ning at deltagelse i idrætsundervisningen

–

uanset om man står over for at skulle til prøve i idræt eller lige

er begyndt i skolen

–

har fysiske, sociale, kognitive og dannelsesmæssige kvaliteter, som er særdeles vigtige

for alle elevers udvikling. Målet er, at der til hver lektion i idræt bliver gennemført inkluderende idrætsun-

dervisning, hvor alle uanset forudsætninger kan deltage. At gå til prøve i idræt er ikke et mål i sig selv, men

skal afspejle og være et resultat af den daglige idrætsundervisning, som eleven har modtaget gennem hele

sit skoleforløb, og derfor mener vi, at langt hovedparten af elever med funktionsnedsættelse kan og bør

deltage i idræt.

Danske Skoleelever bakker op om, at elever der har så væsentlige funktionsnedsættelser eller sygdom, at

de helt åbenlyst ikke kan deltage i idrætsundervisningen, fordi de er immobiliserede, har mulighed for an-

det prøveudtræk i den naturfaglige blok. Desuden bakker foreningen op om, at ordningen kun skal om-

fatte et meget begrænset antal elever, som opfylder de fire oplistede kriterier.

Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at målgruppen med fordel kan tydeliggøres yderligere i lov-

forslagets bemærkninger, hvor det i lovudkastet først bliver tydeligt i de almindelige bemærkningers afsnit

om den foreslåede ordning. Dette skal sikre, at loven ikke bliver en kattelem for at undlade at inkludere

elever med handicap i idrætsundervisningen. Foreningens bekymring bunder i, at de kender til, at mange

skoler har vanskeligt ved at inkludere elever med handicap i idrætsundervisningen. Det kan fx være elever

med fysiske handicap, synshandicap og udviklingsforstyrrelser. Her vil det i nogle tilfælde være nødvendigt

med nye kompetencer og flere ressourcer for at skabe inkluderende undervisningsmiljøer i idræt. I så-

danne tilfælde kan det være lettere at fritage eleven fra idrætsundervisningen, men det skal ikke være løs-

ningen.

Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) anfører i høringssvaret, at den foreslåede lovændring, i

forhold til blinde-/svagsynsområdet, har været efterspurgt af både forældreforeninger og konsulenter i

DTHS-regi. DTHS har supplerende oplyst over for Børne- og Undervisningsministeriet, at udfordringerne

er særligt store for børn med synshandicap, der også har tillægshandicaps, dvs. elever med multiple funkti-

onsnedsættelser, som tilsammen reelt gør barnet immobilt.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tilkendegiver, at det er vigtigt, at alle elever, også med funktions-

nedsættelse, oplever relevant idrætsundervisning. Yderligere bemærkes det, at prøven ikke er et mål i sig

selv, og at det er vigtigt, at alle elever får udfordringer i idræt, uanset evt. funktionsnedsættelser.

Skole og Forældre hilser det velkomment, at elever med en varig funktionsnedsættelse eller alvorlig syg-

dom kan få udtrukket et andet prøvefag end idræt fra fagblokken naturfag, hvis deres funktionsnedsættelse

eller sygdom har en karakter og sværhedsgrad, som gør dem ude af stand til at deltage i idrætsundervisnin-

gen. Foreningen er også meget tilfreds med, at det samtidig præciseres, at skolen forud for dette skal have

forsøgt at inddrage eleven i idrætsundervisningen ved at have foretaget alle relevante bestræbelser på den

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

pædagogiske og didaktiske tilpasning af undervisningen, tilbudt særlig støtte, praktisk medhjælp og special-

pædagogisk bistand, samt tilbudt sygeundervisning og supplerende undervisning. Det er foreningens vur-

dering, at det samlede forslag kan styrke retsstillingen for denne gruppe elever.

Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at de hørte foreninger og organisationer generelt er tilfredse med såvel af-

græsningen af målgruppen som kravene til skolernes bestræbelser på at inddrage elever med funktionsnedsættelser og sygdom i

idrætsundervisningen. Flere foreninger og organisationer angiver dog et behov for at tydeliggøre kravene yderligere, enten i lov-

forslaget eller i bekendtgørelser eller vejledninger til loven.

Det bemærkes, at lovens ordning vil blive udmøntet i prøvebekendtgørelsen, hvor de fire kriterier bl.a. vil fremgå.

Herudover er det fremhævet i indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger, at den nye mulighed for at få udtruk-

ket et andet fag i den naturfaglige fagblok alene vil gælde for det særdeles begrænsede antal elever, der har så væsentlige funk-

tionsnedsættelser eller sygdom, at de helt åbenlyst ikke kan deltage i idrætsundervisningen, fordi de fysisk er immobiliserede.

Endvidere er eksemplerne på funktionsnedsættelser i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, udvidet, således at det også

fremgår, at multiple handicaps tilsammen kan gøre en elev immobil i lovforslagets forstand. Det vil i denne forbindelse være

en forudsætning, at eleven ikke har kognitive funktionsnedsættelser, der er afgørende for, at eleven samlet set bliver immobil,

idet eleven i så fald i stedet vil kunne fritages fra undervisningen efter reglerne om specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.3. Ordningens indretning

Dansk Blindesamfund bemærker, at vurderingen af, hvorvidt et andet udtræk kan finde sted, beror på ind-

hentning af lægeerklæring og administreres af skolens ledelse. Der ønskes en præcisering, der tydeliggør

involvering af elev og forældre.

Dansk Friskoleforening forstår bemærkningerne til forslaget således, at vurderingen foretages samtidig

med øvrige afgørelser om aflæggelse af prøve på særlige vilkår

–

dvs. inden første december. Det finder

foreningen ganske fint i forhold til at minimere usikkerheden hos de elever, det drejer sig om.

Dansk Skoleidræt understreger, at det fortsat bør være en mulighed for en del elever at gå til prøve i idræt

på lempeligere vilkår.

Danske Skoleelever finder det fornuftigt, at beslutningen skal ske på baggrund af indhentede lægeerklæring

og i samråd med forældrene og elev. Foreningen finder det endvidere vigtigt at nævne, at de elever, der

står i den situation, at de skal foretage prøveudtræk i den naturfaglige blok, i stedet for at aflægge prøve i

idræt, skal have den samme hjælp og vejledning til eksamen, som eleven måtte have fået, hvis hele klassen

havde trukket sammen med den pågældende elev. Danske Skoleelever bakker desuden op om, at den fore-

slåede ordning i høj grad omhandler muligheden for at aflægge prøve i idræt, uden at blive bedømt på de

kropslige færdigheder, jf. prøvebekendtgørelsens § 33. På den måde kan eleven deltage på så lige fod som

muligt med resten af klassen, men dog kun blive bedømt på de ikke-kropslige færdigheder, som indgår i

faget idræt.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagt-

taget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af lovforslaget, herunder i forbin-

delse med behandling af oplysninger om elevers helbred samt eventuelle oplysninger om grundlaget for

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

elevers fritagelse fra kristendomskundskab. Datatilsynet anbefaler at beskrive forholdet nærmere i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Frie Skolers Lærerforening stiller sig undrende i forhold til den klare skelnen mellem muligheden for frita-

gelse for undervisning i kristendomskundskab og tysk/fransk og den manglende mulighed for fritagelse i

faget idræt. Foreningen finder, at da man med forslaget anerkender, at der er en lille gruppe, som pga. al-

vorlig sygdom eller funktionsnedsættelser, og på trods af skolens anstrengelser, ikke vil kunne deltage, så

er det yderst uheldigt, at disse elever ikke kan fritages. I sammenligning kan en elev fritages fra undervis-

ning i tysk/fransk, hvis det er ”til elevens bedste”. Foreningen finder det

endvidere uforståeligt, at man

ikke ved denne lejlighed fjerner denne urimelige forskelsbehandling. Man overlader elever, som helt åben-

lyst ikke har mulighed for at deltage i undervisningen, til at sygemelde sig i stedet for at fritage dem for

idrætsundervisningen, hvilket klart ville være til ”elevens bedste”.

Skolelederforeningen anerkender, at der er meget, meget få elever med varig fysisk funktionsnedsættelse

eller alvorlig sygdom, der ikke er i stand til at aflægge prøve i idræt under prøvebestemmelsernes regler om

særlige vilkår. Skolelederforeningen havde imidlertid hellere set, at der var blevet indført en mulighed for,

at skolelederne kunne give en dispensation for en af de syv obligatoriske prøver i de meget få tilfælde, der

er tale om, og hvor eleverne i forvejen skal videre i en ungdomsuddannelse på særlige betingelser. Skolele-

derforeningen kan endvidere ikke genkende, at lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser har, idet det

vil medføre flere møder, mere planlægning, mere bureaukrati og styring samt betyde øgede udgifter til

f.eks. afviklingen af den ekstra prøve. Skolelederforeningen havde derfor gerne set, at der havde været en

solnedgangsklausul.

Børne- og Undervisningsministeriet henviser indledningsvist til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, in fine, hvor det

fremgår, at

”det

er forventningen, at administrationen af ordningen vil blive tilrettelagt, således at skolelederens afgørelse om

andet prøveudtræk vil skulle træffes efter samråd med eleven og elevens forældre og på et fuldt oplyst grundlag, jf. forvaltnings-

rettens regler. Det betyder blandt andet, at afgørelsen vil skulle baseres på lægelige oplysninger om elevens funktionsnedsættelse

eller sygdom, dennes karakter og sværhedsgrad, og om den er egnet til og rent faktisk har ført til, at eleven ikke har kunnet

deltage i idrætsundervisningen. Erklæringen vil skulle afgives af den specialist, der er ansvarlig for elevens behandling. Da

eleven har krav på fri undervisning i folkeskolen, jf. grundlovens § 76 og folkeskolelovens § 2, stk. 1, vil udgifter til sådanne

lægeerklæringer skulle afholdes af skolen. Det er endvidere forventningen, at afgørelser om andet prøveudtræk vil skulle træf-

fes inden for de samme frister, som gælder for skolelederens tilmelding af eleverne til prøve på særlige vilkår mv.”

Den administrative ordning vil blive fastlagt i prøvebekendtgørelsen, hvor der således forventes foretaget en præcisering af kra-

vene til skolelederens afgørelse og dennes grundlag, herunder inddragelse af elev og forældre. Det er Børne- og Undervisnings-

ministeriets forventning, at skolerne afvikler prøverne for disse elever som enhver anden prøve.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning vil skulle supplere de eksisterende muligheder for at aflægge prøve på særlige vilkår,

herunder adgangen til at aflægge prøve i idræt uden at blive bedømt på kropslige færdigheder.

Det bemærkes endvidere, at det ikke er hensigten med den foreslåede ordning at give skolelederne en udvidet adgang til at fri-

tage elever fra undervisning eller prøver, men derimod at give en særdeles afgrænset gruppe af elever mulighed for at gennemføre

folkeskolens afgangseksamen, selvom de måtte være ude af stand til at deltage i idrætsundervisningen på grund af en langvarig

fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. En sådan adgang forudsætter ikke, at der gives mulighed for at fritage ele-

verne fra undervisningen i idræt.

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

Sluttelig bemærkes, at de nugældende regler om aflæggelse af idrætsprøven på særlige vilkår indebærer, at afgørelsen skal træf-

fes på baggrund af en udtalelse fra en speciallæge eller andre sagkyndige og i samråd med eleven og forældrene, jf. prøvebe-

kendtgørelsens § 33, stk. 2. Med lovforslaget vil skolelederen i stedet kunne træffe afgørelse om andet prøveudtræk end idræt

på tilsvarende grundlag. Vurderingen er derfor, at forslaget på dette punkt, hverken medfører mere eller mindre administra-

tivt arbejde for skolerne.

Lovforslagets bestemmelser om udtræk af andet prøvefag end idræt medfører, at én prøve erstattes af en anden. Lovforslaget

medfører således ikke, at skolerne vil skulle gennemføre en ekstra prøve. Derfor er vurderingen, at lovforslaget heller ikke op

dette punkt medfører øgede omkostninger.

Der er

–

som ønsket af Datatilsynet

–

tilføjet et afsnit om reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.4. Evaluering af ordningen

Danmarks Lærerforening hilser det velkomment, at der vil blive gennemført en evaluering af ordningen,

når der er gået tre år.

Dansk Blindesamfund er meget tilfredse med, at ordningen skal monitoreres tæt og evalueres efter tre år.

Organisationen mener dog, at det bør indføjes, at den tætte monitorering inkluderer indberetning til Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet om de elever, der tilbydes andet prøveudtræk. Indberetningen bør in-

deholde oplysninger om begrundelsen herfor. Således vil det som del af evalueringen være muligt at se,

hvilke typer af funktionsnedsættelser, der ligger til grund for andet prøveudtræk, samt hvordan skolen har

søgt at tilbyde specialpædagogisk bistand og tilrettelæggelse.

Dansk Friskoleforening finder det positivt med den planlagte monitorering og evaluering af ordningen

over de næste par år.

Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at der skal stilles krav om, at lægeerklæringen suppleres med

en skriftlig redegørelse fra skolen for, hvorledes skolen har forsøgt at inkludere eleven i idrætsundervisnin-

gen, jf. det fjerde opstillede kriterium [red.: kravet om at have afsøgt mulighederne for at give eleven un-

dervisning i idræt]. DH bifalder, at anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret særligt tæt i de første år,

og at der vil blive gennemført en evaluering af ordningen, når der er gået tre år. DH og deres medlemsor-

ganisationer vil meget gerne inddrages i evalueringen af ordningen og biddrage med deres viden. For at

sikre så godt et vidensgrundlag som muligt anbefaler DH, at monitoreringen af ordningen kommer til at

indeholde skolernes skriftlige redegørelser (jf. ovennævnte) som dokumentation for, hvorledes skolerne

har forsøgt at inkludere eleven med handicap i idrætsundervisningen.

FH finder det vigtigt, at der vil blive gennemført en evaluering af ordningen, når der er gået tre år.

Skolelederforeningen hilser en solnedgangsklausul velkommen.

Det fremgår af afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det er forventningen, at anvendelsen af ordningen vil

blive monitoreret særligt tæt i de første år, og at der vil blive gennemført en evaluering af ordningen, når der er gået tre år.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at der er bred tilslutning til en evaluering efter tre år. Både DH og Dansk

Blindesamfund anbefaler dog, at der som led i den løbende monitorering og den efterfølgende evaluering indhentes begrundelser

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

fra de skoler, der har givet elever tilladelse til andet prøveudtræk end idræt, herunder redegørelser for skolernes bestræbelser på

at tilbyde eleverne idrætsundervisning.

Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at den nærmere tilrettelæggelse af monitoreringen og evalueringen vil have fo-

kus på at sikre, at den nye mulighed for at få et andet prøveudtræk ikke får en langt videre anvendelse end tilsigtet. Det er

derfor forventningen, at der som led i monitoreringen vil blive indhentet anonymiserede oplysninger om samtlige elever, der har

fået andet prøveudtræk, herunder en begrundelse for hver afgørelse.

Børne- og Undervisningsministeriet finder ikke anledning til at lave en egentlig solnedgangsbestemmelse, hvor ændringen auto-

matisk ophæves på et givent tidspunkt, som foreslået af Skolelederforeningen. Det vurderes således at være fuldt tilstrække-

ligt, at der gennemføres en evaluering, der vil kunne danne grundlag for eventuelle ændringer.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2. Andet udtræk af prøvefag end tysk/fransk og kristendomskundskab

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Dette gør sig gældende for

Dansk Friskoleforening, DI, Danske Skoleelever; Danske SOSU-skoler (bestyrelserne), Danske SOSU-

skoler, Efterskoleforeningen samt Skole og Forældre. Danmarks Lærerforening og Danmarks Private Sko-

ler tager forslaget til efterretning.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagt-

taget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af lovforslaget, herunder i forbin-

delse med behandling af oplysninger om elevers helbred samt eventuelle oplysninger om grundlaget for

elevers fritagelse fra kristendomskundskab. Datatilsynet anbefaler at beskrive forholdet nærmere i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovudkastet.

Der er

–

som ønsket af Datatilsynet

–

tilføjet et afsnit om reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3. Forenklet fremgangsmåde ved etablering af fælles ledelse

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Dette gør sig gældende for

Danske Skoleelever, KL, Skolelederforeningen, samt Skole og Forældre. Danmarks Lærerforening og

Danmarks Private Skoler tager forslaget til efterretning.

Danske Skoleelever ser med stor bekymring på den tendens der har været, hvor små folkeskoler i de min-

dre befolket områder af landet, er blevet lagt sammen i større skoler i byerne, således der ikke har været et

lokalt folkeskoletilbud til alle forældre og elever. Den lokale folkeskole, og det arbejde der foregår i og om-

kring den, mener foreningen er essentiel for den gode undervisning og for lokalsamfundenes sammen-

hold. Desuden mener foreningen, at det er vigtigt at fælles ledelser ikke opstår med det formål at spare på

budgettet, hvis der er en sandsynlighed for, at det går ud over undervisningen på de skoler, der er omfattet

af sammenlægningen af skoler. Det er særligt i tilfælde, hvor to skoler omlægger sig til en to-matrikelskole,

hvor det altså er den samme skole, men på to områder, og derfor samme ledelse. I disse tilfælde må det

ikke gå ud over undervisningen på den skole,

som så at sige ”mister” en ledelse,

der er fysisk til stede på

skolen.

L 51 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2020

Sags nr.: 20/15667

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovudkastet.

Det bemærkes, at den foreslåede justering af fremgangsmåden ved sammenlægning af to eller flere skoler og samtidig etablering

af fælles ledelse mellem den sammenlagte skole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdomsskole ikke ændrer

på de grundlæggende betingelser for at etablere fælles ledelse, herunder folkeskolelovens krav til undervisningen.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.