Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Praktikpladstaxametertilskud m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og værsgo til fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg er rigtig glad for at stå her på talerstolen i dag med lovforslaget om et nyt praktikpladstaxametertilskud. Det er et område, der ligger Socialdemokratiet meget på sinde. Vi ved, at vi i Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og derfor er det også altafgørende, at vi uddanner flere unge på vores erhvervsuddannelser. Praktikpladsen er et helt afgørende element i uddannelsen for at få udviklet de kompetencer, vi har så hårdt brug for på arbejdsmarkedet. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer, at de unge mennesker, der starter på erhvervsuddannelserne, kan få en praktikplads.

Lovforslaget bygger på aftalen fra november 2019 om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem. Med lovforslaget indfører vi et nyt praktikpladstaxametertilskud, så institutionerne får et ekstra praktikpladstaxametertilskud – et fantastisk ord – når de indgår uddannelsesaftaler allerede på grundforløbet. Ved at indføre et ekstra tilskud for aftaler, der indgås tidligere, styrker vi uddannelsesinstitutionerne. Vi styrker deres incitament til at hjælpe de unge med at indgå uddannelsesaftaler med en arbejdsgiver om en læreplads. Og formålet er, at eleverne tidligere i deres uddannelse, altså allerede på grundforløbet, får en uddannelsesaftale.

Det er et rigtig godt forslag. Mange unge på erhvervsskolerne oplever en stor usikkerhed omkring det at finde en læreplads. Det er ikke godt nok. På den her måde giver vi de unge en større sikkerhed tidligere i deres uddannelsesforløb, hvilket vil gøre det nemmere at fastholde de unge, som vi jo har så åbenlyst brug for færdiggør deres uddannelse. Vi kan sikre, at flere unge på erhvervsuddannelserne får de nødvendige kompetencer.

Ordningen spiller altså en vigtig rolle, hvis vi skal nå målet om lærepladser til alle. De fleste unge, der starter på en erhvervsuddannelse, er 16 år. Det er derfor heller ikke rimeligt, at vi overlader så stor en samfundsopgave til dem. Det er en fælles samfundsopgave at sikre, at de unge får en læreplads. Den ligger hos os politikere, hos uddannelsesinstitutionerne og hos virksomhederne. Den hverken kan eller skal overlades til den enkelte unge dreng eller pige, der lige har færdiggjort folkeskolen. For os i Socialdemokratiet er det derfor også en kerneopgave, at vi får knækket koden, så vi kan få oprettet nok praktikpladser til erhvervsskoleeleverne.

Lovforslaget her er et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi naturligvis forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, og vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal forsøge at undgå at sige det der lange ord: taxameter… Det synes jeg er svært nok i forvejen.

Danske Regioners prognose for 2025 fortæller os jo, at vi mangler 70.000 faglærte på det tidspunkt. Så alle mulige tiltag, vi kan gøre, i forhold til at motivere flere til at sikre, at de unge får en praktikplads, skal vi hilse velkommen, og med forslaget her kommer vi det langt i møde. Jeg tror dog bare ikke, at det stopper her; vi bliver nødt til fortsat at have en drøftelse iblandt os for at skaffe flere praktikpladser. Men det styrker institutionernes incitament til at finde flere praktikpladser, og derved er der jo også et håb om, at flere kommer i uddannelse, finder en læreplads og derved også bliver uddannet.

Vi synes, det er et rigtig fint forslag, og Venstre kan bakke op om det, som det ligger her.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her handler om udmøntningen af et delelement i en bred aftale om fgu og finansieringen af samme. Det konkrete lovforslag er et element i intentionen om at styrke og understøtte de unges vej til erhvervsuddannelserne. Jeg tror, at vi alle herinde er enige om, at det er vigtigt at gøre, hvad vi kan, for at sikre gode rammer. P.t. foregår der jo trepartsforhandlinger, som også handler om rammerne for praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Jeg kunne jo håbe, at ministeren måske senere kunne løfte sløret en lille smule for, hvordan det går med det.

Et centralt element håber jeg bliver, at parterne tager et større ansvar for at sikre praktikpladserne og også sikre rammerne for de unges mulighed for at finde praktikpladser, så nogle voksne påtager sig et ansvar for netop at sikre pladserne og hjælpe de unge til at blive matchet med de rigtige pladser. Men netop den her aftale handler så om praktikpladstaxametertilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler, og det er efter Dansk Folkepartis vurdering selvfølgelig et positivt element og kan kun være med til at understøtte en øget indsats fra institutionernes side. Så DF støtter forslaget.

Tak. Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da vores ordfører for ungdomsuddannelser ikke kan være i salen i dag, må I lige nøjes med mig. Forslaget her er jo, som det allerede er blevet sagt, en del af en aftale om fgu'en, og det er en rigtig god idé at skabe et stærkere incitament til, at praktikpladsaftalerne indgås hurtigere, så hovedforløbet kan starte direkte efter grundforløbet. Det skaber en langt bedre sikkerhed for den enkelte elev, da uddannelsesforløbet bliver bedre planlagt og mindre usikkert, og derfor støtter Radikale selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Jeg beklager ventetiden, det var en kort tale fra Radikales ordfører. Jeg kan starte med at sige, at SF også bakker op om det her forslag. Vi mangler faglærte i Danmark, det har vi efterhånden fået slået fast rigtig mange gange, og vi har et fælles ansvar for at sikre de bedst mulige rammer for, at flere vælger en erhvervsuddannelse og gennemfører den. Virksomhederne, skolerne, eleverne og os politikere har alle sammen et ansvar.

I sidste uge talte vi om virksomhedernes uddannelsesbidrag, og i dag er det så skolernes. Vi ved, at det er ret afgørende for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at man har en praktikplads. At skolepraktik er en mulighed, er godt, men for langt de fleste er det bedst, hvis de får en praktikplads i en virksomhed. Vi ved også, at det kan give tryghed og motivation for den enkelte elev, hvis man får en praktikplads allerede undervejs i grundforløbet, og at det kan medvirke til, at man fastholdes på uddannelsen.

Derfor har vi aftalt at indføre et nyt ekstra praktikpladstaxametertilskud for ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler, som indgås med elever, som er i gang med et grundforløb. Det gælder også for aftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb. Skolerne får dermed et ekstra tilskud, når flere elever får en aftale i løbet af grundforløbet, og dermed også et ekstra incitament til at vejlede og hjælpe eleverne med at finde praktikpladser. Det er godt. For eleverne vil en indgået aftale i løbet af grundforløbet betyde, at de kan begynde på hovedforløbet direkte efter grundforløbets afslutning. Det vil betyde større motivation og forhåbentlig også, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Det bakker vi i SF selvfølgelig op om, og derfor støtter vi også lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Det var jo ikke andet end i sidste uge, vi havde drøftelsen her om praktikpladsproblemet i erhvervsuddannelsessystemet, og i dag har vi så et element yderligere. Forslaget tager jo afsæt i en politisk aftale om indførelse af ekstra praktikpladstaxametertilskud for ordinære uddannelsesaftaler, som indgås med elever på erhvervsuddannelserne, allerede inden eleven har afsluttet anden del af sit grundforløb. Formålet er, som det fremgår, at give et økonomisk incitament til at tilvejebringe praktikpladser, som dækker hele elevens hovedforløb.

Jeg synes, det er en rigtig fornuftig måde, hvorpå man fremmer muligheden for, at eleverne kan gå i gang med et hovedforløb i umiddelbar forlængelse af grundforløbets afslutning, og vi må jo sige, at med forslaget skabes der også en større tryghed for, at man kan gennemføre sin erhvervsuddannelse som en reel vekseluddannelse. Det vil jeg godt lægge vægt på, for jeg synes, det er så utrolig vigtigt og en fantastisk kvalitet ved vores erhvervsuddannelser, at der foregår en vekseluddannelse. Og jo ikke et ondt ord om skolepraktikken; jeg er sikker på, at man ude i skolepraktikkerne laver et rigtig godt arbejde ud fra de betingelser, der er, men det giver nu noget andet til en uddannelse, hvis det er en reel vekseluddannelse, hvor man skifter mellem at være på skole og at være ude på en virksomhed. Så det er rigtig godt, man gør det, og det er som sagt rigtig godt, at man også skaber en tryghed for eleverne. For tænk at have gået på en erhvervsuddannelse, have været igennem grundforløbets 1. del, være i gang med grundforløbets 2. del, og man så stadig ikke ved, om man, når man rammer hovedforløbet, er i stand til at gennemføre uddannelsen, sådan som man kunne forvente det, da man startede.

Ellers skal jeg også bare sige, at der jo er en særlig struktur på det merkantile område, som man her tager højde for, sådan at de elever, som går på det studiekompetencegivende forløb på de merkantile uddannelser, bliver omfattet af den samme bestemmelse, og det hænger jo noget sammen med anvendelsen af eller rettere sagt ikke anvendelsen af, eller den meget ringe anvendelse af, grundforløb på det her område.

Så alt i alt er det to udmærkede elementer for at sikre, at flere unge får en praktikplads på en virksomhed, og Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi støtter lovforslaget, som jo handler om at give et større incitament til at hjælpe eleverne med at finde en praktikplads allerede under deres grundforløb. Jeg vil også godt sige, at vi også i forhold til AUB har den holdning, at det er vigtigt, at der ikke bliver opkrævet flere penge, end der er behov for. Vi er nervøse for, at det bliver brugt som en skatteskrue over for virksomhederne. Derfor har vi jo også stillet et ændringsforslag til det andet lovforslag, L 48, som desværre blev nedstemt i sidste uge. Jeg vil gerne markere igen, at vi mener, det er vigtigt, at vi ikke opkræver for mange penge. Det er faktisk blevet store beløb for virksomhederne, en betydelig ekstra skat for dem, og det er vi modstandere af.

Men lovforslaget her kan vi godt støtte.

Tak for det. Så går vi videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg sad lige og blev helt forvirret, fordi den konservative ordfører sagde, at vi i sidste uge havde stemt om noget. Og det har vi ikke stemt om endnu, men i Nye Borgerlige bakker vi også op om det ændringsforslag, som den konservative ordfører henviste til, med hensyn til AUB-bidraget.

Det her lovforslag er jo igen en udmøntning af en meget bred aftale. Det er godt nok en aftale, som Nye Borgerlige ikke var en del af, af gode grunde, men vi kan sådan set godt bakke op om det her. Vi deler også ambitionen om, at langt flere får mulighed for og har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Gennem rigtig mange år har der været en eller anden form for uddannelsessnobberi, hvor man har opfordret rigtig mange til at skulle i gymnasiet, og så har der også bredt sig sådan en holdning om, at det nærmest var bedre at tage en gymnasial uddannelse end at tage en erhvervsuddannelse. Og det er rigtig trist, for vi har virkelig, virkelig brug for faglærte.

Derfor kan vi selvfølgelig også bakke op om det her lovforslag, men jeg undrer mig en lille smule over den formulering, der er, altså det her med, at man lægger ekstremt meget vægt på – jeg tror, det var den socialdemokratiske ordfører, der sagde det tidligere – at man ikke skal lade de her piger og drenge stå alene med det at finde en praktikplads. Jeg synes jo godt, at vi kan lægge endnu mere vægt på, at man selv skal ud og finde en praktikplads, sådan at det ikke bliver sådan en eller anden curlingsituation, men at man faktisk selv tager teten og går ud og finder sig en praktikplads – gerne før man starter på uddannelsen, hvis man allerede ved, i hvilken retning man vil. Men det er bare sådan en lille kommentar, og ellers bakker vi selvfølgelig op om det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Tak for det. Jeg mødte en ung mand ude på NEXT for ikke så lang tid siden, som havde søgt 70 praktikpladser. Han havde fået svar på de 10, de andre havde end ikke svaret ham. Så inden vi kommer for langt ned ad det spor, der handler om, at de unge jo bare skal tage noget initiativ og skal ud at søge alt muligt – det mener jeg bestemt også de skal – er det bare for at sige, at der altså er unge mennesker som den unge mand, der oplever at have søgt 70 steder, have fået svar fra 10 og stadig væk ikke have fået en læreplads. Jeg synes ikke, der er meget barnepige over, at vi forsøger at gøre noget ved den situation. Det synes jeg er ret og rimeligt, både i forhold til de unge mennesker, men faktisk også i forhold til at erhvervslivet skriger på faglært arbejdskraft. Der nytter det selvfølgelig ikke noget, at vi så ikke går mere systematisk til værks i forhold til også at skaffe de lærepladser, der skal til. Og det sidder vi og forhandler om i trepart lige nu med arbejdsmarkedets parter, hvor begge parter heldigvis også er meget optaget af, at vi sørger for at få den faglærte arbejdskraft, der skal til i fremtiden.

Jeg vil gerne takke de partier, der står bag lovforslaget her. Som andre også har sagt, er det en bred politisk aftale, der ligger bag det her, for det handler om at få skrevet aftalen ind i loven, som blev lavet tilbage i november 2019 – og tilsvarende for så vidt angår den udvidelse af aftalen, som vi blev enige om i fgu-aftalekredsen i januar 2020. Aftalen fra 2019 blev i første omgang udmøntet på finansloven i 2020 og kommer altså nu med ind her.

Vi har stadig væk i Danmark en for stor mangel på praktikpladser, og samtidig lader vi det altså efter min mening i for høj grad være op til elevens eget ansvar at finde frem til en praktikplads – det mener jeg simpelt hen ikke gør det nemt for dem, og jeg mener ikke, det gør det nemt for vores erhvervsliv i forhold til at skaffe det, der skal til. For rigtig mange unge mennesker ender det med at handle om: Kender du nogen, der kender nogen, der kan give dig en praktikplads? Og hvis ikke du kender nogen, jamen så kan det være rigtig svært, for hylderne kan være tomme, og så er der bare ikke nogen læreplads til dig. Den situation er uholdbar, og vi har lige nu, som andre også har sagt heroppefra, en hældning imod de gymnasiale uddannelser. Og det er jo ikke svært at se forskellen, hvis det er, vi det ene sted tilbyder de unge mennesker, at de, hvis de søger om optag dér, kan være sikre på at få både 1.g, 2.g og 3.g og få en afsluttet ungdomsuddannelse, mens man det andet sted kan starte på sit grundforløb 1, man kan starte på sit grundforløb 2, man kan sågar afslutte sit grundforløb 2, og stadig væk er halvdelen af eleverne ikke afklaret i forhold til at have fundet en læreplads. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Vi skal have et bedre uddannelsesflow ind for de unge mennesker, der jo har ønsket at komme i gang med en faglig uddannelse. Vi har brug for, at de gør det, og så nytter det ikke noget, at der er så store huller i uddannelsesforløbene. Det er det, vi sidder og forhandler om i trepart nu, og jeg er overbevist om, at den usikkerhed bidrager til det store frafald, vi ser lige præcis ved afslutningen af grundforløb 2, hvor hullerne passer til hinanden så at sige, altså at der både er et hul, hvad angår, hvor mange der har en læreplads, og så kommer der også et hul, i form af at der er en stor gruppe af elever, som på det tidspunkt vælger at slutte deres uddannelsesforløb. På den måde er vi jo simpelt hen gået glip af rigtig mange, der kunne være blevet dygtige mekanikere, elektrikere, smede og alt muligt andet, som vi har rigtig meget brug for i de kommende år.

Det her lovforslag kommer selvfølgelig ikke til at løse det hele. Det er jo bl.a. også derfor, vi sidder og forhandler i trepart nu; det er, fordi der skal flere ting til, men jeg mener, at det er et skridt på vejen, og jeg vil gerne gentage mit løfte om, at vi er villige til at gå rigtig langt i forhold til at få løst det her problem. Jeg bakker fuldstændig op om de bemærkninger, der kom fra Enhedslisten, nemlig at det er afgørende, at vi har et vekseluddannelsessystem, for skolepraktik kan rigtig meget, nuvel, men idéen om, at man er ude at være på en virksomhed med alt, hvad det også indebærer af at lære at være på en arbejdsplads, mener vi er afgørende for de unge menneskers dannelse og uddannelse – begge dele – og derfor er vi meget optaget af, at vi får holdt fast i et stærkt vekseluddannelsesprincip.

Det, vi gør med det her, er, at vi giver et ekstra praktikpladstaxametertilskud, når der formidles lærepladser, allerede på grundforløbet og et ekstra praktikpladstilskud for lærepladser med elever på det studiekompetencegivende forløb på de merkantile eux-uddannelser. Det skal gerne styrke institutionernes incitament til at hjælpe de unge mennesker med at få en læreplads, og så belønner det i øvrigt institutionerne i den forbindelse, når de finder og formidler uddannelsesaftaler. Derfor er ordningen en vigtig faktor i forhold til at opnå det, at man faktisk oplever at have nogle voksne, et system og en skole i ryggen, i forbindelse med at man gerne vil skaffe de lærepladser, der skal til.

Samlet set er det her altså et skridt i den rigtige retning. Der mangler rigtig mange skridt endnu, før vi er på plads på det her område. Noget af det sidder vi og forhandler i trepart, og det håber jeg vi snart er i mål med. Men tak til Folketingets partier for tilsagnet om at støtte lovforslaget i dag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.