Transportudvalget 2020-21
L 38
Offentligt
2281461_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8323
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 38
Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov
om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det i dag er muligt for en kommune at fa-
vorisere egen udlejningsforretning ved at udelukke andre, tilsvarende udlej-
ningskoncepter i kommunen? Og kan ministeren bekræfte, at det er det, der
ligger til grund for, at ministeren med lovforslaget foreslår en mere begrænset
lokal beslutningskompetence for udlejningscykler end for elløbehjul?
Svar:
Jeg formoder på baggrund af anden del af spørgsmålet, at der spørges ind til
udlejning af cykler, hvorfor svaret alene forholder sig hertil.
Hertil er det først og fremmest vigtigt at bemærke, at vejloven regulerer vilkå-
rene for benyttelse af det offentlige vejareal til bl.a. udlejningsformål, og ikke
kommunernes adgang til at udleje cykler.
I forhold til sidstnævnte har Transport- og Boligministeriet indhentet et bidrag
fra Social- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
"I det omfang et spørgsmål ikke er reguleret af den skrevne lovgivning,
kan der være hjemmel til en kommunal opgavevaretagelse i almindelige
kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Efter disse regler kan kommuner i vidt omfang varetage miljøhensyn, li-
gesom kommuner kan varetage trafikhensyn. Kommuners udlån af cyk-
ler med henblik på at varetage de nævnte hensyn vil således kunne være i
overensstemmelse med kommunalfuldmagtsregler.
Kommuner skal i deres opgavevaretagelse, herunder med hjemmel i
kommunalfuldmagtsregler, leve op til kravet om saglig forvaltning.
L 38 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt det i dag er muligt for en kommune at favorisere egen udlejningsforretning ved at udelukke andre, tilsvarende udlejningskoncepter i kommunen, til transportministeren
2281461_0002.png
Side 2/3
Kommunalfuldmagtsregler regulerer ikke privates varetagelse af udlej-
ningsaktiviteter."
I forhold til Københavns Kommune havde Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet tilbage i 2018-19 en dialog med kommunens Teknik- og Miljøforvaltning
vedrørende håndteringen af udlejningscykler inden for rammerne af den gæl-
dende § 80, stk. 1, nr. 2, i vejloven. Som jeg også redegjorde for under ministe-
riets tekniske gennemgang af lovforslaget i Transportudvalget, beroede den di-
alog på, at centrale aktører i kommunen i offentligheden gav udtryk for at vare-
tage hensyn på kanten af lovens rammer.
I forhold til selve placeringen af cykler på vejarealet med henblik på udlejning
følger det af den gældende vejlovs § 80, stk. 1, nr. 2, at det offentlige vejareal
med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til anbringelse af køretøjer med
henblik på salg eller udlejning.
En vejmyndigheds behandling af en ansøgning skal
som alle andre sager i
den offentlige forvaltning
behandles i overensstemmelse med de forvalt-
ningsretlige regler, herunder kravet om ligebehandling, saglighed m.v. Den ge-
nerelle lighedsgrundsætning forbyder, at i alt væsentligt ens sager bliver be-
handlet retligt forskelligt. Det må på den baggrund karakteriseres som ganske
vanskeligt for en kommune at tilrettelægge en lovlig administration af vejlo-
vens § 80, stk. 1, nr. 2, som fører til det resultat, at kun kommunens eget udlej-
ningskoncept kan få adgang til det offentlige vejareal, hvis der samtidig er ef-
terspørgsel eller ansøgninger fra andre udlejningsoperatører.
Jeg kan oplyse, at baggrunden for at kommunerne med lovforslaget ikke kan
sætte en begrænsning for antallet af udlejningscykler, er, at regeringen arbejder
for at udbrede cykler mest muligt, herunder også som udlejningskoncepter.
Cykeltransport i enhver form understøtter klimamål, folkesundhed mv. De se-
neste beregninger viser endog, at det er sundere at cykle end hidtil antaget.
Endvidere er cykler et velkendt transportmiddel, og der er i alle kommuner
dertil indrettet infrastruktur, dvs. cykelstativer, til at håndtere placeringen på
det offentlige vejareal. Der er kort sagt ingen gode grunde til at begrænse antal-
let af cykler.
Når der samtidig foreligger data, som tyder på, at den type af udlejningscykler
som forslaget omhandler, i høj grad benyttes af lokale brugere, kan de også po-
tentielt være med til at aflaste eksempelvis den kollektive trafik.
Det er som bekendt ikke muligt for en kommune at sætte grænser for antallet af
udlejningsbiler, som anvender parkeringspladserne, så længe der betales de re-
levante parkeringsafgifter. Jeg synes derfor, det er meget svært at argumentere
L 38 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt det i dag er muligt for en kommune at favorisere egen udlejningsforretning ved at udelukke andre, tilsvarende udlejningskoncepter i kommunen, til transportministeren
2281461_0003.png
Side 3/3
for, at kommunen skal gives mulighed for at begrænse antallet af udlejnings-
cykler, der benytter cykelstativerne. Vi vil jo gerne have, der er flere der bruger
cyklen til at dække deres behov for transport.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht