Til lovforslag nr.
L 48
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021,
fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐
tis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF, EL, LA og Uffe Elbæk
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (KF) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke‐
partis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, fordi lov‐
forslaget er en opfølgning på den trepartsaftale, der skal
sikre flere praktikpladser, og som den tidligere V-regering
selv stod bag i 2016. Formålet med lovforslaget burde også i
henhold til trepartsaftalen sikre, at der er balance i arbejdsgi‐
vernes uddannelsesbidrag (AUB-systemet).
Derfor er det med utilfredshed, at V, DF og KF konstate‐
rer, at på trods af at vi allerede under behandlingen af lov‐
forslag nr. L 60 om modelparametre for erhvervsuddannel‐
ser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejds‐
giverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag for 2020 m.v., som blev vedtaget i folketings‐
året 2019-20, jf. lov nr. 1560 af 27. december 2019, gjorde
ministeren opmærksom på, at der fandt – og dermed stadig
finder – en uhensigtsmæssig og lovstridig overopkrævning
sted på ca. 1-1,5 mia. kr. årligt, har ministeren ikke engang
forsøgt at rette op og bringe balance i AUB-opkrævningen
blandt arbejdsgiverne med nærværende lovforslag.
Det er i partiernes optik uacceptabelt, at der hverken tag‐
es højde for den kritik, der er kommet fra de politiske parti‐
er, fra Rigsrevisionen og efterfølgende fra Statsrevisorerne
samt i den diskussion, vi havde i Folketingssalen i forbindel‐
se med behandlingen af lovforslag nr. L 60 (folketingsåret
2019-20), og igen i foråret i forbindelse med fremsættelsen
af nr. B 170 om forslag til folketingsbeslutning om suspen‐
dering af virksomheders betaling til AUB-ordningen i 2020
(folketingsåret 2019-20).
Regeringen lægger altså op til at videreføre det forhøjede
AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2
mia. kr. for meget i AUB-bidrag. Dette sker, selv om rege‐
ringen – efter pres fra bl.a. borgerligt-liberale partier, parter‐
ne og uddannelsesorganisationerne – indgik en trepartsaftale
med arbejdsmarkedets parter i maj 2020, hvoraf det frem‐
går, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag,
der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bidrag
fremover skal svare til udgifterne i ordningen. Partierne kan
imidlertid konstatere, at regeringen endnu ikke har taget
de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til at sikre et
AX025130