L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 39 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

7. oktober 2020

2019-2034

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven (Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på tre-

hjulede- og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.)

1. Indledning

Transport- og Boligministeriet har den 20. december 2019 sendt udkast til for-

slag til lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisationer og

virksomheder m.v.:

Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Danmark, Automobilbran-

chens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige byretter,

Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilfor-

handler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union,

Dansk Køreskole Forening, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik

(DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsfor-

bund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den

Danske Dommerforening, DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie

Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie

Danske Lastbilvognmænd (FDL), Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,

Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International Transport

Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Føde-

varer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulyk-

kesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, NOAH-Trafik, Politi-

forbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik,

Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Tra-

fiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknallertklubben Aktiv og Vestre og

Østre Landsret.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 21. januar 2020.

------

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:

Advokatsamfundet

AutoBranchen Danmark

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Erhverv

Dansk Told & Skatteforbund

DTU

Erhvervsstyrelsen

FDM

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Forsvaret

–

Trænregimentet

Forsvarsministeriet

Havarikommissionen for vejtrafikulykker

Institut for Menneskerettigheder

Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne

Motorcykel Forhandler Foreningen

Politiforbundet

Rådet for Sikker Trafik

Rigspolitiet

Vestre Landsret

Østre Landsret

Side 2/8

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen, Forbrugerombuds-

manden, Forsvarsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og Politifor-

bundet har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Advokatsamfundet, Københavns Byret på byretspræsidenternes vegn, Vestre

Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-

ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de

væsentligste dog fremgår.

Høringsnotatet er udarbejdet således, at høringssvarernes bemærkninger ved-

rørende henholdsvis udvidelse af pligten til at anvende styrthjelm ved kørsel på

trehjulede- og visse firehjulede motorkøretøjer og udvidelse af undtagelsen for

politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr og andre kom-

munikationsapparater kommenteres hver for sig. Transport- og Boligministeri-

ets eventuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de

pågældende høringssvar.

Udvidelse af pligten til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjule-

de- og visse firehjulede motorkøretøjer

Rådet for Sikker Trafik, Havarikommissionen for vejtrafikulykker, FDM, Mo-

torcykel Forhandler Foreningen, AutoBranchen Danmark og Forbrugerrådet

Tænk har anført, at man støtter lovforslaget og finder det positivt, at der indfø-

res pligt til anvendelse af styrthjelm ved kørsel på de i lovforslaget omhandlede

køretøjer.

Rigspolitiet har anført, at man ud fra færdselssikkerhedsmæssige hensyn kan

tilslutte sig forslaget om indførelse af hjelmpligt for de pågældende køretøjer.

Rigspolitiet finder dog, at der alene bør anvendes begreber vedrørende vægt,

der fremgår af definitionerne i færdselslovens § 2. Et nyt begreb er egnet til at

skabe forvirring hos både borgere og politiet som kontrolmyndighed. Der bør

derfor ikke introduceres et nyt begreb som ”masse i køreklar stand”. I stedet

bør anvendes ”køreklar

vægt”,

der er kendt i offentligheden og af politiet.

Rigspolitiet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt, at definitionen af det

pågældende begreb sker i bemærkningerne til lovforslaget. Dette bør i stedet

ske i færdselslovens § 2. Samtidig finder Rigspolitiet, at de relevante vægtgræn-

ser bør fremgå af færdselslovens § 2 og ikke af den foreslåede bestemmelse i §

81, stk. 1, om brug af styrthjelm.

Side 3/8

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Rigspolitiet finder det endvidere færdselssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der

i den foreslåede bestemmelse i § 81, stk. 1, vægtmæssigt skelnes mellem køretø-

jer beregnet til personbefordring og godstransport, idet der må antages at være

samme risiko forbundet med at føre de forskellige køretøjer uden hjelm.

Rigspolitiet bemærker endelig, at lovforslagets formuleringer ikke synes at

stemme overens med definitionen af et køretøj omfattet af køretøjsklasse L5e

(motordrevet tricykel) i forordning 168/2013. Forordningen indeholder en

vægtgrænse på 1000 kg. Denne vægtgrænse ses ikke afspejlet i lovforslagets

bestemmelser eller bemærkninger.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at de køretøjer, for hvilke det er

relevant at indføre krav om brug af styrthjelm, er de køretøjer, som er omfat-

tet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013/EU af 15. ja-

nuar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køre-

tøjer samt quadricykler (forordning 168/2013). Transport- og Boligministeri-

et finder det derfor væsentligt, at der anvendes de samme begreber og den

samme ordlyd, som der anvendes i forordning 168/2013. Forordning

168/2013 anvender

begrebet ”masse i køreklar stand”

i definitionen af, hvilke

køretøjer der er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Begrebet ”masse i køreklar” genfindes i

de mange forskellige typegodkendel-

sesforordninger. Begrebet er dog ikke identisk defineret i de forskellige type-

godkendelsesforordninger. Definitionen af begrebet vil derfor afhænge af,

hvilken køretøjstype der er tale om. Indførelse af en definition i færdselslovens

§ 2, der hovedsageligt bør anvendes til definitioner af generel karakter, vil

derfor få et ganske betydeligt omfang. Transport- og Boligministeriet har ved

lovforslagets udfærdigelse ikke fundet dette hensigtsmæssigt, navnlig under

henvisning til, at begrebet alene vil skulle anvendes i én bestemmelse i færd-

selsloven (den foreslåede § 81, stk. 1). Derfor er begrebet udbybet nærmere i

lovforslagets bemærkninger.

For så vidt angår forskellen på vægtgrænserne for firhjulet bil afhængig af,

om køretøjet anvendes til personbefordring eller godstransport, bemærker

Transport- og Boligministeriet, at de pågældende vægtgrænser stammer fra

forordning 168/2013. Det er således disse vægtgrænser, der er afgørende for

om de pågældende køretøjer er omfattet af anvendelsesområdet for forord-

ning168/2013.

Transport- og Boligministeriet bemærker endelig, at vægtgrænsen på 1000

kg for så vidt angår trehjulede køretøjer i forordning 168/2013 ikke er rele-

vant i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 81, stk. 1. I den foreslåede

bestemmelse anvendes ordene ”bil på tre hjul”, det vil i henhold til færdselslo-

vens § 2, nr. 2, sige et motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400

kg. Hvis et trehjulet motorkøretøj vejer mindre end 400 kg er der i henhold til

færdselslovens adfærdsregler tale om en motorcykel, jf. § 2, nr. 13. Færdsels-

Side 4/8

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

loven indeholder allerede krav om anvendelse af styrthjelm ved kørsel på mo-

torcykel.

DTU har anført, at man finder det positivt, at der indføres krav om brug af

styrthjelm ved kørsel på motoriserede køretøjer uden kabine og sele.

DTU anfører i den forbindelse, at der findes quadricykler, der er udformet med

kabine og sele, og som derfor ikke vil blive omfattet af det foreslåede hjelmpå-

bud. DTU anfører, at sikkerheden i disse køretøjer dog er meget ringe, og at

sikkerheden derfor ligeledes bør øges for sådanne køretøjer, hvis de skal an-

vendes i den danske trafik.

Transport- og Boligministeriet skal henvise til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, hvoraf fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 168/2013/EU af 15. januar 2013 om godkendelse og markeds-

overvågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (forordning

168/2013) indeholder de tekniske krav til køretøjers indretning, som trehjule-

de motorkøretøjer og quadricykler skal leve op til ved køretøjernes typegod-

kendelse. Danmark har ikke mulighed for at fastsætte skærpede krav til køre-

tøjernes tekniske indretning i forhold til forordning 168/2013.

Trænregimentet har anført, at Forsvaret har behov for at kunne indøve kom-

munikationsmuligheder i forbindelse med anvendelse af Telecom og anden

militærudrustning. Trænregimentet anfører derfor, at der er behov for at und-

tage Forsvaret for kravet om anvendelse af styrthjelm for de nye køretøjer i de

tilfælde, hvor det er nødvendigt for den operative indsats eller taktiske og ope-

rative uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Trænregimentet har telefonisk oplyst til Transport- og Boligministeriet, at der i

visse øvelsessituationer ved kørsel på ATV anvendes kommunikationsudstyr,

der bæres som en hovedbeklædning, hvilket forhindrer anvendelse af styrt-

hjelm. Udstyret anvendes hovedsageligt på øvelsesområder, der i mange tilfæl-

de ikke er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. Dog kan øvelser fo-

rekomme på områder og vejstrækninger, hvor færdselsloven finder anvendelse.

Transport- og Boligministeriet finder ikke, at det foreslåede krav om anven-

delse af styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse firhjulede motorkøretøjer

bør udgøre en hindring for Forsvarets operative indsats eller øvelsesvirksom-

hed. Transport- og Boligministeriet finder det endvidere mindre betænkeligt

at undtage Forsvarets personel for kravet om anvendelse af styrthjelm i de

anførte tilfælde.

Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovs § 81, stk. 5, kan transportmi-

nisteren fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrt-

hjelm. Eventuelle bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrt-

Side 5/8

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

hjelm fastsættes således i bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1998 om styrthjelme

med senere ændringer.

Transport- og Boligministeriet vil foranledige, at der i ovennævnte bekendt-

gørelse om styrthjelme indsætte bestemmelser om, at færdselslovens krav om

brug af styrthjelm ikke finder anvendelse for Forsvarets personel, hvis brug af

styrthjelm er til hinder for den operative indsats eller taktiske og operative

uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Udvidelse af undtagelsen for politiets og redningsberedskabets brug

af håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater

Rigspolitiet har anført, at bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, vedrøren-

de politiets og redningsberedskabets anvendelse af mobiltelefon er blevet for-

muleret for bredt. Efter Rigspolitiets opfattelse bør det alene være politiet

–

ikke redningsberedskabet

–

der i særlige situationer skal have mulighed for

under kørsel at anvende håndholdt mobiltelefon.

Transport- og Boligministeriet finder, at det ikke kan udelukkes, at rednings-

beredskabet i særlige situationer vil kunne have brug for at anvendes hånd-

holdt mobiltelefon under kørsel. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er

udfærdiget i lyset heraf.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, vil politiets og

redningsberedskabets brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel kun være

omfattet af den foreslåede undtagelsesbestemmelse, hvis formålet med brug

af mobiltelefonen gør, at den ikke kan installeres med en håndfri betjenings-

løsning, eller fordi omstændighederne i den konkrete situation ikke gør det

muligt at anvende mobiltelefonen med en håndfri betjeningsløsning.

Det forudsættes derfor alene at være i ganske særlige tilfælde, at politi og

redningsberedskab vil kunne anvende håndholdt mobiltelefon i medfør af den

foreslåede undtagelsesbestemmelse. På den baggrund finder Transport- og

Boligministeriet ikke anledning til at ændre bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 4.

DTU har anført, at hvis man ønsker at lade politi m.fl. anvende håndholdt tele-

udstyr under kørsel, bør politiet m.fl. være særligt trænet til opgaven, f.eks.

igennem et dertil tilrettelagt kursus.

DTU har endvidere anført, at det bør specificeres tydeligere, i hvilke situationer

politi m.fl. vil kunne anvendes håndholdt teleudstyr i medfør af den foreslåede

undtagelsesbestemmelse.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at politi, redningsberedskab, red-

ningskorps og ambulanceførere alle tilhører faggrupper, der har særlig træ-

Side 6/8

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ning og erfaring i bilkørsel, herunder udrykningskørsel. Ligeledes udgøres

race marshals af en gruppe erfarne motorcyklister, som er særligt uddannede

til at foretage kørende færdselsregulering.

Transport- og Boligministeriet finder ikke, at et særligt kursus er nødvendigt

for, at disse grupper må antages at kunne anvende håndholdt teleudstyr un-

der kørsel på betryggende vis i det omfang, det er nødvendigt for de pågæl-

dendes arbejde.

For så vidt angår de situationer, hvor de pågældende enheder undtagelsesvist

vil kunne anvende håndholdt teleudstyr under kørsel, skal Transport- og Bo-

ligministeriet henvise til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, der indeholder en beskrivelse

af den pågældende undtagelsesbestemmelses anvendelsesområde.

Det er i reguleringsmæssig sammenhæng ikke muligt at angiver en udtøm-

mende opregning af de konkrete situationer, hvor håndholdt teleudstyr und-

tagelsesvist vi kunne anvendes af de pågældende enheder. Dette må nødven-

digvis ske ved angivelse af en række mere overordnede betingelser. Trans-

port- og Boligministeriet finder, at der ved de anførte steder i lovforslaget er

foretaget en så præcis beskrivelse som muligt af, i hvilke tilfælde og under

hvilke betingelser håndholdt teleudstyr undtagelsesvist vi kunne anvendes af

de pågældende enheder.

Dansk Told & Skatteforbund har anført, at Toldstyrelsen er flittig bruger af

håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater som

f.eks. SINE-radioer. Disse apparater benyttes på daglig basis i Toldstyrelsens

arbejde med at forhindre indførsel i Danmark af indførselsforbudte varer som

f.eks. narkotika, våben, doping m.v.

Den nuværende begrænsning i § 55 a, stk. 1, giver udfordringer i Toldstyrelsens

daglige arbejde, bl.a. fordi ikke alle tjenestekøretøjer har fastmonteret radioud-

styr. Dansk Told & Skatteforbund ønsker derfor, at Toldstyrelsen omfattes af

undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede § 55 a, stk. 5, således at Toldstyrel-

sen vil kunne anvende håndholdt teleudstyr under kørsel under tilsvarende

betingelser som politi, redningsberedskab m.v.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at undtagelsesbestemmelsen i den

foreslåede § 55 a, stk. 5, i lighed med den gældende undtagelsesbestemmelse i

§ 55 a, stk. 2, 1. pkt., alene gælder i tilfælde, hvor det anvendte teleudstyr ikke

umiddelbart lader sig erstatte af håndfri betjeningsløsninger, og hvor anven-

delsen af håndholdt teleudstyr er nødvendig for udførelsen af politiets m.fl.

arbejde.

Toldstyrelsen og Skatteministeriet, under hvis ressort Toldstyrelsen hører,

har ikke haft bemærkninger til indførelsen af den gældende undtagelsesbe-

Side 7/8

L 39 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

stemmelse i § 55 a, stk. 2, 1. pkt., ligesom Toldstyrelsen og Skatteministeriet

ikke har haft bemærkninger til den nu foreslåede ændring af bestemmelsen.

Transport- og Boligministeriet finder, at en vurdering af, hvorvidt det er nød-

vendigt for Toldstyrelsens arbejde at anvende håndholdt teleudstyr, der ikke

umiddelbart lader sig erstatte af håndfri betjeningsløsninger, kræver nærme-

re drøftelser med Toldstyrelsen, der som ansættelsesmyndighed har det nød-

vendige overblik over, om indretning af Toldstyrelsens køretøjer og det an-

vendte teleudstyr nødvendiggør en undtagelse fra færdselslovens forbud mod

anvendelse af håndholdt teleudstyr under kørsel.

Transport- og Boligministeriet vil derfor indgå i en nærmere drøftelse med

Toldstyrelsen og Skatteministeriet herom. Indførelse af en eventuel undtagel-

sesbestemmelse for Toldstyrelsens anvendelse af håndholdt teleudstyr under

kørsel vil i givet fald kunne indføres ved en senere ændring af færdselsloven.

Side 8/8