Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 47 Bilag 8
Offentligt
2297235_0001.png
Bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til
Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig
tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter
1
I medfør af §§ 10 a og 10 b i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og
lov nr. XX af DATO, fastsættes:
Kapitel 1. Generelt
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelser af kommercielle og offentlige
visningsklienter i henhold lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Stk. 2.
Endvidere fastsætter bekendtgørelsen regler for kompensation af kommercielle
visningsklienter for forpligtelserne til offentlig tjeneste i medfør af Kommissionens
afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af
kompensation af offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at
udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (K(2011) 9380)(2012/21/EU) .
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Digital Post: Den offentlige digitale postløsning, som nævnt i § 2, stk. 1, i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, der muliggør, at offentlige
myndigheder kan kommunikere sikkert og digitalt med borgere og
virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen stiller Digital Post til rådighed, jf. § 2,
stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Digital Post tilgås via
visningsklienter.
2) Kommerciel visningsklient: En brugergrænseflade, der stilles til rådighed for
borgere og virksomheder, hvorigennem der gives adgang til at vise digital post
fra offentlige afsendere og leveres supplerende ydelser, og som udbydes af en
privat aktør, jf. § 10 b, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
3) Offentlig visningsklient: En brugergrænseflade, der stilles til rådighed for
borgere og virksomheder, hvorigennem der gives adgang til at formidle digital
post fra offentlige afsendere til borgere og virksomheder, og som udbydes af
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s.
36).
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0002.png
en offentlig myndighed, jf. § 10 a, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere.
4) Supplerende ydelser: Ydelser, der leveres i tillæg til formidlingen af digital post
fra offentlige afsendere i en kommerciel visningsklient. Supplerende ydelser
skal tilføre brugerne af visningsklienten funktionalitet og værdi af
samfundsmæssig interesse, herunder bidrage til digitaliseringen af samfundet
og brugen af sikker digital post, eller på anden vis har almindelig økonomisk
interesse for borgerne og virksomhederne.
5) Udbyder: Den offentlige myndighed, jf. § 10 a, stk. 2, i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere, eller den juridiske enhed, jf. § 10 b, stk. 2, i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, der stiller en visningsklient til rådighed for
borgere og virksomheder.
Myndighedskompetence
§ 3.
Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af visningsklienter på
baggrund af ansøgningen, jf. § 6, stk. 1, og efter reglerne i kapitel 2.
§ 4.
Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af kompensation til
kommercielle visningsklienter på baggrund af ansøgningen, jf. § 6, stk. 2, og efter
reglerne i kapitel 3.
§ 5.
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med og er ansvarlig for at kontrollere, om en
visningsklient overholder kravene til godkendelse samt kompensation.
Ansøgninger
§ 6.
Juridiske enheder, der ønsker at udbyde en kommerciel visningsklient, eller offentlige
myndigheder, der ønsker at udbyde en offentlig visningsklient, skal ansøge om
godkendelse, jf. kapitel 2.
Stk. 2.
Godkendte kommercielle visningsklienter kan søge om kompensation, jf. kapitel 3.
§ 7.
Ansøgninger efter § 6, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
1) Navn på ansøgeren,
2) CVR-nummer,
3) Adresse,
4) Kontaktperson og -oplysninger,
5) Dokumentation for opfyldelse af kravene til basisgodkendelse, der fremgår af
tilslutningsaftalen, jf. § 8, stk. 5,
6) En beskrivelse af løsningen, herunder de teknologier, løsningen baserer sig på, samt
hvorvidt den påtænkes udbudt på en eller flere platforme, og
7) En beskrivelse af de supplerende ydelser i den kommercielle visningsklient samt en
begrundelse for, hvordan disse supplerende ydelser tilfører funktionalitet og værdi, jf. §
2, nr. 4.
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0003.png
Stk. 2.
Ansøgninger efter § 6, stk. 1, vedrørende godkendelse af en offentlig visningsklient
skal dog ikke indeholde oplysningerne nævnt i § 7, nr. 6 og 7.
Stk. 3.
Ansøgning om kompensation efter § 6, stk. 2, skal indeholde oplysningerne i § 7, nr.
1-4, oplysninger om, hvorvidt der foreligger forhold, som kan medføre bortfald af
kompensation, jf. § 16, stk. 3, samt et særskilt regnskab vedrørende omkostninger,
indtægter mv., forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16. Regnskabet skal
indeholde følgende oplysninger:
1) En opgørelse af de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 17, stk. 3,
2) en opgørelse af omkostninger, der er fælles for både udbyderens aktivitet i
forbindelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste og øvrige aktiviteter, samt en
beregning af den andel af fællesomkostningerne, der vedrører udbyderens
forpligtelser til offentlig tjeneste, jf. § 17, stk. 4,
3) en opgørelse af udbyderens eventuelle indtægter, jf. § 18,
4) en opgørelse af udbyderens rimelige fortjeneste, jf. § 19, og
5) og en samlet opgørelse af den kompensation, der ansøges om.
Stk. 4.
Udøver en udbyder, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig
tjeneste, jf. § 16, også aktiviteter, der falder uden for denne bekendtgørelses
anvendelsesområde, skal omkostninger og indtægter ved opfyldelsen af forpligtelserne til
offentlig tjeneste, de supplerende ydelser og ved de andre aktiviteter samt parametrene for
fordelingen af omkostninger og indtægter fremgå særskilt af udbyderens interne
regnskaber. Udbyderen skal fremlægge sine interne regnskaber, hvis Digitaliseringsstyrelsen
anmoder herom.
Stk. 5.
De indsendte regnskaber, jf. stk. 3 og 4, skal
1) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper,
2) give et retvisende billede af nettoomkostningerne ved forpligtelserne til offentlig
tjeneste, og
3) være revideret af en statsautoriseret revisor.
Stk. 6.
Digitaliseringsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger fra udbydere ud over dem,
der er nævnt i stk. 1 - 4.
§ 8.
Ansøgning skal ske via digital selvbetjening på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Hvis Digitaliseringsstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgningen ikke kan indgives digitalt, skal Digitaliseringsstyrelsen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 3.
Eventuelle supplerende oplysninger til en ansøgning, kan med tilladelse fra
Digitaliseringsstyrelsen indgives på en anden måde end via digital selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 4.
En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen fremsender hurtigst muligt efter
ansøgningens fremkomst en kvittering for modtagelsen.
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0004.png
Stk. 5. Tilslutningsaftalen, der skal indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og udbyderen af
en visningsklient i forbindelse med basisgodkendelsen, jf. § 10, stk. 2, er tilgængelig via den
digitale selvbetjening nævnt i stk. 1.
Kapitel 2. Godkendelse
Godkendelsesprocedure
§ 9.
For at en visningsklient kan vise digital post fra offentlige afsendere, skal
visningsklienten godkendes efter proceduren i stk. 2. Godkendelse foreligger endeligt,
når Digitaliseringsstyrelsen har udstedt løsningsgodkendelse.
Stk. 2.
Proceduren for at blive godkendt som visningsklient består af følgende trin:
1. Basisgodkendelse, jf. § 10, stk. 1,
2. Indgåelse af tilslutningsaftale, jf. § 10, stk. 2 og
3. Løsningsgodkendelse, jf. § 11.
§ 10.
Basisgodkendelsen foretages på baggrund af oplysningerne i ansøgningen, jf. § 7, stk.
1, nr. 5-7, samt en vurdering af, om den kommende kommerciel visningsklient vil
indeholde supplerende ydelser, der opfylder kravene i § 2, nr. 4.
Stk. 2.
Efter basisgodkendelsen indgår Digitaliseringsstyrelsen og udbyderen af en
visningsklient en tilslutningsaftale, som indeholder kravene til opnåelse af basisgodkendelse
og løsningsgodkendelse.
§ 11.
Løsningsgodkendelsen foretages på baggrund af dokumentation fra ansøgeren om, at
visningsklienten opfylder kravene i tilslutningsaftalen, samt at visningsklienten
indeholder den funktionalitet, teknologi og værdi, som er godkendt i
basisgodkendelsen, jf. § 10. Overdragelsesakten, hvorved en kommerciel visningsklient
pålægges forpligtelser til offentlig tjeneste, jf. § 1, stk. 2, og den underskrevne
tilslutningsaftale, jf. § 10, stk. 2, er begge en del af løsningsgodkendelsen.
§ 12.
Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af en kommerciel
visningsklient, jf. §§ 3 og 9, inden for 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor
Digitaliseringsstyrelsen har modtaget oplysningerne til brug for løsningsgodkendelsen.
Stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsen kan forlænge fristen i stk. 1 én gang, hvis sagens
kompleksitet berettiger hertil. Digitaliseringsstyrelsen skal give ansøgeren meddelelse om
forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1.
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0005.png
Revurdering af godkendelser
§ 13.
Digitaliseringsstyrelsen kan som led i sit tilsyn, jf. § 5, revurdere godkendelsen af en
visningsklient. Revurdering sker efter proceduren i § 9.
Stk. 2.
Der skal ske revurdering af godkendelser af visningsklienter i følgende tilfælde:
1) Der sker væsentlige ændringer i kravene i tilslutningsaftalen,
2) Udbyderen ændrer på forhold, der er omfattet af basisgodkendelsen eller
løsningsgodkendelsen, eller
3) Udbydere af kommercielle visningsklienter overdrager sin virksomhed og
sine aktiviteter, herunder dele af disse, til en anden juridisk enhed.
Stk. 3.
Udbyderen har pligt til snarest muligt at oplyse Digitaliseringsstyrelsen om
ændringer i forhold, omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
Udbyderen har pligt til at samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, herunder at
afgive alle nødvendige oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen har brug for, for at
gennemføre revurderingen.
Tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser
§ 14.
Afgiver udbyderen urigtige eller vildledende oplysninger til Digitaliseringsstyrelsen,
eller har udbyderen fortiet oplysninger af betydning for Digitaliseringsstyrelsens
afgørelse, kan Digitaliseringsstyrelsen tilbagekalde godkendelsen.
§ 15.
Godkendelsen af en visningsklient bortfalder i tilfælde af:
1) Udbyderens forpligtelse til offentlig tjeneste ophører, jf. § 16, stk. 3,
2) Udbyderens driftsophør,
3) Udbyderens konkurs, likvidation eller tvangsopløsning, eller
4) Udbyderen på anden måde misligholder vilkårene i tilslutningsaftalen, og dette har
ført til tilslutningsaftalens suspension eller ophævelse.
Stk. 2.
Udbyderen har pligt til at oplyse Digitaliseringsstyrelsen om udbyderens
beslutninger, der kan medføre bortfald af godkendelsen.
Kapitel 3. Kompensation
Forpligtelser til offentlig tjeneste
§ 16.
En udbyder af en godkendt kommerciel visningsklient påtager sig at opfylde
forpligtelser til offentlig tjeneste i overensstemmelse med overdragelsesakten i
løsningsgodkendelsen, jf. § 11.
Stk. 2.
Ved forpligtelser til offentlig tjeneste forstås i denne bekendtgørelse en forpligtelse
til at stille en kommerciel visningsklient, der viser digital post fra offentlige afsendere i
forbindelse med supplerende ydelser, til rådighed for borgere og virksomheder i
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0006.png
overensstemmelse med § 1, stk. 2, og på de vilkår, der er fastsat i overdragelsesakten i
løsningsgodkendelsen, jf. § 11.
Stk. 3.
Forpligtelserne til offentlig tjeneste varer, indtil én af følgende begivenheder
indtræder:
1) Godkendelse i henhold til denne bekendtgørelse ophører eller bortfalder, jf. § 13 til
§ 15,
2) Udbyderen meddeler Digitaliseringsstyrelsen, at udbyderen ikke længere kan eller
vil opfylde forpligtelsen til offentlig tjeneste,
3) Udbyderen opfylder ikke forpligtelserne i henhold til §§ 23 og 24, eller
4) Udbyderen undlader at tilbagebetale overkompensation, jf. § 25.
Tilskudsberettigede omkostninger
§ 17.
Udbydere af kommercielle visningsklienter, der har påtaget sig at opfylde
forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, kan efter ansøgning, jf. § 6, stk. 2, modtage
kompensation, der dækker udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelsen af
forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. dog § 20.
Stk. 2.
Ved nettoomkostninger forstås forskellen mellem udbyderens tilskudsberettigede
omkostninger, som defineret i stk. 3-6, og indtægterne, som defineret i § 18.
Stk. 3.
Følgende omkostninger er tilskudsberettigede i det omfang, omkostningerne
vedrører forpligtelsen til offentlig tjeneste:
1)
2)
3)
4)
5)
Den direkte lønudgift til udbyderens personale,
omkostninger til support af borgere og virksomheder,
omkostninger til autentifikationstjenester i forbindelse med logins,
omkostninger til drift,
omkostninger forbundet med opfyldelse af udbyderens forpligtelser i henhold til
overdragelsesakten,
6) afskrivninger på it-infrastruktur,
7) en rimelig fortjeneste, jf. § 19, og
8) omkostninger forbundet med udbyderens forpligtelser i henhold til § 23.
Stk. 4.
Har udbyderen af en kommerciel visningsklient omkostninger, der er fælles for både
udbyderens aktivitet i forbindelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste og udbyderens
øvrige aktiviteter, kan en rimelig andel af disse fællesomkostninger anses for
tilskudsberettiget. Fordelingen mellem tilskudsberettigede omkostninger og ikke-
tilskudsberettigede omkostninger foretages efter almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper og skal give et retvisende billede af omkostningerne.
Stk. 5.
Omkostninger til storage anses ikke for tilskudsberettigede.
Stk. 6.
Omkostninger er ikke tilskudsberettigede, i det omfang omkostningerne allerede er
dækket af tilskud fra anden offentlig myndighed eller EU-tilskud.
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0007.png
Stk. 7.
Omkostninger for tidligere en tilskudsperiode, der ikke er opnået kompensation for,
jf. § 20, kan ikke fremføres til senere tilskudsperioder og anses ikke for tilskudsberettiget.
Udbyderens indtægter fra forpligtelserne til offentlig tjeneste
§ 18.
Ved beregningen af kompensation skal der tages hensyn til alle indtægter, som en
udbyder af en kommerciel visningsklient har haft ved at opfylde forpligtelserne til
offentlig tjeneste.
Stk. 2.
Ved beregningen af kompensation skal der tillige tages hensyn til alle indtægter, som
en udbyder af en kommerciel visningsklient har haft ved de supplerende ydelser.
Beregning af rimelig fortjeneste
§ 19.
Ved rimelig fortjeneste forstås et afkast af den kapital, som udbyderen har investeret
med henblik på opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, svarende til
swaprenten nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Ved beregningen af rimelig fortjeneste skal der tages udgangspunkt i den 3 -årige
swaprente med tillæg af 100 basispoint som fastsat af Europa Kommissionen i medfør af
artikel 5, stk. 7, i Europa Kommissionens afgørelse 2012/21/EU.
Fordeling af kompensation
§ 20.
Digitaliseringsstyrelsens årlige pulje er opdelt i to underpuljer, der fordeles mellem de
udbydere af kommercielle visningsklienter, der har ansøgt om kompensation, jf. § 6,
stk. 2:
1) Pulje 1, benævnt den faste pulje, fordeles lige mellem udbyderne.
2) Pulje 2, benævnt den variable pulje, fordeles mellem udbyderne på grundlag af
udbydernes andel af det samlede antal logins på Digital Post.
Stk. 2.
Midlerne fra pulje 1 fordeles, før midlerne fra pulje 2 fordeles.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 kan ingen udbyder modtage mere end [x kr./pct.] af den årlige pulje.
Stk. 4.
Uanset stk. 1 og 3 kan en udbyder aldrig modtage kompensation for et beløb, der
overstiger, hvad der er nødvendigt for at dække udbyderens nettoomkostninger ved
opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, inklusiv en rimelig fortjeneste, jf. § 17 til
§ 19.
Stk. 5.
I den første tilskudsperiode, jf. § 21, er Digitaliseringsstyrelsens årlige pulje fordelt
med 30 pct. til pulje 1 og 70 pct. til pulje 2. Digitaliseringsstyrelsen kan ændre fordelingen
mellem pulje 1 og pulje 2 indtil 6 måneder inden en tilskudsperiode afsluttes.
Stk. 6.
Det endelige omfang af kompensationen, som hver udbyder kan modtage inden for
rammerne af stk. 1 -4, fastsættes af Digitaliseringsstyrelsen ved udgangen af
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0008.png
tilskudsperioden, jf. § 21, stk. 1, på baggrund af antallet af udbydere, der har ansøgt om
kompensation.
Udbetaling af kompensation
§ 21.
Kompensation udbetales som udgangspunkt årligt bagud, jf. dog stk. 3.
Kompensationen udbetales for følgende tilskudsperioder:
1) Kompensation for perioden 1. august 2021 til 31. juli 2022 udbetales ved udgangen
af 2022.
2) Kompensation for perioden 1. august 2022 til 31. juli 2023 udbetales ved udgangen
af 2023.
3) Kompensation for perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024 udbetales ved udgangen
af 2024.
Stk. 2.
Ansøgning om kompensation, jf. § 6, stk. 2, for en tilskudsperiode skal ske senest 45
dage efter afslutningen af tilskudsperioden.
Stk. 3.
Udbetaling kan tidligst ske, når Digitaliseringsstyrelsen har afsluttet sin kontrol, jf. §
22.
Kontrol og forpligtelser
§ 22.
Digitaliseringsstyrelsen gennemfører kontrol af de særskilte regnskaber, udbyderen af
en kommercielle visningsklient indsender, jf. § 7, stk. 3 og 4, med henblik på at sikre,
at betingelserne for kompensation er opfyldt, herunder at der ikke udbetales
kompensation, der overstiger udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelse af
forpligtelsen til offentlig tjeneste, inklusiv en rimelig fortjeneste, som opgjort i henhold
til §§ 17 til § 19.
Stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsen kan overlade opgaven med at føre kontrol til en
statsautoriseret revisor.
§ 23.
Udbyderen af en kommerciel visningsklient, der har påtaget sig at opfylde
forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, er forpligtet til:
1) at samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, herunder ved at afgive alle nødvendige
oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen har brug for med henblik på at
kontrollere, om der er sket overkompensation, jf. § 22,
2) ikke at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af
betydning for Digitaliseringsstyrelsens beregning af kompensation, og
3) at opbevare dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste, dens
opfyldelse, omkostningerne og indtægterne herved og den modtagne kompensation i
10 år fra tidspunktet for modtagelsen af kompensationen.
§ 24.
Digitaliseringsstyrelsen kan pålægge udbydere af en kommerciel visningsklient, der
har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, at dokumentere,
L 47 - 2020-21 - Bilag 8: Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
2297235_0009.png
at betingelserne for kompensation er opfyldt. Digitaliseringsstyrelsen kan bl.a. pålægge
en udbyder at indsende nærmere oplysninger om visningsklienten og dennes
aktiviteter, herunder revisionserklæringer og -rapporter, regnskaber og budgetter mv.
Tilbagebetaling af overkompensation
§ 25.
Der foreligger overkompensation, hvis en udbyder af en kommerciel visningsklient,
der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, har modtaget
kompensation, der overstiger udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelse af
forpligtelsen til offentlig tjeneste, inklusiv en rimelig fortjeneste, som opgjort i henhold
til §§ 17 til § 19, eller hvis en udbyder på anden vis uberettiget har modtaget
kompensation.
Stk. 2.
Overkompensation opkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav fra
Digitaliseringsstyrelsen. Rente fastsættes i medfør af konkurrencelovens § 11 a.
Kapitel 4. Ikrafttrædelses- og varighedsbestemmelser
Varighed
§ 26.
Kompensationsordningen i denne bekendtgørelses kapitel 3 varer i tre år.
Stk. 2.
Finansministeren kan træffe beslutning om, at kompensationsordningen forlænges i
op til yderligere syv år.
Ikrafttræden
§ 27.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Finansministeriet, den DATO
Nicolai Wammen
/ Rikke Hougaard Zeberg