Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Fastlæggelse af safety-afgiften og regulering af erstatningsansvarsgrænser).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen.

Tak, formand. Forslaget vedrører primært to områder, nemlig fastsættelse af safetyafgiften og regulering af erstatningsansvarsgrænserne. Med safetyafgiften er det sådan, at luftfartsselskaberne betaler en afgift til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for hver passager, som selskabet befordrer. Afgiften kaldes safetyafgiften og er fastsat direkte i luftfartsloven. Afgiftens hovedformål er at opretholde et højt sikkerhedsniveau for den civile luftfart i Danmark. Safetyafgiften finansierer de af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver, der vedrører tilsyn med civil luftfart i bred forstand. Og det vil så sige, at afgiften også finansierer tilsyn med aktører, der ikke er pålagt afgiften, men som udfører en aktivitet, der har betydning for luftfartspassagerernes sikkerhed. Det kunne f.eks. være et luftfartsselskab, der alene udfører godstransport, eller teknisk personale som f.eks. mekanikere, flyværksteder og lignende.

Afgiften betales af såvel danske som udenlandske luftfartsselskaber, der flyver passagerer fra en dansk lufthavn, der står åben for offentligheden. I praksis betales afgiften af passagererne, idet selskaberne har mulighed for at lægge afgiften oven i billetpriserne. Afgiften i 2021 vil med lovforslaget være 4 kr. og 75 øre, og det foreslås, at safetyafgiftssatsen fastlægges på et nyt niveau fra 1. januar 2022, og det vil være det oprindelige niveau på 6 kr.

Hidtil er safetyafgiften blevet reguleret en gang årligt, men på grund af covid-19-pandemien og usikkerheden i forhold til aktivitetsniveauet på luftfartsområdet er det imidlertid nødvendigt at udskyde reguleringsmekanismen, indtil aktivitetsniveauet på luftfartsområdet har stabiliseret sig. Med forslaget sker den nye regulering af afgiftssatsen derfor først med virkning fra den 1. januar 2025. Lovforslaget indeholder derudover et forslag om regulering af de erstatningsansvarsgrænser, der finder anvendelse i tilfælde af, at der opstår skade på passagerer, bagage eller gods.

Helt overordnet kan man sige, at erstatningsansvarsgrænserne udgør den økonomiske ramme, inden for hvilken et luftfartsselskab i visse situationer kan blive objektivt ansvarlig i forhold til en skade. Erstatningsansvarsgrænserne udgør den maksimale ramme for luftfartsselskabets ansvar, uanset om luftfartsselskabet er skyld i skaden.

Den foreslåede regulering af erstatningsansvarsgrænserne gælder for luftfartsselskaber fra Grønland og Færøerne, men gælder også for luftfartsselskaber fra tredjelande, og det vil sige lande uden for EU og EØS-samarbejdet.

De foreslåede erstatningsansvarsgrænser gælder derudover for EU-luftfartsselskaber, hvis der er tale om erstatning for skade på gods, men altså ikke for skade på passagerer og bagage. Sådanne skader omfattes i stedet af en EU-forordning.

Endelig foreslås en sproglig ændring af de kønsbetegnende stedord, der findes i luftfartsloven, så der i stedet anvendes kønsneutrale begreber. Med udgangspunkt i dette støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak til hr. Thomas Jensen. Vi skal videre i ordførerrækken. Hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Lovforslaget, som vi skal behandle i dag, indebærer et forslag om en fastlæggelse af beløbet for safetyafgiftssatsen. Safetyafgiften dækker jo omkostningerne forbundet med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedrørende tilsyn med den civile luftfart. Covid-19 pandemien og den deraf følgende nedlukning af Danmark har ført til en enorm usikkerhed i luftfartsbranchen, og da Danmark jo har et højt sikkerhedsniveau på luftfartsområdet og det også er noget, som vi under coronakrisen absolut fortsat skal sikre, støtter vi selvfølgelig også forslaget.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke partierne for det samarbejde, som dem af os, der har lavet de her luftfartspakker, har haft, og hvor vi har fundet nogle fornuftige løsninger til at hjælpe landets lufthavne, og det gælder selvfølgelig også en tak til ministeren. Hos Venstre er vi meget optaget af, at hele luftfartsbranchen kommer godt igennem krisen, og derfor følger vi udviklingen meget nøje og forventer også, at vi bliver indkaldt til møder fremover, når der skal træffes beslutninger, og det kan jo gå hurtigere, end vi næsten kan forudsige, for der barsles jo allerede nu med, at der muligvis kommer nogle ændrede rejserestriktioner. Det må vi se på, når det nu kommer.

Vi ser også positivt på forslaget om den foreslåede forhøjelse af afgiften, mest fordi det jo er på den måde, vi har aftalt med hinanden at det altid sker. Det er ikke, fordi vi godt kan lide skatter og afgifter, men det er, fordi det er det, som vi har aftalt med hinanden sikrer et effektivt tilsyn med luftfarten, og det her effektive tilsyn med luftfarten vil jo også gavne passagererne. Og det er også sådan, at vi i Venstre prioriterer det højt, og det får vi så også gjort med lovforslaget. Det er dog vigtigt, at de foreslåede ændringer ikke skal have nogen negative konsekvenser for virksomhedernes rammebetingelser, og i en uforudsigelig tid som den, vi er i lige nu, er det jo vigtigt, at vi sikrer gode rammebetingelser for luftfarten og dens mange aktører, så de kan agere hurtigt under coronakrisen. Heri lå ikke, at der var nogen, der havde andre intentioner, men vi vil godt beskrive, at det er vores intentioner, og at vi skal sikre det i den her tid.

Endelig er der i lovforslaget endvidere et forslag om reguleringen af de erstatningsansvar, der gælder luftfartsselskaber fra Grønland, Færøerne og tredjelande ved erstatning for skader på passagerer, bagage og gods. Danske selskaber er jo automatisk underlagt Montrealkonventionen fra 1999 som følge af det danske medlemskab af EU.

Så Venstre kan sige, at vi alt i alt synes, at det er et fornuftigt lovforslag, som vi jo også mere eller mindre har aftalt med hinanden at vi støtter, eftersom vi har lavet luftfartspakken. Så vi kan støtte forslaget fra Venstres side.

Tak for det. Så er det Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby.

Vi kom jo hurtigt igennem det forrige lovforslag, for der var ikke meget at komme efter, kan man sige, andet end lutter gode ting. I det her tilfælde er det sådan set nogenlunde det samme, og det er et lovforslag, vi også kan støtte, vil jeg gerne skynde mig at sige for at berolige ministeren.

Men skal man kigge efter hår i suppen, så kan de faktisk godt findes i det her lovforslag. Det er måske noget, der ikke har så meget med transportministerens ressortområde at gøre, men Dansk Folkeparti har jo hæftet sig ved, at der står noget om kønsneutralitet i ministerens skriftlige fremsættelse af det her lovforslag. Så kigger man selvfølgelig lige en ekstra gang og bliver lidt nysgerrig og tænker: Hov, hov, hvordan kan ligestillingsdebatter og alt muligt andet lige pludselig gøre sit indtog i noget lidt kedeligt som transportpolitik?

Men det kan det åbenbart i det her tilfælde, fordi man jo mener, man har fundet et lille sted, hvor man i luftfartsloven bruger kønsbetegnelser som han, hans og ham. Ja, det er nok noget, man af forskellige årsager har gjort, dengang man skrev loven. Men det er i hvert fald bare kommet mig lidt for øre, at der så også kommer en diskussion om, hvorvidt det nu er nødvendigt at ændre i lovgivningen på grund af noget kontornusseri, som jo i og for sig dybest set kan være fuldstændig gudsjammerlig ligegyldigt.

Men så er det jo, at det kommer frem, at der findes grammatiske køn og der findes biologiske køn. I det her tilfælde kan man f.eks. sige, at et skib jo som regel er hunkøn. Der er ikke mange skibe, der f.eks. hedder Børge. Der er rigtig mange, der hedder Emma og alt muligt andet. Og hvis man kigger på det franske sprog, er f.eks. la voiture – altså en bil på fransk – jo hunkøn. Det betyder, at alle biler, der kører rundt i Frankrig, altså er hunkøn. Så må mændene jo finde sig i at køre i dem. Det kan man jo selvfølgelig more sig lidt over, om det nu også kan være rimeligt, men sådan er sproget jo ganske finurligt i mange henseender.

Jeg synes bare, at jeg ville nævne det, fordi det her nødig skulle blive til sådan en glidebane, hvor man har skrankepaver ansat til at forkloge sig eller fordumme sig i, hvad der står i nogle ellers meget gode lovgivninger som noget så sikkert som f.eks. luftfartsloven. Så er det en proces, vi har gang i, hvor man har embedsmænd sat på, så vil jeg gerne advare imod det.

I det her konkrete tilfælde vil jeg tillade mig at springe den del af det over og sige, at det tager vi som et kuriosum i Dansk Folkeparti. Vi synes, at det sådan set er fornuftigt nok, at vi selvfølgelig har ligestilling. Den har vi altid været fortalere for, men vi synes måske også lidt, at man godt nok er nede at finde de små hår i suppen i ministeriet, når man sidder og bruger tid på den slags lovændringer, der er til behandling i Folketinget.

Men vi støtter som sagt lovforslaget.

Tak for det, hr. Hans Kristian Skibby. På tysk er det intetkøn, når vi taler biler i hvert fald. Det kan man ikke sige om hr. Rasmus Helveg Petersen, som får ordet her. Værsgo

Tak for det. Radikale Venstre kan i lighed med de øvrige partier støtte forslaget om at hæve og fastsætte safety-afgiften til 6 kr. fremover. Og jeg vil ikke blande mig i kønsdebatten. Tak for det.

Fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

SF kan også umiddelbart støtte forslaget, men vi har en lille betænkelighed, som jeg ikke synes helt at få afklaring på ved at læse bl.a. høringssvar m.v. Man lægger ligesom op til at ophæve kravet om bedriftsundhedstjeneste og ikke direkte indføre noget, der kan erstatte det ... Er det et andet forslag? Nå, det beklager jeg, så er der rod i mine noter.

Men vi kan i hvert fald godt støtte det her med safetyafgiften. Jeg har jo haft nogle vendinger af det med transportministeren, også i Europaudvalget, og umiddelbart synes vi jo, det er rigtig fint, at man ligesom får dækket de udfordringer ind, som luftfarten vil have fremover på grund af corona. Selvfølgelig kræver det, at man følger op på, hvorvidt behovet vokser efterhånden, og at man også har en vis kritisk sans i forhold til det, som der nu vil være af krav fra branchen. Men som situationen ser ud lige nu, kan vi sagtens støtte det – med forbehold for, at vi selvfølgelig må tage diskussionen lidt løbende.

Tak for det. Vi iler videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Vi har heller ikke meget at føje til. Man kan selvfølgelig med udgangspunkt i høringssvaret fra Erhvervsflyvningens Sammenslutning spørge: Er de der satser så nok i virkeligheden? Er de der 4,75 kr., som vi er på i 2021, og de 6 kr. fra 2022 til 2025, så nok til at dække de udgifter? Det, der er bekymringen hos ES – altså Erhvervsflyvningens Sammenslutning, som sagt – er, om det eventuelt kunne gå hen og føre til opsigelser i Trafikstyrelsen blandt de medarbejdere, der har med tilsynet af luftfarten at gøre. Det kan da være, at ministeren allerede nu i sin ministertale kan svare på det spørgsmål.

Det er klart, at covid-19 jo i den grad har ændret forholdene og situationen, og det er klart, at det jo er det, som er, hvad skal man sige, bekymringen: Hvad er aktiviteten til den tid, og vil man kunne skaffe penge nok til at have et højt niveau for det tilsyn, som Trafikstyrelsen udfører?

Vi skulle jo nødig komme i den samme situation, som der var optræk til omkring Naviair, hvor det jo kneb med at blive enige om aftaler med de ansatte derude om at bemande det, og hvor i hvert fald de ansatte på et tidspunkt var ude at sige, at de syntes, at man gamblede lidt med flysikkerheden her. Det er en anden sag, det ved jeg, men det hænger alligevel en lille smule sammen.

Så kan jeg selvfølgelig ikke dy mig at sige, at hr. Hans Christian Schmidt jo provokerer mig lidt, fordi han jo ganske rigtigt påpeger, at det kan være, at de rejserestriktioner, der bliver vedtaget i dag, gør, at flyvningen nu igen går fuldstændig stå. Og så kan det jo være, at vi skal mødes igen og lave en ny luftfartspakke.

Jeg vil gøre opmærksom på, at den var Enhedslisten sammen med SF og Alternativet jo ikke en del af, og det var vi ikke, fordi der opstod den – hvad skal vi kalde det – kontrovers, hvor vi jo ligesom sagde, at det er fint at støtte luftfarten, men så må vi stille nogle af de grønne modkrav, som luftfarten egentlig selv har fremlagt. Vi var jo fra Enhedslistens side nogle af dem, der var ude at rose klimapartnerskabet for luftfarten, i sin tid, da de fremlagde deres rapport, for at den var ganske visionær og også virkelig realiserbar i en vis udstrækning.

Det var såmænd bare det, vi synes burde være fremgået af den luftfartspakke, og det var indenrigsluftfarten, det handlede om i den luftfartspakke, altså at man ligesom tog dem på ordet og sagde: Så lad os se nogle konkrete resultater, lad os opstille nogle måltal, som I måske kunne nå i 2025, og i den dur der.

Det skete ikke, og derfor var vi ikke med i luftfartspakken. Blot den bemærkning, fordi hr. Hans Christian Schmidt lige kom ind på den side af sagen også. Men vi støtter lovforslaget uforbeholdent.

Der er ikke nogen, der har bedt om kommentarer. Så nu er det hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak. Man fristes jo næsten til at starte med »sehr geehrte Damen und Herren«, men det vil jeg ikke gøre. Jeg vil blot sige, at som udgangspunkt synes vi, at enhver afgift jo er en skat, men når det så er sagt, bakker vi naturligvis også op om dette forslag. Vi vil også gerne takke V, K, R og S for de fine, fine forhandlinger, vi havde om at redde luftfarten. Vi kommer jo nok til at sætte os sammen og have dem igen. Og må jeg i den forbindelse i øvrigt ikke byde rigtig hjertelig velkommen til den nye ordfører på området fra Det Radikale Venstre. Vi glæder os meget til samarbejdet.

Tak for det, hr. Niels Flemming Hansen. Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jamen jeg synes ikke, at der er så meget mere at tilføje end det, der allerede er sagt om det her lovforslag. Det er jo nogle, hvad skal man sige, mindre reguleringer og nogle ændringer af nogle ting, bl.a. på grund af covid-19.

Jeg er simpelt hen bare nødt til at påpege det her med, at man simpelt hen skriver ind i et lovforslag, at man skal til at bruge kønsneutrale stedord. Det synes jeg måske er sådan ret åndssvagt for at være helt ærlig. Altså, jeg tror ikke, der er nogen, der bliver krænket over, at der står »hans« eller »hendes«, eller at man begynder at bruge de her kønsneutrale udtryk. Så det var sådan set bare en lille stikpille om, at man altså nogle gange godt kan redigere ret ligegyldige og dumme ting i en lov, ting, som egentlig er ret, ja, ligegyldigt.

Men ellers har vi ikke flere kommentarer, og vi støtter lovforslaget.

Tak til fru Mette Thiesen. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance bakker også op om lovforslaget.

Så er det transportministeren.

Tak, formand, tak, hr. formand, dristes jeg til at sige debatten taget i betragtning. Tak for den brede støtte til lovforslaget.

Jeg noterede mig, at SF havde en bemærkning til det foregående forslag, L 40. Det er noteret, og jeg tænker, vi får et skriftligt spørgsmål over på det, så vi kan få uddybet den del af det.

Til Venstre og Konservative, som udtrykte tilfredshed med luftfartspakken, vil jeg bare sige tak for samarbejdet om det og også tak til Radikale Venstre for den del af det.

Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fremhæver spørgsmålet om de kønsneutrale betegnelser. Jeg skal altså her i denne sammenhæng sige, at det jo ikke er nogen helt ny beslutning omkring dansk lovgivning, at man skal bruge kønsneutrale betegnelser. Det er faktisk en lidt gammel beslutning, der går tilbage til 1980. Så man kan sige, at lige præcis på det her punkt har vi været lidt bagud med konsekvensrettelserne, og det får vi så rettet op på nu.

Jeg har dog, skal jeg sige, forhørt mig hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, om det skulle være sådan, at det med, at vi ikke har konsekvensrettet de kønsneutrale betegnelser i denne lovgivning, skulle have haft nogen form for betydning; om nogen har følt sig krænket eller andet af det. Og det er, kan jeg med glæde meddele, ikke tilfældet. Til gengæld kan vi så glæde os over, at sproget jo ikke er opdelt i hverken hankøn eller hunkøn, men derimod fælleskøn og intetkøn. Så har vi i hvert fald ikke det at bekymre os om i øvrigt.

I forhold til spørgsmålet, som blev rejst af Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested, om satsens størrelse – om det skulle betyde noget i forhold til antallet af medarbejdere i styrelsen – kan jeg sige, at det gør det ikke. Det er derimod aktiviteten, som er afgørende for, hvor mange ressourcer man allokerer til området. Helt aktuelt er styrelsen også underfinansieret på det her punkt, netop fordi aktiviteten er så lav, som den er nu, og indtægterne dermed er så lave. Men ellers er udgangspunktet altså, at det er aktiviteten, som er afgørende for det. Så hvis man på et tidspunkt har et behov for at justere og tilpasse og overflytte medarbejdere til andre opgaver, eller hvad man måtte forestille sig, så må det være, fordi der er en mere permanent nedgang i aktiviteten i luftfartsbranchen. Det håber vi jo ikke bliver tilfældet, al den stund at det her jo er en branche, som er helt i knæ, og hvor der også er behov for en aktivitet i forhold til eksempelvis dansk eksport m.v. Men det er jo en diskussion, vi tager i anden sammenhæng.

Skulle der være spørgsmål, som ikke er blevet rejst i forbindelse med denne første behandling, kan det jo som altid tages i udvalgsarbejdet, og det stiller vi os naturligvis fuldt og helt til rådighed for. Tak for ordet.

Tak siger vi til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går videre til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, er det vedtaget.

Det er vedtaget.