Til lovforslag nr.
L 5
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforsla‐
get.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det
stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐
tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af
udvalget ønsker at give kommunerne bedre mulighed for at
modvirke udlejning af ubeboelige boliger. På den baggrund
støtter V, DF, KF, NB og LA lovforslaget.
Lovforslaget udmønter den politiske aftale »Anmeldel‐
sesordning til at modvirke udlejning af ubeboelige boliger«
af 28. december 2018 indgået af den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Formålet med ændringen af fristen for anmeldelsesord‐
ningen fra 1 år til 6 måneder i forbindelse med det stillede
ændringsforslag er at øge kommunernes muligheder for hur‐
tigt at føre tilsyn med dårlige boliger i kommunen. V, DF,
KF, NB og LA støtter boligministerens ændringsforslag, der
forkorter fristen for seneste udlejning.
V, DF, KF, NB og LA lægger vægt på, at det af boligmi‐
nisterens høringsnotat af 17. november 2020 fremgår, at for
udlejede boliger, der er omfattet af ordningen og er i god
stand – og dette ved anmeldelsen fremgår over for kommu‐
nen – kan kommunen skønne, at det ikke er nødvendigt at
gennemføre en undersøgelse af boligen. Derfor vil boligen
relativt hurtigt kunne udlejes på trods af kravet om anmel‐
delse.
Endvidere lægger V, DF, KF, NB og LA vægt på, at
kommunen kan vælge at lade istandsættelser indgå i deres
afvejning af, om det er nødvendigt med en nærmere under‐
søgelse, herunder besigtigelse af ejendommen. Kommunen
kan vurdere, at en istandsættelse overflødiggør en nærmere
undersøgelse.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget, da den nye anmeldelsesordning giver kommu‐
nerne bedre mulighed for at forhindre udlejning af ubeboe‐
lige boliger. SF er desuden glade for, at ministeren har stil‐
let ændringsforslag, således at en anmeldelse af en bolig
på over 40 år allerede skal ske efter 6 måneder. Men SF
havde dog gerne set, at de kommuner, som valgte at imple‐
mentere anmeldelsesordningen, samtidig fik tilført ekstra
økonomiske midler. Mange af de ubeboelige lejeboliger er
beliggende i økonomisk trængte kommuner, som derfor kan
have svært ved at finde plads i budgettet til at gennemføre
disse nye tilsynsindsatser. Lovforslaget risikerer altså at få
begrænset effekt, hvis kommunerne ikke samtidig tilføres
midler til at udføre tilsynene.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla‐
get, fordi det giver kommunerne et ekstra redskab til at
modarbejde boligspekulanter. EL havde gerne set, at loven
havde omfattet alle kommuner, som Lejernes LO også har
AX025231