Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter. (Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder justering af klageregler m.v.)

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Anne Paulin.

Tak for det. Lovforslaget her er af meget teknisk karakter, men handler om at bringe lov om CO2-kvoter up to date med den nye kvotehandelsperiode, der begynder næste år som følge af direktivændringer. Med lovforslaget ændres klagereglerne bl.a. for de sjældne tilfælde, hvor Danmark kan bede Kommissionen om at nedlægge et forbud mod, at et luftfartsselskab kan operere i Danmark, såfremt selskabet ikke lever op til kvotereglerne. Lovforslaget indebærer også forslag om at ophæve reglerne, der giver danske myndigheder tilladelse til godkendelse af klimakreditter i henhold til Kyotoprotokollen. Det bunder i, at EU's kvotedirektiv fjerner muligheden for, at kvoteomfattede virksomheder kan anvende FN-kreditter i målopfyldelsen for 2021, samt at der ikke på nuværende tidspunkt er et FN-retligt grundlag for godkendelse af nye Kyotokreditprojekter efter 2020.

Socialdemokratiet bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. I Venstre forholder vi os positivt til forslaget, idet vi selvfølgelig anerkender, at en løbende opdatering af det danske CO2-kvotehandelssystem er med til at sikre, at EU's kvotehandelssystem bliver ved med at fungere effektivt og efter direktivets hensigt. På den måde er vi med til at sikre den grønne omstilling, og derfor ønsker vi at støtte forslaget.

Den eneste lille bemærkning, jeg har i dag, er, at der i høringssvarene forekommer en opfordring til, at Energistyrelsen skal rydde op i de mange administrative opgaver, der pålægges de kvoteomfattede virksomheder, og det er en af de ting, jeg vil prøve at spørge lidt ind til i udvalgsbehandlingen, i forhold til om vi måske på en eller anden måde kunne gøre det en lille smule mere simpelt at administrere. Men ellers har jeg ingen bemærkninger, og vi ser frem til den videre behandling. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Mange tak for det. Da vores ordfører i dag er forhindret i at være her, har jeg fået fornøjelsen af at læse talen op. Normalt hører man ikke os i Dansk Folkeparti sige et venligt ord om EU, men grundlæggende er vi naturligvis tilhængere af et indre marked. Vi er tilhængere af, at danske virksomheder og borgere både kan købe og sælge på tværs af grænserne, og vi er også tilhængere af et godt klima og miljø. Derfor giver det god mening, at vi i EU har oprettet et CO2-handelssystem, som skaber et fælles marked for, hvordan vi sikrer, at ikke bare Danmark, men også resten af EU bevæger sig ned ad den klimavenlige vej på en konkurrencedygtig og fornuftig måde. Det duer selvsagt ikke, at vi i Danmark har en stram klimapolitik, hvis resten af EU bare frit udleder CO2. Det er trods alt de andre landes virksomheder, vi konkurrerer med. Derfor skal der også være ens vilkår.

Det sikrer EU's kvotehandelssystem bl.a. Med det her forslag bliver EU's kvotehandelssystem opdateret og forbedret på en række områder. Det kan vi i Dansk Folkeparti derfor bakke op om. Det er godt, at der indføres klageregler, som skal indpasses i det eksisterende klagesystem. Det er også godt, at virksomhedernes retssikkerhed er tilgodeset gennem muligheden for at indbringe afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveau for domstolene. Helt grundlæggende er det også godt med de foreslåede sproglige forenklinger, ophævelse af forældede bestemmelser samt de enkelte justeringer for at tydeliggøre pligter eller håndhævelsesmuligheder på hele kvotelovens område. Det kan Dansk Folkeparti bakke op om, og vi ser derfor frem til at gå dybere ned i stoffet i lovbehandlingen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Ruben Kidde. Velkommen til.

Tak. Det her lovforslag opdaterer jo den danske CO2-kvotelovgivning, så loven afspejler ændringer, der er foretaget i kvotehandelsdirektivet forud for starten på fjerde kvotehandelsperiode. Jeg noterer mig, at der ikke er kommet nogen kritiske høringssvar ind af særlig betydning, og det er, som også Venstres ordfører nævnte, jo noget, som vi kan tage i udvalgsbehandlingen.

Men lovforslaget er primært af teknisk karakter, og det er et lovforslag, som vi i Radikale Venstre kan bakke op om.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her afspejler ændringerne i EU's kvotehandelsdirektiv, så vi får opdateret de danske CO2-kvotelovgivninger. En løbende opdatering af den danske kvotelovgivning er selvfølgelig afgørende for, at kvotehandelssystemet fortsat fungerer efter hensigten og så effektivt som muligt, og derfor bakker SF selvfølgelig samlet set op om lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Vi noterer os, at det her lovforslag, som der står, primært er af teknisk karakter, og det er jo sikkert også rigtigt, når der ikke rigtig er nogen kritiske høringssvar. Så det store opgør om, hvorvidt kvotesystemet samlet set skulle være anderledes, er det måske ikke nu vi kan tage, men jeg synes egentlig, der er grund til at se på det.

Der er nogle, der har fået foræret nogle gratis CO2-kvoter, og det er der så andre der ikke har, og hvad gør man fremadrettet? Altså, vi står jo over for en væsentlig omstilling, hvor vi skal frem til at være et CO2-neutralt samfund i 2050, og det kunne godt være, at et ændret CO2-kvotesystem kunne medvirke til, at det nemmere sker, og at den store målsætning om en 70-procents-CO2-reduktion inden 2030 måske kunne blive hjulpet af et bedre CO2-kvotesystem.

Så jeg synes egentlig, at der ligger en opgave i ikke bare at implementere, hvad EU kommer med, men overveje, om vi i Danmark kan have nogle ændrede regler, som kan gøre det bedre. Og det kunne egentlig være rart at få det drøftet, når nu vi har så mange klimahandlingsplaner, vi skal igennem i løbet af kort tid, og at der måske her ligger nogle muligheder for, at man kunne påvirke en udvikling, sådan at ændrede regler på CO2-kvoteområdet kunne bidrage til at hjælpe os i den proces.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Og jeg skal gøre det helt kort, for jeg er vikar i dag for Mona Juul.

Det markedsbaserede kvotehandelssystem skal naturligvis løbende opdateres, så det fortsat kan være effektivt. Lovforslaget indeholder da også nogle fornuftige konsekvensrettelser, opdateringer og ændringer, som vi bakker op om, bl.a. to klageregler, der skal kobles ind i det nuværende klagesystem, og ændringer i forbindelse med at Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode udløber.

Lovforslaget er primært af teknisk karakter, og vi har noteret os, at der ikke har været kritik heraf i høringen. Konservative stemmer derfor for forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som gennemfører Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/87. Der er således tale om en teknisk implementering, der heller ikke ud fra de få høringssvar giver Nye Borgerlige anledning til kommentarer, og vi kan dermed støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Vi er i Liberal Alliance meget store tilhængere af CO2-kvotesystemer på EU-plan. Hvis man havde et system på verdensplan, som man kunne få til at fungere, så var det faktisk den allerbedste løsning til at få nedbragt udledningen af CO2 fra verden. Så det er alene teknik, der er på spil i forhold til CO2-kvotesystemer. Selve systemet i sig selv er det bedst mulige, man kan forestille sig. Den her tekniske justering af systemet bakker vi op om.

Tak til ordføreren. Hermed har alle ordførerne haft ordet, og jeg har fornøjelsen af at give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen til.

Tak for det, og lad mig indledningsvis takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. EU's kvotehandelssystem går ved årsskiftet ind i en ny fase. Det er den fase, vi kalder den fjerde handelsperiode. Det betyder færre CO2-kvoter, færre gratiskvoter og et stigende incitament for virksomheder til at omstille til grøn teknologi. Det er gode fremskridt.

De stramninger følger af en direktivændring i 2018. Reglerne er allerede implementeret i dansk ret via CO2-kvotebekendtgørelsen fra 2019. Nu opdaterer vi så CO2-kvoteloven, så også loven er klar til den nye handelsperiode fra nytår. Samtidig kommer loven til at afspejle væsentlige ændringer i anden international klimaret, især ophøret af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Det er et relativt teknisk lovforslag, men det er med til at sikre, at en hjørnesten i dansk og europæisk klimapolitik, nemlig kvoteordningen, fungerer effektivt og efter hensigten. Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter.

For det første er der ændringer som en konsekvens af, at Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode udløber ved årsskiftet. Det indebærer bl.a. ophævelsen af regler, der tillader dansk myndighedsgodkendelse af FN's klimakreditprojekter, de såkaldte CDM-projekter. Under Kyotoprotokollen er der ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med klimakreditområdet efter 2020. EU giver dog en klar retning for, at det ikke bør være en mulighed at generere nye kreditter eller projekter under Kyotoprotokollen efter 2020.

Samtidig er der fortsat uenighed om, hvordan handel med klimakreditter under Parisaftalen skal udformes. Lovforslaget foreslår derfor, at vi afventer en afklaring på FN-klimakreditområdet. Når den afklaring kommer, vil det naturligvis give anledning til at overveje nye regler fremadrettet.

For det andet ændrer lovforslaget på en specifik klageadgang for luftfartsselskaber. Det gælder de meget sjældne situationer, hvor Danmark skal bede Europa-Kommissionen om at nedlægge et forbud mod driften af et luftfartsselskab, hvis selskabet nægter at overholde reglerne. Ændringerne vil bringe klageadgangen tættere på EU-reglerne, og det vil gøre, at Danmark har bedre mulighed for at kunne håndhæve kvotereglerne, end tilfældet er i dag. Retssikkerheden for selskaberne er fuldt ud tilgodeset gennem de regler, der følger af EU-retten.

For det tredje tager lovforslaget højde for, at Energistyrelsen fra 2021 skal træffe en ny type afgørelse om fastsættelse af niveauet for en virksomheds drift, f.eks. produktionen målt i ton. Lovforslaget medfører, at denne nye type afgørelse ikke undergives klageadgang til Energiklagenævnet. Den prasis gælder allerede i sammenlignelige situationer, hvor en virksomhed ikke indberetter deres udledning korrekt, og hvor Energistyrelsen altså skal træffe afgørelsen om det. Derudover foreslås sproglige forenklinger, ophævelse af forældede bestemmelser samt justeringer for at tydeliggøre pligter eller håndhævelsesmuligheder på kvotelovens område. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan høre på ministeren, at der måske bliver et tidspunkt, hvor der bliver mulighed for at overveje nye regler, og det synes jeg egentlig er meget relevant, fordi jeg lidt ser et dilemma i, at der er nogle, som får tildelt nogle gratis CO2-kvoter. Det er jo sådan begrundet i, at de er i en særlig konkurrencesituation rent økonomisk, og det vil jeg da ikke udelukke er tilfældet, men det kan jo også være en sovepude, at man får tildelt nogle gratis CO2-kvoter, så man kan fortsætte en forurenende produktion, uden at man bliver presset til at lave forbedringer.

Nu står der ikke så mange firmanavne i det her lovforslag, men det kunne jo f.eks. være en cementproduktion, som har gratis CO2-kvoter, og skal det fortsætte? Vil det ikke være en fordel at presse sådan nogle firmaer lidt til at udvikle andre produkter, eller se kritisk på, hvad det er for en situation, vi har samlet set i byggeriet? Er vi i en situation, hvor vi understøtter cementproduktion på en urimelig måde?

Ministeren.

Det, jeg refererede til i forhold til muligvis at komme tilbage til reglerne, var nu egentlig den konkrete del, der handler om, at FN ikke endnu har besluttet, hvad der skal ske med klimakreditterne. Det vil sige, at så længe den beslutning ikke er truffet, uagtet at vi fra dansk side og europæisk side er klar i vores meldinger, så kan vi ikke så godt indrette loven efter det, men det kommer vi selvfølgelig tilbage til.

De andre mere politiske bemærkninger fra Søren Egge Rasmussen synes jeg er relevante at diskutere. Det er ikke så meget lige i forhold til det her forslag, men måske i fremtiden, fordi der jo fra EU's side forhåbentlig og formentlig er en revision af kvotehandelsdirektivet på vej. Det trænger til en styrkelse, formentlig også en udvidelse af omfangsområdet. Grundlæggende set vil jeg dog sige, at der jo er sket ret store forbedringer de senere år. Nu nævner ordføreren gratiskvoter. Dem er der jo blevet færre af. Det er bare for at give ét eksempel, hvilket jo helt sikkert underbygger den omstilling, jeg tror vi er fælles om at ønske.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Det vil sige, at når FN måske kommer frem til at vide noget mere om fremtiden, vender vi tilbage til det her emne. Men jeg synes, at det eksempel fra byggeriet jo er relevant. Hvad er det for en CO2-belastning, der er ved byggeriet? Og så skal man sammenligne nogle træelementer med nogle betonelementer, og betonelementerne har så gratis CO2-kvoter. Det har producenten af træelementer jo ikke. Så jeg synes, at der er noget her, der er god grund til at kigge nøjere på. Så det vil jeg høre om ministeren ikke kan se nogen perspektiver i.

Ministeren.

Det er bare lige for at understrege, at det, jeg mener vi kommer tilbage til relaterende til det lovforslag, vi taler om i dag, er klimakreditområdet. Det er, fordi det endnu ikke er lykkedes i COP-processen i FN at finde frem til løsninger, som skal sikre det, man i FN-sprog kalder en klimamæssig integritet – altså at der f.eks. ikke bare sker overførsel af kreditter. EU, som jo forhandler på vegne af Danmark i den sag, er heldigvis ganske klar, og vi fortsætter med at følge det spor.

Hvad der ellers kan komme i forhold til revision af kvotehandelsdirektivet i EU, kommer til at køre i et andet spor. Det skal selvfølgelig også implementeres i dansk lovgivning, men der kommer vi jo her i Folketinget selvfølgelig til at have diskussioner ifølge den normale proces for, hvordan en regering tager mandat.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.