L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 40 Bilag 1
Offentligt

Dato

J. nr.

2019-4352

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om luftfart (nationalitetsregister mv.) og ophævelse

af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske

luftfartssamarbejde

Transport- og Boligministeriet hørte henholdsvis den 15. november 2019 og 20.

december 2019 en række myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsli-

ste i bilag 1, over udkast til forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Offent-

liggørelse af nationalitetsregistret, arbejdsmiljø samt indberetning af begiven-

heder) og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skan-

dinaviske luftfartssamarbejde. Høringsfristen udløb den 13. december 2019 og

10. januar 2020.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget: AOPA Danmark, Arbejdsmiljørådet for luftfart, Billund Lufthavn,

Cabin Union Denmark og Erhvervsflyvningens Sammenslutning.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget: Advokatsamfundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Data-

tilsynet, Dansk Erhverv, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Dansk

Industri Transport, Færøernes Landsstyre ved Rigsombudsmanden for Fæ-

røerne og Københavns Lufthavne A/S.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget: Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdstilsynet, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA, Branchefor-

eningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen Danske Advokater, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg, Danish Airline Pilots Association, Danmarks

Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fly-

velederforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Motorflyver Union,

Dansk UL Flyve Union, Danske Svæveflyverunion, Esbjerg Lufthavn, Fag-

ligt Fælles Forbund

–

3F, Flyvebranchens Personale Union, Forsvarskom-

mandoen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Grønlands

Selvstyre ved Rigsombudsmanden for Grønland, Havarikommissionen for

Civil Luftfart og Jernbane, Karup Lufthavn, Kongelig Dansk Aeroklub, KZ

& Veteranfly Klubben, Naviair, Sønderborg Lufthavn, Aalborg Lufthavn.

L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til udkastet

til lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører udkastet til lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Transport- og Boligudvalg.

1. Offentliggørelse af nationalitetsregistret

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) tilkendegiver, at organisationen har

arbejdet for, at relevante ES-medlemmer kunne få adgang til registerets oplys-

ninger. Det har fortrinsvis været forsikringsvirksomhed, flyveplads og værkste-

der, som har behov for oplysninger om enkelte luftfartøjer.

ES kan således støtte forslaget til lov om ændring af lov om luftart om digital

adgang til oplysningerne i nationalregisteret.

Transport-

og Boligministeriet noterer ES’s positive holdning. Høringssvaret

giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2. Møder i arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljørådet for luftfart er overordnet set enig i intentionen om at tilstræ-

be en stor grad af ensartethed mellem arbejdsmiljølovgivningen på luftfartsom-

rådet og landjorden. Lige netop når det kommer til luftfartslovens § 40 e stk. 4,

er rådet dog af den opfattelse, at adkomsten for medlemmerne af arbejdsmiljø-

organisationen til at kunne begære et møde afholdt ud over den årlige arbejds-

miljødrøftelse, giver en fin balance i samarbejdet mellem arbejdstager- og ar-

bejdsgiverrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen. En fjernelse af stk. 4 vil

efter rådets mening give en forskydning af denne balance. Samtidig er luftfar-

ten kendetegnet ved en høj grad af distanceledelse, der ligeledes kalder på mu-

ligheden for, at det enkelte medlem af arbejdsmiljøorganisationen kan begære

afholdelse af et møde. Rådet skal derfor anbefale, at stk. 4 fastholdes med uæn-

dret ordlyd.

Cabin Union Denmark (CAU), som også er repræsenteret i arbejdsmiljørådet

for luftfart, har i et selvstændigt høringssvar tilkendegivet, at CAU ikke kan

anbefale, at luftfartslovens § 40 e, stk. 4, om formelle møderegler for arbejds-

miljøorganisationen, ophæves.

Side 2/7

L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

CAU begrunder det med at det er vigtigt at begge parter er ligeværdige og der-

med har arbejdstager også mulighed for at indkalde til møde i arbejdsmiljøor-

ganisationen, hvis behovet skulle opstå.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), som også er repræsenteret i ar-

bejdsmiljørådet for luftfart, har i et selvstændigt høringssvar tilkendegivet, at

ES i princippet kan tilslutte sig forslaget om, at luftfartslovens regler om ar-

bejdsmiljø for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj så vidt muligt

skal svare til de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, så virk-

somhederne får ensartede regler, uanset om der er tale om tjeneste ombord på

luftfartøjer eller på landjorden.

Der er imidlertid en væsentlig forskel på udførelsen af arbejdstilsyn i luftfarten

og på landjorden. Luftfartens arbejdstilsyn er én luftfartsinspektør i TBST,

hvorimod den store og dedikerede organisation, Arbejdstilsynet, varetager til-

synet på landjorden. Derfor er det næppe rimeligt, at luftfarten skal have de

helt samme forhold som på landjorden.

Vedr. § 40. e. stk. 4 er det ES’ vurdering, at den nuværende mulighed for med-

lemmerne af arbejdsmiljøorganisationen til at kunne begære et møde afholdt,

ud over den årlige arbejdsmiljødrøftelse, giver en fin balance i samarbejdet

mellem arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisatio-

nen. En fjernelse af stk. 4 kan forskyde denne balance. Luftfarten er kendeteg-

net ved en høj grad af distanceledelse, hvilket medfører et ønske om mulighed

for, at det enkelte medlem af arbejdsmiljøorganisationen kan begære afholdelse

af et møde. ES anbefaler derfor, at stk. 4 fastholdes med uændret ordlyd.

Transport- og Boligministeriet ønsker som udgangspunkt, at luftfartslovens

regler om arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj

så vidt muligt skal svare til de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgiv-

ningen, hvor der ikke er formelle krav til møder i arbejdsmiljøorganisationen.

Ministeriet anerkender dog de særlige forhold, der gælder inden for luftfarts-

branchen, herunder at distanceledelse er udbredt. På den baggrund anerken-

der ministeriet også ønsket fra både arbejdsmiljørådet for luftfart, som re-

præsenterer såvel arbejdsgiversiden som arbejdstagersiden for besætnings-

medlemmer, og fra CAU og ES om at bevare de formelle møderegler på luft-

fartsområdet, hvorved medlemmerne også kan begære møder afholdt ud over

den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og at denne ret også benyttes i praksis. Mini-

steriet anerkender endelig, at den foreslåede ændring derfor vil forringe ar-

bejdstagernes rettigheder. På dette grundlag har ministeriet besluttet at be-

vare bestemmelsen i § 40 e, stk. 4, og forslaget om ændring heraf medtages

derfor ikke i lovforslaget.

Side 3/7

L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

3. Bedriftssundhedstjeneste

Arbejdsmiljørådet for luftfart noterer, at Transport- og Boligministeriet ønsker

at ændre § 40 g stk. 1, 3 og 4 og lade reglerne om bedriftssundstjeneste udgå af

loven. Rådet er dog bekendt med lovforslag nr. L65 fremsat den 19. november

2019 af beskæftigelsesministeren, hvori der bl.a. er lagt op til ændring af § 77 a

i Lov om arbejdsmiljø, hvoraf det fremgår, at Arbejdstilsynet ved benyttelse af

et såkaldt kompetencepåbud skal kunne påbyde virksomheden at anvende den

nødvendige sagkundskab til at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som

afgørelsen omhandler eller alternativt at benytte/opbygge egne kompetencer.

Det er rådets opfattelse, at denne ændring, samt tidligere ændring med indsæt-

telse af rådgivningspåbud, skal ses i forlængelse af fjernelsen af regler om be-

driftssundhedstjeneste.

Rådet er klar over, at L65 ikke er endeligt vedtaget endnu og, at den endelige

udformning af ordningen derfor heller ikke kendes, ligesom man heller ikke

kender effekten af den foreslåede ændring endnu. Når ændringsforslaget er

endeligt vedtaget, er det rådets hensigt at foretage en nærmere vurdering af,

hvordan en sådan ordning i givet fald vil kunne tilpasses luftfartsområdet og de

særlige forhold, der gælder der. (Lovforslaget er efter arbejdsmiljørådet for

luftfarts høringssvar vedtaget som lov nr. 1554 af 27. december 2019 om æn-

dring af arbejdsmiljøloven.)

Afhængig af udfaldet af den nævnte vurdering vil rådet på et senere tidspunkt i

givet fald komme med en anbefaling til ministeren, herunder om hvorvidt en

yderligere ændring af luftfartsloven eller bekendtgørelser udstedt i medfør her-

af anses for nødvendig.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), som også er repræsenteret i ar-

bejdsmiljørådet for luftfart, har i et selvstændigt høringssvar noteret, at der

foreslås ændring af § 40 g stk. 1, 3 og 4, hvorved bedriftssundstjenesten udgår

af loven. ES er helt enig i dette forslag med samme begrundelse, som anføres i

lovbemærkningerne. ES anbefaler derfor at lade alt om bedriftssundhedstjene-

ste udgå af lov om luftfart, som foreslået i denne ændring. Der henvises i øvrigt

til ES’ betragtninger om forskellen på arbejdstilsyn

i luftfarten og på landjor-

den, som nævnt under afsnit 2.

Transport- og Boligministeriet ønsker, at luftfartslovens regler om arbejds-

miljø for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj svarer til de fak-

tiske forhold på området, og at ubenyttede, utidssvarende regler ophæves.

Reglerne om bedriftssundhedstjeneste har hidtil ikke været udnyttet, og der

har ikke været oprettet specifikke bedriftssundstjenester for besætningsmed-

lemmer i henhold til luftfartslovgivningen. Der findes heller ikke længere reg-

ler om bedriftssundhedstjeneste i de generelle bestemmelser i arbejdsmiljø-

lovgivningen, som luftfartslovens regler så vidt muligt ønskes tilpasset.

Side 4/7

L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Ministeriet er dog klar over, at reglerne om bedriftssundhedstjeneste i de ge-

nerelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen er erstattet af muligheden

for at påbyde rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver bl.a. med

henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Ministeriet har endvidere noteret sig, at denne ordning som følge af vedtagel-

sen af L 65, jf. lov nr. 1554 af 27. december 2019 om ændring af arbejdsmiljø-

loven, pr. 1. april 2021 ændres og erstattes af en ordning, hvorefter virksom-

heden skal anvende nødvendig sagkundskab, som enten kan være ved at op-

bygge egne kompetencer eller ved at indhente ekstern rådgivning. Luftfarts-

området adskiller sig dog på flere måder fra det generelle arbejdsmiljøområ-

de, idet det kun vedrører det afgrænsede og særlige arbejdsmiljøområde, som

luftfartøjet udgør, og hvor luftfartsselskaberne i forvejen har en specialviden.

Luftfartsselskaberne udgør derfor som tilsynsobjekter en homogen masse, og

da der er relativt få af dem, er det muligt med en tæt dialog med Trafik-, Byg-

ge- og Boligstyrelsen som tilsynsmyndighed om arbejdsmiljøet. I denne dialog

har luftfartsselskaberne mulighed for at få supplerende vejledning fra Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, hvilket luftfartsselskaberne i praksis også benytter

sig af.

Transport- og Boligministeriet noterer, at arbejdsmiljørådet for luftfart har

til hensigt at foretage en nærmere vurdering af, om den påtænkte ordning på

det generelle arbejdsmiljøområde eventuelt vil kunne tilpasses luftfartsområ-

det og indføres på et senere tidspunkt.

Transport- og Boligministeriet finder således på dette grundlag på nuværen-

de tidspunkt ikke anledning til at erstatte de ikke-udnyttede bestemmelser om

bedriftssundhedstjeneste med specifikke regler om anvendelse af nødvendig

sagkundskab, som de der vil komme til at gælde i den generelle arbejdsmiljø-

lovgivning, men ministeriet vil afvente vurderingen fra arbejdsmiljørådet for

luftfart.

4. Indberetning af begivenheder

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) anfører, at de er enige i, at indbe-

retning af begivenheder er et kerneområde for løbende forbedring af luftfarts-

sikkerheden. ES lægger i den forbindelse vægt på, at de indberettede oplysnin-

ger udelukkende vil kunne benyttes til at forbedre flyvesikkerheden, og at hen-

sigten fortsat er, at indberetteren skal kunne indberette oplysninger i tillid til,

at oplysningerne, hvis myndigheden alene er bekendt med oplysningerne som

følge af indberetningen, ikke vil komme indberetteren til skade.

ES støtter, at ændringerne skal sikre ensartet straffrihed i tilfælde af, at en ind-

berettet begivenhed er opstået som følge af uagtsomhed, uanset om indberet-

ningen sker efter forordning nr. 376/2014, eller bestemmelser udstedt i medfør

Side 5/7

L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

af luftfartsloven. ES støtter således forslaget om ændringer for indberetning af

begivenheder.

Billund Lufthavn anfører, at straffrihed, som det foreslås med ændringen af

luftfartslovens § 149 a, ikke umiddelbart synes at stemme overens med intenti-

onerne i forordning 376/2014, der pointerer, at der ved forsætlig forsømmelse

med tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse mv. ikke er straffrihed, heller ikke

ved bevidst undladelse af at rapportere en indberetningspligtig begivenhed.

Billund Lufthavn henviser til præamblen til forordning 376/2014, der beskriver

rammerne for en åben rapporteringskultur. Heraf fremgår det blandt andet, at

en åben rapporteringskultur bør tilskynde enkeltpersoner til at indberette sik-

kerhedsrelaterede oplysninger. Den bør imidlertid ikke fritage dem for deres

normale ansvar. Ansatte og kontraktansatte medarbejdere bør i den forbindelse

ikke udsættes for nogen form for sanktioner på grundlag af oplysninger, som er

givet i henhold til denne forordning, medmindre at det er i tilfælde af forsætlig

forsømmelse, eller hvor der har været tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse i

forhold til en åbenbar risiko og dyb mangel på professionelt ansvar for at fore-

tage sådanne handlinger, som tydeligvis er påkrævet under omstændighederne,

hvilket forårsager forudsigelig skade på en person eller ejendom, eller i alvorlig

grad bringer luftfartssikkerheden i fare.

Derudover fremgår det af præamblen, at det med henblik på at opfordre til

indberetning af begivenheder kan det være hensigtsmæssigt ikke alene at be-

skytte indberetterne, men også de personer, der nævnes i de berørte indberet-

ninger af begivenheder. Sådan beskyttelse bør imidlertid ikke undtage disse

personer fra deres indberetningsforpligtelser i henhold til denne forordning.

Navnlig i en situation, hvor en person nævnes i en indberetning af en begiven-

hed, og vedkommende selv har pligt til at indberette denne begivenhed, men

forsætligt ikke indberetter den, bør den pågældende person miste sin beskyttel-

se og bør blive pålagt sanktioner i henhold til denne forordning.

AOPA Danmark anfører, at de foreslåede regler vil kunne føre til, at indberet-

ningssystemet bliver undergravet, idet piloter fremover kan frygte, at en hand-

ling, som piloten anser som værende begået uagtsomt, risikerer at blive vendt

mod ham med anklage om, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anser handlin-

gen for forsætlig.

AOPA Danmark henviser til en konkret sag, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-

sen vælger at fare særdeles hårdt frem over en pilot, der har valgt at indberette

en flyvning, hvor han

bliver ”fanget” på toppen af skyerne og uden at have tilla-

delse hertil må acceptere en IFR klarering for at komme sikkert ned.

AOPA Danmark anfører i den forbindelse videre, at lovforslaget netop redegør

for, at piloten tidligere ville have været sikret straffrihed, men at det ikke vil

være tilfældet under de nye EU-regler, som Trafikstyrelsen med sit forslag vil

Side 6/7

L 40 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

udbrede til at gælde alle former for indberetninger. AOPA Danmark ønsker

ikke at opfordre til, at piloter kan begå forsætlige overtrædelser og undgå straf,

men ønsker, at indberetningssystemet skal sikre den fornødne sikring af pilo-

ter, der indberetter.

Transport-

og Boligministeriet noterer sig ES’s positive holdning.

Transport-

og Boligministeriet vurderer i øvrigt, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i

overensstemmelse med bemærkningerne fra Billund Lufthavn foretages en

præcisering af rækkevidden af straffriheden. Dermed imødekommes også

bemærkningerne fra AOPA Danmark om, at det ikke må være uklart for den

enkelte pilot, om der er tale om et forhold, der kan straffes, hvis det indberet-

tes.

Det præciseres derfor i bestemmelsen, at indberetteren ikke kan straffes for

det pågældende forhold, såfremt kendskab til forholdet alene skyldes, at for-

holdet er indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter regler fastsat i

medfør af § 89 b, og det ikke var åbenbart for indberetteren, at forholdet var

udtryk for en alvorlig og grov tilsidesættelse af de gældende regler, der ville

føre til alvorlig skade på person eller ejendom, eller som i alvorlig grad ville

bringe luftfartssikkerheden i fare.

Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.

Side 7/7