Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Nu tror jeg, at vi er der, hvor de, der skal være til stede, er til stede.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, at vi nu behandler et lovforslag om AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der er jo lige nu rigtig meget snak, rigtig mange forhandlinger, rigtig vigtige forhandlinger om praktikpladser, altså hvordan vi sikrer, at de unge mennesker, som skal have en erhvervsuddannelse, og som har søgt en erhvervsuddannelse, også kan få en læreplads. Hele den diskussion må vi jo afvente trepartsresultatet af. Det, vi behandler i dag, er lidt mindre sprængfarligt, al den stund at det er den årlige justering af modelparametrene. Man kan sige, at det her lovforslag handler om – når arbejdsmarkedets parter har vurderet, hvad vi får brug for det kommende år; hvem skal der være flere af; hvem skal der måske bruges lidt færre af? – at vi så justerer modelparametrene og sikrer den tilskyndelse, man har lavet, da man indgik en trepartsaftale omkring AUB-bidraget for at skaffe det rigtige antal praktikpladser, altså at man får skruet på de parametre.

I Socialdemokratiet bakker vi naturligvis op om, at man laver den her årlige justering – også det forslag, som er lagt frem af ministeren, som handler om at justere AUB-bidraget i forhold til praktikplads-AUB'en, som handler om at justere den aktivitetsafhængige VEU-godtgørelse, så vi også sikrer voksen- og efteruddannelsen, og så selvfølgelig at fastholde merbidraget, som det er for nuværende.

På baggrund af det lægger vi op til at støtte forslaget og afventer i øvrigt i spænding de trepartsforhandlinger, som skal give en mere langsigtet løsning på elev- og praktikpladssituationen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak for det, formand. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det lovforslag, som vi behandler i dag, på en eller anden måde er en tilbagevendende begivenhed, som, siden vi lavede trepartsaftalen tilbage i 2016, sådan dukker op hvert år for at sikre, at vi har en balance i systemet, når det handler om, hvor mange vi uddanner inden for de forskellige faglige felter.

Men det er også vigtigt så at bruge anledningen i dag til at sige, at der jo også i politik er behov for rettidig omhu. Det gælder både i forhold til de årlige modelparametre, som jo sådan har et bagvedliggende stort system, som grundlæggende handler om, at vi ikke skal overuddanne, så vi risikerer at sende nogle unge ud i nogle uddannelser, hvor de så vil stå i en situation, hvor der ikke er job at få for dem efterfølgende, og at vi samtidig også bruger det årlige lovforslag til at sikre, at vores arbejdsgivere – det være sig offentlige såvel som private – også leverer de praktikpladser, der er behov for, for at sikre, at vores erhvervsuddannelsessystem fungerer. For det er et vekselsystem, og forudsætningen for, at det fremadrettet også kan være et vekselsystem, er jo, at vi ikke kun har erhvervsuddannelser og skoler, men at vi også har de praktikpladser, der skal til.

Derfor bliver der også lavet den årlige beregning af, hvad man så skal indbetale fra arbejdsgivers side. Der må vi sige, at det undrer os meget fra Venstres side, at regeringen har valgt at fremsætte et lovforslag, L 48, som vi behandler i dag, hvor man stadig væk ikke har taget højde for den kritik, der er kommet fra Rigsrevisionen og efterfølgende Statsrevisorerne og heller ikke har taget bestik af den diskussion, vi havde her i Folketingssalen, både før jul sidste år i forbindelse med L 60, men også her i foråret i forbindelse med det beslutningsforslag, der blev fremsat. For det er ikke acceptabelt, at man med det lovforslag, der ligger til behandling i dag, L 48, bare sidder Statsrevisorernes kritik overhørig. Det handler selvfølgelig om at sikre, at indbetalingerne er i balance, så vi grundlæggende har balance i vores arbejdsmarkedsuddannelsesbidragssystem.

Derfor har vi også fået rundsendt til udvalget et bud på et ændringsforslag til lovforslaget, sådan at vi sikrer, at der kommer økonomisk balance i systemet. Det håber vi selvfølgelig kommer til at indgå aktivt, både her til førstebehandlingen, men også til anden og tredje behandling, hvor det så formelt vil blive fremsat. Jeg er glad for de tilkendegivelser, jeg allerede har fået, fra en række andre partier i forhold til at ville være medforslagsstillere på ændringsforslaget. For vi har sådan set behov for også at vise rettidig omhu, når det handler om bidragssatserne.

Så er der jo ingen tvivl om, at når vi kigger fremadrettet på hele vores erhvervsuddannelsessystem og det behov, vi desværre fortsat har for at sikre flere praktikpladser til de unge, er det også vigtigt, at vi ikke bare i de trepartsforhandlinger, der kører nu, men også i systemet fremadrettet, som så vil skulle forankres og vedtages ved lovforslag her i Folketingssalen, sikrer et system, der økonomisk set også forholder sig til, at der er forskel på private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere. For det, vi kan se, også på de årlige statusser for, hvor mange praktikpladser der bliver skabt, er jo desværre, at det offentlige ikke leverer de praktikpladser, som de skal, og som de burde. Det betyder også, at det offentlige, de offentlige arbejdsgivere, både kommunerne samlet set og også regionerne samlet set, de seneste år indbetaler og har indbetalt en strafbetaling til AUB-systemet, simpelt hen fordi de ikke har oprettet det antal praktikpladser, som de er pålagt ud fra den aftale, der er lavet.

Der må man jo sige, at det lovforslag, som vi behandler i dag, og mest af alt det forslag, som også knytter sig til det, som også handler om, at hvis man ikke opretter praktikpladser, må man betale sig fra, at man ikke løfter sit uddannelsesansvar. Det har jo ikke haft den samme effekt på de offentlige arbejdsgivere, som det har på de private arbejdsgivere. For der er forskel på den lille selvstændige erhvervsdrivende, der får en meropkrævning, fordi man ikke har oprettet den elevplads til en elektrikerlærling, som man burde, og så den situation, vi desværre ser ude i kommunerne og delvis også ude i regionerne, at når de ikke opretter det antal praktikpladser, som de skal, så bliver meropkrævningen betalt, men grundlæggende er det jo bare fra en offentlig kasse til en anden offentlig kasse. Og det nytter ikke noget, at vi grundlæggende har et praktikpladssystem, hvor de offentlige arbejdsgivere ikke går foran og ikke leverer de praktikpladser, som de skal.

Så når vi nu både skal diskutere L 48, og det ændringsforslag, som vi har fået runddelt, og som handler om at skabe balance i det, synes jeg egentlig også, at vi har en forpligtigelse til at sikre os, at systemet fremadrettet også sørger for, at de offentlige arbejdsgivere på kommunal og regional side leverer de praktikpladser, de retmæssigt skal. Ellers vil vi, når vi til næste år skal behandle det lovforslag, der handler om næste års modelparametre, desværre stadig væk stå i en situation, hvor rigtig mange unge ikke kan få den praktikplads, der gør, at de kan færdiggøre deres uddannelse. Og det er jo egentlig det, der er det overordnede mål, både med lovforslaget i dag og med hele vores system for erhvervsuddannelsesområdet, altså at vi får sikret praktikpladser nok.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hovedformålet med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er at skabe et incitament for arbejdsgiverne til at tage flere lærlinge. Dette sigte støtter vi helt klart i Dansk Folkeparti, for vi har behov for at tilskynde til, at flere tager en erhvervsuddannelse. I den sammenhæng ser vi også forventningsfuld frem til afslutningen af de igangværende trepartsforhandlinger. Jeg håber meget, at der kan blive enighed om bedre rammer for at hjælpe de unge til at finde lærepladser. Der er ingen tvivl om, at tilgængelighed af lærepladser og sikkerhed for, at man kan få en læreplads, er helt afgørende for de unges valg.

Så vil jeg sige, at jeg også er fuldstændig enig i Venstres bemærkninger om udfordringen i forhold til de offentlige arbejdsgivere. Det håber vi også at der kan blive taget hånd om, så vi sikrer, at der på alle arbejdspladser er et pres for at oprette de nødvendige lærepladser.

Men tilbage til dagens lovforslag. Det handler om, at arbejdsgiveren skal betale for hver lærling, som de ikke tager i forhold til den enkelte arbejdsgivers måluddannelsesratio – dvs. for hver lærling, som de ikke tager i forhold til det antal, som de burde tage. Modelparametrene handler om, at der i beregningerne inddrages en vurdering af den forventede efterspørgsel og udviklingen af efterspørgslen efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse. Ordningen baserer sig på en trepartsaftale fra 2016, og det, vi behandler i dag, er i og for sig den årlige opdatering af modelparametrene. Samtidig fastlægger loven også merbidragssatsen og VEU-bidraget for 2021.

Der har over længere tid været overskud i ordningen, og det er ikke meningen. Det er også blevet kritiseret her i foråret af statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Aftalen i forbindelse med ordningen er, at der skal være en løbende balance. Med dette lovforslag vil der stadig væk blive indbetalt mere, end der forventes brugt. Det skal der gøres op med. Derfor støtter Dansk Folkeparti også det ændringsforslag, som Venstre netop annoncerede, i håb om at der kan skabes et flertal for ændringer, så ordningen kan være i balance. Det ser jeg frem til at drøfte i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi har her et overvejende teknisk lovforslag, som primært indebærer en række justeringer af de bagvedliggende parametre bag AUB-bidraget, som er med til at sikre, at der er lærepladser nok til eleverne på erhvervsuddannelserne. Det sker konkret ved at give en gulerod til de virksomheder, der tager flest lærlinge, og tilsvarende give dem, som tager færre, mulighed for at bidrage til, at der bliver uddannet tilstrækkeligt faglig arbejdskraft i fremtiden.

Radikale Venstre er tilhængere af den bagvedliggende logik i modellen, og vi støtter naturligvis op om forslaget her, der altså primært er af teknisk karakter. Det er en bunden opgave for regeringen at bringe balance i AUB-systemet. Det forpligtede regeringen sig på i forbindelse med samme type lovforslag, nemlig L 60, sidste år.

Vi mener imidlertid, at det er en partsdrøftelse, hvordan der skal bringes balance i systemet, og hvordan det bedst muligt understøtter oprettelse af flere lærepladser. Vi vil derfor ikke gå ind i en konkret drøftelse af indholdet af de trepartsforhandlinger, der er i gang netop nu, og kan ikke udtale os om ændringsforslaget fra Venstre. Det er af respekt for parterne og de igangværende forhandlinger.

Der er en kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Ja, tak. Jeg har to spørgsmål til ordføreren. Jeg ved godt, det ikke er Radikales faste ordfører – så jeg skal undskylde, og hvis ordføreren vælger at sende det videre, må vi tage det derfra. Men det første spørgsmål er i forhold til de offentlige arbejdsgivere, som jo ikke har leveret de praktikpladser, som de skulle: Er ordføreren og Det Radikale Venstre enig i, at vi har en udfordring med, at et økonomisk straffesystem alt andet lige virker bedre over for en privat arbejdsgiver, hvor man virkelig kan mærke det ude på den lokale virksomhed, og mindre godt over for en offentlig arbejdsgiver, hvor det jo grundlæggende er offentlige penge, man så flytter rundt? Og vil ordføreren være med til i fællesskab at kigge på, hvad vi kan gøre for at sikre et system, der også over for de offentlige arbejdsgivere sikrer, at de opretter de praktikpladser, som de jævnfør aftalen fra 2016 er forpligtet til?

Ordføreren.

Nu er jeg også kommunalordfører, så det er et spørgsmål, der sådan set vækker genklang her. Og jeg tror faktisk, at jeg kun kender kommuner, som er rigtig, rigtig gode til at tage lærlinge ind, og det er i særdeleshed kontorarbejdspladser, som det handler om, fordi det er det, kommunerne bidrager med og kan bidrage med. Men vi vil naturligvis gerne være med til at kigge på, om kommunerne skal tage et større ansvar i den forbindelse, og om der kan gøres noget i forhold til de aftaler, der gælder, eller hvordan vi kan udmønte det. Og selvfølgelig skal de også være med til at løfte det.

En anden lille problematik, som jeg også synes er vigtig set fra Det Radikale Venstres side, er, at vi meget, meget ofte glemmer at tale om de arbejdspladser, der faktisk mangler lærlinge, altså hvor der ikke er de rigtige eller ikke er nok praktikanter eller ikke nok lærlinge til egentlig at tage de lærepladser, der findes rundtomkring; det er et mindst lige så stort problem som manglen på lærepladser.

Fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak for det. Den sidste del er absolut en udfordring, og det er jo også derfor, der er en mekanisme i systemet, som gør, at hvis man ligesom har søgt og ikke har kunnet få en plads, så indtræder merbidraget ikke. Men i forhold til de offentlige arbejdsgivere er det jo sådan, at de offentlige arbejdsgivere ikke kun leverer inden for kontor; det er jo også inden for hele det grønne område, hvor man har rigtig mange ansatte; det er inden for it og data; det er inden for hele forsyningssektoren. Og der kan vi bare se, at det offentlige underleverer i dag, og det glæder mig, at Radikale Venstre vil være med til at kigge på det.

Ordføreren.

Det glæder Radikale Venstre, at Venstre er glad for, at Radikale Venstre vil være med til at kigge på det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at vi selvfølgelig bakker op om lovforslaget om at fastholde merbidragsindsatsen. Vi har et klart mål om at sikre flere praktikpladser. Mangel på praktikpladser betyder et større frafald på erhvervsuddannelserne og dermed færre faglærte i fremtiden. Og dem mangler vi, og vi kommer til at mangle mange flere allerede i 2025. Virksomhederne har brug for dem, og derfor har virksomhederne også et stort ansvar for at bidrage til at sikre, at der er nok praktikpladser. Derfor er det godt med et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, sådan at de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, belønnes, og dem, der ikke bidrager, får et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Så derfor bakker vi op.

I SF vil vi gerne være med til at drøfte en bedre balance mellem indtægter og udgifter, men det kræver en større drøftelse, og vi synes bestemt ikke, at vi kan gøre det lige nu, mens der er forhandlinger i gang. Derfor kommer vi ikke til at bakke op om ændringsforslaget fra Venstre. Regeringen har tilbage i december 2019 tilkendegivet, at den efter overenskomstforhandlingerne gerne vil tage initiativ til drøftelserne om, hvordan udfordringerne i AUB kan håndteres, og den drøftelse ser vi meget frem til.

Så vi bakker op om lovforslaget som fremsat, hvad angår modelparametre og justeringen af veu-bidraget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak. Det er angående SF's holdning til, at det ikke tilkommer Folketinget at fastsætte niveauet. Altså, sådan har det jo altid været. Det har jo altid været Folketinget og ikke parterne, der har fastsat niveauet. Det er jo blevet vedtaget i lovgivning hernede, både dengang vi satte beløbet op, fordi der var ubalance i den anden retning, og også nu, hvor vi skal sætte det ned, hvor der er ubalance i den retning, der handler om, at der sker en meropkrævning. Det er jo lige præcis det, som Rigsrevisionen har påpeget, det er det, som Statsrevisorerne har påpeget, og det er så den kritik, man vælger at sidde overhørig med et svar om, at det må parterne finde ud af.

Jeg vil egentlig bare gerne spørge SF, om det ikke forekommer lidt underligt, at et område, som altid har tilhørt Folketinget at regulere på, lige pludselig nu skal flyttes ud til parterne? Er det sådan et forsøg på ligesom at sige: Uha, Rigsrevisionens kritik tager vi ikke seriøst? Eller hvad skyldes det? Er det et flertalshensyn i relation til regeringen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at Venstres ordfører hørte, hvad jeg sagde. Vi ser meget frem til at drøfte de her AUB-midler, og hvordan balancen er, men synes ikke af respekt for de forhandlinger, der pågår lige nu, at vi skal gøre det nu. I øvrigt synes vi, det er en større drøftelse end et ændringsforslag i den her behandling. Så lad os da endelig drøfte det, når overenskomstforhandlingerne er på plads.

Fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak. Men det er jo bare at forskyde ansvaret for noget, som Folketinget har lovgivet om, nemlig niveauet for det her. Det gjorde vi også, da vi satte beløbet op. Det er Folketinget, der skal bekræfte det. Jævnfør lovgivningen skal sådan et lovforslag være fremsat i den her sal inden den 1. december for at få effekt for det næstkommende år. Det vil sige, at hvis ministeren og parterne ikke når til enighed inden for en måneds tid, kan man ikke lave en justering for hele 2021, medmindre man laver den med bagudrettet rækkevidde, og det er jo det, man risikerer, hvis man fra SF's og også andre partiers side lige pludselig flytter det her ansvarsområde fra Folketinget til parterne.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at det af respekt for de forhandlinger, der pågår lige nu, ikke er noget, vi skal blande os i i forhold til det her lovforslag. Så må vi jo se på det, hvis det er, at de ikke kommer så langt med de forhandlinger. Så må vi jo kigge på det, når den tid kommer. Men jeg håber jo, at parterne kan finde ud af at lave en aftale, og at vi så kan bakke op om den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Lovforslaget her er jo en følge af trepartsaftaler, som det er blevet fremhævet adskillige gange. Formålet var jo godt: at det skulle tilvejebringe en betydelig større antal praktikpladser – jeg tror, det var 8.000-10.000, der var målet, da trepartsaftalen blev indgået.

Vi har i det store og hele tilsluttet os den følgelovgivning, der har været, til trepartsforhandlingerne, og det vil vi også gøre i dag. Men jeg vil også sige, at vi egentlig gør det uden at svinge os op til den store begejstring, for det er jo ret åbenlyst, at de tiltag, der blev aftalt ved trepartsforhandlingerne der for et par år siden, ikke har løst praktikpladsproblemet.

Vi tager i dag også stilling til forslaget, set i lyset af at der jo er nye trepartsforhandlinger. Jeg kan allerede foregribe eventuelle spørgsmål. Jeg er helt enig i, at det er Folketinget, der træffer beslutning i de her sager, men ikke desto mindre håber jeg jo, at de trepartsforhandlinger, regeringen har, er med til at rette betydeligt op på det store praktikpladsproblem, vi står over for.

Hvad angår hele den sådan principielle model, synes vi, at konstruktionen er rigtig, nemlig at dem, der bidrager, letter vi den økonomiske byrde for, og at dem, der lader stå til og ikke løfter et uddannelsesansvar, lader vi betale mere. Og det er helt generelt vores opfattelse, at der er brug for at sætte de økonomiske tommelskruer yderligere på de arbejdsgivere, der ikke løfter deres uddannelsesansvar.

Vi er også af den opfattelse, at der er brug for at kigge på hele den offentlige sektor. Om der er andre mekanismer, der kan bringes i spil, diskuterer vi meget gerne. Selv har jeg i mange år beskæftiget mig med hele den del, der handler om velfærdsuddannelserne, hvor jeg synes, at kommunerne i den grad har forsømt at løfte et ansvar for at sikre tilstrækkelig mange uddannelsespladser – både på social- og sundhedsområdet og på det pædagogiske område.

Jeg vil også lige her sige, at jeg synes, at der er behov for – nu må vi jo se, hvad der sker ved trepartsforhandlingerne – at kigge på hele modelparameterkonstruktionen, hele den der miskmaskmodel. Selv om problemstillingen ikke er så ny, gjorde jeg mig ulejligheden – det er nok klogt – lige at læse grundigt på lovforslaget, og jeg faldt over den her beskrivelse af modellen:

»Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.«

Jeg tænkte: Det er da en smuk formulering. Tænk, hvis vi brugte det i al den lovgivning, vi lavede herinde, altså at sige, at den udvikling, der har været de sidste 20 år, nok også fortsætter de næste 10 år. Jeg tænker, at det er en besynderlig formulering. Og det er ikke, fordi jeg ikke forstår, hvad der har været baggrunden, nemlig at et eller andet skal man jo prøve, hvis man vil lave modelparametre at styre efter, men jeg synes måske også – og det gør andre forhåbentlig også nu, hvor jeg læser det højt – at der altså er et eller andet i den måde, vi styrer området på, som næppe er særlig klogt eller fremsynet. Det er slet ikke fremsynet, når vi baserer det hele på de foregående 20 års udvikling.

Så det korte af det lange: Jeg synes bestemt, at der er behov for, at vi får kigget på en anden styring af praktikpladsudviklingen. Jeg har en berettiget forhåbning om, at det forhåbentlig vil rykke noget ved de trepartsforhandlinger, som foregår i øjeblikket. Og når vi ser resultatet af dem, kan det jo meget vel være, at ministeren tager et initiativ, eller at andre tager et initiativ til en fortsat og videre drøftelse af, hvad vi gør ved det meget store praktikpladsproblem, vi har på erhvervsuddannelserne.

Så med de bemærkninger skal jeg sige, at Enhedslisten bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak for det. Hvis man læser videre i bemærkningerne fra det sted, hvor hr. Jakob Sølvhøj citerede, vil man også kunne se, at DREAM's fremskrivningsmodel også indgår i forhold til modelparametrene. Det gør ikke, at systemet bliver perfekt. Jeg tror bare, man må sige, det nok er det mindst dårlige system af de systemer, vi har haft i forhold til også at fastsætte et balancesystem, som godtgør, at dem, der tager lærlinge, nogle gange også får en bonus for det, men oftest bare får tak, fordi de opretter praktikpladser, men at dem, der ikke opretter praktikpladser og ikke løfter deres uddannelsesansvar, betaler et merbidrag.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål i relation til de offentlige arbejdsgivere, som ordføreren jo også var inde på, og som også optager Venstre rigtig meget. Er ordføreren enig i, at det økonomiske incitamentssystem, som jo er det, der er grundlæggende i systemet i dag, alt andet lige har en større effekt på en privat arbejdsgiver, end det har på en offentlig arbejdsgiver? For det, vi desværre kan se, er jo, at de offentlige arbejdsgivere ikke har leveret. Hvorimod de private arbejdsgivere jo sådan set også på måltallet 2018 leverede det, de skulle, og faktisk overleverede. Det betyder ikke, at vi har nået 8.000-10.000 ekstra praktikpladser i 2025, som der er målet, men det er sådan set de offentlige, der ikke har leveret tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt.

Ordføreren, værsgo.

Det kan meget vel være. Jeg er sådan set enig i, at det virker stærkest på de private arbejdsgivere, fordi der jo er den tilbøjelighed hos private arbejdsgivere, at de først og fremmest tænker på virksomheden – det kan der være mange årsager til, når man driver virksomhed – mens man må forvente, at offentlige myndigheder først og fremmest tænker på de samfundsmæssige hensyn og helheder. Så derfor tror jeg, at der er behov for at lægge et stærkt tryk på de private arbejdsgivere, fordi de først og fremmest er tilbøjelige til at forfægte egne interesser, mens vi kunne have nogle andre forventninger til det offentlige. Derfor er der forskel på, hvordan det virker.

Jeg deltager meget gerne i en drøftelse af, om man kan finde andre systemer at regulere på i forhold til de offentlige. Det har vi ikke nogen fast opfattelse af. Der er bare i hvert fald helt tydeligt brug for, at vi gør noget andet og mere end det, vi har gjort indtil nu.

Fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak, og tak for det. Vi er også optagede af, at vi kigger videre på det. Og al respekt for, at ministeren sidder i forhandlingslokaler, men der er jo også behov for, at vi politisk tager stilling til, hvad det så er, vi gør for at synliggøre, at de offentlige arbejdsgivere, kommunerne, regionerne, ikke har leveret det antal praktikpladser, som var aftalt i 2016. I sidste ende er det jo nogle unge menneske, der ikke kan få den praktikplads, der gør, at de kan færdiggøre deres uddannelse. Derfor vil jeg høre Enhedslistens ordfører, om Enhedslisten vil være villig til at kigge på et system, hvor man årligt også offentliggør, eksakt hvor mange praktikpladser der på kommunebasis, på regionsbasis er leveret henholdsvis ikkeleveret, jævnfør aftalerne.

Ordføreren, værsgo.

Ja, det synes jeg lyder fornuftigt. Vi havde jo for år tilbage en regulering, hvor der var en meget stram statslig styring, f.eks. på social- og sundhedsuddannelserne, hvor det jo blev gjort op kommune for kommune og dengang amt for amt, hvor mange pladser man havde etableret. Man havde simpelt hen faste mål, der var fastlagt centralt. Sådan noget kunne vi for min skyld meget gerne diskutere igen. Der er et helt åbenlyst behov for, at vi finder nogle mekanismer, der forpligter de offentlige arbejdsgivere stærkere.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Det betyder, at vi kan gå videre til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Nu er det jo nærmest et år siden, at der, foranlediget af Venstre, blev stillet spørgsmålstegn ved ophobningen af de her AUB-midler, fordi virksomhederne havde overbetalt over 4,5 mia. kr. på blot 4 år, altså mere end 1 mia. kr. for meget om året. Statsrevisorerne havde påtalt det her flere gange. Da vi så ramlede ind i en økonomisk krise her i foråret på grund af corona – og man må sige, at den sidder vi stadig ret godt fast i – foreslog vi, at vi stoppede indbetalingerne her for resten af 2020, simpelt hen bare for at give virksomhederne noget likviditet. Det var ca. 1,7 mia. kr.

Med det her forslag vil regeringen jo faktisk pålægge virksomhederne en merudgift igen, og det er jo midt i en krisetid. Det synes vi altså er meget kritisabelt, og det viser, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad vil prioritere erhvervslivet og de danske arbejdspladser, og at man ikke tager den her økonomiske krise alvorligt, når man på den ene side prøver at forhandle kompensationspakker og på den anden side sidder og kræver ind fra virksomhederne. Nu er det, der skal lukkes en aftale om, hvad satsen skal være, fordi de trepartsforhandlinger ikke er færdige.

Men altså, vi synes jo, der er god grund til, at de kunne have været færdige. Man har jo vidst, at det her skulle fastsættes. Derfor kan vi ikke bakke op om det her forslag, men vi står sammen med partierne bag ændringsforslaget om at nedsætte arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med 333 kr. pr. fuldtidsmedarbejder, svarende til 700 mio. kr., for det ville sikre vores virksomheder i hvert fald noget likviditet i en tid, hvor mange virksomheder er i knæ på grund af covid-19-krisen. Og med det her ændringsforslag er der jo altså stadig 500 mio. kr. mere i indbetaling.

Vi støtter også op om det, der er blevet sagt af tidligere ordførere, nemlig at det altså skal ses kraftigt efter i sømmene, at de offentlige arbejdsgivere også får udbudt tilstrækkelig med praktikpladser og også tager deres ansvar alvorligt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til ordføreren og går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg kan til fulde tilslutte mig det, der lige er blevet sagt fra talerstolen af den konservative ordfører, fru Katarina Ammitzbøll. Jeg tilslutter mig fuldt det ændringsforslag, som vi er nogle partier, der stiller i fællesskab, og jeg tilslutter mig sådan set også det her med, at vi ikke kan bakke op om en overindbetaling via den her model.

Så med det sagt vil jeg bare sige, at vi ikke, som det ligger nu, kan støtte det her lovforslag, men vi vil bakke op om det ændringsforslag, som bliver stillet, og som forhåbentlig bliver indarbejdet i lovforslaget, så man derved har bedre mulighed for at støtte op om det. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet til børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, som bakker op om lovforslaget. Da jeg stod på talerstolen under førstebehandlingen af sidste års lovforslag om modelparametre, sagde jeg, at jeg ønskede at tage en mere overordnet drøftelse af udfordringen med lærepladser. Vi går glip af dygtige mekanikere, tømrere og smede osv., fordi vi ikke kan sørge for, at de unge mennesker har en læreplads.

Det er et problem, vi har diskuteret i rigtig mange årtier, og der er altid sådan en kamp om, hvem der kan huske længst tilbage, i forhold til hvornår man tidligst i sit liv har taget den her diskussion om manglen på lærepladser. For mit eget vedkommende har jeg et referat liggende, fra da jeg var 16 år, hvor jeg første gang diskuterede det her. Det plejer at blive toppet af Kim Simonsen fra HK, som kan huske at have været til demonstration i 1970'erne. Jeg vil tro, at hr. Jakob Sølvhøj ville kunne komme med en lignende historie.

Det her er noget, vi har drøftet altid, og når det er det, er det måske, fordi man på et tidspunkt typisk arvede sit fag fra sin far, når man skulle være faglært, og på et eller andet tidspunkt er det jo ophørt med at være en del af den måde, vi gør ting på i vores samfund – og heldigvis for det. Der er kommet lidt mere frit valg på hylderne, i forhold til hvad ens vej bliver som voksen.

Vi har bare aldrig formået at lave et system, som griber omkring, hvordan vi så får skabt lærepladser nok, når det nu er sådan, at det ikke alene kan være ens netværk og familierelationer, der afgør, om man får en læreplads. Det er simpelt hen aldrig lykkedes. Det mener jeg vi skal gøre noget ved.

Vi skal løse det for den enkelte elevs skyld. Det giver næsten sig selv, at man, når man nu søger om optagelse på en erhvervsuddannelse – det er der i øvrigt for få, der gør, og i den situation kan det jo virke endnu mere aparte, at vi så ikke formår at kunne stille et flydende uddannelsesforløb til rådighed – i god tid skal vide, hvad man skal i forhold til ens hovedforløb.

Det gør, at det bliver eller i hvert fald virker besværligt og usikkert, altså det her med at gå på en erhvervsuddannelse, og det mener jeg simpelt hen ikke vi som samfund har råd til. Vi har brug for faglært arbejdskraft – og endnu mere af den i fremtiden – og der kræver det selvfølgelig, at man som ung og som elev har klarhed over, hvad der skal ske i den tid, som kommer.

Jeg var på NEXT for nogle måneder siden og mødte en elev der, som havde søgt 70 praktikpladser og fået svar på 10 af dem. Alle, der har været arbejdsløse, ved, at det der med at sende en hel masse ansøgninger, man så ikke få svar på, simpelt hen er noget af det mest nedslående. Og det er så det, vi gør ved unge mennesker, hvor vi som samfund har brug for, at de tager den her uddannelse. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Derfor mener jeg, vi skal løse det her problem både for de unges skyld, men altså også, fordi vi har brug for faglært arbejdskraft i fremtiden. Det vil sige, at det både er for erhvervslivets og samfundet som helheds skyld.

Det lovforslag, der er her, er ikke en overordnet løsning på den udfordring, for den overordnede løsning sidder vi og forhandler om i trepartsforhandlinger lige nu. Der var måske nogle, der opdagede, at jeg kom for sent ind i salen. Det er, fordi der foregår en hel del bilaterale samtaler undervejs i sådan et trepartsforløb, og det gjorde der så også, da jeg var på vej ind i Folketingssalen for at komme her. Så det er bare for at sige, at vi forhandler på livet løs i de her dage og uger. Jeg synes, vi har en god fremdrift i forhandlingerne, og jeg er glad for, at et flertal i Folketinget har respekt for, at de forhandlinger skal køres færdig og danne udgangspunktet for en regulering af loven.

Det er trepartsaftalen fra 2016, der er baggrunden for ordningen med praktikplads-aud'en. Det var et skridt i den rigtige retning dengang i forhold til at sikre nok lærepladser. Med det lovforslag, der er her, fastsætter vi de såkaldte modelparametre – bare for at tingene virkelig skal lyde så djøf'ede, man overhovedet kan slippe af sted med – i lovgivningen. Det er det, vi gør: Vi fastsætter de modelparametre, der skal gælde fra 2021.

Det er arbejdsmarkedets parter, der vurderer behovet for arbejdskraft inden for de enkelte fag, og hvordan det udvikler sig, og der har jeg lyst til at sige til Enhedslistens ordfører og i øvrigt også Venstres, som bemærkede, hvordan det står i teksten, at jeg også mener, at der er visse udfordringer i vores måde at se på det på. Og jeg kan berolige af jer med, at heldigvis er arbejdsmarkedets parter så kloge, at de også i fællesskab med hinanden har fundet en model, der er noget kløgtigere end den, som ligger til grund for det her. Sådan er det jo heldigvis med partssystemet: Vi bevæger os fremad, og for hver gang vi har nye trepartsforhandlinger, kommer der bedre løsninger. Og det lader det altså også til, hvis vi kan få en aftale i hus, at der gør i forhold til den teknik, der ligger bag det her.

Så er det ud over det en trepartsaftale fra 2017, som er baggrunden for det aktivitetsafhængige veu-bidrag, og det indebærer, at vi opkræver de arbejdsgiverbidrag, der er nødvendige for at finansiere udgifterne til veu-godtgørelsen ved deltagelse i amu. Hvis udgiften stiger, stiger arbejdsgiverbidraget også, og omvendt. Men vi sikrer os altså løbende, at der er en balance mellem udgifter og indtægter, og det er jo altså også det, der er intentionen med resten af systemet, når trepartsaftalerne er i hus.

Men med det her lovforslag foreslås det, at modelparametrene i praktikplads-aud'en og det aktivitetsafhængige veu-bidrag fastsættes for 2021, og så foreslås det samtidig, at merbidragssatsen i praktikplads-aud'en fastholdes for 2021. Det tror jeg umiddelbart var, hvad der var at sige til det her. Vi kan gå dybere ind i en samtale om de her ting, når også trepartsaftalen er faldet på plads. Tak.

Tak for det. Der er to indtegnet for korte bemærkninger. Den første er fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg har to spørgsmål, som jeg håber ministeren vil svare på. Det første handler om det, som vi også har varslet, at vi vil stille et ændringsforslag om, nemlig Rigsrevisionens kritik af, at der ikke er balance i systemet. Det påhviler jo regeringen senest den 1. december at bede Folketinget om opbakning til et justeret beløb, sådan at det kan have virkning for 2021. Er ministeren tilfreds med, at vi får præsenteret et lovforslag, der fortsat ikke bringer balance i AUB-systemet, på trods af den kritik, der ligger fra Rigsrevisionen? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handler om de offentlige arbejdsgivere. Der vil jeg spørge, om ministeren er tilfreds med, at de offentlige arbejdsgivere, altså kommunerne og regionerne og også delvis staten, ikke har leveret det antal praktikpladser og dermed givet unge det arbejdsmarkedsbeskæftigelsesperspektiv og de praktikpladser, som de har behov for for at komme igennem deres uddannelse. Det skal ses op mod den aftale, som vi lavede i 2016, som jo også pålagde de offentlige arbejdsgivere at oprette flere praktikpladser.

Ministeren.

Vi sidder lige nu i trepartsforhandlinger, og derfor har jeg på nuværende tidspunkt ikke lyst til at gå dybere ind i, hvad vi gør, hverken i forhold til de private eller de offentlige arbejdsgivere.

I forhold til det med Rigsrevisionen vil jeg sige: Næh, det er jeg da ikke tilfreds med. Jeg ville da ønske, at vi havde haft et forår, som jeg havde planlagt det, nemlig nul corona, normale overenskomstforhandlinger og dermed et trepartsforhandlingsforløb, der ville have kunnet gå i gang allerede omkring maj eller juni måned. Det ville jeg have syntes var det optimale. Så jeg ville da ønske, at jeg kunne have undgået den globale pandemi, og at vi derfor kunne have fulgt den slagplan, vi havde lagt.

Det kunne vi jo så ikke, og derfor er der en masse ting, der er blevet udskudt. Det er jeg enormt ærgerlig over, for det er jo ikke for sjov, at vi gerne vil lave de ting om, som vi kan, men vi kan trods alt ikke hekse. Hvis jeg med et trylleslag kunne have gjort det og have sagt nul pandemi, sådan at vi kunne fortsætte derudad, så havde det selvfølgelig været det mest optimale.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jeg spurgte egentlig ikke ministeren, om ministeren ville sige noget om, hvad ministeren vil gøre ved de offentlige arbejdsgivere. Jeg stillede egentlig ministeren et ret politisk spørgsmål, nemlig om ministeren er tilfreds med, at de offentlige arbejdsgivere ikke har leveret på den aftale, der blev indgået i 2016, om, at også de offentlige arbejdsgivere skal levere flere praktikpladser. Det håber jeg da at ministeren kan svare på, selv om man sidder i et forhandlingslokale.

Det andet var i forhold til niveauet. Jeg må bare sige, at jeg mener, at coronaepidemien sådan set bare i endnu højere grad sætter tryk på behovet for at efterleve den kritik, der kom fra Rigsrevisionen, og ikke lave en meropkrævning i 2021 på 700 mio. kr., hvilket jo er et voldsomt likviditetsdræn, også ude i de virksomheder, der i forvejen kæmper.

Ministeren.

Jamen vi valgte jo i forbindelse med corona at lave en trepartsforhandling, hvor vi netop var inde at forhandle om AUB og også sørgede for, at den formue, der var opbygget, blev bragt i anvendelse. Jeg syntes egentlig, at det var den rigtige vej frem, at vi ret hurtigt rykkede på det, og at vi så nu giver os den tid, der skal til for at få landet en ordentlig aftale i forhold til det lidt mere langsigtede, som vi, da vi lavede trepartsaftalen tilbage i maj, lavede pejlemærker for.

Så vil jeg sige, at jeg er aldrig tilfreds, hvis der ikke er lærepladser nok. Det er jeg ikke nu, og det bliver jeg aldrig nogen sinde. Det er mere et spørgsmål om, at jeg ikke vil gå ind i, hvor vi skal hen med de forhandlinger, der er. Men jeg er i sagens natur ikke tilfreds, så længe vi ikke får uddannet den arbejdskraft, der skal til. Det er selvfølgelig afsættet for alt det arbejde, jeg har på lærepladsområdet.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak til ministeren for talen. Jeg lagde mærke til, da jeg lyttede til ministerens tale, at ministeren gik så langt historisk tilbage og sagde: Det har vi jo altid arbejdet for og kæmpet imod. Så tænkte jeg – og nu er det jo ikke, fordi jeg vil gætte om ministerens alder – at det nok er lidt tid siden, ministeren var 16 år, og om ministeren ikke har tænkt over, at vi måske skulle tænke det system noget anderledes og kigge ud ad boksen.

For der refereres jo også til, hvor svært det er for de unge, og samtidig bliver man bare ved med nærmest at lægge skylden over på erhvervslivet, altså at det er dem, der ikke gør nok. Det er faktisk en ret svær situation for unge mennesker at skulle gå ud og sælge sig selv og prøve at finde et sted at være og et job, når man er 17-18 år.

Er der ikke noget, der får ministeren til at tænke over, at vi måske skulle tænke det her system anderledes? Og hvorfor også presse virksomhederne netop lige nu, når vi står i en gigastor økonomisk krise, som jo ser ud til at blive ved?

Ministeren.

Det er nu mit klare indtryk, at de virksomheder i både Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Byggeri, KL og Danske Regioner var tilfredse med den aftale, vi lavede i foråret – og i øvrigt også synes, at vi er inde i en fin gænge i forhold til de forhandlinger, vi har nu. Så det sidste må stå for ordførerens egen regning – jeg ved ikke rigtig, hvad der refereres til. Det er jo trepartsforhandlinger, vi har, og det vil sige, at de aftaler, der indgås, har arbejdsgiverne også nikket til.

Så vil jeg sige i forhold til at tænke ud af boksen: Jo, det synes jeg da bestemt vi skal. Det er jo det, vi sidder og forhandler om. Og jeg synes, jeg har haft utrolig mange år til at tænke over det, for det er nemlig utrolig lang tid siden, jeg var 16 år gammel. Og det, jeg hele tiden har harceleret imod, og det, som jeg forsøger at få forhandlet igennem i trepartsforhandlinger lige nu, er så konklusionen på de tanker, nemlig at det er en utrolig dårlig idé at lade 16-17-årige stå med hovedansvaret for at skulle skaffe sig uddannelsespladser.

Det er jo derfor, vi sørger for, at det ikke er eleverne, der skal ud at hyre en engelsklærer og en dansklærer og en matematiklærer i gymnasiet, men at vi som samfund stiller det til rådighed. Og derfor er det også mit udgangspunkt for de forhandlinger, at skolerne skal have ansvaret for, at eleverne har en læreplads og har den i så god tid, at de ved, hvad de skal efter sommerferien. Det er en helt ny model, og det er også derfor, at det ikke kan laves på en eftermiddag, men har taget den tid, det har taget, siden vi påbegyndte forhandlingerne i september.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Jamen det vil jeg glæde mig til, og jeg er glad for at høre, at der er nogle nye tanker i forhandlingslokalet.

Det, jeg mente med hensyn til at lægge ansvaret over på virksomhederne hele tiden og ligesom kritisere dem, handler om det forslag, der ligger, til den sats, der skal betales nu her, hvor vi synes, at den er alt for høj. Og derfor støtter vi det ændringsforslag, der er stillet.

Ministeren.

Jamen altså, det står jo Konservative frit for at have en holdning til det niveau, man lander på i forhold til trepart. Det synes jeg ikke er en anbefalelsesværdig vej at gå. Altså, jeg synes, vi har en fantastisk model i Danmark, også hvad angår løn. Det er noget, man forhandler på plads, og det kan jo være, at Konservative så også har en holdning til, at lønniveauet er for højt. Jeg vil anbefale, at man lader være med at blande sig i de forhandlede løsninger, der er, i forhold til de niveauer. Og det niveau, der ligger til grund for det, der ligger her, er jo så forhandlet på plads i den tidligere trepartsforhandling. Og det synes jeg man skal have respekt for så har fundet sin rette balance.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget. Ind på