Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 47
Offentligt
2282322_0001.png
16. november 2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 15 af 4.
november 2020 til L 47 stillet efter ønske fra Charlotte Broman
Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 15
Vil ministeren kommentere på Datatilsynets høringssvar punkt 1 om begrænsnin-
gen i den registreredes mulighed for at gøre indsigelser, herunder redegøre for,
hvorvidt den registrerede kan gøre indsigelse mod behandling af personnumre,
som foretages i andre sammenhænge?
Svar
Digitaliseringsstyrelsen har i høringsnotatet bekræftet, at begrænsningen af indsi-
gelsesretten efter den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, alene angår behand-
ling af personnumre i forhold til den digitale postløsning. Dette er en viderefø-
relse af gældende ret og er således ikke udtryk for en ændring af retstilstanden.
Som det fremgår af lovens bemærkninger er bestemmelsen en fravigelse af databe-
skyttelsesforordningens regler, hvorefter den registrerede kan gøre indsigelse mod,
at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.
Indsigelse fra en borger mod, at vedkommendes personnummer behandles i for-
bindelse med tilslutning til og drift af postløsningen, vil imidlertid uden videre
blive anset som uberettiget, da databeskyttelsesforordningen samtidig giver mulig-
hed for, at medlemsstaterne kan fravige de førnævnte regler, såfremt det er en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn
til blandt andet en medlemsstats generelle samfundsinteresser. Dette hensyn er be-
rettiget i relation til Digital Post, da tilslutning til postløsningen er fastlagt ved lov,
og løsningen er vurderet som værende i den generelle samfundsinteresse.
Formålet med behandling af personnumre er at kunne varetage den løbende drift
og udvikling samt tilslutte borgere til postløsningen, hvorfor anvendelsen af per-
sonnumre sker ud fra hensynet til at sikre, at myndigheder kan kommunikere sik-
kert til et specifikt personnummer, for dermed at sikre identiteten af den borger,
der kommunikeres med. Baggrunden for dette er, at postløsningen er den primære
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 47 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar på Datatilsynets høringssvar punkt 1 om begrænsningen i den registreredes mulighed for at gøre indsigelser, til finansministeren
Side 2 af 2
digitale infrastruktur for sikker skriftlig digital kommunikation mellem det offent-
lige og borgerne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister