Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
4. juni 2020
Til høringsparterne
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Digital Post fra
offentlige afsendere
Digitaliseringsstyrelsen skal hermed anmode om eventuelle bemærkninger til ved-
lagte udkast til lov om ændring af lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 om
Digital Post fra offentlige afsendere, som skal træde i kraft 1. januar 2021.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015
vedtog Folketinget i juni 2012 Lov om Offentlig Digital Post. Loven indebar, at
det blev obligatorisk for borgere og virksomheder at have en digital postkasse til
brug for at modtage post fra det offentlige. Loven giver myndighederne ret til at
sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder med
retsvirkning for adressaten.
Kontrakten med den nuværende leverandør af og systemansvarlige for Digital
Post (e-Boks A/S) udløber inden for de kommende år, og har derfor været i ud-
bud efter lovkrav. Den kommende postløsning, der forventes idriftsat i sensom-
meren 2021, har givet anledning til at understøtte en mere enkel, tidssvarende og
brugervenlig distribution af Digital Post fra offentlige afsendere til borgere og
virksomheder, som samtidig styrker sammenhængen til andre offentlige løsninger.
Ændringerne har, udover at skabe en bedre sammenhæng i brugeroplevelsen for
borgere på borger.dk og virksomheder på Virk, især betydning for myndigheder-
nes anvendelse af løsningen.
Lovforslaget skal sikre hjemmel til overgangen til den kommende it-løsning for
Digital Post, herunder flytning af borgeres og virksomheders post. Dette sikrer, at
borgere og virksomheder altid vil kunne tilgå eksisterende digital post. Lovforsla-
get hjemtager ejerskabet til løsningen og dataansvaret for administrationen af
postløsningen til Digitaliseringsstyrelsen samt klarlægger retstilstanden for borgere
og virksomheder, når de bruger henholdsvis offentlige og kommercielle visnings-
klienter. Ved lovforslaget gives der således mulighed for, at offentlige myndighe-
der og private aktører kan stille brugergrænseflader, såkaldte visningsklienter, til
rådighed, hvor borgere og virksomheder kan tilgå deres digitale post fra offentlige
afsendere. Kommercielle visningsklienter skal anses som en del af Digital Post-in-
frastrukturen. Retsvirkningen vil for adressaten derfor være den samme uanset
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk