Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post).

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Digital Post har efter et lovkrav jo været i udbud, og resultatet af udbuddet har været, at Digitaliseringsstyrelsen har indgået kontrakt med Netcompany om at levere en ny postløsning. Den skal erstatte den eksisterende postløsning, som vi nu kender fra e-Boks. Den kommende postløsning skal give en mere enkel, tidssvarende og brugervenlig distribution af digital post fra offentlige afsendere til borgere og virksomheder. Konkret skulle det her gerne vise sig, ved at servicer og muligheder bliver bedre og flere.

Med det lovforslag, som vi behandler nu, skaber vi hjemmel til overgangen til den kommende postløsning. Det omhandler bl.a. flytning af borgernes og virksomhedernes post fra den nuværende løsning hos e-Boks til den nye og til enhver tid gældende løsning, så borgere og virksomheder også vil kunne tilgå deres gamle post. Derudover bliver det muligt for andre kommercielle aktører at vise den offentlige post, hvis de godkendes til det af Digitaliseringsstyrelsen. Retstilstanden for borgere og virksomheder skal være den samme som hidtil, hvad enten der bruges offentlige eller kommercielle såkaldte visningsklienter. Men det vigtigste set med mine og Socialdemokratiets øjne er dog, at vi med det her lovforslag gør Digitaliseringsstyrelsen til systemejer af Digital Post, og det betyder, at Digitaliseringsstyrelsen får det strategiske ejerskab og dermed også den fulde beslutningskompetence i forhold til videreførelse af Digital Post, herunder udvikling, drift, vedligehold og forvaltning. Og det er, igen set med mine briller, en god socialdemokratisk sag, da den fælles offentlige digitale infrastruktur er samfundskritisk på linje med fysisk infrastruktur.

Så her til sidst vil jeg blot glæde mig over, at danskerne jo faktisk nærmest har en slags verdensrekord – vi er i hvert fald verdensmestre – i digital kommunikation med det offentlige, for over 90 pct. af danskerne kommunikerede i 2019 med det offentlige via digital post. Det sparer samfundet mange penge til porto og papir. For at vi kan fastholde det høje niveau, kræver det selvfølgelig en god brugervenlighed og ikke mindst en meget høj sikkerhed. Det bidrager det her lovforslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter, til.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak for det. Danmark er og skal fortsat være en digital foregangsnation. En af de store succeser de seneste år har været Digital Post. Det er en løsning, som vi nu videreudvikler for at gøre den endnu bedre til gavn for borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder. Med det foreliggende lovforslag sikrer vi, at det nødvendige lovgrundlag, som muliggør overgangen til den kommende løsning, kommer på plads. Vi skal bl.a. have klarlagt rammerne for flytningen af borgernes post fra den nuværende løsning hos e-Boks til den nye digitale postinfrastruktur. Ved lovgivning bliver Digitaliseringsstyrelsens ansvar præciseret, og der skabes mulighed for, at private aktører kan deltage med fuldserviceløsninger på en sikker måde, hvilket vil være en serviceforbedring for brugerne.

I Venstre ser vi et stort uudnyttet potentiale i den fortsatte digitalisering. Vi skulle tænke både stort og visionært og i de små detaljer, som den enkelte bruger har nytte af, og derfor er jeg som it-ordfører også rigtig glad for, at vi for en gangs skyld har et forslag på her i Folketingssalen, der bringer it og digitalisering fremad i vores land. Det håber jeg der kommer meget mere af fremadrettet.

Når vi siger ja til digitalisering, skal vi med den anden hånd selvfølgelig også sikre, at den fortsat store tillid til digitalisering blandt danskerne bevares. Derfor vil vi under udvalgsarbejdet sikre os, at Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen er bevidste om, hvilken kæmpe opgave der nu igangsættes. Listen over offentlige it-projekter, som har haft visse vanskeligheder med de angivne tids- og budgetrammer, er lang. Det skal vi lære af, og dette må ikke blive endnu et projekt, hvor vi får dårlige historier i forhold til overgangen til de nye systemer. Eksempelvis noterer jeg mig forsigtigt, at kommuner og regioner ønsker en glidende indfasning, i stedet for at alle parter, fra Børnehaven Tusindfryd til statens lønadministration, på samme tidspunkt og fra den ene dag til den anden overgår til den nye løsning. Vi skal selvfølgelig i udvalgsbehandlingen sikre os, at den her bekymring, der er derude, for den overflytning af alting på samme tid er ubegrundet.

Det gør også indtryk på os, når den ene af parterne bag aftalen om den fælles offentlige digitaliseringsstrategi fra 2016-2020, som nærværende lovforslag jo er en opfølgning på, og her taler jeg om KL, i deres høringssvar skriver, at omkostningsbilledet ikke er fuldt dækkende, også selv om jeg noterer mig, at det ikke får Digitaliseringsstyrelsen til at ryste på hånden. Men det bliver der lejlighed til at vurdere nærmere under udvalgsbehandlingen.

Tilsvarende peger en række høringssvar på juridiske gråzoner og uklarheder, som Digitaliseringsstyrelsen skriver de vil adressere i den endelige lovgivning. Om dette sker i tilstrækkelig grad vil vi også følge op på i udvalgsbehandlingen. Vi har de seneste år jo set en række uheldige sager, hvor virksomhederne har brugt alt for store ressourcer, og hvor også de offentlige myndigheder har brugt alt for store ressourcer, bl.a. på at implementere persondataforordningen, fordi man fra Datatilsynets side ikke har kunnet give klare svar. Den situation skal vi ikke ende i i det her tilfælde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler nu, handler som udgangspunkt om at give de lovgivningsmæssige rammer for at tage det næste trin i forhold til digital post i Danmark. Og det er selvfølgelig et nødvendigt lovforslag i forhold til at kunne implementere den løsning, som man nu har valgt. Der er dog et par ting, som vi fra Dansk Folkepartis side gerne vil se lidt nærmere på i udvalgsbehandlingen, så vi kan være helt sikre på, at det her system også bliver godt på alle måder.

Vi finder sådan set, det er fint, at Digitaliseringsstyrelsen hjemtager ejerskabet i forhold til både sikkerhed og fleksibilitet. Det, vi kan være bekymrede for, vedrører, hvor data reelt er placeret, altså om der er nogen sikkerhedsrisiko ved, at data kan blive placeret uden for Danmarks grænser, eller om vi er nødt til at insistere på, at det skal være i Danmark. Det bliver problematiseret lidt, og det synes vi er rigtig vigtigt at der er styr på, så vi ikke risikerer, at vores data er i tredjelande et eller andet sted ude i verden, hvor andre kan få adgang til dem.

Så er der en meget lavpraktisk ting. Noget af det, der fylder i lovforslaget, er det, man kalder visningsklienter, og det bliver beskrevet lidt som sådan en smart måde at gøre det her på, så vi alle sammen kan få en masse muligheder. Og jeg tror, det kan være rigtig smart for alle dem, der er rigtig meget digitale, at man kan få vist sine data på de måder, man nu måtte have lyst til. Men vi har også en gruppe i Danmark, som ikke er så digitale. Det er både ældre, men det er også mange unge, der synes, at det her med at skulle ind og finde en digital post et eller andet sted er vældig, vældig kompliceret.

En ting er, at vi selvfølgelig holder fast i, at der er mulighed for undtagelse, altså en undtagelse fra kravet om at bruge digital post, men det, vi gerne skulle med en ny løsning, er jo også at sikre, at den bliver så brugervenlig, at man ikke skal til at træffe en frygtelig masse valg for at komme ind og bruge det, altså at vi sikrer os, at det kan ske via f.eks. borger.dk, eller hvor det kan ligge henne. Altså, det handler om, at vi ikke lægger alle kræfterne i at sige, at alle mulige kan udvikle forskellige smarte løsninger, men at vi er helt sikre på, at der faktisk kommer en meget intuitiv, nem løsning for dem, der synes, det er rigtig svært, men som jo alligevel har brug for at kunne gå ind og gøre de ting, som man nu skal gøre.

Vi har i hvert fald brug for at få en forsikring om, at det indgår i det videre arbejde og den videre udvikling af det her system, sådan at de borgere, der har brug for det, får den hjælp, de har brug for. Hvis vi kan få det på plads, tænker vi sådan set godt, at vi vil kunne støtte forslaget i sidste ende, men det skal vi lige have styr på i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Selv om Danmark er nået rigtig langt med den digitale dagsorden og er godt rustet til den digitale fremtid, så er vi ikke i mål, og der er fortsat udfordringer, som vi skal løse, hvis Danmark fuldt ud skal gribe fremtidens digitale muligheder. Det er f.eks. nødvendigt at sikre, at lovgivningen er tilpasset den digitale tidsalder, hvor software og robotter gør det muligt at automatisere store dele af sagsbehandlingen helt eller delvis. Og i en tid, hvor data er det nye råstof, skal det offentlige blive bedre til at udnytte potentialet ved datadeling.

Det her lovforslag er en udmøntning af aftalen mellem den tidligere regering og Danske Regioner om den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Her udstikkes kursen for den fælles offentlige digitalisering og for dennes samspil med erhvervslivet. Sammen med alle de offentlige virksomheder og institutioner i stat, kommuner og regioner, som hver dag udnytter digitaliseringens muligheder, medvirker strategien til at sikre, at offentlig digitalisering både skaber værdi, vækst og effektivisering, samtidig med at danskernes høje tillid til det digitale samfund fastholdes. Det er alt sammen rigtig godt, og med lovforslaget gives der mulighed for at offentlige myndigheder og private aktører kan stille brugergrænseflader, såkaldte visningsklienter, til rådighed, hvor borgere og virksomheder kan tilgå deres digitale post. Det synes vi i Radikale Venstre er en rigtig god idé.

Men der er en del relevante kommentarer i høringssvarene, som jeg godt lige vil dykke ned i. Der er bl.a. et, der går på præcision i lovteksten, så det kommer til at stå endnu klarere, hvilke offentlige og private institutioner og virksomheder forslaget omfatter. Det er f.eks. noget af det, der handler om selvejende institutioner, som måske er private i deres organisering, men som de facto fungerer som offentlige.

Både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har bedt om præciseringer af lovteksten i forhold til beslutningskompetencerne, når der skal foretages ændringer i systemet, og det synes jeg egentlig også skal præciseres.

Grundlæggende ser det ud, som om de beder om at få lov til at være med i de her beslutningsprocesser og fortsætte det gode samarbejde, som der indtil videre også har været med Digitaliseringsstyrelsen. Skattestyrelsens ønske om, at vi i lovteksten er særlig opmærksomme på SMV'ernes manglende anvendelse af digitale løsninger, vil jeg også meget gerne, som indimellem hårdt ramt skatteordfører, understrege er vigtigt at notere sig i det videre arbejde.

Men alt i alt synes vi, at det her er rigtig godt arbejde. Det er en glimrende strategi, og vi støtter naturligvis.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Tak for det. I SF ser vi som udgangspunkt positivt på lovforslaget om ændring af lov om digital post fra offentlige afsendere og hjemtagning af ejerskab og dataansvaret til Digitaliseringsstyrelsen. Det vil konkret medføre, at digital post-løsning bliver centralt placeret hos en offentlig myndighed, der har det samlede strategiske og styringsmæssige ansvar for løsningens sikkerhed og anvendelsen af personoplysninger. Og det sker således med forhåbning om, at dette giver en større uafhængighed og fleksibilitet end den hidtidige tilknytning til privat leverandør har muliggjort.

Men for SF er det afgørende at sikre både it-sikkerheden og retssikkerheden for borgerne. Det er dermed væsentligt, at hensynet til borgernes privatliv og ejerskab over egne data kommer i første række, når vi skal sikre en modernisering af den nuværende offentlige løsning til håndtering af digital post.

Når vi har gjort det obligatorisk og til en forudsætning for borgere og virksomheder at have en digital postkasse, når man skal modtage post fra det offentlige, skal vi således også værne om retssikkerhed og it-sikkerhed. Og her er vi i SF lidt bekymrede.

For vi kan se, at både Forbrugerrådet Tænk og Datatilsynet rejser nogle spørgsmål og bekymringer. Og det gælder helt grundlæggende i forhold til bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post, i forhold til hvorvidt den udgør et tilstrækkelig databeskyttelsesretligt behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne og GDPR. Og det gælder, i forhold til at den registrerede skal kunne gøre indsigelse mod behandling af personnummer i andre sammenhænge, i forhold til hvilke roller og dataansvar de forskellige aktører vil have, og i forhold til spørgsmålet om, hvad der er kritisk infrastruktur, og hvad der ikke er, samt behandling af data uden for landets grænser.

Disse spørgsmål vil vi selvfølgelig rejse i den videre udvalgsbehandling. Men vi støtter selvfølgelig positivt op om forslaget i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg er vikar for fru Eva Flyvholm og fremfører hendes synspunkter. Enhedslisten er positive over for forslaget. Vi mener, det er klogt at hjemtage dataansvaret for Digital Post til en offentlig myndighed som Digitaliseringsstyrelsen. Det er vores holdning, at vigtig digital infrastruktur så vidt muligt skal være under fællesskabets kontrol. I forlængelse af det hæfter vi os ved Forbrugerrådet Tænk, der påpeger sikkerhedssituationen for næste generation af Digital Post. Her mener vi, at der bør være et krav om, at data skal opbevares på servere i Danmark, og det skal uddybes, at den næste generation Digital Post er kritisk infrastruktur. I den kommende lovbehandling vil vi rejse spørgsmål om det og også om, hvordan adgangen for borgere og virksomheder kommer til at være, hvis der f.eks. er problemer i systemet.

Tak til ordføreren. Så kan vi nu gå videre til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Da jeg forberedte mig, kom jeg til at tænke på 2011, hvor vi meldte ud som land, at vi nu skulle være digitale. Det var en god ambition. Nogle gange kom vi også til at glemme en række borgere, de ældre, de syge, mange unge og flere med udenlandsk baggrund. Jeg skrev faktisk til den daværende finansminister og fik bragt en stor bunke rigtig gode input videre, synes jeg selv. Det var nemlig sådan, at nogle af de input, jeg kom med, kom fra sådan nogle lørdagsarrangementer, som jeg holdt i min virksomhed, hvor vi bragte de digitale kræfter sammen med borgerne i det, vi kaldte digital nødhjælp. Så serverede vi kaffe og kringle for at få nogle til at komme, og det væltede også ind med borgere, der havde brug for hjælp til alt fra Skype, netbank, til småfrække sider og tjek af lottokuponer og det hele. Nu er vi heldigvis kommet videre, selv om jeg synes, at der stadig væk er behov for, at vi får samlet alle op, og at alle er med på den digitale udvikling.

Det her lovforslag handler om noget helt andet, det handler om projekt Digital Post, det, som vi i dag kender som e-Boks, og som vi alle sammen har et behov for at bruge og har behov for fungerer.

Lad mig indlede med at sige, at hjemtagelse ikke just er et ord, Konservative normalt bryder sig lige så meget om, som jeg kunne høre på Enhedslistens ordfører de gør, men det har været en forudsætning i det her lovforslag for at sikre konkurrence. I udvalgsarbejdet vil jeg have svar på, hvordan vi sikrer en ordentlig og økonomisk effektiv overgang. Vi har ikke brug for at køre det her projekt ind i en mur, og vi har bestemt ikke brug for at bruge flere skattekroner end allerhøjest nødvendigt. Jeg vil samtidig spørge godt og grundigt ind til datasikkerhed, og ikke mindst hvordan staten denne gang tænker ejerskab af et it-system ikke ender i de samme udfordringer, som vi ser med mange andre. Der skal samtidig være totalt styr på det juridiske, ellers står vi igen med efterfølgende usikkerhed og uklarhed for både leverandørerne og alle brugerne og borgerne og ikke mindst i forhold til dataene.

Med gode svar på det er jeg sikker på, Konservative også følger op på aftalen og stemmer for. Tak for ordet.

Tak for det. Vi går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal gøre det ganske kort. I Nye Borgerlige var vi ikke en del af den oprindelige aftale, der ligger til grund for det her, men vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Og så er det Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Ja, nu skal vi til det igen. Vi skal tage noget, der virker, og som alle mennesker er glade for, og så skal vi lave det om til noget, der måske virker, og som alle mennesker måske bliver glade for. Det er noget, vi gør rigtig tit med NemID og med e-Boks og med alle mulige andre ting, der har med it at gøre. Det er sådan en naturlov, at vi ikke kan blive fri for at tage chancen og forringe de ting, som virker rigtig godt, for de regler, der er om udbud, står over både grundloven og Vorherre, så det kan vi ikke sætte os ud over i Folketinget. Så vi må tage chancen og lave det her system om og håbe det bedste for, at det virker. Det tvivler jeg meget på det gør, men der er ikke noget at gøre, så vi stemmer for. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det finansministeren, værsgo.

Tak for ordet, og også tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget og også for de gode indlæg. Jeg ser meget frem til, at man i udvalgsbehandlingen kan komme i dybden med de problemstillinger, der er blevet rejst. Det glæder mig at høre, at der helt grundlæggende er stor opbakning til den kommende digitale postløsning. Det er vigtigt, for digital post er et godt eksempel på, hvordan digitalisering bidrager til at udvikle og også effektivisere den offentlige sektor. Med den nye digitale postløsning får den offentlige sektor et større ejerskab over løsningen. Det giver også en større uafhængighed og fleksibilitet end hidtil, hvor løsningen har været tæt knyttet til den private leverandør. Fremover får det offentlige dermed bedre muligheder for at tilpasse og udvikle Digital Post-løsningen til fremtidens behov.

Vi får også bedre muligheder for at sikre sammenhæng til andre offentlige it-løsninger. Det håber vi vil gavne brugertilfredsheden, og det kan også øge brugen af de digitale løsninger. Den kommende postløsning kommer i høj grad til at minde om den nuværende løsning, men målet er, at de mange borgere og virksomheder, der bruger digital post, vil opleve en forbedret, mere sammenhængende og også let tilgængelig løsning med en høj brugervenlighed. Det har jeg også hørt flere har lagt vægt på skal være resultatet. Brugerne skal med andre ord opleve, at servicen bliver bedre og mulighederne flere. Som eksempel bliver det nemmere for brugerne at se, hvem posten er fra, og hvad den handler om, og det bliver også nemmere at agere på baggrund af posten.

I regeringen ønsker vi at sikre en smidig overgang til den kommende digitale postløsning. Derfor er formålet med dette lovforslag at sikre overensstemmelse mellem det retlige grundlag og de faktiske muligheder, som borgere og virksomheder får med den nye postløsning. Derudover ønsker vi med lovforslaget at sikre, at danskerne fortsat kan tilgå deres digitale post fra både offentlige og private afsendere ét sted. Derfor kan både den nuværende leverandør af digital post, nemlig e-Boks, og andre kommercielle virksomheder, ansøge om at vise digital post fra offentlige afsendere – det er det, som også blev nævnt i debatten som kommercielle visningsklienter.

Når der etableres et sådant marked for kommercielle udbydere, er målet at gøre den offentlige digitale post mere tilgængelig for brugerne. Danskerne kan altså få flere indgange til deres offentlige digitale post, som de kan bruge, hvis de ønsker det. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at modtaget og afsendt offentlig digital post er juridisk bindende på samme måde, som den er i dag. Det gælder, uanset om det sker via den offentlige adgang til digital post eller via den kommercielle virksomhed, der udbyder adgang til en postkasse. Den kommende digitale postløsning går efter planen i drift i løbet af august 2021, og inden da vil al offentlig post være flyttet fra den gamle løsning til den nye. Dermed sikrer vi, at borgere og virksomheder fremover altid vil have adgang til deres eksisterende offentlige digitale post, og at de har fuld råderet over den uagtet statens valg af leverandør.

Med den kommende postløsning bliver det muligt løbende at tage højde for nye teknologiske muligheder. Vi kan altså udvikle løsningen, så den hele tiden er up to date, og det er ikke mindst vigtigt for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for danskernes digitale post – noget, jeg også hørte flere ordførere være optaget af. Den tilgang deler jeg. Som sagt synes jeg, at der her i debatten er blevet rejst mange relevante spørgsmål, som man også har givet udtryk for at man ønsker at behandle i udvalgsbehandlingen, og det vil jeg og ministeriet selvfølgelig gøre alt for at bidrage til. Men helt grundlæggende vil jeg sige tak for de mange positive bemærkninger. Jeg glæder mig til samarbejdet med ordførerne.

Tak til finansministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.