16. november 2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 5 af 26.
oktober 2020 til L 47 stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF)
Spørgsmål nr. 5
Vil ministeren uddybe, hvordan ministeren vil sikre, at de svageste borgere ind-
tænkes i den kommende løsning om digital post, og hvordan det sikres, at der er
en enkel og brugervenlig adgang for yngre, ældre og andre borgere, som ikke er
særligt digitale, og som på enklest mulig måde har behov for et system, som ikke
kræver digitale kompetencer, for at man kan bruge systemet og gøre det, som man
er forpligtet til, i forhold til den post man modtager, og kan ministeren herunder
oplyse, hvilke brugergrupper der vil indgå i brugertestene i forbindelse med udvik-
lingen af løsningen?
Svar
Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at der er fokus på at inkludere alle borgere
–
også it-udfordrede borgere, der har brug for særlig kommunikation og hjælp. Det
gælder også i forbindelse med udviklingen af den nye Digital Post-løsning, da det
er vigtigt, at løsningen er tilgængelig for alle.
Digital Post-løsningen følger den gældende lovgivning og de gældende standarder
for webtilgængelighed. Webtilgængelighed handler om de principper og teknikker,
man skal følge, når man udvikler websteder, mobilapplikationer og andre tekniske
løsninger, så de kan bruges af alle, herunder brugere med handicap. Både de of-
fentlige og kommercielle visningsklienter pålægges derfor at leve op til webtilgæn-
gelighedskrav til både webbrowser og apps.
Digitaliseringsstyrelsen har stort fokus på inddragelse af forskellige brugergrupper
til at brugerteste løsningen. I brugertestene sikres der spredning på blandt andet
borgere som er digitalt tøvende eller utrygge, unge, ældre og på tværs af forskellige
uddannelsesbaggrunde mv.
Ud over krav til standarder for webtilgængelighed (og WCAG 2.1 på niveau A og
AA, hvilket står for Web Content Accessibility Guidelines), er der konkret plan-
lagt et testforløb med interessenter
fra ’Netværk for digital inklusion’, hvor Digital
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk