Høringsnotat vedrørende forhøjelse af beløbssats til grøn
puljeordning
Kontor/afdeling
VE landvind og sol
Dato
8. oktober 2020
J nr.
2020 - 8994
/GSNO
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning) har været i høring i perioden fra den
19. august til den 9. september.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af klimaaftale for energi og industri mv.
2020, som blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
og Alternativet den 22. juni 2020, hvor det blandt andet blev aftalt at hæve satserne
for indbetalinger til Grøn Pulje.
Der er modtaget i alt 10 eksterne høringssvar i høringsperioden.
Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Advokatsamfundet
- CO Industri
- Dansk arbejdsgiverforening
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning
- FSR
–
Danske Revisorer
-
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Hofor
- Wind Denmark
- Landsforeningen Naboer til Kæmpe Vindmøller
- Dansk Energi
- KL
Høringsnotatet behandler indkomne svar på høring på lovforslag om forhøjelse af
beløbssats til grøn puljeordning, der fremsættes i et samlet lovforslaget med
lovforslaget om Thor havvindmøllepark. Lovforslaget forventes fremsat d. 8.
oktober med ikrafttræden d. 1. januar 2021.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i afsnit
knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte
høringssvar. Afslutningsvist angives Energistyrelsens opsummerende
bemærkninger.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/4