Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. (Udbud af Thor Havvindmøllepark og forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Med L 44 tager vi et vigtigt skridt i retning af en grøn elforsyning såvel som målet om et klimaneutralt samfund. Lovforslaget giver hjemmel til, at vi kan komme videre med danmarkshistoriens største havvindmøllepark, Thor, som skal stå klar i midten af 2020'erne og levere strøm til 800.000 husstande.

Etableringen af Thor Havvindmøllepark kommer til at skabe grønne arbejdspladser og vil sammen med de kommende energiøer og havvindmølleparken på Hesselø være en del af en accelereret og afgørende udbygning af energi med havvind. Socialdemokratiet har sammen med de resterende partier i energiforligskredsen aftalt en støttemodel, som skal tildeler støtte via en differencekontrakt, som bl.a. Klimarådet også har anbefalet. Det tror vi på som en udbudsmodel, som kan være en god trædesten til en nær fremtid med støttefri havvind. Heldigvis har den teknologiske udvikling medført en længere levetid på havvindmølleparker, og derfor er det også fornuftigt, at lovforslaget også øger varigheden for driftstilladelser til havvindmølleparker, så danskerne i mange år kan få glæde af de møller, som vi etablerer i dag og i de kommende år.

Derudover bliver beløbssatserne til grøn pulje hævet med lovforslaget som følge af klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020. Det er med til at sikre, at kommuner, der tager ansvar for udbygning af vedvarende energi, og borgere, der bor tæt på installationer, bliver kompenseret. Forhåbentlig vil midlerne fra den grønne pulje være med til at sikre spændende initiativer og investeringer, som skaber værdi ude i lokalsamfundene, og som kan være med til at sikre den folkelige opbakning omkring den grønne omstilling.

Så alt i alt er det et godt lovforslag for den grønne omstilling, som Socialdemokratiet bakker op, og vi ser frem til den videre behandling af det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak for det. I dag skal vi behandle et lovforslag, som udmønter to aftaler: udbud af Thor Havvindmøllepark samt forhøjelse af beløbssatsen til grøn puljeordning.

I energiaftalen fra 2018 blev det besluttet, at der skal udbygges tre havvindmølleparker, hver med en kapacitet på 800 MW, frem mod 2030. Vi er stolte af, at vi nu skal i gang med at udmønte de store skridt, som vi tog med energiaftalen, og som Venstre var med til at sikre vi fik igennem, da vi sad i regeringskontorerne. Forligskredsen bag energiaftalen har aftalt, at den første af de tre havvindmølleparker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord minimum 20 km ude på havet. Den nye havvindmøllepark skal hedde Thor efter Thorsminde, som er nærmeste landkending.

Thor Havvindmøllepark vil komme til at bidrage betydeligt til den grønne omstilling i Danmark. Den kommer nemlig til at levere strøm til omkring 800.000 husstande. Med lovforslaget indsættes der hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark. Ved støttemodellen tildeles støtte via en såkaldt differencekontrakt, hvor staten garanterer en stabil afregningspris på den strøm, som havvindmølleparken producerer. Vinderen af Thor Havvindmøllepark vil blive kompenseret, hvis strømprisen falder til mindre end gennemsnittet det foregående år. Hvis prisen bliver højere, skal vinderen til gengæld betale til staten.

Et andet element i lovforslaget er, at driftstilladelsen til havvindmølleparker øges fra de nuværende 25-30 år for at imødegå den længere levetid på nye møller. Det er også en glædelig udvikling.

Danmarks ambitiøse udbygning af havvindenergi, som begynder med Thor Havvindmøllepark, er et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Den øgede anvendelse af havvind til energiproduktion vil reducere udledning af drivhusgasser, da energiproduktion fra anvendelse af havvind vil fortrænge fossile energiformer som naturgas, kul og olie. Lovforslaget vil så bidrage til at nedbringe CO2-udledningen og være med til at opnå 70-procentsmålsætningen i 2030. Opførelsen af Thor Havvindmøllepark vil samlet bidrage med en reduktion på 1,8 mio. t CO2-ækvivalenter i 2030.

I energiforligskredsen blev der i november 2019 opnået enighed om at oprette en grøn pulje, hvor der ved opstilling af vedvarende energianlæg skal indbetales et beløb pr. opstillet megawatt til en pulje i den pågældende kommune, hvor anlægget opstilles. Grøn pulje-ordningen administreres af kommunerne, som også indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne vil kunne anvendes til kommunale formål, og kommunerne har mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles projekter nær naboer til VE-projekterne samt til grønne tiltag. Formålet med den her grøn pulje-ordning er, at vi håber, at det bidrager til bredere lokal og kommunal opbakning ved opførelse af VE-anlæg. Det er forventningen, at forøgelsen af engangsbetalingen til grøn pulje ved opstilling af VE-anlæg kan være med til at sikre bredere lokal og kommunal opbakning. En sådan opbakning forventes at være med til at sikre, at der godkendes flere lokalplaner for opstilling af VE-anlæg i kommunerne, og at der dermed kan opføres flere møller i Danmark.

Med disse ord kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg har haft det privilegium med en afstand på 10 år at være Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, altså forstået på den måde, at da jeg for første gang blev valgt til Folketinget tilbage i 2005, varetog jeg hvervet, hvorefter jeg i 2009 forlod Folketinget for at være i en slags frivilligt eksil i Europa-Parlamentet i 10 år for sidste år at vende tilbage for atter at blive klima- og energiordfører. Hvor man altså for nogens vedkommende måske ligesom får studeret sig blind på tingene, har jeg haft det privilegium at kunne se det med 10 års afstand, og det er en helt anden verden at vende tilbage til. Priserne på vedvarende energi produceret på solceller og vindmøller osv. er fuldstændig anderledes på de 10 års afstand. Den teknologi, vi taler om i dag, i forhold til varmepumper og i forhold til elbiler osv. er fuldstændig anderledes, og det giver jo en klippefast tro på, at hvis vi politikere på den ene side holder os tilstrækkelig langt væk, til at markedet kan agere og udvikle sig, men på den anden side er nærværende nok til at stimulere og finansiere, at udviklingen sker, ja, så kan en eksponentiel, nærmest eksplosiv, udvikling rent faktisk bringe os meget, meget langt frem. Det er, må jeg sige, den lykkelige historie om dansk energipolitik.

Derfor kan jeg også fuldstændig uden at blinke sige på Dansk Folkepartis vegne, at vi er glade for at have tilsluttet os både den klimaaftale og de delaftaler, som i dag danner grundlaget for dansk energipolitik. Ikke sådan, at vi som en anden klimatosse ikke kan fokusere på andet end klimapolitikken – den slags mennesker er jo typisk ikke særlig interessante at være sammen med, lige så lidt som det er interessant at være sammen med sådan en fodboldtosse, der ikke taler om andet end det seneste fodboldresultat – nej, det holistiske billede på dansk politik, hvor man netop kan sammenkæde klimapolitik, energipolitik, sikkerhedspolitik, innovation osv., er det, der indeholder perspektivet. Det er med den tilgang, vi går ind, både i den her lov og i alle de andre aftaler, vi laver med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Vi er glade for i dag at tage, jeg ved ikke, om man kan tale om et spadestik, når det foregår på havet, men i hvert fald det, der svarer dertil, i forhold til nu at få den allerstørste havvindmøllepark sat i værk. Vi er glade for det, fordi det er et skridt i retning af den elektrificering, som skal til, for at vi nedbringer antallet af folk, der dør af partikelforurening hvert år, og for at vi gradvis gør os uafhængige af regimer, især i Østeuropa – i øjeblikket i hvert fald – som vi ikke har lyst til at være afhængige af i forhold til levering af gas og kul, men sådan set også, for at vi på sigt forhåbentlig er dem, der er med til at bryde igennem muren, så vi også finder et konkurrencedygtigt alternativ til de regimer i Mellemøsten, der leverer olie, og som vi bestemt ikke er særlig glade for at være afhængige af. Vi drømmer om, at Danmark en dag kan være nettoeksportør af teknologi, ikke bare i forhold til havvindmøller, men også i forhold til den måde, vi bruger strømmen på. At vi f.eks. i relation til det, man kalder power-to-x, altså en helt ny måde at bruge strømmen på, kan udvikle alternativer og forhåbentlig på sigt også billigere energikilder i transportsektoren til fly, til færger, til biler osv. og på den måde kan udkonkurrere det Mellemøsten, som desværre stadig væk i dag har en dominerende monopolstilling, når det kommer til vores forsyningssikkerhed på benzin og diesel osv.

Det er det, der er ambitionen, og det er med den tilgang, at jeg som Dansk Folkepartis ordfører i dag med glæde og entusiasme kan tilslutte mig det her lovforslag. For det har nemlig den fine balance, hvor vi på den ene side siger, at ja, vi vil gerne investere, og vi vil gerne innovere, men hvor vi altså også sikrer, at dem, der ude i samfundet bliver ramt, f.eks. når der sættes meget store vindmøller op, bliver kompenseret. De bliver kompenseret, dels individuelt, sådan at hvis man bor tæt på vindmøllerne, får man en kompensation for det fald i ejendomspris, man måske oplever, dels kollektivt, ved at man forpligter dem, der sætter vindmøllerne op, til at spytte penge i kommunekassen, så man kan lave nye, gode initiativer, der kompenserer de folk, der bliver ramt.

Vi glæder os også til at se vindmølleloftet, som vi har fået forhandlet igennem som et rigtigt loft, der nedbringer, halverer, antallet af landvindmøller frem mod 2040, omsat til lov.

Alt i alt er det her en god dag for Danmark. Det er et godt lovforslag, og det nyder Dansk Folkepartis opbakning. Tak.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre kan vi støtte varmt op om lovforslaget her, som jo udspringer af to store politiske aftaler fra tidligere. Det er måske i virkeligheden noget, der går lidt ubemærket hen, men alt imens vi forhandler om transport og glæder os til at se på landbrug, måske CO2-skatter og grønne offentlige indkøb og byggerier, så er der en mængde store aftaler, som vi samtidig er i gang med at få implementeret. Og der er det, når vi kigger på havvind, som jo er en af vores store satsninger, glædeligt, at vi med et forslag som det her kommer videre i udbudsprocessen for Thor Havvindmøllepark. Det er rigtig, rigtig glædeligt.

Derudover er det jo forventningen, at den anden del af lovforslaget, den her grønne puljeordning, vil være med til at sikre en bredere lokal og kommunal opbakning til opførelsen af VE-projekter.

Så grundlæggende er det positivt, at vi nu her kommer i gang med at få vedtaget – forhåbentlig – det her lovforslag. Og så er det klart, at vi skal arbejde videre, videre, videre med den grønne omstilling, hvor vi har mange store ting foran os det her efterår.

Men for så vidt angår L 44, støtter Radikale Venstre varmt op.

Tak for det. Den næste er fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget er jo en opfølgning på energiaftalen fra 2018 og klimaaftalen fra juni, og begge aftaler er SF en del af. Det, der fylder rigtig meget i lovforslaget, er jo, at vi får indført hjemmel til, at vi både kan lave støttemodellen til Danmarks kommende største havvindmøllepark, Thor, og samtidig selvfølgelig også at der kan opkræves betaling for strømmen.

Vi har et fælles mål i Folketinget blandt rigtig mange partier om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 pct. i 2030, og en del af den løsning, der skal til, er jo en massiv elektrificering af Danmark. Der har vi jo brug for grøn strøm, og derfor er Thor Havvindmøllepark, som kan bidrage med strøm til 800.000 danske husstande, et vigtigt bidrag til den elektrificering.

Støttemodellen, som er lagt ud her til Thor, er en differencekontrakt, som både har den fidus, at staten kan tjene penge på det, men også har en sikkerhed for den private vindmølleropstiller for, at hvis prisen på afregning af ellen falder for meget, bliver der udbetalt støtte. Men der er jo lofter på begge sider, så det er hverken uendelig udbetaling eller uendelig indbetaling.

Vi tror på, at det er en model, der langt hen ad vejen kan fortsætte med at drive den positive udvikling fremad, som der har været, og som også blev fremhævet af DF's ordfører, nemlig at vi får støttepriserne til havvind ned. Derudover er der en forøgelse af den grønne pulje, som jo er en rigtig fin ordning, vi har fået genetableret, nemlig at lokalsamfundene, hvor der bliver opstillet vindmøller eller solceller i nærheden, får en pulje penge, og på den måde holder vi fast i et ret fint princip om, at bor man tæt på steder, hvor det her vigtige bidrag til den danske grønne omstilling sker, så får man altså også lidt penge til lokalsamfundet. Så det er rigtig fint, at den grønne pulje bliver hævet som en konsekvens af den klimaaftale, vi indgik før sommerferien.

Så samlet set er det her lovforslag kun godt, og SF bakker selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten støtter lovforslaget, som er en udmøntning af aftaler, som vi er med i.

Det, som fylder mest, er jo Thorhavvindmølleudbuddet. Danmark har over tid lært, hvordan man holder udbud, og hvordan man ikke skal gøre det. Det var nok ved Anholtmøllerne, at man fik de dyreste erfaringer med, hvordan man ikke skal holde det.

Jeg synes, det har været spændende at deltage i en proces med at prøve at komme frem til en model, hvor det egentlig kan ende med, at staten tjener penge på Thorhavvindmølleparkerne, at vi med udviklingen i elpriserne sådan set kan komme i en situation, hvor vi ikke har foræret indtjeningsmuligheden ud til andre, men sådan set har muligheden for, at der kommer penge i statskassen. Det er jo det, vi står over for. Med den teknologiske udvikling, der kører, kommer vi på et tidspunkt frem til, at det er staten, der kan tjene på at tillade, at der sættes vindmøller op på havet, og Enhedslisten synes, det er godt, at vi er kommet så langt. Det giver selvfølgelig nogle nye udfordringer, fordi der stadig væk skal være en vis statslig styring af det, og det samme gælder jo på land.

Når vi snakker havvindmøller, er der nogle, der har en idé om, at vi skal have samtlige møller ud på havet, men med det, der ligger her, er det sådan set skitseret, at der er en statslig udgift på mellem 3,7 mia. kr. og 6,5 mia. kr. på det, og så står vi over for, at vi faktisk har nogle landvindmølleprojekter og nogle solcelleprojekter på land, der bevæger sig i retning af et støttebehov på 0 kr., og hvor vi jo afprøver det i de teknologineutrale udbud. Så er der så andre projekter, som kører solo, og hvor det sådan set kan være, at vi kan opleve nogle kystnære vindmølleprojekter uden tilskudsbehov. Det synes vi i Enhedslisten er yderst interessant, og vi synes, det er vigtigt, at flere ministre ikke lægger hindringer i vejen for, at de projekter kan blive afklaret fornuftigt. Selvfølgelig skal sådan nogle projekter også have en vvm-godkendelse, men vi synes sådan set, at der er en række projekter, der ser lovende ud, ved Omø, ved Bornholm, Aarhus og København.

I det her lovforslag kommer man frem til at genindføre den grønne pulje, og det er vi sådan set meget store tilhængere af. Så er det bare lidt grotesk at opleve, når man så ser på København og HOFOR Vind, som planlægger en stor investering i kystnær havvind, at det projekt jo vil være, så vidt jeg kan se af høringssvarene, omfattet af grøn pulje-ordningen, så de sådan set skal indbetale et væsentligt beløb, sådan at kommunen kan få nogle penge ind, som man så kan lave en eller anden investering i noget godt for. Det kan måske være rimeligt nok, hvis det ender med, at de kystnære møller stilles op ud for en anden kommune end København, men ellers virker det lidt som at tage penge fra den ene lomme og putte over i den anden.

Men man skal jo tænke på, hvad der var før. Ja, der var der jo en køberetsordning, hvor vindmølleopsætterne skulle udbyde en vis del af projektet til andre til en kostpris, som medførte, at 20 pct. af projektet var noget, man ikke kunne tjene penge på, og man kom måske ind i en bøvlet finansiering, fordi der var en part, der var udenfor. Det afskaffer vi nu, og så indfører vi en ordning, hvor naboer til vindmøller og solceller får en månedlig eller årlig erstatning, og den gælder jo sådan set også for de naboer, som er dårligt bemidlet. Det vil sige, at vi går fra en situation, hvor lokalbefolkningen tidligere havde en ret til at købe vindmølleandele, over til at det er samtlige naboer, som bliver kompenseret. Vi har sådan set sympati for, at det kommer til at gælde alle.

Samlet set mener jeg, at vi er landet på noget, der klart er et fremskridt. Det bliver meget spændende at se, når vi holder det her udbud på Thor Havvindmølleparken, hvad udgiftsniveauet bliver, og spændende at følge, når parken kommer op at stå, om vi kommer i en situation, hvor staten kommer til at tjene penge på elproduktionen derude. Så det er sådan set en uforbeholden støtte til det her lovforslag.

Tak for det. Den næste er hr. Egil Hulgaard, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det er ikke så tit, vi står her på Folketingets talerstol og kan konstatere, at et stort set enigt Folketing bakker op om et lovforslag, hvor vi enten tjener 2,8 mia. kr. eller har udgifter på 6,5 mia. kr. Det tyder på et ret dedikeret Folketing, og det er det jo også. Det kan vi høre på talerne.

Havvindmølleenergi i Danmark har været igennem en forrygende udvikling. Der er i dag 14 etablerede havvindmølleparker med en kapacitet på 1.699 MW. Thor Havvindmøllepark alene vil med sine 800 MW eller faktisk op til 1.000 MW bidrage med en forøgelse på 50 pct. For at få en fornemmelse af Danmarks udvikling som vindmøllenation producerer Horns Rev, der blev etableret i 2002, med sine 80 møller til sammenligning 160 MW. Det er altså en femdobling af den kapacitet med Thor Havvindmøllepark. Baggrunden er, som det også er nævnt tidligere, en energiaftale fra 2018, samtidig med at klimaplanen fra 2020 jo også peger på yderligere to energiøer.

Men det er jo ikke nok at bygge masser af vindmøller og få en masse el. Vi har også brug for andre løsninger. Vi har brug for power-to-x-løsninger, så vi kan lagre den el, det drejer sig om, og vi har brug for at kunne sprede ellen ud i landet. Vi har brug for et energinet, som kan understøtte udviklingen af Danmark som vindelnation. Og så har vi brug for at koble de her forskellige energisystemer sammen. Det er ikke enkelt at bruge vindel effektivt, så vi har brug for, at de teknologier, hvor vi kobler energisystemer sammen, også bliver udviklet. Derfor har vi i Det Konservative Folkeparti taget sektorkobling med i vores forslag om fremtidige forskningsindsatser. Vi mener faktisk, det er ret vigtigt.

Men alt i alt er det i dag en glædens dag, hvor vi tager næste skridt i udbygningen af Danmarks kapacitet for produktion af vedvarende energi, der er et skridt hen imod Danmark som klimaneutral nation. For Det Konservative Folkeparti er det utrolig vigtigt, at vi fortsætter den grønne udvikling, og den nye Thor havvindmøllepark er et godt skridt på vejen. Derfor tilslutter Det Konservative Folkeparti sig lovforslaget. Tak skal I have.

Tak for det. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Det her lovforslag omhandler udbuddet af Thor Havvindmøllepark samt en forhøjelse af beløbssatsen til den grønne puljeordning. Med forslaget gives også hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling for strøm, hvilket vil støtte modellen for Thor Havvindmøllepark. I energiaftalen fra 2018 er der afsat 3,7 mia. kr. til udbetaling af støtte til Thor Havvindmøllepark. Det indebærer en væsentlig usikkerhed om de samlede økonomiske konsekvenser for staten, da udbetaling af pristillæg eller betaling fra elproducenten afhænger af den langsigtede udvikling i markedsprisen for elektricitet og størrelsen af det vindende tilbud. Der er derfor sat et betydeligt højere loft for statens samlede udgift til udbetaling af støtte på i alt 6,5 mia. kr.

I Nye Borgerlige mener vi ikke, at vi skal bygge flere vindmøller og vindmølleparker med offentlig støtte. Som det er nu, leverer vindmøller, hvad der svarer til omtrent halvdelen af Danmarks elforsyning, men det betyder dog ikke, at strømmen dækker halvdelen af det danske elforbrug. Når det blæser meget, producerer vindmøllerne mere strøm, end vi kan bruge, og derfor eksporterer vi den til vores nabolande, ofte til en lav pris. Når det blæser for lidt, har vi ikke strøm nok og må importere den. Det skaber en ubalance i vores strømforsyning, og det har kunnet lade sig gøre indtil videre, fordi vi har kunnet forlade os på at importere strøm fra vores nabolande, der gør brug af bl.a. kulkraft og atomkraft. Der er også eksempler på, at danske vindmølleejere bliver betalt for at stoppe deres møller, når det blæser, simpelt hen for at man kan blive fri for den unødvendige strøm.

Derfor bør vi ikke bygge flere vindmøller, før der er mulighed for at lagre strømmen eller på en anden måde gøre brug af strømmen på en fornuftig vis. Hvis anlæggene bygges på rent kommercielle betingelser og investorerne bærer den fulde risiko, så skatteyderne ikke skal have penge op af lommen, så stiller sagen sig naturligvis anderledes. Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte lovforslag nr. L 44. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål, så den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Et moderne velstående samfund kræver en stor portion energi til varme og til strøm, og hidtil har vi i det meste af vores moderne historie været afhængige af at afbrænde fossile brændstoffer eller plantebrændstoffer, når vi har skullet producere den energi. Der er sket det lykkelige, at vi igennem flere år har arbejdet på og udviklet måder at høste energi fra vedvarende energikilder på, som ikke har et negativt aftryk på vores klima og vores luft. Vi er nu efterhånden nået derhen, hvor vi har en mulighed for at se i horisonten, at vi kan etablere f.eks. vindmølleparker på havet, som vil give et overskud, og som vi kan få et overskud fra til statskassen. Den mulighed foreligger her med Thor Havvindmøllepark, men vi står dog stadig på lidt usikker grund og kan også muligvis få et underskud til staten.

Men vi støtter det her lovforslag, fordi vi synes, det er vigtigt med en grøn omstilling af vores elproduktion. Det har mange positive konsekvenser, som også hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti var inde på, både i forhold til vores afhængighed af mellemøstlige oliestater, men også i forhold til vores luft og vores klima. Vi håber, at vi snart når derhen, hvor strøm fra havvind kan etableres og produceres uden store støttebeløb fra staten, og det her udbud af Thor Havvindmøllepark giver mulighed for, at det er nu, vi er nået derhen. Men det venter vi spændt på at se, og såfremt det skulle koste staten nogle kroner, er det også efter vores opfattelse de kroner værd.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at takke ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. I dag tager vi et vigtigt skridt hen imod en fremtid, hvor der kan produceres grøn strøm fra havvind på markedsvilkår helt uden offentlige støttekroner. Der er sket meget i Danmark, siden vi i 1991 etablerede den første havvindmøllepark i verden. Dengang var der mange, der syntes, at det var alt for dyrt, at det var en helt forkert vej at gå, og at det aldrig blev konkurrencedygtigt. Det viste sig heldigvis at være forkert. Men det viste sig jo at være forkert, fordi der var nogle, nemlig os i Danmark, der valgte at tage skridtet, der valgte at skabe et marked for den teknologiske udvikling.

Den fortsatte udbygning af energi fra havvind i Danmark er et væsentligt element i at sikre Danmarks fortsatte grønne omstilling og nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger. Med fremsættelsen af lovforslaget her om Thor Havvindmøllepark leverer vi på beslutningen i energiaftalen fra 2018 om at udbyde tre havvindmølleparker, hvoraf Thor Havvindmøllepark kommer til at være den første. Thor Havvindmøllepark vil sammen med energiøerne og den fremrykkede Park 2, som placeres ved Hesselø, kunne skabe lokale danske arbejdspladser og både udnytte og styrke den unikke kompetence, som vi har opbygget i Danmark. Vi er p.t. i gang med mere end en tredobling af Danmarks havvindmøllekapacitet inden år 2030.

I november sidste år blev vi enige om en støttemodel for Thor Havvindmøllepark efter Klimarådets anbefalinger. Med den ny støttemodel tildeles støtte via en differencekontrakt, hvor staten garanterer en stabil afregningspris på den strøm, havvindmølleparken producerer. Staten yder støtte til producenten, når markedsprisen ligger under budprisen, mens producenten betaler støtte tilbage til staten, når markedsprisen ligger over budprisen. Det giver investorerne en høj grad af sikkerhed for deres investeringer, og vi forventer samtidig, at statens omkostninger til støtte vil blive tildelt mere hensigtsmæssigt. Vi har desuden aftalt at forlænge produktionsperioden for havvindmølleparken fra 25 til 30 år med mulighed for forlængelse af perioden med yderligere 5 år. På den måde tager vi hensyn til den teknologiske udvikling af havvindmøller, som går mod en længere levetid end hidtil.

Lovforslaget indeholder desuden implementering af den del af klimaaftalen fra den 22. juni i år, hvor vi besluttede at hæve opstillernes betaling til grøn pulje fra 88.000 kr. til 125.000 kr. pr. MWh. I november 2019 traf vi en beslutning om VE-ordningerne. Det har været vigtigt for os at sikre bred opbakning i såvel lokalsamfundet som blandt kommunerne, når der opsættes nye VE-anlæg rundtomkring i Danmark. I forhold til grøn pulje betaler opstillerne til den kommune, hvor anlægget opføres. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag, men der lægges op til, at midlerne tildeles projekter nær lokale naboer til VE-projekterne samt til grønne tiltag. Med denne forhøjelse af det beløb, som kommunerne modtager via grøn pulje, mener vi, at vi har ramt et mere passende niveau, hvor vi både tager hensyn til de kommuner, som lægger jord til anlæggene, men også til opstillerne af anlægget.

Lad mig afslutningsvis takke for interessen for lovforslaget. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.