Transportudvalget 2020-21
L 38
Offentligt
2281476_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8323
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 38
Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
lov om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 6:
Mener ministeren, at det er inden for lovens ånd og hensigt, når et flertal i Bor-
gerrepræsentationen i København på forhånd har vedtaget at benytte vejloven
til at forbyde udlejning af elløbehjul i store dele af København og dermed de
facto forbyde udlejning af elløbehjul? Det bemærkes, at det af lovforslagets be-
mærkninger fremgår, at vejloven skal
”understøtte, at der bliver plads
til nye
smarte delemobilitetsløsninger”.
Svar:
Det følger af forslaget til vejlovens § 80 b, stk. 1, 1. pkt., at vejmyndigheden kan
beslutte, om mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 4, som ikke er omfattet af § 80
a, og som ikke har et fast udlejningssted, må placeres på det offentlige vejareal
med henblik på udlejning. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er
det i første omgang hensigten, at kun el-løbehjul skal være omfattet af § 80 b.
Af 2. pkt., fremgår det, at vejmyndigheden endvidere kan beslutte, hvor mange
el-løbehjul der maksimalt må placeres på vejarealet. Af forslaget til § 80 b, stk.
2, 1. pkt., følger det, at placering på det offentlige vejareal af el-løbehjul kræver
en aftale mellem vejmyndigheden og udlejningsoperatøren.
Jeg forstår, at det politisk er blevet besluttet af et flertal i Københavns Kommu-
nes Borgerrepræsentation, at kommunens Teknik- og Miljøforvaltning
så-
fremt loven vedtages
skal stille som vilkår for indgåelsen af en aftale med ud-
lejningsoperatører af el-løbehjul, at de ikke må stå placeret på kommunens vej-
areal med henblik på udlejning i en større del af byen.
I forhold til lovforslagets intentioner kan jeg oplyse, at det ikke vil være i strid
med forslaget til § 80 b, hvis kommunen fastholder beslutningen fra 8. oktober
2020. Der er således med lovforslaget som fremsat lagt op til, at kommunerne
har ret til at beslutte, hvorvidt og i givet fald hvordan det offentlige vejareal i en
kommune må benyttes til udlejning af el-løbehjul uden fast forretningssted.
L 38 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren mener, at det er inden for lovens ånd og hensigt, når et flertal i Borgerrepræsentationen i København på forhånd har vedtaget at benytte vejloven til at forbyde udlejning af elløbehjul i store dele af København og dermed de facto forbyde udlejning af elløbehjul, til transportministeren
2281476_0002.png
Side 2/2
Hvis lovforslaget vedtages uden ændringer, vil Københavns Kommunes beslut-
ning derfor være lovlig.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht