Til lovforslag nr.
L 45
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven
(Ophævelse af solnedgangsklausul)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkeparti og Nye Borgerlige har stillet ændringsforslag nr.
1. Radikale Venstre og Enhedslisten har stillet ændringsfor‐
slag nr. 2, 3 og 4.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla‐
get til
vedtagelse
med det under nr. 1 stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-4 stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(RV, SF og EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
for de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at regerin‐
gens lovforslag om at ophæve solnedsgangsklausulen på
»fremmedkrigerloven« er at skyde over målet, da frygten for
et regeltomrum kan afhjælpes med en revisionsklausul som
foreslået af Radikale Venstre og Enhedslisten. Der er behov
for, at Folketinget kan holde snor i retssikkerheden på dette
område, og det kan opnås med en revisionsklausul og ikke
en ophævelse af udløbsbestemmelsen.
Der er brug for en vurdering af, om den gældende ord‐
ning i fornødent omfang kan sikre retssikkerheden i sager
om administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab. De
administrative sager kan i sagens natur omfatte uskyldige
personer, og det er vigtigt at pointere.
Videre har Radikale Venstre og Enhedslisten fremsat æn‐
dringsforslag om, at afgørelser automatisk påklages til dom‐
stolsprøvelse, så der foretages en uafhængig retlig vurdering
af sagerne.
Endelig har Radikale Venstre og Enhedslisten fremsat
ændringsforslag om at indføre beskikkelse af en advokat, ik‐
ke kun ved eventuel domstolsbehandling, men også ved den
administrative afgørelse, så den berørte part kan få varetaget
sine interesser, herunder i forhold til at sikre, at sagen bliver
fyldestgørende oplyst og eventuelt indbragt for de ordinære
domstole.
I den forbindelse kan bemærkes, at RV ikke finder mini‐
sterens svar om beskikkelse af advokat for tilfredsstillende.
Ministeren oplyser: »Det følger af almindelige forvalt‐
ningsretlige principper, at en forvaltningsmyndighed bl.a.
har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væsentlige
faktiske omstændigheder kommer for dagen, efter at afgø‐
relsen blev truffet, og det ikke kan udelukkes, at myndighe‐
den på baggrund af disse nye forhold ville have truffet en
anden afgørelse.«
Hertil anfører RV, at en administrativ afgørelse er ugyl‐
dig, når nye væsentlige faktiske omstændigheder kommer
for dagen og det ikke kan udelukkes, at myndigheden på
baggrund af disse nye forhold ville have truffet en anden
afgørelse.
RV skal således påpege, at »fremmedkrigerlovens« man‐
glende partshøring derfor kalkulerer med risikoen for ugyl‐
AX025411