Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 5 Bilag 4
Offentligt
2283843_0001.png
HØRINGSNOTAT
Dato 17. november 2020
J. nr. 2019-6574
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende ændringsforslag til
lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (anmel-
delsesordning for boliger, der lejes ud).
Transport- og Boligministeriet hørte den 9. november 2020 en række myndig-
heder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til æn-
dringsforslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. Hø-
ringsfristen udløb den 16. november 2020 kl.10.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget: EjendomDanmark.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lov-
forslaget: Advokatsamfundet, ATP Ejendomme, Boligselskabernes Landsfor-
ening, Byggeskadefonden, Forsvarsministeriet, Grundejerens Investeringsfond.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-
forslaget: BAT-Kartellet, BOSAM, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Center for Boligsocial Udvikling, Danske
Advokater, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer,
Danske Lejere, DI, Danmarks Lejerforeninger, Danske Boligadvokater, Danske
Udlejere, Det Centrale Handicapråd, Foreningen til fremskaffelse af Boliger til
Ældre og Enlige, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,
KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Dan-
mark, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning
A/S, Søren Garde Rådgivning, VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Vel-
færd.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte ændringsforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger
hertil.
L 5 - 2020-21 - Bilag 4: Høring af ændringsforslag, fra boligministeren
2283843_0002.png
Side 2/3
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets
Boligudvalg.
1.
Ændring af frist fra 1 år til 6 måneder
EjendomDanmark bemærker at 6 måneder er meget kort tid, da det især i yder-
områderne kan tage mere end 6 måneder at få udlejet selv velholdte boliger.
EjendomDanmark vil derfor anbefale, at fristen på 1 år fastholdes.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at fristen på 1 år, der med
forslaget ændres til 6 måneder, er for, hvornår boligen sidst skal have været
udlejet for ikke at være omfattet af anmeldelsesordningen. Med ændringen
vurderer Transport- og Boligministeriet, at anmeldelsesordningen vil blive
mere effektiv, da det vil blive vanskeligere for boligspekulanterne at undgå
anmeldelse. Det skal bemærkes, at alle udlejere naturligvis er omfattet af ord-
ningen, men hvis den udlejede bolig er i god stand, og dette ved anmeldelsen
fremgår over for kommunen, kan kommunen skønne, at det ikke er nødven-
digt at gennemføre en undersøgelse af boligen. Derfor vil boligen relativt hur-
tigt kunne udlejes på trods af kravet om anmeldelse. Dermed vurderes byrden
for disse udlejere begrænset.
2. Undtagelse af boliger, der er istandsat
EjendomDanmark foreslår, at ejendomme, der på grund af gennemførelse af
istandsættelse, ikke har været udlejet undtages fra at tælle med i de 6 måneder.
Det giver ikke mening at anmelde boliger, der lige er blevet istandsat.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at kommunen kan lade
istandsættelser indgå i deres afvejning af, om det er nødvendigt med en nær-
mere undersøgelse, herunder besigtigelse af ejendommen. Det vurderes bedst,
at istandsatte boliger er omfattet af anmeldelsespligten, og at kommunen der-
efter i det enkelte tilfælde vurderer, om en istandsættelse overflødiggør en
nærmere undersøgelse.
3. Præcisering af beregningen af fristen.
EjendomDanmark bemærker, at det er positivt, at der indsættes en præcisering
af, hvornår fristen på de 6 måneder skal regnes fra. Det bemærkes dog, at
denne præcisering bør fremgå nærmere af bemærkningerne til lovforslaget.
L 5 - 2020-21 - Bilag 4: Høring af ændringsforslag, fra boligministeren
2283843_0003.png
Side 3/3
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at der i lovforslaget er
skrevet bemærkninger til dette. Med ændringsforslaget indsættes beregnings-
tidspunktet som egentlig lovtekst.