Tak, formand. Jeg har haft det privilegium med en afstand på 10 år at være Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, altså forstået på den måde, at da jeg for første gang blev valgt til Folketinget tilbage i 2005, varetog jeg hvervet, hvorefter jeg i 2009 forlod Folketinget for at være i en slags frivilligt eksil i Europa-Parlamentet i 10 år for sidste år at vende tilbage for atter at blive klima- og energiordfører. Hvor man altså for nogens vedkommende måske ligesom får studeret sig blind på tingene, har jeg haft det privilegium at kunne se det med 10 års afstand, og det er en helt anden verden at vende tilbage til. Priserne på vedvarende energi produceret på solceller og vindmøller osv. er fuldstændig anderledes på de 10 års afstand. Den teknologi, vi taler om i dag, i forhold til varmepumper og i forhold til elbiler osv. er fuldstændig anderledes, og det giver jo en klippefast tro på, at hvis vi politikere på den ene side holder os tilstrækkelig langt væk, til at markedet kan agere og udvikle sig, men på den anden side er nærværende nok til at stimulere og finansiere, at udviklingen sker, ja, så kan en eksponentiel, nærmest eksplosiv, udvikling rent faktisk bringe os meget, meget langt frem. Det er, må jeg sige, den lykkelige historie om dansk energipolitik.
Derfor kan jeg også fuldstændig uden at blinke sige på Dansk Folkepartis vegne, at vi er glade for at have tilsluttet os både den klimaaftale og de delaftaler, som i dag danner grundlaget for dansk energipolitik. Ikke sådan, at vi som en anden klimatosse ikke kan fokusere på andet end klimapolitikken – den slags mennesker er jo typisk ikke særlig interessante at være sammen med, lige så lidt som det er interessant at være sammen med sådan en fodboldtosse, der ikke taler om andet end det seneste fodboldresultat – nej, det holistiske billede på dansk politik, hvor man netop kan sammenkæde klimapolitik, energipolitik, sikkerhedspolitik, innovation osv., er det, der indeholder perspektivet. Det er med den tilgang, vi går ind, både i den her lov og i alle de andre aftaler, vi laver med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Vi er glade for i dag at tage, jeg ved ikke, om man kan tale om et spadestik, når det foregår på havet, men i hvert fald det, der svarer dertil, i forhold til nu at få den allerstørste havvindmøllepark sat i værk. Vi er glade for det, fordi det er et skridt i retning af den elektrificering, som skal til, for at vi nedbringer antallet af folk, der dør af partikelforurening hvert år, og for at vi gradvis gør os uafhængige af regimer, især i Østeuropa – i øjeblikket i hvert fald – som vi ikke har lyst til at være afhængige af i forhold til levering af gas og kul, men sådan set også, for at vi på sigt forhåbentlig er dem, der er med til at bryde igennem muren, så vi også finder et konkurrencedygtigt alternativ til de regimer i Mellemøsten, der leverer olie, og som vi bestemt ikke er særlig glade for at være afhængige af. Vi drømmer om, at Danmark en dag kan være nettoeksportør af teknologi, ikke bare i forhold til havvindmøller, men også i forhold til den måde, vi bruger strømmen på. At vi f.eks. i relation til det, man kalder power-to-x, altså en helt ny måde at bruge strømmen på, kan udvikle alternativer og forhåbentlig på sigt også billigere energikilder i transportsektoren til fly, til færger, til biler osv. og på den måde kan udkonkurrere det Mellemøsten, som desværre stadig væk i dag har en dominerende monopolstilling, når det kommer til vores forsyningssikkerhed på benzin og diesel osv.
Det er det, der er ambitionen, og det er med den tilgang, at jeg som Dansk Folkepartis ordfører i dag med glæde og entusiasme kan tilslutte mig det her lovforslag. For det har nemlig den fine balance, hvor vi på den ene side siger, at ja, vi vil gerne investere, og vi vil gerne innovere, men hvor vi altså også sikrer, at dem, der ude i samfundet bliver ramt, f.eks. når der sættes meget store vindmøller op, bliver kompenseret. De bliver kompenseret, dels individuelt, sådan at hvis man bor tæt på vindmøllerne, får man en kompensation for det fald i ejendomspris, man måske oplever, dels kollektivt, ved at man forpligter dem, der sætter vindmøllerne op, til at spytte penge i kommunekassen, så man kan lave nye, gode initiativer, der kompenserer de folk, der bliver ramt.
Vi glæder os også til at se vindmølleloftet, som vi har fået forhandlet igennem som et rigtigt loft, der nedbringer, halverer, antallet af landvindmøller frem mod 2040, omsat til lov.
Alt i alt er det her en god dag for Danmark. Det er et godt lovforslag, og det nyder Dansk Folkepartis opbakning. Tak.