Tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget, som jo er en genfremsættelse af et lovforslag fra foråret, men jeg er glad for endnu en gang at få det bekræftet. Formålet er jo at give kommunerne ekstra værktøjer til at imødegå spekulativ udlejning af dårlige boliger. Det er en gammel aftale, vi vedtog i 2018, som nu kommer i lovtekst, og som vil give kommunerne forhåndsviden om, hvorvidt der er sundhedsskadelige boliger, så de kan nå at gribe ind, før der sker en udlejning. Kommunerne kan med lovforslaget vælge at indføre den, og det vil jo betyde, som det også er nævnt, at kommunerne får 30 dage til at gennemgå ejendomme, der er mere end 40 år gamle, og som ikke har været udlejet i 1 år. Og for at svare den konservative ordfører er det sådan, at begge forhold skal være opfyldt. Langt de fleste af de boliger, vi har, både i de kommuner, som sandsynligvis vil indføre den her ordning, men også i det hele taget, er jo ældre boliger. Hvis man tager en kommune som Lolland, er det, så vidt jeg husker, 96 pct. af deres boligmasse, der er bygget for mere end 40 år siden, og som så er omfattet af den her ordning. Så det er altså langt størstedelen af dem, og vi tror, den bedste måde at indramme det på, er, at man rammer de boliger, som reelt er nedslidte, samtidig med man stadig væk kan have udlejning af eksempelvis nyere boliger på almindelige vilkår.
Det kommer til at fungere på den måde, at når kommunen får en anmeldelse om udlejning, kan man vælge at gennemføre tilsynet efter byfornyelseslovens § 75, der fastsætter kommunens pligt til at føre tilsyn med boligerne, hvis der skønnes at være sundheds- eller brandfare. Efter tilsynet vil kommunen kunne godkende udlejningen, kondemnere boligen eller indbringe væsentlige vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet. Hvis tilsynet ikke har givet tilstrækkeligt grundlag for en kondemnering, men der er en stærk formodning om, at ejendommen er kondemnabel, kan kommunen nedlægge et såkaldt § 80-forbud, hvilket vil forhindre ændring i den retlige og faktiske råden over ejendommen. Det betyder, at ejeren ikke må leje ejendommen ud, før kommunen har taget nærmere stilling til ejendommens tilstand – det kan f.eks. være at udtage prøver i forbindelse med skimmelsvamp. Hvis kommunen ikke mener, at boligen er kondemnabel, men i stedet mener, at ejendommen har væsentlige vedligeholdelsesmangler, kan de indbringe sagen for huslejenævnet, der kan tage stilling til spørgsmålet. Indbringelsen af vedligeholdelsesmangler vil ikke forhindre udlejningen, men sikre, at der bliver taget hånd om manglerne, så boligen ikke inden for den nærmeste fremtid vil blive kondemnabel.
For at sikre overholdelse af anmeldelsesordningen foreslås der indført bødestraf, hvis udlejeren ikke har anmeldt boligen eller har tilladt indflytning inden udløbet af de 30 dage. Enhedslistens ordfører spurgte til størrelsen af bøder, og den vil som udgangspunkt være 10.000 kr., men det vil selvfølgelig være op til domstolene at tage stilling til det; hvis der kan være skærpede omstændigheder, gentagne tilfælde eller lignende, så ligger det selvfølgelig også hos dem, men i udgangspunktet er det altså i størrelsesordenen 10.000 kr.
Kommunerne får med ordningen mulighed for at gennemføre genhusning på ejerens regning, hvis boligen er kondemnabel og anvendelsesordningen ikke er overholdt. Som reglerne er nu, kan en boligspekulant udleje en dårlig bolig og tjene på lejen, indtil kommunen kondemnerer boligen. Derfor kan der opkøbes og udlejes nye dårlige boliger, mens kommunen skal betale for at få lejerne genhuset i ordentlige boliger. Ordningen skal styrke kommunerne og gøre det muligt at holde ejerne økonomisk ansvarlige for konsekvenserne af at udleje dårlige boliger.
Det er vigtigt for mig, at alle skal kunne bo under anstændige forhold, og det er helt uacceptabelt, at der bor mennesker i sundheds- og brandfarlige boliger. Derfor håber jeg også, at de relevante kommuner vil tage den her ordning til sig og bruge den aktivt. Jeg synes sådan i al beskedenhed, at vi tager et ret stort skridt i forhold til at sikre, at man eksempelvis på Lolland-Falster eller i andre kommuner ude i vandkanten får mulighed for at stoppe noget af problemstillingen i forhold til den flytten rundt på borgerne, kan man sige, mellem kommuner, som tit vender den tunge ende nedad, altså at vi sådan set lykkes med at give dem den mulighed – og at vi giver dem konkrete redskaber til også at sikre, at de nemmere kan få et overblik over deres befolkninger og nemmere kan skabe byudvikling i deres område.
Så alt i alt synes jeg egentlig, at det her er et rigtig godt stykke lovgivning, og jeg er også glad for alle de positive bemærkninger. Vi skal selvfølgelig nok tage imod og svare på spørgsmål, og vi ser frem til at svare på spørgsmålene fra hr. Lars Boje Mathiesen. Tak for ordet.