Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 48 Bilag 1
Offentligt
2259299_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2020
Sags nr.: 20/17070
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-
bidrag for 2021)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 22. juni 2020 til den 19. august 2020 været sendt i hø-
ring hos 65 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 13 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. Fire høringssvar in-
deholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høring-
svar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i det fremsatte lovforslag i for-
hold til det udkast, der har været i høring.
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget en ændring af den foreslåede VEU-bidragssats i lov-
forslagets § 1, nr. 1, således at den foreslåede sats ændres fra 443 kr. til 449 kr. Bemærkningerne
er ændret i overensstemmelse hermed.
Der er herudover foretaget få ændringer af redaktionel karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Høringen viser, at der er generel opbakning til lovforslaget. De relativt få bemærkninger, hørings-
svarene indeholder, vedrører emner, der falder uden for lovforslagets ramme.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Justeringen af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag (§ 1, nr. 1)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag betyder, at
bidraget sættes op med 120 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder, så det i 2021 vil udgøre 443
kr. DA bemærker, at stigningen ikke skyldes en forventet stigning i aktiviteten på mere end en
tredjedel, men at stigningen sker som følge af Trepartsaftale om fremrykket udbetaling af over-
skud i VEU-ordningen (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - bestyrelserne noterer sig den foreslåede forhø-
jelse af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2021 med mulighed for efterfølgende justering
som følge initiativet ”Lige adgang til certifikatkurser”.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
1
L 48 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2259299_0002.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2020
Sags nr.: 20/17070
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget en ændring af den foreslåede VEU-bidragssats i lov-
forslagets § 1, nr. 1, således at den foreslåede sats ændres fra 443 kr. til 449 kr. Ændringen er fo-
retaget som følge af, at der i beregningen af den foreslåede VEU-bidragssats tillige er indregnet
en
forventet meraktivitet som følge af implementeringen af initiativet om ”Lige adgang til AMU”.
Initiativet
er en del af ”Aftale om ekstraordinært løft af ledige”,
som blev indgået den 17. juni
2020 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget
4.2. Justering af merbidragssats (§ 1, nr. 2)
DA er enig i, at merbidragssatsen for 2021 indtil videre skal fastholdes på 27.000 kr. pr. praktik-
årselev.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - bestyrelserne noterer sig fastlæggelsen af merbi-
dragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2021.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.3. Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 3)
DA
bekræfter de angivne modelparametre, som er baseret på DA og FH’s årlige fremskrivning af
behovet for faglært arbejdskraft.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - bestyrelserne tager de foreslåede modelpara-
metre indeholdt i lovforslagets bilag 1 til efterretning, idet det dog anbefales snarest at iværksætte
et eftersyn af beregningsmodellen med henblik på at afspejle de særlige forhold på det offentlige
arbejdsmarked bedre.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
5. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer
DA bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til en ændring af det ordinære AUB-bidrag, der der-
med vil fastholdes på 2.468 kr. i 2021. Bidraget bør afspejle det forventede aktivitetsniveau for
2021, som det også fremgår af Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt
virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) fra maj 2020. Hvis
ikke AUB-bidraget sættes ned for 2021, vil det kræve en fremtidig tilbagebetaling til virksomhe-
derne, ligesom det blev gjort i Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt
virksomheder. DA foreslår derfor, at AUB-bidraget for 2021 allerede nu reduceres, så det svarer
til det forventede aktivitetsniveau. DA ser frem til at indgå i drøftelserne om justeringer af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i efteråret 2020.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) deler regeringens ønske om, at der skal skabes et til-
strækkelig antal praktikpladser til de erhvervsuddannede, således det er i tråd med behovet på
fremtidens arbejdsmarked. FA er samtidig enige i, at det praktikpladsafhængigt AUB-bidrag kan
2
L 48 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2259299_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2020
Sags nr.: 20/17070
være en måde at understøtte, at arbejdsmarkedet udbyder det antal praktikpladser, der er behov
for.
FA bemærker, at merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag forventes at udgøre
27.000 kr. i 2021 og dermed kan omkostningen for de virksomheder, der ikke har mulighed for at
opfylde det beregnede praktikpladsmål, udgøre en betydelig omkostning. I lyset heraf er det me-
get centralt, at den beregnede efterspørgsel rent faktisk afspejler behovet på fremtidens arbejds-
marked. Hvis den estimerede efterspørgsel for nogle grupper overstiger det faktiske behov, ska-
bes der incitament til, at virksomhederne uddanner flere, end der er behov for på fremtidens ar-
bejdsmarked.
FA bemærker videre, at finanssektoren gennemgår en transformation, der betyder, at kompleksi-
teten i opgaveløsningen er steget markant og branchen i højere grad efterspørger arbejdskraft
med en videregående uddannelse. De store skift i uddannelsesniveau tager modellen ikke i til-
strækkelig grad hånd om, og derfor skaber modellen incitament til, at finanssektoren skal oprette
flere praktikpladser end der reelt er brug for.
FA
kan derfor tilslutte sig KL’s opfordring om, at der er behov for et eftersyn af modellen
med
henblik på, at parametrene i højere grad afspejler arbejdsmarkedets reelle behov.
SMVdanmark bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at KL peger på et behov
for et grundlæggende eftersyn af modellen ”… herunder at modellen er enklere
og lettere at ad-
ministrere”. KL’s bemærkning retter sig formodentlig primært mod det offentlige arbejdsmarked
for praktikpladser, men SMVdanmark tilslutter sig fuldt ud behovet for en justering hen imod en
forenkling af hele modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Ordningen er svært gen-
nemskuelig og har efter SMVdanmarks opfattelse ikke bidraget til at skabe tilstrækkelige incita-
menter til at involvere flere virksomheder i opgaven med at uddanne faglærte. SMVdanmark ser
derfor frem til efterårets forhandlinger om en justering af modellen som aftalt i trepartsaftalen af
28. maj 2020 i forventning om, at modellen både forenkles og fremoverkommer til at indeholde
økonomiske incitamenter, der er væsentligt mere attraktive end nu.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at en ændring af det ordinære AUB-bidrag er afhængig af de kommende
trepartsforhandlinger, som aftalt i Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge
samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) fra maj 2020.
Ændringen kan derfor ikke indgå i nærværende lovforslag.
I øvrigt bemærkes, at ændringer i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal drøf-
tes i regi af de kommende trepartsforhandlinger. Modelparametrene til brug for det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag udarbejdes af DA/FH i fællesskab i henhold til trepartsaftaler. Ministeriet
vil derfor også videregive bemærkninger om modelparametre til DA/FH til brug for deres videre
arbejde hermed.
Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
3