Ændringsforslag
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021,
fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
Af
Venstre og Det Konservative Folkeparti
tiltrådt af <>:
Til Titlen
1)
I
undertitlen
indsættes efter »justering af« ordene: »AUB-bidraget og«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 18, stk. 1, 6. pkt.,
ændres »2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris og lønniveau« til: »2.199 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris og lønniveau«.«
[Nedsættelse af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at ændre undertitlen, så undertitlen afspejler, at lovforslaget også omhandler en justering af AUB-bidraget.
Med ændringen bliver undertitlen »Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af AUB-bidraget og
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021«.
Forslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af § 18, stk. 1, 3. - 6. pkt., at:
»I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-prisog -
lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.«
Det foreslås at ændre § 18, stk. 1, 6. pkt., så bidraget fastsættes til 2.199 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020pris og
lønniveau. Forslaget betyder, at arbejdsgivernes uddannelsesbidrag i 2021 vil blive nedsat med 333 kr. pr.
fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr.
Forslaget kan sikre virksomhederne en betydelig likviditetsindsprøjtning i en tid, hvor mange virksomheder stadig er
økonomisk presset på grund af covid-19-pandemien.
Jævnfør finanslovsforslaget for 2021 står arbejdsgiverne fortsat til at skulle betale 1,2 mia. kr. mere ind til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), end der forventes udgifter i ordningen. Det sker, selvom både Venstre
sammen med Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance allerede i december 2019
gjorde opmærksom på ubalance i ordningen ved behandlingen af L 60 (2019-20), ligesom Rigsrevisionen og
Statsrevisorerne den 17. april 2020 kritiserede Undervisningsministeriet og undervisningsministeren for ikke at sikre
balance i ind- og udbetalingerne til AUB-ordningen.