Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 47 Bilag 1
Offentligt
2265509_0001.png
UDKAST
til
Forslag
til
4. juni 2020
Lov om ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere
(Hjemtagelse af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Di-
gital Post til Digitaliseringsstyrelsen, etablering af visningsklienter og flytning af
borgeres og virksomheders post)
§1
I lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13.
juni 2016, som ændret ved § 29 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 2
affattes således:
Ȥ
2.
Finansministeren anviser én digital postløsning, der betegnes Digital
Post og er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 2.
Finansministeren udpeger Digitaliseringsstyrelsen til at sikre udvik-
ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af postløsningen.
Stk. 3.
Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller ju-
ridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver i
medfør af stk. 2.«
2. Efter § 2 indsættes som overskrift:
»Dataansvar«.
3. Efter § 2 indsættes efter overskriften og før § 3:
Ȥ
2 a.
Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for Digital Post, jf. § 2. Di-
gitaliseringsstyrelsen behandler personoplysninger i form af personnumre,
CVR-numre, e-mail og telefonnumre m.v. i forbindelse med drift, vedlige-
holdelse og forvaltning af postløsningen, herunder identifikation og advi-
sering af fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Digital Post
efter §§ 3 og 4.
Stk. 2.
Bestemmelsen i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger finder ikke anvendelse for behandling af person-
numre i medfør af stk. 1.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0002.png
Side 2 af 43
Stk. 3.
Offentlige afsendere er dataansvarlige for indholdet i de meddelel-
ser, de sender via Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler
for offentlige afsenderes forsendelse af meddelelser i postløsningen.
Stk. 4.
Finansministeren kan fastsætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i
forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger
i postløsningen på vegne af de dataansvarlige, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Virksomheder er dataansvarlige for deres egne meddelelser, som
sendes via og opbevares i Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databe-
handler for de dataansvarlige virksomheders forsendelse af meddelelser i
postløsningen.
Stk. 6.
Finansministeren kan fastsætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i
forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger
i postløsningen på vegne af de dataansvarlige, jf. stk. 5.«
4. Overalt i loven ændres »Erhvervs- og vækstministeren« til: »Erhvervsmini-
steren« og »erhvervs- og vækstministeren« til: »erhvervsministeren«.
5. I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 4, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »en digital signatur« til: »et
elektronisk ID«.
6. I
§ 4, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ændres »Indtil § 3, stk. 1, træder i kraft, kan den
pågældende vælge at tilbagekalde sin tilslutning til postløsningen. Når § 3,
stk. 1, er trådt i kraft, er tilslutningen bindende, medmindre den pågæl-
dende fritages for tilslutningen.« til: »Tilslutningen er bindende, medmin-
dre den pågældende fritages herfor.«
4. pkt. bliver herefter 3. pkt.
7.
§ 4, stk. 3 og 4,
ophæves.
8. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Tilladelse gives ved i postløsningen at angive,
hvem der skal have læseadgang« til: »Tilladelse gives ved at anvende ret-
tighedsstyring til at angive, hvem der skal have læseadgang«.
9. I
§ 10
ændres »der« til: »som«.
10. Efter § 10 indsættes:
Ȥ
10 a.
Digitaliseringsstyrelsen kan give tilladelse til og på nærmere fast-
satte vilkår indgå aftaler med offentlige myndigheder om at anvende post-
løsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle Digital Post fra offentlige afsen-
dere i en offentlig visningsklient til fysiske personer og/eller juridiske en-
heder.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0003.png
Side 3 af 43
§ 10 b.
Digitaliseringsstyrelsen kan give tilladelse til og på nærmere fast-
satte vilkår indgå aftaler med private aktører om at anvende postløsningen
efter § 2, stk. 1, til at formidle Digital Post fra offentlige afsendere i en
kommerciel visningsklient til fysiske personer og/eller juridiske enheder.
Stk. 2.
Ved private aktører forstås i denne lov juridiske enheder, der ikke
er omfattet af § 7 eller er offentlige visningsklienter, jf. § 10 a.
Stk. 3.
Fysiske personer og juridiske enheder kan vælge at anvende kom-
mercielle visningsklienter til at tilgå deres meddelelser i postløsningen.«
11. Efter § 10 b indsættes efter overskriften og før § 11:
Ȥ
10 c.
Finansministeren kan fastsætte regler om flytning af fysiske perso-
ners og juridiske enheders meddelelser i postløsningen, herunder ind-
holdsdata og administrationsdata, fra en leverandør til en anden leveran-
dør, der herefter opbevarer den digitale post.«
§2
Loven træder i kraft 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 3, 8,
9 og 10.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0004.png
Side 4 af 43
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Almindelige bemærkninger .................................................................. 4
1.
2.
Indledning.................................................................................... 6
Lovforslagets hovedpunkter ........................................................ 8
2.1. Udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Digital Post .......... 8
2.1.1. Gældende ret ...................................................................................... 8
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 8
2.2. Dataansvar ............................................................................................... 8
2.2.1. Gældende ret ...................................................................................... 8
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 9
2.3. Visningsklienter........................................................................................ 10
2.3.1. Gældende ret .................................................................................... 10
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...... 10
2.4. Flytning af post ..................................................................................... 11
2.4.1. Gældende ret .................................................................................... 11
2.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...... 11
3.
De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige. ..................................................................................12
3.1 Skema over forslagets offentlige økonomiske konsekvenser ............. 20
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. ................................................................................ 20
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0005.png
Side 5 af 43
5.
6.
7.
8.
9.
De administrative konsekvenser for borgere. ............................ 25
De miljømæssige konsekvenser................................................. 26
Forholdet til EU-retten .............................................................. 26
Hørte myndigheder og organisationer m.v. .............................. 26
Sammenfattende skema ............................................................. 27
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ....................... 28
Bilag 1 .................................................................................................. 38
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov ........................................... 38
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0006.png
Side 6 af 43
1.
Indledning
Digital Post er en offentlig it-løsning, der muliggør, at offentlige myndig-
heder kan kommunikere sikkert og digitalt med borgere og virksomheder.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 vedtog Folketinget i juni 2012 lov om Offentlig Digital Post (ti-
tel ændret til lov om Digital Post fra offentlige afsendere ved lov 2016-06-
08 nr. 633 om ændring af lov om Offentlig Digital Post). Hovedloven be-
nævnes nedenfor Digital Post-loven. Loven indebar, at det blev obligato-
risk for borgere og virksomheder at blive tilsluttet Digital Post og dermed
have en digital postkasse til brug for at modtage digital post fra offentlige
afsendere.
Digital Post-loven giver myndighederne ret til at sende meddelelser, doku-
menter m.v. digitalt til borgere og virksomheder med retsvirkning for
adressaten.
I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er det ydermere et
fokusområde, at de digitale løsninger skal være brugervenlige, tidssvarende
og af god kvalitet, samt at virksomheder og borgere skal kunne modtage al
relevant, digitalisérbar post fra det offentlige digitalt.
Digital Post har efter lovkrav været i udbud for at sikre en løsning, som er
den bedste på markedet i forhold til pris og kvalitet.
Den kommende postløsning understøtter en mere enkel, tidssvarende og
brugervenlig distribution af digital post fra offentlige afsendere til borgere
og virksomheder, som samtidig styrker sammenhængen til andre offentlige
digitale infrastrukturløsninger.
Det er hensigten med lovforslaget, at Digitaliseringsstyrelsen i den kom-
mende løsning vil hjemtage systemansvaret for postløsningen. Digitalise-
ringsstyrelsen vil herefter som systemejer have det strategiske ejerskab og
dermed den fulde beslutningskompetence i forhold til at videreføre post-
løsningen. Dette indebærer, at Digitaliseringsstyrelsen opnår en større uaf-
hængighed og fleksibilitet, end hvad der hidtil har været muligt på bag-
grund af postløsningens tilknytning til en privat leverandør. En sådan
større uafhængighed og fleksibilitet er vigtig, da postløsningen indgår i den
fællesoffentlige digitale infrastruktur, der er samfundskritisk på linje med
den fysiske infrastruktur.
Ved lovforslaget gives der mulighed for, at offentlige myndigheder og pri-
vate aktører kan stille brugergrænseflader, såkaldte visningsklienter, til rå-
dighed, hvor borgere og virksomheder kan tilgå deres digitale post.
Med lovforslaget skabes der hjemmel til at flytte borgeres og virksomhe-
ders eksisterende post over i den til enhver tid eksisterende postløsning.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0007.png
Side 7 af 43
Digital post som befinder sig i den før denne lovs ikrafttræden eksiste-
rende postløsning flyttes til den af § 2, stk. 1, omfattede postløsning. Dette
sikrer, at borgere og virksomheder fortsat vil kunne se deres eksisterende
digitale post.
Den kommende postløsning giver borgere og virksomheder mulighed for:
Bedre at kunne se, hvem posten er fra, og hvad den handler om
Nemmere at kunne agere på baggrund af posten
Lettere at kunne finde frem til, hvem man skal skrive til hos det of-
fentlige
Selv at kunne vælge, hvor man vil læse sin digitale post fra offent-
lige afsendere.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0008.png
Side 8 af 43
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Digital Post
2.1.1. Gældende ret
I dag varetager e-Boks A/S opgaverne med at udvikle, drifte, vedligeholde
og forvalte (yde slutbrugersupport) den nuværende postløsning. Af den
nugældende lov fremgår, at finansministeren udpeger en systemansvarlig,
som har til opgave at varetage driften af Digital Post, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt.
Af de specielle bemærkninger til lovens oprindelige § 2, fremgår det, at
den digitale postløsning, der drives af e-Boks A/S er omfattet af loven. e-
Boks A/S er dermed den af finansministeren udpegede systemansvarlige,
som har til opgave at varetage driften af postløsningen.
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Digitaliseringsstyrelsen har på baggrund af et udbud indgået kontrakt med
Netcompany Group A/S, om at levere en ny postløsning, som skal er-
statte den eksisterende postløsning. I den forbindelse er det hensigten, at
systemansvaret for Digital Post hjemtages af Digitaliseringsstyrelsen. Det
foreslås derfor indført, at finansministeren udpeger Digitaliseringsstyrelsen
til fremover at sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af post-
løsningen. Fremover vil denne lov desuden ikke længere benytte begrebet
systemansvarlig, idet det kan forveksles med dataansvarlig, se afsnit 2.2.
nedenfor. Digitaliseringsstyrelsen vil nu som systemejer have det strategi-
ske ejerskab og dermed den fulde beslutningskompetence i forhold til at
videreføre postløsningen og varetage de ændringer, opdateringer og tilpas-
ninger, der løbende skal ske i postløsningen.
Desuden foreslås det, at Digitaliseringsstyrelsen bemyndiges til, til enhver
tid, at udpege en offentlig myndighed eller en privat virksomhed til på Di-
gitaliseringsstyrelsens vegne at varetage opgaver med udvikling, drift, ved-
ligeholdelse og forvaltning af postløsningen. Forvaltning indebærer blandt
andet at yde support i form af teknisk rådgivning og vejledning til slutbru-
gerne, dvs. både borgere og virksomheder, der anvender postløsningen.
Med lovforslaget lægges der op til, at postløsningens slutbrugersupport
indledningsvist omfattes af Det Samlede Supporttilbud, som er vedtaget i
initiativ 1.4. i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020,
hvor det er blevet besluttet, at borgere og virksomheder skal kunne få én
samlet support på tværs af offentlige selvbetjeningsløsninger.
2.2. Dataansvar
2.2.1. Gældende ret
Det følger af den nugældende lov, at e-Boks A/S er dataansvarlig for ad-
ministrationen af Digital Post. Da postløsningen har været udbudt, og en
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0009.png
Side 9 af 43
ny leverandør skal varetage etableringen, driften og vedligeholdelsen af
løsningen, skal dataansvaret revideres i overensstemmelse hermed. For
borgere og virksomheder videreføres gældende ret, hvilket indebærer, at
meddelelserne efter modtagelsen kun er tilgængelige for adressaten, der
herefter har råderetten over meddelelserne. Det er derfor også adressaten,
der kan beslutte om en meddelelse efterfølgende skal slettes, videresendes,
gemmes, eksporteres m.v.
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Digitaliseringsstyrelsen har på baggrund af et udbud indgået kontrakt med
Netcompany Group A/S, som leverandør af den kommende postløsning,
og det har derfor været nødvendigt at fastlægge dataansvaret i overens-
stemmelse hermed.
Med den foreslåede hjemmel bliver Digitaliseringsstyrelsen dataansvarlig
for postløsningen, idet Digitaliseringsstyrelsen bestemmer formål og afgør
med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysnin-
ger i postløsningen. Det gælder både i forhold til udvikling, drift og vedli-
geholdelse af løsningen, herunder i forhold til fastlæggelse af de tekniske
og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for den kommende postløs-
ning, som Netcompany Group A/S dermed bliver databehandler for.
Det foreslås, at offentlige myndigheder fortsat er dataansvarlige for ind-
holdet i de meddelelser, de sender via postløsningen, og at Digitaliserings-
styrelsen bliver databehandler for forsendelser af meddelelser i postløsnin-
gen. Det foreslås indført, at finansministeren bemyndiges til at udstede
regler om databehandlingen og dataansvarsfordelingen mellem de offent-
lige afsendere og Digitaliseringsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, for borgere, og særligt stk. 5 og 6, for
virksomheder, er en videreførelse af gældende ret. Borgernes digitale post
bliver opbevaret i postløsningen, og borgeren er den eneste med råde- og
ejendomsret over egen digital post. Da borgeren ikke er omfattet af an-
vendelsesområdet for databeskyttelsesforordningen, jf. artikel 2, stk. 2,
litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), er der
dermed ikke tale om en databehandlerkonstruktion. Borgeren er dermed
ikke dataansvarlig i databeskyttelsesretlig forstand for den digitale post i
dennes egen digitale postkasse, uanset om denne post eventuelt måtte in-
deholde personoplysninger om tredjeparter. Digitaliseringsstyrelsen bliver
derfor ikke databehandler for opbevaring af posten i borgerens egen digi-
tale postkasse. Virksomhederne er derimod dataansvarlige for de person-
oplysninger, f.eks. ved behandling af personoplysninger om virksomhe-
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0010.png
Side 10 af 43
dens kunder eller medarbejdere, som er indeholdt i meddelelser, der opbe-
vares i virksomhedens digitale postkasse. Opbevaringen varetages af Digi-
taliseringsstyrelsen som databehandler, jf. § 2 a, stk. 5.
I det foreslåede stk. 6, kan finansministeren fastsætte nærmere regler om
Digitaliseringsstyrelsens databehandling ved opbevaring af virksomheders
meddelelser i postløsningen.
2.3. Visningsklienter
2.3.1. Gældende ret
Af Digital Post-lovens § 2, stk. 1, fremgår det, at finansministeren anviser
én postløsning til kommunikation mellem offentlige afsendere og borgere
og virksomheder, jf. lovens § 1. Løsningen benævnes Digital Post og er
omfattet af lovens bestemmelser, således at postløsningen kan anvendes
med de i loven fastsatte retsvirkninger. Ydermere har finansministeren i
medfør af Digital Post-lovens § 2, stk. 2, udpeget en systemansvarlig, som
har til opgave at varetage driften af Digital Post. Den eksisterende og
idriftsatte fællesdigitale postløsning, omfattende post fra offentlige afsen-
dere, drives i dag af e-Boks A/S.
Det er obligatorisk for borgere og virksomheder at være tilsluttet Digital
Post, jf. Digital Post-lovens § 3, stk. 1, henholdsvis stk. 2, medmindre
disse er fritaget efter lovens § 5, stk. 1, henholdsvis stk. 3.
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I kraft af en vedtagelse af nærværende lovforslag bliver Digitaliseringssty-
relsen systemejer af Digital Post, hvilket er et af forslagets hovedformål,
da Digital Post indgår i den fællesoffentlige digitale infrastruktur, der er
samfundskritisk på linje med den fysiske infrastruktur.
En effekt af den nye postløsning er, at borgere og virksomheder kan tilgå
deres digitale post fra offentlige afsendere via brugergrænseflader, der be-
tegnes visningsklienter. Offentlige myndigheder kan etablere offentlige
visningsklienter, som stilles til rådighed for borgere og virksomheder. Der-
udover kan private aktører ansøge og blive godkendt til at etablere og
drive brugergrænseflader, der betegnes kommercielle visningsklienter. Der
åbnes således mulighed for etablering af et marked for udbud af kommer-
cielle visningsklienter. Formålene med disse kan f.eks. være, at adressaten
får vist sin post fra offentlige afsendere sammen med post fra private af-
sendere.
De fællesoffentlige visningsklienter etableres og drives af Digitaliserings-
styrelsen og Erhvervsstyrelsen på henholdsvis borger.dk og Virk via web-
browseradgang og tilhørende mobile applikationer. Andre offentlige myn-
digheder kan også indgå tilslutningsaftale med Digitaliseringsstyrelsen om
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0011.png
Side 11 af 43
at etablere offentlige visningsklienter. Dertil har udbydere i form af private
aktører mulighed for at formidle Digital Post gennem kommercielle vis-
ningsklienter. Visningsklienterne skal indgå en tilslutningsaftale med Digi-
taliseringsstyrelsen, hvori de nærmere krav fastsættes.
Retsvirkningen af digital post fra offentlige afsendere vil for adressaten
være den samme uanset, hvilken type visningsklient der vælges, idet of-
fentlige og kommercielle visningsklienter med dette lovforslag sidestilles
retligt. Fremkomsttidspunktet for en meddelelse anses ligesom efter den
gældende regulering dermed for at være det øjeblik, hvor meddelelsen er
tilgængelig for adressaten i den af vedkommende anvendte visningsklient
(se hertil de specielle bemærkninger til nr. 9).
2.4. Flytning af post
2.4.1. Gældende ret
Af forarbejderne til Digital Post-loven fremgår det, at de foreslåede regler
også ville gælde fremtidige leverandører af postløsning. Lovens bestem-
melser eller forarbejder tog dog ikke stilling til flytning af borgeres og virk-
somheders digitale post fra en leverandør til en fremtidig leverandør af
postløsningen.
2.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at skabe den fornødne hjemmel til at flytte borgeres og virksomheders
digitale post fra en leverandør til en anden leverandør af postløsningen er
det nødvendigt at give finansministeren bemyndigelse til at udstede regler
herom.
Ved i bekendtgørelsesform at udstede regler om flytning af Digital Post
sikres det, at borgere og virksomheder oplyses om flytning af deres digitale
post. Regeludstedelsen i form af bekendtgørelse bidrager således til gen-
nemsigtighed, og har til formål at sikre tillid hos borgere og virksomheder
ved at regulere og oplyse om, at Digitaliseringsstyrelsen tager hånd om
flytningen og opbevaringen af deres digitale post. Leverandører af postløs-
ningen vil ligeledes herved få udstukket de overordnede rammer for opbe-
varing og overdragelse af postløsningen til en eller flere kommende leve-
randører.
For at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til deres eksisterende
digitale post fra offentlige afsendere ved leverandørskift, foreslås det, at fi-
nansministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler for flyt-
ningen af borgeres og virksomheders digitale post. Det omfatter flytning
af indholdsdata og administrationsdata i postløsningen fra en leverandør
til en eller flere kommende leverandører.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0012.png
Side 12 af 43
Den foreslåede ændring i loven vil således skabe hjemmel til at udstede
regler om flytningen af borgeres og virksomheders digitale post både for
den nuværende og kommende postløsninger.
3.
De økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Organisatoriske samt omstillings- og driftskonsekvenser
Udvikling og drift af den kommende postløsning vil medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Udvikling og drift er fællesoffentligt fi-
nansieret, hvilket senest er vedtaget i Aftale om kommunernes og regio-
nernes økonomi for 2020 (ØA).
De samlede projektomkostninger til udbud og udvikling af løsningen for-
ventes at udgøre 267,1 mio. kr. i perioden 2015-2022, heraf 83,5 mio. kr. i
2015-2019. Driften af postløsningen forventes at koste ca. 40-50 mio. kr.
årligt efter fuld idriftsættelse. Omkostningsniveau afhænger dog i nogen
grad af antal og størrelse af forsendelser i løsningen.
Den nye løsning medfører ændringer for myndigheder, herunder justering
og tilpasning af deres it-systemer, så de understøtter den kommende post-
løsning. Omstillingen indebærer blandt andet, at myndigheder pålægges at
have et såkaldt modtagesystem, der kan hente og modtage post afsendt af
borgere og virksomheder til myndigheden.
Den tekniske omstilling til den kommende løsning forventes for hele den
offentlige sektor at koste i størrelsesordenen 100-275 mio. kr. Dette esti-
mat er endnu usikkert, og Digitaliseringsstyrelsen er i gang med yderligere
analyse. Det er aftalt i forbindelse med ØA, at omstillingsomkostninger,
herunder både tekniske, organisatoriske og andre omstillingsomkostnin-
ger, afholdes lokalt.
Driftsomkostninger afholdes af Digitaliseringsstyrelsen. Forud for frem-
sættelsen af lovforslaget, har løsningen yderligere haft udviklingsomkost-
ninger på 84 mio. kr. ekskl. renter (opgjort pr. ultimo 2019).
Implementeringen af den kommende postløsning medfører en række for-
bedringer og forenklinger for myndigheder samt borgere og virksomhe-
der:
Det bliver lettere for myndigheder at administrere og oprette systemer
samt kontaktstruktur. Derudover bliver det nemmere for myndigheder at
tilgå statistik og rapporter vedrørende blandt andet hændelser i løsningen.
Myndigheden kan også i højere grad sikre at henvendelser via Digital Post
ender hos den rigtige myndighedsmedarbejder.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0013.png
Side 13 af 43
For borgere og virksomheder bliver det lettere at se, hvem posten er fra,
hvem den vedrører og hvad den handler om. Brugeren vil tydeligt få præ-
senteret vigtig information, f.eks. en frist eller en aftale. Det bliver lettere
for brugeren at læse og orientere sig i bilag og nemmere at finde modtage-
ren, når man skal skrive til en myndighed. Derudover får brugeren et
bedre overblik over korrespondancer med offentlige myndigheder. Over-
ordnet set styrker løsningen også sammenhængen til andre offentlige løs-
ninger og sikrer dermed en mere sammenhængende brugeroplevelse.
Mere end 500 myndigheder står over for en omlægning, som kræver en
større eller mindre indsats afhængig af den enkelte myndigheds kompleksi-
tet og valg. Digitaliseringsstyrelsen hjælper myndighederne med omstillin-
gen til den nye løsning gennem et samlet implementeringskoncept. Kon-
ceptet består blandt andet af en række materialer og værktøjer, som skal
understøtte overgangen til det kommende Digital Post. Konceptet er te-
stet med en række pilotmyndigheder for at sikre det bedst mulige grundlag
for myndighedernes omstilling.
For at understøtte myndighedernes omstilling til den kommende postløs-
ning udstiller Digitaliseringsstyrelsen et opgavestyringsværktøj for myndig-
hederne med navnet ”Digitaliseringsstyrelsens Implementeringsoverblik”,
forkortet DIO. Værktøjet anvendes til at give den enkelte myndighed et
overblik over egne opgaver relateret til omstillingen, som beskrevet i opga-
vepakkerne. Herudover udgør det en direkte kommunikationskanal fra
den enkelte myndighed til Digitaliseringsstyrelsens implementeringsteam.
Det skal bemærkes, at for at minimere opgavestyringsværktøjets komplek-
sitet er det næsten identisk med løsningen KLIK, som i dag anvendes af
KOMBIT i forbindelse med udrulning af systemer til kommunerne.
For at opdage og udbedre eventuelle fejl i myndighedernes integration til
den kommende postløsning er der allerede i de første delleveranceprøver
samt ved overtagelsesprøven indlagt mulighed for tilslutningstests til snit-
flader. Formålet med tilslutningstesten er at give myndigheder og virksom-
heder mulighed for at teste deres integration til Digital Post. Leverandøren
vil i samråd med Digitaliseringsstyrelsen løbende vedligeholde testcasene,
som vil udvikle sig over tid i takt med, at der opstår nye integrationskrav,
eller der identificeres risikoområder, der ønskes adresseret. Via testene vil
man dermed sikre, at myndighedssystemernes samspil med Digital Post
fungerer korrekt.
It-understøttelse, it-styring og risiko
Lovforslaget skaber hjemmel til, at en kommende it-løsning til Digital Post
kan bringes i drift. Der er allerede i ovenstående afsnit om Organisatoriske
samt omstillings- og driftskonsekvenser redegjort nærmere for, hvorledes
idriftsættelsen har en række konsekvenser for myndighederne i forbindelse
med deres tilslutning til løsningen. Ligeledes er det i afsnittet beskrevet,
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0014.png
Side 14 af 43
hvordan Digitaliseringsstyrelsen vil forebygge og imødegå myndigheder-
nes eventuelle udfordringer i perioden op til tilslutning og idriftsættelse.
Ydermere kan det nævnes, at postløsningen skal indgå i et større fællesof-
fentligt systemlandskab, og har sammenhæng til de fællesoffentlige identi-
tets- og sikkerhedsløsninger NemLog-in og det kommende MitID, samt
webløsningerne borger.dk og Virk, hvorfor der vil ske den nødvendige in-
tegration mellem Digital Post og disse øvrige systemer.
Databeskyttelse
Håndtering og behandling af borgernes data vil ske forsvarligt og vil over-
holde den til enhver tid gældende persondatalovgivning i Danmark, for
nuværende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen)
samt lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders be-
handling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) med senere æn-
dringer. Endvidere vil håndtering og behandling af data efterleve supple-
rende dansk lovgivning til databeskyttelsesforordningen og regler udstedt i
medfør heraf, for nuværende særligt lov nr. 502 af 23. maj 2018 (databe-
skyttelsesloven) samt følge indholdet af vejledninger til den persondataret-
lige lovgivning udstedt af ressortmyndigheder og/eller tilsynsmyndigheder.
Det er yderligere vurderet, at der vil ske behandling af personoplysninger,
som på grund af deres karakter eller omfang indebærer en risiko for sta-
tens sikkerhed, og som derfor er omfattet af databeskyttelseslovens § 3,
stk. 9, og bestemmelser udstedt i medfør heraf. Dette forhold indebærer,
at kritiske dele af postløsningen ikke må opbevares uden for Danmarks
grænser. Ikke-kritiske dele af løsningen, som ikke er afgørende for fortro-
lighed, integritet og tilgængelighed af løsningen, kan placeres uden for lan-
dets grænser, hvis der benyttes kryptering, der til enhver tid opfylder kra-
vene til stærk kryptering i henhold til anerkendte standarder og god skik
herfor, og leverandøren i øvrigt lever op til de fastsatte beredskabskrav.
Betydning for borgerne
Lovforslaget berører borgerne direkte, da der i medfør af den nugældende
Digital Post-lovs § 3 om obligatorisk tilslutning er lovhjemmel til at til-
slutte borgere Digital Post, samt efter § 10 at anse digitale meddelelser i
postløsningen som havende retsvirkning ved fremkomsttidspunktet.
Forslaget til ændringsloven ændrer ikke ved fritagelsesbestemmelserne ef-
ter Digital Post-lovens § 5 med tilhørende bekendtgørelse, hvorefter bor-
gere kan anmode om fritagelse og har mulighed for at blive fritaget, hvis
de er omfattet af en af de i bekendtgørelsen oplistede fritagelsesgrunde.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0015.png
Side 15 af 43
Endvidere følger postløsningen den gældende lovgivning og de gældende
standarder for webtilgængelighed. Webtilgængelighed handler om de prin-
cipper og teknikker, man skal følge, når man udvikler websteder, mobilap-
plikationer og andre tekniske løsninger, så de kan bruges af alle, herunder
brugere med handicap.
Til den kommende postløsning etableres brugergrænseflader i form af fæl-
lesoffentlige visningsklienter. Disse drives af Digitaliseringsstyrelsen og
Erhvervsstyrelsen på henholdsvis borger.dk og Virk, og giver henholdsvis
borgere og virksomheder webadgang til Digital Post via browser og mobil
app. Andre offentlige myndigheder kan også indgå tilslutningsaftaler om at
etablere offentlige visningsklienter.
Derudover får private virksomheder mulighed for at ansøge om at for-
midle Digital Post gennem kommercielle visningsklienter. Formålet kan
blandt andet være, at borgere her kan få mulighed for at få vist både deres
offentlige og private digitale post i én samlet postkasse.
Lovforslaget sidestiller retsvirkningen af digital post vist i offentlige og
kommercielle visningsklienter for at sikre borgernes retssikkerhed og for
at skabe en ensartet retstilstand til gavn for dem. Borgerens retsstilling vil
således blive den samme uanset, om denne tilgår sin digitale post fra of-
fentlige afsendere via en offentlig eller en kommerciel visningsklient.
Endvidere hjemler lovforslaget mulighed for at flytte borgernes post, her-
under indholdsdata og administrationsdata, til en kommende postløsning,
således at der fortsat vil være adgang til eksisterende digital post fra offent-
lige afsendere.
Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes nedenfor hvorledes, at lovforslaget lever op til principperne
for digitaliseringsklar lovgivning og især har fokus på principperne om di-
gital kommunikation, genbrug af data, tryg og sikker datahåndtering samt
anvendelse af offentlig infrastruktur.
Princip 1: Enkle og klare regler
Formålet med udviklingen af den kommende postløsning er at understøtte
en mere enkel, tidssvarende og brugervenlig distribution af digital post fra
offentlige afsendere til borgere og virksomheder og fra borgere og virk-
somheder til myndighederne. Samtidig styrkes sammenhængen til andre
offentlige løsninger, hvilket skal give borgere og virksomheder en mere
sammenhængende brugeroplevelse. Derudover vil der være gavnlige effek-
ter for myndighederne i forhold til deres anvendelse af postløsningen, da
den forbedres på en række områder i forhold til den nuværende løsning. I
forhold til slutbrugerne har den kommende postløsning øget fokus på at
sikre høj brugervenlighed og tilgængelighed, og såkaldte UX-designere vil
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0016.png
Side 16 af 43
arbejde med et brugercentreret design i løsningen, herunder inddrage bru-
gere i udviklingen heraf. Projektet understøttes af en brugercentreret de-
signproces af blandt andet brugergrænsefladen med inddragelse af mange
brugere løbende, som sikrer at brugervenligheden højnes.
Lovforslaget klarlægger retstilstanden for borgere og virksomheder, når de
bruger henholdsvis offentlige og kommercielle visningsklienter, hvilket er
en sondring, der tydeliggøres i lovtekst og bemærkninger. Retstilstanden
vil være den samme for borgeren eller virksomheden, uanset hvilken type
visningsklient, denne vælger at benytte til at tilgå sin digitale post.
Der foretages derudover enkelte rettelser, der ajourfører terminologien så-
ledes, at f.eks. digital signatur udgår til fordel for elektronisk ID, hvorefter
det i bemærkningerne hertil forklares, at en kommende løsning i form af
MitID er på vej.
Reglerne og selve løsningen opfylder således princippet om enkel- og klar-
hed.
Princip 2: Digital kommunikation
Lovgivningen skal understøtte, at offentlige myndigheder kan kommuni-
kere skriftligt digitalt med borgere og virksomheder. I nærværende lov, Di-
gital Post-loven med dennes ændringslove og administrative forskrifter, er
der tale om regulering af Digital Post, som er den autoritative kommunika-
tionskanal mellem offentlige afsendere og borgere og virksomheder. Dette
lovforslag er således i overensstemmelse med princip 2, da postløsningen
udgør selve den offentlige digitale infrastrukturs hovedkommunikations-
kanal.
I medfør af den nugældende Digital Post-lovs § 3 om obligatorisk tilslut-
ning er der lovhjemmel til at tilslutte borgere og virksomheder Digital
Post, samt efter § 10 at anse meddelelser til adressaterne som havende
retsvirkning ved fremkomsttidspunktet.
Lovforslagets opdaterede bestemmelser om borgeres og virksomheders
adgang til postløsningen angiver, at brugeren i stedet for at anvende en di-
gital signatur nu skal autentificere sig med et elektronisk ID med blandt
andet et veldefineret sikringsniveau, fastsat i henhold til lovgivning eller
offentlig standard, f.eks. NSIS, og som er tilsluttet den danske nationale
eID infrastruktur. NSIS er en National Standard for Identiteters Sikrings-
niveauer med det formål at skabe en fælles ramme for tillid til digitale
identiteter og digitale identitetstjenester. NSIS-standarden definerer for-
skellige sikringsniveauer for identitetssikring og autentifikation. Standar-
den skal skabe større fleksibilitet i forbindelse med identifikation over for
forskellige selvbetjeningsløsninger (flere sikringsniveauer). NSIS styrker
også samspillet mellem løsninger på tværs af den offentlige sektor. I lov-
forslagets bemærkninger uddybes endvidere, at det er forventningen, at
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0017.png
Side 17 af 43
anvendelsen af den danske nationale eID-løsning, MitID, vedtages ved lov
i 2021, og derved fremover skal benyttes til elektronisk identifikation for
at få adgang til postløsningen. Dermed lever ændringsforslaget af lovbe-
stemmelsen op til at imødekomme fremtidig teknologisk udvikling.
Ændringsloven understøtter, at den kommende postløsning tager højde
for, at brugerne anvender forskellig teknologi i forskellige situationer, og
muliggør tilsvarende anvendelsen af forskellige teknologiske værktøjer til
at tilgå Digital Post og blive adviseret om ny post. Til løsningen udvikles
visningsklienter, der med deres brugergrænseflader til både webbrowser og
mobilapplikationer stiller Digital Post fra offentlige afsendere til rådighed
for borgere og virksomheder. Adviseringer om nye meddelelser kan i den
kommende postløsning oprettes på op til to telefonnumre til SMS og fem
e-mail adresser.
Derudover er et af formålene med løsningen, at virksomheder i større an-
tal forventes at hente deres digitale post fra offentlige afsendere ned i virk-
somhedens eget mailsystem. Her kan der via den forbedrede mulighed for
at opmærke digital post ske en automatiseret distribution til virksomhe-
dens interne postkasser i dens respektive afdelinger i virksomheden. Der-
med kan tidsforbruget reduceres for virksomhederne, når de distribuerer
og håndterer deres digitale post. Denne forbedring gør sig ligeledes gæl-
dende for de offentlige myndigheder, der på samme vis henter deres digi-
tale post ned i egne systemer.
Reglerne om webtilgængelighed efterleves i den kommende postløsning. I
kontrakten om Næste generation Digital Post er der således indsat en
række krav til, at leverandøren i udviklingen af løsningen skal efterleve den
gældende lovgivning og de gældende standarder for webtilgængelighed.
Digitaliseringsstyrelsen følger gennem de fastlagte tests og prøver af løs-
ningen op på, at kravene i kontrakten overholdes. Som led i udviklingen af
løsningen foretages derudover en række brugertests, hvor der blandt andet
vil være fokus på personer med synshandicap og/eller andre funktions-
nedsættelser.
Endeligt gennemføres i forbindelse med overgangen til den kommende
postløsning en stor implementeringsindsats. Den vil blive tilrettelagt i
samarbejde med Digitaliseringsstyrelsens landsdækkende digitaliseringsnet-
værk, Netværk for digital inklusion, med mere end 50 organisationer, som
repræsenterer forskellige grupper i samfundet, der kan opleve udfordrin-
ger med it og digitalisering. Som led i implementeringsindsatsen vil der
blandt andet blive iværksat en landsdækkende informationskampagne for
at sikre en tryg overgang til den nye løsning, også for personer med syns-
handicap eller andre funktionsnedsættelser.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0018.png
Side 18 af 43
I overensstemmelse med princippet om digital kommunikation tilgodeses
tilgængeligheden for alle danske borgere og virksomheder således ved lov-
forslaget.
Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling
Princippet omhandler iagttagelse af hensyn ved myndigheders automatise-
rede sagsbehandling, f.eks. ved afgørelser, herunder om forslaget under-
støtter brugen af objektive kriterier i administrationen af lovgivningen.
Dette vurderes ikke at være relevant i denne sammenhæng.
Princip 4: Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data
I den nye Digitale Post-løsning anvendes eksisterende persondata fra
CPR-registret under varetagelse af datasikkerheden på en tryg og forsvarlig
måde og inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. På tilsva-
rende vis anvendes CVR-numre fra virksomhedsregistret. Postløsningen
skal indgå i et større fællesoffentligt systemlandskab, og har sammenhæng
til de fællesoffentlige identitets- og sikkerhedsløsninger NemLog-in og det
kommende MitID samt webløsningerne borger.dk og Virk.
Løsningen vil være fremtidssikret og have de egenskaber, der kendetegner
overdragelige og genanvendelige it-ydelser, ligesom der vil blive sikret et
effektivt samspil mellem løsningen og de øvrige fællesoffentlige løsninger
samt myndigheders, virksomheders og markedets øvrige it-løsninger, såle-
des at de mangeartede behov hos brugerne kan løftes samlet.
For at opnå den ønskede fleksibilitet og fremtidssikring vil løsningen blive
opbygget i moduler, som kan sættes sammen og udskiftes løbende
base-
ret på en tankegang om byggeblokke. Derved opnås samlet set en effektiv
digital infrastruktur, der løbende kan videreudvikles. I takt med at bruger-
behov ændres kan der foretages udskiftning af moduler efter behov, eller
moduler kan anvendes i øvrige offentlige digitale løsninger.
Lovforslaget fastlægger ydermere, at det skal være muligt at flytte borgeres
og virksomheders eksisterende digitale post fra offentlige afsendere til den
kommende postløsning samt til fremtidige løsninger. Dermed skabes der
hjemmel til en fleksibel og fremtidssikret håndtering af den digitale post
med varetagelse af brugernes behov for arkivadgang til egen digital post.
Lovforslaget er dermed i overensstemmelse med princippet om sammen-
hæng på tværs i den offentlige administration.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0019.png
Side 19 af 43
Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering
Digital Post-loven muliggør skriftlig digital kommunikation mellem myn-
digheder og borgere eller virksomheder.
Postløsningen understøtter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis ini-
tiativ 1.3., hvormed borgeren eller virksomheden kan opnå overblik over
sin kommunikation med offentlige myndigheder.
Lovforslaget fastlægger dataansvaret i den nye postløsning således, at der
er klare regler for behandlingen af data og om, hvem der er dataansvarlig i
de forskellige processer i løsningen, herunder når en meddelelse afsendes
fra myndigheden til postløsningen, når en meddelelse opbevares i løsnin-
gen, og når en meddelelse vises for adressaten.
Løsningen vil leve op til databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 25:
Databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardind-
stillinger (Privacy by Design, Privacy by Default og dataminimering).
Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur
Digital Post udgør i sig selv et kritisk element i den fællesoffentlige infra-
struktur. Den kommende postløsning skal indgå i et større fællesoffentligt
systemlandskab, og løsningen har sammenhæng til de fællesoffentlige
identitets- og sikkerhedsløsninger, NemLog-in og det kommende MitID,
samt webløsningerne borger.dk og Virk. Det sikres i udviklingen af løsnin-
gen, at den samlet set etableres som en brugervenlig, sikker og - i relation
til den øvrige digitale infrastruktur - sammenhængende løsning.
Princip 7: Forebygger snyd og fejl
Princip 7 vurderes ikke at være relevant for lovforslaget.
På baggrund af en samlet gennemgang af de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning vurderes det, at lovforslaget opfylder kravene til digi-
taliseringsklar lovgivning.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0020.png
Side 20 af 43
3.1 Skema over forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Evt.
2020
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
ordning
(mio. kr.)
Stat
FFL
2021
2022
26,8
2023
26,9
2024
27,2
Kommuner
og regioner
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Stat
-16
-16
-16
Kommuner
og regioner
-38
-38
-38
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
5
5
5
Note: I ovenstående tabel er kun inkluderet de løbende driftsomkostninger og -besparelser, der
følger af den kommende postløsning. Omstillingsomkostninger og evt. administrative besparelser
er ikke indregnet. De kompenserende besparelser udgøres i stedet af de forsendelsesomkostninger,
som hver myndighed i dag betaler, men som i den kommende løsning betales fra centralt hold.
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Pr. 1. april 2020 er 657.223 virksomheder tilsluttet Digital Post fra offent-
lige afsendere og kan dermed tilgå deres post via e-Boks eller Virk. Virk-
somhederne kan også opsætte løsningen således, at virksomheden kan
hente offentlig digital post ned i eget mailsystem, såfremt virksomheden
har en sikker mailløsning. Lovforslaget og den kommende postløsning har
blandt andet til formål at tilskynde flere virksomheder til automatisk at
hente post ned i egne systemer, da dette i den nye løsning vil medføre en
effektivisering af virksomhedens interne postdistribution. Ydermere indfø-
rer lovforslaget mulighed for, at private aktører kan ansøge om at udbyde
kommercielle visningsklienter, der har til formål at vise digital post kombi-
neret med supplerende ydelser.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0021.png
Side 21 af 43
Automatisk modtagelse af post i virksomhedens eget mailsystem
Med den kommende postløsning er det hensigten, at flere virksomheder
kommer til at modtage posten direkte i virksomhedens eget mailsystem.
Det kræver, at virksomheden har en sikker mailløsning, hvilket er karakte-
riseret ved at kommunikationen er krypteret, og at virksomhedens digitale
postkasse er indstillet til automatisk at videresende posten. Digitaliserings-
styrelsen vurderer, at mindst 10.000-50.000 virksomheder har en sikker
mailløsning, men ikke ved, at de kan få posten videresendt til eget mailsy-
stem.
Vurderinger og beregninger af byrdelettelser og omstillingsomkostninger
er i det følgende baseret på Digitaliseringsstyrelsen og Ernst & Youngs
rapport fra 2017 om ”Måling af erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved
NemLog-in3,
MitID og næste generation Digital Post”.
Det vurderes, at de virksomheder, der omstiller sig til at modtage digital
post direkte i deres egne mailsystemer, vil have løbende administrative
byrdelettelser på ca. 14 mio. kr. årligt, som følge af det reducerede tidsfor-
brug til login på Digital Post. Den estimerede byrdelettelse er baseret på,
at et gennemsnit af spændet på de 10.000-50.000 virksomheder, altså ca.
30.000 virksomheder, vil gøre brug af muligheden for automatisk at hente
post ned i egne mailsystemer, en estimeret tidsbesparelse svarende til 2 mi-
nutter pr. login, samt at virksomhederne forventes at logge ind mindst én
gang om ugen, svarende til ca. 45 logins om året pr. virksomhed. Lettel-
serne forudsætter et øget kendskab hos virksomhederne til muligheden for
automatisk at nedhente post i egne systemer.
(Byrdelettelserne for henholdsvis 10.000 til 50.000 virksomheder udgør fra
5,1 mio. kr. til 25,5 mio. kr.)
For virksomhederne vil der være omkostninger svarende til ca. 15 mio. kr.
forbundet med at omstille til fremover at modtage digital post i egne mail-
systemer. Omstillingsomkostningerne består i opsættelse af sikkerhedscer-
tifikat og den tekniske gennemførelse af systemintegrationen. Omstillings-
omkostningerne er baseret på, at 30.000 virksomheder vil gøre brug af
muligheden for automatisk modtagelse af digital post, samt at tidsforbru-
get på opsættelse af certifikat og systemintegrationen er 1,5 time pr. virk-
somhed.
(Omstillingsomkostningerne vil udgøre fra 3,4 til 34 mio. kr. baseret på et
tidsforbrug på mellem 1-2 timer for 10.000 til 50.000 virksomheder.)
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0022.png
Side 22 af 43
Hurtigere distribution af digital post
Det vil i den kommende postløsning være muligt for de offentlige afsen-
dere at foretage en bedre opmærkning af post, således at virksomhederne
modtager meddelelserne med et mere sigende mærkat. Dette muliggør, at
virksomhederne kan opsætte distributionsregler i egne mailsystemer ved
hjælp af opmærkningen af meddelelser, så posten automatisk videresendes
fra en hovedpostkasse til en funktionspostkasse, baseret på forsendelsens
opmærkning. Digitaliseringsstyrelsen imødeser, at de 30.000 virksomhe-
der, der her lægges til grund for at ville tage automatisk videresendelse i
brug, også vil anvende automatisk distribution.
Det vurderes, at de virksomheder, der vil anvende automatisk distribution,
vil have løbende administrative byrdelettelser på ca. 140 mio. kr. årligt ved
ikke længere at skulle videresende digital post manuelt. Den estimerede
byrdelettelse er baseret på en årlig tidsbesparelse svarende til 800 minutter
pr. virksomhed for de 30.000 nye virksomheder, der kan forventes at gøre
brug af muligheden for automatisk distribution samt de 930 virksomheder,
der vil fortsætte hermed.
(Byrdelettelserne for henholdsvis 10.000 til 50.000 virksomheder udgør fra
45,3-226,6 mio. kr. årligt.)
Etablering af kommercielle visningsklienter
Med lovforslaget gives mulighed for at private aktører kan etablere kom-
mercielle visningsklienter. Et formål hermed kan f.eks. være, at adressaten
får vist sin digitale post fra offentlige afsendere i én løsning sammen med
post fra private afsendere. Med lovforslaget skabes dermed grobund for et
marked for udbydere af kommercielle visningsklienter. Denne øgede kon-
kurrence kan foranledige, at virksomheder i højere grad kan opnå mulig-
hed for at anvende sikker digital post aktivt.
Opsætning af nyt sikkerhedscertifikat
I forbindelse med indførelsen af den kommende postløsning skal virk-
somheder, der allerede modtager digital post fra det offentlige i egne syste-
mer, opsætte et nyt sikkerhedscertifikat for at kunne systemintegrere til
eget mailsystem. Digitalisereringsstyrelsen udarbejder en vejledning til,
hvad virksomhederne skal gøre i forbindelse med opsætningen. Det vur-
deres at ca. 930 virksomheder skal opsætte det nye sikkerhedscertifikat, og
at den enkelte virksomhed vil have et tidsforbrug på ca. 1 time hertil. Om-
stillingsomkostningerne til opsætning af nyt sikkerhedscertifikat estimeres
således til ca. 0,3 mio. kr.
Sammenfatning af omstillingsomkostninger og byrdelettelser
Ud fra ovennævnte oplysninger kan det således sammenfattes, at virksom-
hedernes omstillingsomkostninger til den nye postløsning vil være hen-
holdsvis ca. 0,3 mio. kr. for de virksomheder, der allerede modtager post i
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0023.png
Side 23 af 43
egne systemer, og ca. 15 mio. kr. for de 30.000 virksomheder, der ikke pt.
modtager post i eget system, men, som det her er lagt til grund, ønsker at
overgå til at modtage post i egne systemer.
De løbende administrative byrdelettelser (gevinster) vil i relation hertil
samlet set udgøre ca. 154 mio. kr. årligt.
Agil erhvervsrettet regulering
Lovgivningen til Digital Post medvirker til at skabe en it-infrastruktur i
Danmark, som i høj grad understøtter de fem principper i agil erhvervsret-
tet lovgivning.
Den kommende løsning til Digital Post vil understøtte en mere enkel, tids-
svarende og brugervenlig kommunikation mellem offentlige afsendere og
virksomheder, som samtidig styrker sammenhængen til andre offentlige
løsninger. Her tænkes særligt på de kommende løsninger for NemLog-in
og MitID (næste generation NemID), som sammen med den kommende
postløsning er igangsat i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2016-2020.
De tre nye løsninger vil indeholde nye funktionaliteter, brugergrænseflader
samt forudsætte eller muliggøre nye arbejdsgange i virksomhederne.
Grundlæggende forventes virksomhederne at opleve både kvantitative og
kvalitative gavnlige konsekvenser ved de nye løsninger, fordi hverdagen
bliver enklere og mere effektiv.
1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
Lovforslaget til den kommende postløsning giver borgere og virksomhe-
der en klar og sikker retsstilling, fastlægger dataansvar og giver mulighed
for, at myndigheder og virksomheder kan kommunikere sikkert og digitalt.
Der åbnes samtidig mulighed for konkurrence på et nyt marked for bru-
gergrænseflader til digital post via f.eks. webbrowser og app. Et formål
med de kommercielle visningsklienter kan være, at adressaterne får vist de-
res post fra offentlige afsendere i én løsning sammen med post fra private
afsendere. En anden forretningsmodel kan for nogle virksomheder være at
udbyde kommercielle visningsklienter i tilknytning til deres kerneproduk-
ter. Således tilføres deres hidtil udbudte services yderligere værdi ved også
at give deres brugere adgang til Digital Post med deraf afledte funktionali-
teter. Et eksempel på supplerende ydelser kan være en betalingsløsning,
der understøtter en slutbrugers betaling af fakturaer, der modtages i post-
løsningen.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0024.png
Side 24 af 43
2. Mere enkel og formålsbestemt
Lovforslaget har blandt andet til hensigt at give flere virksomheder anled-
ning til at modtage digital post direkte i virksomhedens eget mailsystem.
Løsningen muliggør ved hjælp af opmærkning af post en mere effektiv og
automatiseret distribution i virksomhedernes egne mailsystemer. Det er
valgfrit for virksomheden, om denne ønsker at benytte muligheden, og det
væsentligste krav for at den kan opsætte integrationen til Digital Post er, at
virksomhedens eget mailsystem håndterer meddelelser krypteret, og der-
med kan anses som sikkert.
Forslaget til ændringsloven tilvejebringer desuden begrebet visningsklien-
ter, som er et udtryk for de brugergrænseflader, der giver virksomhederne
adgang til postløsningen. Overordnet set sondres mellem den offentlige
visningsklient, der vil blive stillet til rådighed for virksomheder af Virk, og
kommercielle visningsklienter, der kan stilles til rådighed af private udby-
dere, når disse af Digitaliseringsstyrelsen godkendes til at formidle Digital
Post. Virksomheder har som slutbrugere af Digital Post derfor valgfrihed
til at benytte den for dem mest hensigtsmæssige løsning til at tilgå og
håndtere deres digitale post.
For de private udbydere af kommercielle visningsklienter vil der være en
høj grad af metodefrihed til at designe deres visningsklient. UX er en for-
kortelse for User Experience, der kan oversættes som brugerople-
velse/brugervenlighed, og der vil kun blive stillet få krav til UX, herunder
at det skal fremgå af en meddelelse, hvem der er afsender, emne, dato, bi-
lag m.v. Primært vil kravene være af sikkerhedsmæssig og funktionel art og
have til formål at tilgodese, at brugerne kan anvende løsningen formåls-
tjenligt. Disse krav vil fremgå af tilslutningsaftalen mellem Digitaliserings-
styrelsen og udbyderen af en visningsklient.
Der vil herudover og sideløbende blive udstukket en række anbefalinger til
visningsklientens udseende og funktionalitet, der sikrer genkendelighed for
brugeren og tager afsæt i designet til Virk, f.eks. om tilgængelighed, ikoner
og ordlyd.
3. Teknologineutral
Der fastsættes ikke bestemmelser om anvendelse af bestemte teknologier i
forhold til brugernes benyttelse af den nye Digitale Post-løsning. Det vil
dog af tekniske årsager være nødvendigt for virksomheder, der ønsker at
omstille sig til at modtage digital post i egne mailsystemer, at integrere de-
res systemer til dette og installere sikkerhedscertifikat.
Lovforslaget sikrer, så vidt det er muligt, at lovgivningen er både teknolo-
gineutral og samtidig parat til at håndtere fremtidige løsninger, da den nye
løsning i højere grad vil blive opdelt i flere selvstændige moduler, som gi-
ver en større fleksibilitet i forbindelse med at videreudvikle og genanvende
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0025.png
Side 25 af 43
disse i andre sammenhænge. Dette skal også være med til at sikre en mere
ensartet brugeroplevelse.
4. Helhedstænkende
Løsningen skal sikre en bedre sammenhæng med de øvrige offentlige
guides og selvbetjeningsløsninger på Virk og borger.dk, hvormed brugerne
i højere grad vil opleve kommunikationen med det offentlige som samlet i
én brugervenlig sammenhæng.
5. Sikrer brugervenlig digitalisering
Den nye Digitale Post-løsning har til formål at være mere sikker, bruger-
venlig og fremtidssikret, baseret på en ny it-arkitektur. Den forbedrede
mulighed for distribution af digital post til virksomhedernes egne mailsy-
stemer vil gøre det brugervenligt for de medarbejdere, som kan tilgå virk-
somhedens digitale post fra offentlige afsendere via deres sædvanlige mail-
adgange.
En brugercentreret designproces skal sikre, at det bliver lettere for brugere
at se, hvem posten er fra, hvem den vedrører og hvad den handler om.
Brugeren vil tydeligt få præsenteret vigtig information, f.eks. en frist eller
en aftale, og det vil blive lettere for brugeren at læse og orientere sig i bi-
lag. Endvidere bliver det nemmere at finde modtageren, når brugeren skal
skrive til en myndighed, og brugeren får et bedre overblik over sine korre-
spondancer.
Løsningen vil udover at kunne tilgås via webbrowser også give adgang til
digital kommunikation med myndighederne via nyudviklede apps, som det
offentlige stiller til rådighed med adgang til brugerens digitale post fra of-
fentlige afsendere. Herudover kan brugerne vælge at benytte de nævnte
kommercielle visningsklienter, der måtte være på markedet, som adgang til
deres digitale post fra offentlige afsendere, der her kan tilgås f.eks. sam-
men med digital post fra private afsendere.
5.
De administrative konsekvenser for borgere.
Den nuværende løsning er tilgængelig for borgerne på borger.dk og e-
boks.dk samt via en e-Boks app. Den nye løsning vil være tilgængelig på
borger.dk, via en borger.dk app og gennem eventuelle kommercielle vis-
ningsklienter.
Borgerne skal sætte sig ind i, hvordan denne nye løsning fungerer, hvilket
ikke vil adskille sig nævneværdigt fra den nuværende løsning på borger.dk.
Supplerende kan borgerne vælge at installere og logge ind i den tilknyttede
borger.dk app. Dette vil ikke differentiere sig væsentligt fra, hvad borgeren
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0026.png
Side 26 af 43
er vant til fra den hidtidige e-Boks app, men vil dog kræve download og
installation heraf.
Borgerne kan i tillæg hertil vælge at benytte de kommercielle visningsklien-
ter, der måtte blive etableret, således at de f.eks. kan tilgå både digital post
fra offentlige afsendere og digital post fra private afsendere i samme bru-
gergrænseflade.
6.
De miljømæssige konsekvenser.
Forslaget viderefører det igangværende reducerede ressourceforbrug som
følge af den øgede digitalisering af offentlig myndighedskommunikation
med borgere og virksomheder. Lovforslaget har dermed en relevant posi-
tiv miljømæssig konsekvens i kraft af mindsket papirforbrug og reduceret
transport, hvilket leder til et mindre miljømæssigt aftryk og lavere udled-
ning af drivhusgasser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning af 2016-04-27 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om da-
tabeskyttelse) (2016/679) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/680/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger
med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straf-
bare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA (retshåndhævelsesdirektivet).
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[Et
udkast til lovforslaget har i perioden fra den [xxx] 2020 til den [xxx] 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:]
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0027.png
Side 27 af 43
9.
Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindre udgifter
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Implementerings-kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-ret-
ten
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
rettet EU-regulering]
/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Lovforslaget lever op til kravene i databeskyttelsesfor-
ordningen og retshåndhævelsesdirektivet.
Nej
Nej
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0028.png
Side 28 af 43
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
(§ 2)
Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 2 videreføres gældende
ret, hvor det fortsat er finansministeren, der anviser én digital postløsning,
der betegnes Digital Post og er omfattet af lovens bestemmelser.
I bestemmelsens nye stk. 2, fremgår det, at det er Digitaliseringsstyrelsen,
der skal sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af løsningen.
Formålet med denne nyaffattelse er at hjemtage systemejerskabet og der-
med beslutningskompetencen i forhold til at videreføre løsningen, så det
fremover er Digitaliseringsstyrelsen, der har det strategiske ejerskab samt
ansvaret for at varetage de nævnte opgaver. Forvaltning af løsningen om-
fatter brugersupport i form af teknisk rådgivning og vejledning til bru-
gerne af Digital Post, der udgøres af borgere og virksomheder. Ligeledes
ydes der hjælp til myndighederne i forbindelse med deres omstilling til den
kommende postløsning gennem et samlet implementeringskoncept bestå-
ende af materialer og værktøjer, som skal understøtte overgangen til den
kommende postløsning.
Det foreslås med stk. 3, at Digitaliseringsstyrelsen til enhver tid kan ud-
pege en offentlig myndighed eller en privat virksomhed til på styrelsens
vegne at varetage opgaver med udvikling, drift, vedligeholdelse og forvalt-
ning af postløsningen. Digitaliseringsstyrelsen vil dog fortsat være dataan-
svarlig for postløsningen, jf. forslaget til § 2 a, stk. 1.
Udvikling, drift og vedligeholdelse og andre opgaver, der ikke bliver ud-
ført af Digitaliseringsstyrelsen, kommer i udbud og kan varetages af eks-
terne leverandører.
Kontrakten om udvikling af den kommende postløsning er udformet såle-
des, at den omfatter en driftsperiode på fem år med mulighed for et års
forlængelse af tre omgange.
Driftsydelsen omfatter etablering, drift og opretholdelse af infrastrukturen.
Ved infrastruktur forstås de nødvendige miljøer, der inkluderer hardware,
operativsystemer, kapacitet, storage, netværk, netværkskomponenter, sik-
kerhedskomponenter m.v. Udover blandt andet at sikre at infrastrukturen
har tilstrækkelig lagerplads og øvrig kapacitet og yder en tilstrækkelig per-
formance, skal data håndteres og omfattes af backup-procedurer.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0029.png
Side 29 af 43
Ved vedligehold forstås blandt andet opgaver, der sikrer at postløsningen,
herunder infrastrukturen, videreudvikles og tilrettes i takt med, at nye be-
hov og ønsker opstår. Omfattet er også forebyggende vedligeholdelse og
opdatering af postløsningen, der sikrer den mod potentielle nedbrud, soft-
warefejl og overholdelse af it-sikkerhedskrav. Dermed sikres, at svagheder
i it-sikkerheden imødekommes mest hensigtsmæssigt for derigennem at
beskytte de i løsningen indeholdte data mod tab af fortrolighed, integritet
og tilgængelighed.
Forvaltning af postløsningen kan efter det foreslåede ligeledes varetages af
andre end Digitaliseringsstyrelsen. Den grundlæggende ambition for of-
fentlige digitale løsninger er at nedbringe borgeres og virksomheders sup-
portbehov gennem bedre digitale løsninger. Når der alligevel opstår behov
for support, skal Det Samlede Supporttilbud gøre det nemmere for bor-
gere og virksomheder at få hjælp. Det Samlede Supporttilbud er formelt
etableret 1. januar 2020 af Erhvervsstyrelsen.
Postløsningens slutbrugersupport vil blive omfattet af Det Samlede Sup-
porttilbud, som er vedtaget i initiativ 1.4. i den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi for 2016-2020. I digitaliseringsstrategien er det blevet beslut-
tet at sikre, at borgere og virksomheder får en effektiv og ensartet support,
hvis de oplever problemer med f.eks. Digital Post, MitID og NemLog-in.
Derfor samles den nuværende slutbrugersupport for Digital Post på bor-
ger.dk og Virk fremover i én supportenhed, så borgere og virksomheder
har ét samlet sted at kontakte for at få hjælp til disse løsninger.
Der ændres ikke på omfanget af de opgaver, som supporttilbuddene om-
fatter i dag, og den eksisterende grænsedragning til de enkelte myndighe-
ders supporttilbud bevares. Det nye supporttilbud skal således ikke hånd-
tere sagsrelaterede henvendelser, og myndighederne skal fortsat have mu-
lighed for at besvare spørgsmål om de fællesoffentlige løsninger.
Det forventes, at slutbrugersupporten vil varetage opgaver, der knytter sig
til brugernes anvendelse af postløsningen herunder visitering, vejledning
og teknisk hjælp.
Digitaliseringsstyrelsen kan til enhver tid hjemtage supportydelsen efter
behov.
Slutbrugersupport i relation til kommercielle visningsklienter varetages af
den enkelte udbyder af en kommerciel visningsklient.
De tidligere bestemmelser i § 2, stk. 2 og 3, videreføres i opdaterede udga-
ver i § 2 a om dataansvar.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0030.png
Side 30 af 43
Til nr. 3
(§ 2 a)
Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 2 a skabes der klarhed
omkring dataansvaret i postløsningen.
I det foreslåede stk. 1, fastlægges, at Digitaliseringsstyrelsen er dataansvar-
lig for postløsningen. Bestemmelserne fastlægger, at Digitaliseringsstyrel-
sen som dataansvarlig må behandle personoplysninger i form af person-
numre, CVR-numre for virksomheder, e-mail og telefonnumre m.v. i for-
bindelse med identifikation og advisering af modtagere af digital post. Det
er nødvendigt for Digitaliseringsstyrelsen at behandle oplysningerne, for at
meddelelserne kan leveres til den korrekte modtager.
Den dataansvarlige er i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, defi-
neret som en,
”(…)
der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke for-
mål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personop-
lysninger”.
Det fremgår af artikel 24, stk. 1, at den dataansvarliges ansvar indebærer
en
”(…)
hensyntagen til den pågældende behandlings karakter, omfang,
sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og al-
vor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder [som] gennem-
fører den dataansvarlige passende tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger for at sikre og for at være i stand til at påvise, at behandling er i
overensstemmelse med denne forordning.”
Digitaliseringsstyrelsens behandlingshjemmel til behandling af CVR-num-
mer, e-mail og telefonnummer er databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, og for CPR-nummer er behandlingshjemlen databeskyttel-
seslovens § 11, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2, er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen er
en fravigelse af databeskyttelsesforordningens artikel 21, efter hvilken den
registrerede kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende
gøres til genstand for behandling. Henvisningen til databeskyttelsesforord-
ningens artikel 21 i § 2 a, stk. 2, er videreført, da indsigelse fra en borger
mod, at vedkommendes personnummer behandles i forbindelse med til-
slutning til og drift af postløsningen, uden videre vil blive anset som ube-
rettiget.
Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlems-
staterne kan begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i
forordningens artikel 12-22, såfremt dette er en nødvendig og forholds-
mæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til blandt andet
en medlemsstats generelle samfundsinteresser, jf. artikel 23, stk. 1, litra e.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0031.png
Side 31 af 43
Tilslutningen til postløsningen er fastlagt ved lov, og løsningen er tidligere
af Finansministeriet vurderet som værende i den generelle samfundsinte-
resse.
I relation til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, bemærkes det,
at forslaget omfatter behandling af personnumre med det formål at kunne
varetage den løbende drift og udvikling samt tilslutte borgere til postløs-
ningen, se artikel 23, stk. 2, litra a-c og f.
Tilslutning til og drift af postløsningen kræver således behandling af per-
sonnumre, idet løsningen er knyttet op på borgernes personnumre. An-
vendelsen af personnumre sker ud fra hensynet til at sikre, at myndigheder
kan kommunikere sikkert til et specifikt personnummer, for dermed at
sikre identiteten af den borger, der kommunikeres med. Baggrunden for
dette er, at postløsningen er den primære digitale infrastruktur for sikker
skriftlig digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 3, fastlægger, at offentlige myndigheder er
dataansvarlige for indhold og forsendelse af deres meddelelser i postløs-
ningen. Bestemmelsen fastlægger desuden, at Digitaliseringsstyrelsen er
databehandler for offentlige myndigheders forsendelser i løsningen.
Digitaliseringsstyrelsen har således hverken indflydelse på, hvornår med-
delelser er afsendt eller på indholdet i meddelelserne.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 4, fastlægger, at finansministeren kan fast-
sætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med Digitaliserings-
styrelsens behandling af personoplysninger i postløsningen på vegne af de
dataansvarlige offentlige afsendere. I den kommende postløsning pålægges
offentlige myndigheder at have et modtagesystem. Modtageløsningen in-
debærer, at opbevaringen af digital post hos myndigheden sker, når mod-
tageløsningen hos den pågældende myndighed har modtaget posten. Digi-
taliseringsstyrelsen opbevarer dermed ikke posten til offentlige myndighe-
der, og Digitaliseringsstyrelsen bliver derfor ikke databehandler for opbe-
varingen. Reglerne udstedes via bekendtgørelse for at tydeliggøre roller og
ansvarsfordelingen i forholdet mellem Digitaliseringsstyrelsen og offent-
lige afsendere. Bekendtgørelsen vil udgøre et retligt bindende instrument,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 5, fastlægger, at virksomheder er dataan-
svarlige for meddelelser og de heri indeholdte personoplysninger, når
meddelelserne opbevares i virksomhedens digitale postkasse. Digitalise-
ringsstyrelsen er databehandler for de dataansvarlige virksomheders for-
sendelse af meddelelser i postløsningen.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0032.png
Side 32 af 43
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, kan finansministeren fast-
sætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med Digitaliserings-
styrelsens behandling af personoplysninger i postløsningen på vegne af de
dataansvarlige virksomheder. Reglerne kan indføres i bekendtgørelsesform
for at tydeliggøre roller og ansvarsfordeling mellem Digitaliseringsstyrelsen
og virksomheder i forbindelse med opbevaring af meddelelser og inde-
holdte personoplysninger, der opbevares i virksomhedens digitale post-
kasse. Bekendtgørelsen udgør et retligt bindende instrument, jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3.
Til nr. 4
Forslaget til ændringen er en konsekvens af navneændringen fra Erhvervs-
og vækstministeriet til Erhvervsministeriet ved den kongelige resolution af
28. november 2016.
Til nr. 5
(§ 4)
Med lovforslaget ændres »en digital signatur« til »et elektronisk ID«.
Forudsætningen for at få adgang til den digitale postkasse i postløsningen,
herunder med henblik på tilmelding, er, at borgere og virksomheder kan
autentificere sig med et elektronisk ID, der giver en sikker autentifikation.
Dette elektroniske ID skal enten være NemID, et elektronisk ID fra den
danske nationale identifikationsordning, eller et elektronisk ID fra en an-
den elektronisk identifikationsordning med et veldefineret sikringsniveau,
fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard, f.eks. NSIS, som er
tilsluttet den danske nationale eID infrastruktur.
Det forventes, at anvendelsen af den danske nationale eID-løsning,
MitID, ved lov træder i kraft i 2021, og derved fremover skal benyttes til
elektronisk autentifikation for at få adgang til postløsningen. NemID vil
dog fortsat kunne anvendes i en overgangsperiode, indtil NemID-
løsningen endeligt udfases.
Til nr. 6
(§ 4)
Forslaget til ændringen af overgangsbestemmelsen i stk. 2, er en konse-
kvens af, at den forudsatte ikrafttræden af § 3 om obligatorisk tilslutning
til Digital Post er sket. Der er således ikke længere behov for at regulere
frem til den allerede indtrufne ikrafttræden.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0033.png
Side 33 af 43
Til nr. 7
(§ 4)
Forslaget til ændringen af overgangsbestemmelserne i stk. 3 og 4, er en
konsekvens af, at den forudsatte ikrafttræden af § 3 om obligatorisk tilslut-
ning til Digital Post er sket. Der er således ikke længere behov for at regu-
lere frem til den allerede indtrufne ikrafttræden.
Til nr. 8
(§ 6)
Det følger af § 6, stk. 1, at fysiske personer og juridiske enheder, der er til-
sluttet postløsningen, kan tillade andre at læse meddelelser, der er sendt til
eller fra vedkommende i løsningen, medmindre dette er udelukket efter
anden lovgivning. Det foreslås, at sætningen i 2. pkt. af bestemmelsen æn-
dres fra »Tilladelse gives ved i postløsningen at angive, hvem der skal have
læseadgang« til: »Tilladelse gives ved at anvende rettighedsstyring til at an-
give, hvem der skal have læseadgang«, da den kommende postløsningen
anvender fællesoffentlig infrastruktur til administration af rettighedssty-
ring, herunder læseadgang.
Til nr. 9
(§ 10)
Det følger af § 10, nr. 1, i Digital Post-loven, at meddelelser, der sendes
ved anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tids-
punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i løsningen.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »der« til »som« i bestemmelsen. Der
er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål i be-
mærkningerne at angive nærmere retningslinjer for, hvilke elementer, den
kommende postløsning omfatter og hvilken retsstilling disse medfører for
adressaterne af digital post.
Med ændringen åbnes mulighed for at indføre brugen af visningsklienter
til at formidle Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen etablerer en visningskli-
ent på borger.dk, og Erhvervsstyrelsen etablerer en visningsklient på Virk.
Visningsklienten udgør en brugergrænseflade til både webbrowser og mo-
bilapplikation, der stilles til rådighed for borgere og virksomheder, hvor-
igennem de kan tilgå digital post fra offentlige afsendere. Det kan ikke
udelukkes, at der er andre offentlige myndigheder, som i fremtiden ønsker
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0034.png
Side 34 af 43
at etablere egne visningsklienter. Disse offentlige visningsklienter formid-
ler Digital Post til henholdsvis borgere og virksomheder og indgår som
centrale aktører i den samlede postløsning, jf. de foreslåede §§ 10 a og 10
b. Som supplement til offentlige visningsklienter har udbydere i form af
private aktører mulighed for at blive godkendt til at formidle Digital Post
gennem kommercielle visningsklienter. Dette kan blandt andet ske i sam-
menhæng med andre ydelser, som udbyderen leverer til markedet, f.eks.
digital post fra private afsendere.
Med den foreslåede ændring videreføres gældende ret. Adressatens retsstil-
ling er den samme uanset om denne tilgår sin digitale post fra offentlige
afsendere i en offentlig visningsklient eller i en kommerciel visningsklient.
Retsvirkningen for borgeren eller virksomheden er dermed uafhængig af
typen af visningsklient, der anvendes. Ved problemer knyttet til postløs-
ningen, som adressaten ikke har indflydelse på (sammenbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.), der indebærer, at en meddelelse ikke er eller kan
blive tilgængelig for adressaten, kan en meddelelse til en borger eller virk-
somhed ikke anses for at være kommet frem, før forhindringen er ophørt.
Tilsvarende gælder, at hvis en meddelelse fra en borger eller en virksom-
hed til en offentlig myndighed ikke kan afsendes eller ikke kommer plan-
mæssigt frem til modtageren grundet en forhindring, som afsenderen ikke
har indflydelse på, bærer borgeren eller virksomheden ikke ansvaret for
den manglende afsendelse, indtil forhindringen er ophørt.
Lovforslaget ændrer ikke retsstillingen i de tilfælde, hvor adressaten ople-
ver, at vedkommendes egen internetforbindelse, computer, smartphone
eller tablet ikke fungerer, eller at vedkommende har mistet adgang til sin
kode til at logge på den digitale postløsning eller oplever lignende hindrin-
ger, som det er op til adressaten at overvinde. I disse tilfælde betragtes en
meddelelse, ligesom efter den gældende regulering, som kommet frem, når
den har nået den placering i løsningen, hvorfra adressaten kan fremkalde
den.
Med hensyn til omtale af visningsklienter henvises der i øvrigt til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. og de specielle bemærkninger
til nr. 10.
En teknisk forbedring i den nye postløsning indebærer, at en borger eller
virksomhed får mulighed for at indtaste op til fem e-mail adresser, hvortil
der sendes advisering om ny post. Dette er en udvidelse i forhold til de
hidtidige to e-mail adresser, der kunne oprettes til advisering. Borgeren
kan endvidere få advisering pr. SMS ved at indtaste sit mobiltelefonnum-
mer. Det er dog fortsat borgeren eller virksomhedens eget ansvar at holde
øje med, om der er ny post til vedkommende i løsningen.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0035.png
Side 35 af 43
Til nr. 10
(§ 10 a)
Den foreslåede § 10 a er ny.
Efter den foreslåede bestemmelse kan offentlige myndigheder indgå en til-
slutningsaftale med Digitaliseringsstyrelsen om at formidle Digital Post til
henholdsvis borgere og virksomheder i offentlige visningsklienter. Disse
offentlige visningsklienter udgør blandt andet brugergrænseflader til bor-
ger.dk og Virk, der viser den digitale post fra offentlige afsendere til hen-
holdsvis borgere og virksomheder. Andre offentlige myndigheder, der øn-
sker at etablere egne offentlige visningsklienter skal indgå en tilslutningsaf-
tale med Digitaliseringsstyrelsen om at formidle Digital Post fra offentlige
afsendere til borgere og/eller virksomheder.
Som anført i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. skal både offent-
lige- og kommercielle visningsklienter ses som en del af postløsningen.
Retsvirkningen vil for adressaten være den samme, uanset hvilken type
visningsklient der vælges, idet offentlige og kommercielle visningsklienter
med dette lovforslag sidestilles retligt. Fremkomsttidspunktet for en med-
delelse anses dermed ligesom efter den gældende regulering for at være det
øjeblik, hvor meddelelsen har nået den placering i postløsningen, hvorfra
adressaten kan fremkalde den i sin valgte visningsklient (se hertil de speci-
elle bemærkninger til nr. 9).
Den foreslåede § 10 b er ny.
(§ 10 b)
I den kommende postløsning åbnes der for, at private aktører via en kom-
merciel visningsklient kan formidle Digital Post fra offentlige afsendere til
borgere og virksomheder.
En kommerciel visningsklient er et it-system, der drives af private aktører
på kommercielle vilkår. Den kommercielle visningsklient skal indgå en til-
slutningsaftale med Digitaliseringsstyrelsen, hvor de nærmere krav fastsæt-
tes.
Med den foreslåede bestemmelse skabes endvidere hjemmel til, at de kom-
mercielle visningsklienter kan indhente borgeres og virksomheders data og
rettighedsopsætning i postløsningen for at formidle den digitale post til
borgere og virksomheder. Med rettighedsopsætning forstås, at borgere og
virksomheder kan have tildelt andre personer rettigheder, f.eks. mulighed
for læseadgang til vedkommendes post i løsningen.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0036.png
Side 36 af 43
Brugerens data vil kun blive videregivet inden for de fastsatte krav i tilslut-
ningsaftalen. Dette vil desuden fremgå af slutbrugervilkårene, som bruge-
ren samtykker til for at anvende en given kommerciel visningsklient. Ud-
bydere af kommercielle visningsklienter kan således godkendes af Digitali-
seringsstyrelsen til at formidle Digital Post til borgere og virksomheder,
f.eks. i sammenhæng med andre ydelser.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 2, defineres, at private aktører skal for-
stås som juridiske enheder, der ikke er omfattet af § 7 eller er offentlige
visningsklienter, jf. § 10 a.
Borgere og virksomheder kan med den foreslåede bestemmelse i stk. 3,
vælge at anvende en kommerciel visningsklient til at vise deres digitale
post. Retsvirkningen vil for adressaten være den samme, uanset hvilken
type visningsklient der vælges, idet offentlige og kommercielle visningskli-
enter med dette lovforslag sidestilles retligt. Fremkomsttidspunktet for en
meddelelse anses dermed ligesom efter den gældende regulering for at
være det øjeblik, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i den vis-
ningsklient, vedkommende har valgt at benytte (se hertil de specielle be-
mærkninger til nr. 9).
Til nr. 11
(§ 10 c)
Den foreslåede § 10 c er ny.
Efter den foreslåede bestemmelse sikres det, at borgere og virksomheder
altid har adgang til deres eksisterende digitale post fra offentlige afsendere
ved leverandørskift.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 c fastslås det, at finansministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at opgaven med at opbe-
vare borgeres og virksomheders digitale post kan flyttes fra en leverandør
til en anden leverandør. I praksis giver bestemmelsen således ministeren
hjemmel til i bekendtgørelsesform at fastsætte generelle regler om, hvor-
dan flytningen af borgeres og virksomhederes digitale post fra en postløs-
ning til en anden postløsning skal foregå, f.eks. som følge af et EU-udbud,
hvor en ny leverandør skal udvikle og/eller drifte løsningen.
Bestemmelsen indføres, så det sikres, at der i forbindelse med leverandør-
skift både nu og i fremtiden er hjemmel til at datamigrere, dvs. til at flytte
borgeres og virksomheders eksisterende digitale post. Flytningen omfatter
både indholdsdata, i form af meddelelser og bilag m.v., samt administrati-
onsdata, i form af f.eks. metadata og stamdata, hvilket til sammen mulig-
gør at postløsningen fortsat vil være fuldt funktionsdygtig efter en flytning.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0037.png
Side 37 af 43
Selve flytningen kan ske inden for en nærmere angiven tidsperiode, som
fastsættes af finansministeren.
Bemyndigelsesbestemmelsen betyder, at flytningen af den digitale post ved
leverandørskift påvirker borgernes og virksomhedernes adgang til deres
digitale post mindst muligt. Borgere og virksomheder vil således, uanset
hvilken leverandør der er valgt til postløsningen, have adgang til eksiste-
rende digital post.
Regeludstedelse i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen sikrer gennem-
sigtighed for borgere og virksomheder, idet det bliver tydeligere, hvordan
flytning af digital post og opbevaringen heraf finder sted ved leverandør-
skift.
Til § 2
(§ 12)
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.
2.
I stk. 2, foreslås det endvidere, at finansministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3, 8, 9 og 10. Baggrunden er,
at de heraf omfattede bestemmelser er afhængige af tidspunktet for ibrug-
tagning af den kommende postløsning.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0038.png
Side 38 af 43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om Digital Post fra offentlige af-
sendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af
13. juni 2016, som ændret ved § 29 i lov
nr. 503 af 23. maj 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 2.
Finansministeren bemyndiges til
at anvise én digital postløsning, der
betegnes Digital Post og er omfattet
af lovens bestemmelser.
Stk. 2.
Finansministeren udpeger en
systemansvarlig, som har til opgave
at varetage driften af Digital Post.
Som systemansvarlig kan udpeges en
offentlig myndighed eller en privat
virksomhed. Den systemansvarlige
kan behandle personnumre med det
formål at kunne tilslutte borgere efter
§§ 3 og 4 og for at kunne varetage
den løbende drift af postløsningen.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 35 i lov om
behandling af personoplysninger fin-
der ikke anvendelse for behandling af
personnumre i medfør af stk. 2.
1.
§ 2
affattes således:
Ȥ
2.
Finansministeren anviser
én digital postløsning, der be-
tegnes Digital Post og er omfat-
tet af lovens bestemmelser.
Stk. 2.
Finansministeren udpe-
ger Digitaliseringsstyrelsen til at
sikre udvikling, drift, vedlige-
holdelse og forvaltning af post-
løsningen.
Stk. 3.
Digitaliseringsstyrelsen
kan udpege offentlige myndig-
heder eller juridiske enheder til
på vegne af Digitaliseringssty-
relsen at varetage opgaver i
medfør af stk. 2.«
2. Efter § 2 indsættes som over-
skrift:
»Dataansvar«.
3. Efter § 2 indsættes efter over-
skriften og før § 3: »§
2 a.
Digi-
taliseringsstyrelsen er dataan-
svarlig for Digital Post, jf. § 2.
Digitaliseringsstyrelsen behand-
ler personoplysninger i form af
personnumre, CVR-numre, e-
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0039.png
Side 39 af 43
mail og telefonnumre m.v. i for-
bindelse med drift, vedligehol-
delse og forvaltning af postløs-
ningen, herunder identifikation
og advisering af fysiske perso-
ner og juridiske enheder, der er
tilsluttet Digital Post efter §§ 3
og 4.
Stk. 2.
Bestemmelsen i artikel
21 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger finder ikke
anvendelse for behandling af
personnumre i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Offentlige afsendere er
dataansvarlige for indholdet i de
meddelelser, de sender via Digi-
tal Post. Digitaliseringsstyrelsen
er databehandler for offentlige
afsenderes forsendelse af med-
delelser i postløsningen.
Stk. 4.
Finansministeren kan
fastsætte regler om ansvar, op-
gaver og tilsyn i forbindelse
med Digitaliseringsstyrelsens
behandling af personoplysnin-
ger i postløsningen på vegne af
de dataansvarlige, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Virksomheder er dataan-
svarlige for deres egne medde-
lelser, som sendes via og opbe-
vares i Digital Post. Digitalise-
ringsstyrelsen er databehandler
for de dataansvarlige virksom-
heders forsendelse af meddelel-
ser i postløsningen.
Stk. 6.
Finansministeren kan
fastsætte regler om ansvar, op-
gaver og tilsyn i forbindelse
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0040.png
Side 40 af 43
med Digitaliseringsstyrelsens
behandling af personoplysnin-
ger i postløsningen på vegne af
de dataansvarlige, jf. stk. 5.«
4. Overalt i loven ændres »Er-
hvervs- og vækstministeren« til:
»Erhvervsministeren« og »er-
hvervs- og vækstministeren« til:
»erhvervsministeren«.
§ 4.
Fysiske personer og juridiske en-
heder, der er fritaget for obligatorisk
tilslutning til den digitale postløsning,
jf. § 5, kan frivilligt tilslutte sig post-
løsningen med de retsvirkninger, der
følger af § 10, hvis de er i besiddelse
af en digital signatur, der giver ad-
gang til postløsningen. § 5 og regler
udstedt i medfør heraf finder tilsva-
rende anvendelse ved vurderingen af,
om den pågældende kan fritages for
tilslutningen.
Stk. 2.
Fysiske personer, der er 15 år
eller derover, og som ikke har bopæl
eller fast ophold i Danmark, kan fri-
villigt tilslutte sig postløsningen med
de retsvirkninger, der følger af § 10,
hvis de er tildelt personnummer og
er i besiddelse af en digital signatur,
der giver adgang til postløsningen.
Indtil § 3, stk. 1, træder i kraft, kan
den pågældende vælge at tilbagekalde
sin tilslutning til postløsningen. Når §
3, stk. 1, er trådt i kraft, er tilslutnin-
gen bindende, medmindre den på-
gældende fritages for tilslutningen. §
5 og regler udstedt i medfør heraf
finder tilsvarende anvendelse ved
vurderingen af, om den pågældende
kan fritages for tilslutningen.
Stk. 3-4. ---
5. I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 4, stk.
2, 1. pkt.,
ændres »en digital sig-
natur« til: »et elektronisk ID«.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0041.png
Side 41 af 43
§ 4.
---
Stk. 2.
Fysiske personer, der er 15 år
eller derover, og som ikke har bopæl
eller fast ophold i Danmark, kan fri-
villigt tilslutte sig postløsningen med
de retsvirkninger, der følger af § 10,
hvis de er tildelt personnummer og
er i besiddelse af en digital signatur,
der giver adgang til postløsningen.
Indtil § 3, stk. 1, træder i kraft, kan
den pågældende vælge at tilbagekalde
sin tilslutning til postløsningen. Når §
3, stk. 1, er trådt i kraft, er tilslutnin-
gen bindende, medmindre den på-
gældende fritages for tilslutningen. §
5 og regler udstedt i medfør heraf
finder tilsvarende anvendelse ved
vurderingen af, om den pågældende
kan fritages for tilslutningen.
Stk. 3-4.
---
§ 4.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Indtil obligatorisk tilslutning
til Digital Post, jf. § 3, stk. 1, træder i
kraft, kan en fysisk person, som er
omfattet af den nævnte bestemmelse,
frivilligt tilslutte sig postløsningen
med de retsvirkninger, der følger af §
10, hvis den pågældende er i besid-
delse af en digital signatur, der giver
adgang til postløsningen. Den pågæl-
dende kan tilbagekalde sin frivillige
tilslutning til postløsningen, indtil §
3, stk. 1, træder i kraft. Når § 3, stk.
1, træder i kraft, bliver den pågæl-
dende omfattet af den obligatoriske
tilslutning, medmindre den pågæl-
dende fritages for tilslutningen. § 5
og regler udstedt i medfør heraf fin-
der tilsvarende anvendelse ved vur-
deringen af, om den pågældende kan
fritages for tilslutningen.
6. I
§ 4, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ændres
»Indtil § 3, stk. 1, træder i kraft,
kan den pågældende vælge at til-
bagekalde sin tilslutning til post-
løsningen. Når § 3, stk. 1, er
trådt i kraft, er tilslutningen bin-
dende, medmindre den pågæl-
dende fritages for tilslutningen.«
til: »Tilslutningen er bindende,
medmindre den pågældende fri-
tages herfor.«
4. pkt. bliver herefter 3. pkt.
7.
§ 4, stk. 3 og 4,
ophæves.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0042.png
Side 42 af 43
Stk. 4.
Indtil obligatorisk tilslutning
til Digital Post, jf. § 3, stk. 2, træder i
kraft, kan en juridisk enhed, som er
omfattet af den nævnte bestemmelse,
frivilligt tilslutte sig postløsningen
med de retsvirkninger, der følger af §
10, hvis den pågældende er i besid-
delse af en digital signatur, der giver
adgang til postløsningen. Den pågæl-
dende kan tilbagekalde sin frivillige
tilslutning til postløsningen, indtil §
3, stk. 2, træder i kraft. Når § 3, stk.
2, træder i kraft, bliver den pågæl-
dende omfattet af den obligatoriske
tilslutning, medmindre den pågæl-
dende fritages for tilslutningen. § 5
og regler udstedt i medfør heraf fin-
der tilsvarende anvendelse ved vur-
deringen af, om den pågældende kan
fritages for tilslutningen.
§ 6.
Fysiske personer og juridiske en-
heder, der er tilsluttet Digital Post,
kan tillade, at andre kan læse medde-
lelser, der er sendt til eller fra ved-
kommende i postløsningen, medmin-
dre dette er udelukket efter anden
lovgivning. Tilladelse gives ved i
postløsningen at angive, hvem der
skal have læseadgang.
Stk. 2.
---
§
10.
Meddelelser, der sendes under
anvendelse af Digital Post, anses for
[… .]
9. I
§ 10
ændres »der« til: »som«.
10. Efter § 10 indsættes:
Ȥ
10 a.
Digitaliseringsstyrelsen
kan give tilladelse til og på nær-
mere fastsatte vilkår indgå afta-
ler med offentlige myndigheder
om at anvende postløsningen
efter § 2, stk. 1, til at formidle
Digital Post fra offentlige afsen-
dere i en offentlig visningsklient
til fysiske personer og/eller juri-
diske enheder.
8. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Til-
ladelse gives ved i postløsningen
at angive, hvem der skal have
læseadgang« til: »Tilladelse gives
ved at anvende rettighedsstyring
til at angive, hvem der skal have
læseadgang«.
L 47 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2265509_0043.png
Side 43 af 43
§ 10 b.
Digitaliseringsstyrelsen
kan give tilladelse til og på nær-
mere fastsatte vilkår indgå afta-
ler med private aktører om at
anvende postløsningen efter §
2, stk. 1, til at formidle Digital
Post fra offentlige afsendere i
en kommerciel visningsklient til
fysiske personer og/eller juridi-
ske enheder.
Stk. 2.
Ved private aktører for-
stås i denne lov juridiske enhe-
der, der ikke er omfattet af § 7
eller er offentlige visningsklien-
ter, jf. § 10 a.
Stk. 3.
Fysiske personer og juri-
diske enheder kan vælge at an-
vende kommercielle visningskli-
enter til at tilgå deres meddelel-
ser i postløsningen.«
11. Efter § 10 b indsættes efter
overskriften og før § 11: »§
10
c.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om flytning af fysi-
ske personers og juridiske enhe-
ders meddelelser i postløsnin-
gen, herunder indholdsdata og
administrationsdata, fra en leve-
randør til en anden leverandør,
der herefter opbevarer den digi-
tale post.«
§2
Loven træder i kraft 1. januar
2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finansministeren fastsæt-
ter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 1, 2, 3, 8, 9 og 10.