L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret

og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).

8. oktober 2020

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,

Datatilsynet, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk

Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-

grationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internati-

onale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption og

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekri-

secentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige

byretter, SOS mod Racisme, UNHCR, Work-live-stay southern denmark, Ældresa-

gen, Ægteskab uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Børnerådet, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg CFU, Danes Worldwide, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,

Sagsbehandler

Maria Frederikke Grau-Keller

Sags nr.

Akt-id

2020 - 16792

6741413

Side

1/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samt-

lige byretter, UNHCR, Østre Landsret og Ældresagen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Den Katolske Kirke

i Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark, KL, Landsforeningen Adoption og Sam-

fund, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter og Ældresagen.

Østre Landsret og samtlige byretter har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt efter emner. Under hvert

emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsyns-

punkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

har anført, at tilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel

behandling af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive

administreret i overensstemmelse med øvrig gældende ret, herunder reglerne i

databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven.

2. Ophævelse af solnedgangsklausul

Advokatrådet

finder, at ophævelse af solnedgangsklausulen vil være en teknisk

ændring, og at der dermed ikke er lagt op til en grundigere behandling af lovens

indhold. Det er Advokatrådets opfattelse, at man inden ophævelse af solned-

gangsklausulen bør behandle lovens indhold i dybden, henset til at der nu ikke

længere er tale om en akut hastede situation. Advokatrådet opfordrer i den for-

bindelse til, at man ser indgående på de sager, som allerede er behandlet, herun-

der inddrager erfaringer fra de borgere og eventuelt deres advokater, som har

gjort brug af muligheden for at anke myndighedernes afgørelse til domstolene.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet anser det for væsent-

ligt, at der ved vurderingen af lovens konsekvenser for retssikkerheden indgår

erfaringer fra domstolsprøvelse af afgørelser om administrativ frakendelse af

Side

2/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

statsborgerskab. Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

sætter fremsættelsen af forslaget om ophævelse af udløbsbestemmelsen i bero

for at afvente udfaldet af de 3 verserende sager ved domstolene, evt. således at

udløbsdatoen for reglerne om administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab

forlænges med nogle år. Instituttet finder, at det på baggrund af de nuværende

oplysninger i lovudkastet om lovens anvendelse i praksis ikke kan vurderes, om

den gældende ordning i fornødent omfang kan sikre retssikkerheden i sager om

administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab. Instituttet anbefaler, at Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet i bemærkningerne redegør for, hvordan rets-

sikkerheden nærmere er varetaget i de 5 sager, hvor personer administrativt har

fået frataget deres danske statsborgerskab.

Den Danske Dommerforening

har påpeget, at det synes unødvendigt tidligt at

fremsætte forslag om ophævelse af solnedgangsklausulen, da det foreliggende

materiale til vurdering af loven er talmæssigt spinkelt, og der foreligger endnu

ikke domstolsafgørelser i de sager, det er indbragt for domstolene. Dommerfor-

eningen opfordrer til at udskyde lovforslaget til foråret 2021 med henblik på inden

da at kunne få et mere udbygget grundlag for at vurdere, om solnedgangsklausu-

len bør ophæves eller forlænges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet ikke er bekendt

med en tidsramme for, hvornår der kan forventes endelige afgørelser i de påkla-

gede sager ved domstolene, og at loven automatisk ophæves den 1. juli 2021, hvis

solnedgangsklausulen ikke er blevet ophævet forinden denne dato. På baggrund af

de erfaringer, der allerede er gjort, er det ministeriets opfattelse, at loven har væ-

ret med til i højere grad end tidligere at sikre, at personer, der har udvist en hand-

lemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser, ikke kommer til Dan-

mark. Det er derfor afgørende, at loven ikke automatisk ophæves den 1. juli 2021,

således at loven også efter denne dato kan være med til at værne mod, at frem-

medkrigere kommer til Danmark. Måtte der på baggrund af fremtidige erfaringer

fra de verserende sager ved domstolene opstå behov for justeringer af loven, vil

dette kunne håndteres ved evt. senere ændringer af loven.

3. Bemærkninger vedrørende retsgarantier

Retspolitisk Forening

har bemærket, at en ophævelse af den pågældende solned-

gangsklausul kan indebære varige, alvorlige forringelser af de retsgarantier, der

ellers gælder for personer, som søger en uafhængig domstols afgørelse af sager

mellem staten og individuelle personer. Risikoen for svækkelse af retsgarantierne

fremgår af, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i alle de sager, i alt 3, som

hidtil er indbragt for domstolene og pt. verserer, har fortolket fratagelseslovens

regler og bemærkninger således, at princippet om ligestilling mellem en sags par-

ter (den såkaldte equality in arms-regel) og andre helt grundlæggende retsgaran-

tier i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig

rettergang ikke gælder i denne slags sager. Det bestrider de respektive modpar-

ter, men domstolene har endnu ikke afgjort disse processuelle tvister. Foreningen

anbefaler, at lovforslaget trækkes tilbage.

Side

3/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

har noteret sig, at admini-

strativ fratagelse behandles i overensstemmelse med forvaltningslovens alminde-

lige regler. Komitéen anser det dog som særdeles usikkert, om det reelt er en

mulighed at iagttage disse regler over for personer, der befinder sig i udlandet,

herunder i krigszoner. Det anføres hertil, at komitéen mener, at muligheden for at

pågældende bliver underrettet via e-boks eller Statstidende formentlig ikke er til

stede i Syrien. Komitéen mener desuden, at fratagelse af statsborgerskab efter

magtfordelingslæren bør ske ved en uafhængig domstol, hvor pågældende er

underrettet om sagens indhold og årsag og har ret til at forsvare sig og indkalde

og afhøre vidner. Komitéen mener ikke, at denne rettighed kan erstattes ved at

udpege en særlig advokat til at varetage partsbeføjelserne, men at klageren selv

skal have adgang til at være til stede under sagen, enten personlig eller via video-

link. Komitéen har desuden anført, at kriteriet

for ad i istrativ fratagelse ”udvist

e ha dle åde, so er til alvorlig skade for la dets vitale i teresser” er for upræ-

cist. Komitéen anfører endvidere, at usikkerheden om handlingen, der omfattes af

loven, forstærkes ved, at ministeren i en pressemeddelelse oplyser, at loven retter

sig od ” æ d og kvi der, der har begået eller støttet uhyrelige forbrydelser og

so har forrådt det da ske sa fu d”.

Komitéen mener dermed, at der ifølge

ministeren således skal foretages en strafferetlig vurdering.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at lovforslaget reelt fratager

den danske statsborger muligheden for at få prøvet fratagelsen ved domstolene,

og at der ikke er en reel mulighed for inden fristen at anmode om domstolsbe-

handling.

Røde Kors

forholder sig kritisk til risikoen for de facto manglende domstolsprøvel-

se ved den administrative fratagelse af statsborgerskab. Det er et brud med rets-

sikkerheden, at en så fundamental rettighed som statsborgerskab kan frakendes

administrativt. Røde Kors er videre bekymret for, at den foreslåede praksis kan

medføre, at borgere kan frakendes statsborgerskab uden at være bekendt med

afgørelsen. Denne praksis kan i værste tilfælde medføre, at det kan blive yderst

vanskeligt at udøve retten til efterfølgende domstolsprøvelse og dermed mulig-

heden for at få omstødt afgørelsen, hvis pågældende ikke er bekendt med afgø-

relsen inden for den foreslåede korte tidsfrist på fire uger. Det er væsentligt, at

der sikres en individuel prøvelse ved domstolene (access to court). Røde Kors har

anført, at det er et afgørende princip i den humanitære folkeret, at brud på kri-

gens regler retsforfølges. I tilfælde af at en dansk statsborger har krænket krigens

regler, er Danmark forpligtet til at retsforfølge pågældende. Myndighederne bør

derfor være opmærksomme på ikke at handle i strid med dette princip i tilfælde af

fratagelse af statsborgerskab for borgere, der bør retsforfølges i henhold til folke-

retten for krigsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og

krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder som fx tortur og umenneske-

lig behandling.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår spørgsmålene

om retssikkerhedsgarantier, at det fremgår af pkt. 2.1.6 i bemærkningerne til ud-

kastet til lovforslaget, at en afgørelse om administrativ fratagelse er en afgørelse i

Side

4/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

forvaltningslovens forstand. Pågældende er således som udgangspunkt omfattet

af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsret-

ten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Hertil

kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplysninger-

nes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse. Bevis-

bedømmelser i sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab skal være

saglige og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foran-

staltning, er kravene til bevissikkerhed højere, end når forvaltningen træffer be-

gunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighederne efter om-

stændighederne foretager mere omfattende undersøgelser, inden der træffes af-

gørelse.

Som det fremgår under pkt. 2.1.1 om domstolsprøvelse i bemærkningerne til ud-

kastet til lovforslaget, kan administrative afgørelser om fratagelse af statsborger-

skab indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.

Det fremgår endvidere af pkt. 2.2 i bemærkningerne til udkastet til lovforslaget, at

der siden lovens vedtagelse er der truffet afgørelse om administrativ fratagelse af

dansk statsborgerskab i 6 sager vedrørende personer, som opholder sig i udlandet.

Det har i alle 6 tilfælde været vurderingen, at de pågældende var dobbelt stats-

borgere. Der er i alle tilfælde blevet foretaget partshøringer via e-boks, da ingen af

de 6 personer har været undtaget fra Offentlig Digital Post, ligesom afgørelserne i

alle sagerne er blevet meddelt gennem e-boks. I 3 af disse sager har de pågælden-

de personer og deres partsrepræsentanter efter at have modtaget afgørelserne i

e-boks påklaget den administrative afgørelse om fratagelse af statsborgerskab til

domstolene. I de 3 sager er indbringelse for domstolene sket inden 4 uger efter

afgørelsens meddelelse, og reglerne om partsindsigt er blevet iagttaget. Der er

endnu ikke afsagt dom i nogen af sagerne. I ingen af disse sager har der været

oplysninger, der kræver særlig domstolsbehandling, jf. pkt. 2.1.1 i udkastet til lov-

forslaget om den særlige procedure, som er etableret i de tilfælde, hvor justitsmi-

nisteren har vurderet, at en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig

skade for Danmarks vitale interesser, og afgørelsen således i væsentligt omfang

hviler på oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den

person, vurderingen angår.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det som udgangspunkt er

muligt at partshøre via e-boks, selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det

følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der

er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15

år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl

eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmin-

dre den pågældende anmoder om fritagelse. I tilfælde, hvor pågældende er und-

taget fra Offentlig Digital Post eller har anmodet om fritagelse efter udrejsen af

Danmark, afhænger partshøringen af, hvorvidt det er forbundet med væsentlige

vanskeligheder at partshøre den pågældende, jf. § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led i forvalt-

ningsloven. Det er eksempelvis ikke muligt at partshøre i tilfælde, hvor ministeriet

ikke er bekendt med den pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse

Side

5/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

til ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414. Administrativ fratagelse af

statsborgerskab skal efter almindelige forvaltningsretlige regler meddeles til den

person, afgørelsen træffes over for. Meddelelse kan bl.a. ske via Offentlig Digital

Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre

måder, herunder via Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldet til den pågæl-

dende, vil der blive optaget en meddelelse i Statstidende om, at den pågældendes

statsborgerskab er frataget, og at nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse

til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det vil ikke af den optagne meddelelse

fremgå, hvad baggrunden for fratagelsen er.

Det kan endvidere bemærkes, at det forhold, at man har bragt sig selv i en situati-

on, hvor man ikke kan tilgå partshøringer eller lignende, ikke kan medføre, at sta-

ten bør sørge for, at afgørelser for eksempel automatisk indbringes for domstole-

ne. Hertil kommer, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en

forvaltningsmyndighed bl.a. har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væ-

sentlige faktiske omstændigheder kommer for dagen, efter at afgørelsen blev truf-

fet, og det ikke kan udelukkes, at myndigheden på baggrund af disse nye for-

hold ville have truffet en anden afgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet indsatte på baggrund af høringssvarene til

lovforslag nr. L 38 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven

(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) § 8 F, således at Køben-

havns Byret undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger. Det er endvide-

re præ iseret i este

else , at sage skal være i d ragt i de 4 uger ”efter

afgørelse s eddelelse”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at ændre lov-

forslaget, således at der fx sker en automatisk indbringelse af afgørelsen for dom-

stolene. Baggrunden for den valgte ordning er, at det er ministeriets vurdering, at

den pågældende selv vil have mulighed for at varetage sine interesser under be-

handlingen af den administrative sag, herunder i forbindelse med partshøring,

hvorfor afgørelsen ikke vil have en sådan karakter, at der er behov for en automa-

tisk efterprøvelse af afgørelsen.

Med hensyn til spørgsmålet om overholdelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions (EMRK) artikel 6 om retfærdig rettergang, kan der henvises til

pkt. 3.1.3.1 i lovforslag nr. L 38 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlæn-

dingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), som fremsat

den 22. oktober 2019, og som er trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, som frem-

sat, hvoraf det fremgår, at det er vurderingen, at sager om administrativ fratagel-

se af statsborgerskab på baggrund af en udvist handlemåde, der er til alvorlig fare

for Danmarks vitale interesser, ikke

udgør straffesager i EMRK’s forsta d.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af § 8

F, stk. 5, i indfødsretsloven, at retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk.

3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder

sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten. Der kan i den forbindel-

Side

6/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

se henvises til de specielle bemærkninger til § 8 F, stk. 5, i lovforslag nr. L 38 om

ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-

gerskab fra fremmedkrigere m.v.), som fremsat den 22. oktober 2019, og som er

trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, som fremsat, hvoraf det fremgår, at retten

kan bestemme, at den der har fået frataget sin danske indfødsret, og som ophol-

der sig i udlandet, kan få lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med

domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen eksempelvis ved anvendelse af

telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring

foretaget i det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af

en eller flere skriftlige erklæringer fra den pågældende.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at

retssikkerheden er sikret ved, at den administrative fratagelse er ledsaget af nød-

vendige processuelle garantier, herunder partsrettigheder og muligheden for at

indbringe afgørelsen for domstolene.

Om muligheden for at retsforfølge personer for brud på krigens regler bemærkes,

at det vil bero på en konkret vurdering efter reglerne om dansk straffemyndighed i

straffelovens §§ 6-9 a, hvorvidt fratagelse af den pågældendes danske statsbor-

gerskab udelukker, at den pågældende vil kunne blive retsforfulgt i Danmark, hvis

den pågældende kommer til landet. Dette forudsætter dog som udgangspunkt, at

den pågældende ikke er retsforfulgt for den samme handling i udlandet, f.eks. det

land hvor den pågældende handling er begået, eller hvor den pågældende har

bopæl, jf. straffelovens §§ 10 a og 10 b.

4. Statsløshed

Røde Kors

har anført, at forpligtelsen til at undgå statsløshed ikke bliver mødt,

hvis tilbagekaldelsen af dansk statsborgerskab resulterer i statsløshed

–

selv hvis

den pågældende person er kvalificeret til at kunne ansøge om statsborgerskab i et

andet land.

UNHCR

anser det for problematisk, at man med lovforslaget tillader fratagelse af

dansk statsborgerskab fra personer, der forventes at være berettigede til et andet

statsborgerskab, som de endnu ikke har erhvervet. UNHCR mener, at der i sådan-

ne tilfælde er en høj risiko for, at pågældende person bliver statsløs. UNHCR på-

peger, at ifølge paragraf

82 i UNHCR’s Guideli es o Stateless ess No. 5, skal e

stat ved fratagelse af statsborgerskab vurdere, om den pågældende ved afgørel-

sen om fratagelse af statsborgerskabet derved bliver statsløs. UNHCR anfører i

den forbindelse, at det er spørgsmålet om, hvorvidt pågældende bliver statsløs

ved fratagelsen, og ikke hvorvidt den pågældende er berettiget til et andet stats-

borgerskab, der er relevant til formålet om at forhindre statsløshed. UNHCR be-

mærker, at hvis pågældende har en verserende sag om statsborgerskab i en an-

den stat, som endnu ikke er afsluttet, så kan den pågældende ikke ses for at have

et andet statsborgerskab. Det bemærkes endvidere af UNHCR, at der ved admini-

strativ fratagelse af statsborgerskab, hvor den pågældende ikke befinder sig i lan-

det, ikke vil kunne udøves en effektiv partshøring, hvorfor der ikke bør ske frata-

gelse af statsborgerskab in absentia.

Side

7/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 3 i lovforslag nr. L 38

om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af stats-

borgerskab fra fremmedkrigere m.v.), som fremsat den 22. oktober 2019, og som

er trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, som fremsat, om lovforslagets overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af dette punkt,

at det er ministeriets vurdering, at en person ikke bliver frataget sit statsborger-

skab til statsløshed, hvis den pågældende har mulighed for at opnå et andet stats-

borgerskab ved den blotte registrering hos et andet lands myndigheder, uden at

der er efterladt et skøn til disse myndigheder, og at personen i en sådan situation

derfor ikke vil kunne påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive frata-

get sit statsborgerskab.

5. Børn

Røde Kors

bemærker, at myndige borgere, som lovforslaget er rettet mod, kan

have børn med dansk statsborgerskab, der befinder sig med dem i en krigszone.

Børnene udgør en særlig sårbar gruppe, og de danske myndigheder bør over for

denne gruppe tage de fornødne initiativer for at bringe dem i sikkerhed uanset

eventuelle tiltag i forhold til deres forældre.

Børnerådet

har anført, at de har kendskab til aktuelle sager, hvor børn med dansk

statsborgerskab er i voldsomme og potentielt livstruende og skadende situatio-

ner, fordi deres forældres statsborgerskab er blevet frataget administrativt. Bør-

nerådet anfører endvidere, at når forældrene frakendes deres danske statsbor-

gerskab og afholdes fra at komme tilbage til Danmark, betyder det i praksis, at

børnene heller ikke kan komme tilbage til Danmark. Derudover anfører Børnerå-

det, at Center for Terroranalyse i marts 2020 kom med en vurdering, hvor det

udtrykkeligt fremgår, at det er usandsynligt, at der udgår en aktuel terrortrussel

fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen. Børnerådet mener, at

lovforslaget gør, at myndighederne fastholder børn i krigszoner, hvor deres hel-

bred og liv er i fare, og de er i alvorlig risiko for radikalisering. Børnerådet mener,

at børn aldrig skal bøde for deres forældres handlinger, hvorfor de er i mod, at

solnedgangsklausulen udgår.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5 om retsvirkning, at fratagelsen af en foræl-

ders statsborgerskab ikke medfører, at den pågældendes børn under 18 år frata-

ges deres statsborgerskab.

Som det videre fremgår af pkt. 2.1.3 om proportionalitetsvurdering i bemærknin-

gerne til udkastet til lovforslaget, skal der i forbindelse med udlændinge- og inte-

grationsministerens afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret foretages en kon-

kret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende

sammenholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen er på

linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for-

bindelse med frakendelse efter § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler

frakendelse af dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af

Side

8/9

L 45 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

straffelovens kapitel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret

har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.

Ved denne vurdering lægges der navnlig vægt på personens tilknytning her til lan-

det og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er stats-

borger i. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på varigheden og karakteren af

en persons ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæs-

sige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om

familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Den pågældendes alder og om-

stændighederne omkring den pågældendes handlemåde vil indgå i proportionali-

tetsvurderingen.

Hvis et barn med dansk statsborgerskab ankommer til Danmark, har barnet ret til

at opholde sig i Danmark. Hvis forælderen, der er blevet frataget sit statsborger-

skab, indgiver en ansøgning om opholdstilladelse vil udlændingemyndighederne

vurdere, om der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der gør,

at der skal meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til Danmarks

internationale forpligtelser, f.eks. EMRK artikel 8. Sådanne omstændigheder kunne

muligvis tænkes at forekomme i en sag hvor den, der har fået frataget sit danske

statsborgerskab, har et barn i Danmark, der er dansk statsborger, og som ellers

ikke vil have nogen fast omsorgsperson hos sig her i landet.

5. Lov nr. 1057 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven

(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)

Den 24. oktober 2019 vedtog Folketinget lov nr. 1057 om ændring af lov om dansk

indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere

m.v.). Lovforslaget var i høring fra den 14. oktober 2019 til den 21. oktober 2019.

Følgende myndigheder og organisation m.v. har i deres høringssvar til nærværen-

de lovforslag henvist til deres afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslag om

ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-

gerskab fra fremmedkrigere m.v.):

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Børnerådet, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Røde Kors.

Til orientering vedlægges Udlændinge- og Integrationsministeriets høringsnotat

samt høringssvar afgivet i forbindelse med lov nr. 1057 om ændring af lov om

dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra frem-

medkrigere m.v.).

III. Lovforslaget

Der er foretaget en række mindre lovtekniske ændringer af lovudkastet.

Side

9/9