Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og færdselsloven. (Ændring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscykler og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed for at fjerne cykler m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med det her lovforslag lægges der op til en ændring af vejloven, lov om private fællesveje og færdselsloven.

Baggrunden for forslaget er bl.a. udbredelsen af udlejningsløbehjul i landets større byer, hvor det har vist sig, at de nuværende regler ikke er tilstrækkelige. Der foreslås nye regler, hvor den nye type af udlejningskoncepter, som er kendetegnet ved ikke at have et fast udlejningssted, fremadrettet ikke skal have en tilladelse fra kommunen til at bruge vejareal til udlejning, men derimod indgår aftaler med kommunen. I den forbindelse foreslås det også, at udlejningskøretøjerne skal stå placeret i dertil indrettet infrastrukturer eller område, når de står placeret med henblik på udlejning. Det er et tiltag, som skal være med til at sikre ordnede forhold, så køretøjerne ikke står placeret til gene for andre.

I forbindelse med det nye krav til placering i dertil indrettet infrastruktur eller område følger forslag om en række særlige håndhævelsesredskaber. Det har kommunerne nemlig selv efterspurgt. Med forslaget kan kommunerne derfor fjerne udlejningskøretøjerne, hvis de står til rådighed for udlejning og ikke er placeret i dertil indrettet infrastruktur eller område. Fjernelsen kan ske uden forudgående høring. Fjerner kommunen et udlejningskøretøj i overensstemmelse med de nye regler, skal køretøjet bringes til en opbevaringsplads, hvor udlejningsoperatøren kan få sit køretøj udleveret igen. Vejmyndigheden kan i den forbindelse kræve betaling for den administration, der har været. Det vil forhåbentlig være med til at skabe bedre incitamenter til, at udlejningsoperatørerne sikrer sig, at deres kunder ved endt brug placerer køretøjerne korrekt og ikke bare smider dem på gaden til stor gene for andre, herunder f.eks. svagtseende eller kørestolsbrugere.

Endelig tilvejebringes der med lovforslaget muligheden for, at kommunerne politisk kan træffe beslutning om, hvorvidt de overhovedet ønsker andre udlejningskøretøjer end udlejningscykler i byen.

I forhold til de foreslåede ændringer til færdselsloven er det ikke ukendt, at rigtig mange cykler står placeret ude i gaderne uden at blive benyttet. F.eks. har Københavns Kommune i sin cykelredegørelse fra 2019 gjort op, at der alene i København var ca. 32.000 efterladte cykler, og at der skønsmæssigt efterlades ca. 10.000 cykler om året i København. Der er alligevel nogle tal, der er til at føle på. Visse kommuner fjerner allerede i dag døde cykler, men det er imidlertid uklart, om kommunerne har hjemmel hertil i færdselsloven. Lovforslaget vil derfor give kommunerne en klar hjemmel til at fjerne de såkaldt døde cykler. Før en cykel må fjernes, skal der ske en forudgående høring på minimum 4 uger. Høringen skal foregå tydeligt på cyklen, formentlig med tape eller lignende. Ved at fjerne det kan ejeren tilkendegive, at cyklen bliver anvendt.

Efter fjernelsen af de såkaldt døde cykler skal vejmyndigheden undersøge, om en cykel er meldt stjålet. Hvis det ikke er tilfældet, vil vejmyndigheden have mulighed for at sælge cyklerne eller give dem bort til almennyttige formål.

Herudover indeholder lovforslaget en ændring af reglerne for at pålægge parkeringsafgifter. Der foreslås en ændring af færdselslovens § 122 a, som skal give kommunerne og Færdselsstyrelsen sikker hjemmel til at kunne pålægge tre parkeringsafgifter for samme forseelse på det kommunale henholdsvis statslige vejnet. Endelig får kommunerne lov til helt at fjerne køretøjer, som har fået pålagt tre parkeringsafgifter for samme forseelse, fra det offentlige vejareal. Kommunerne må først fjerne et køretøj efter en forudgående høring på 4 uger. Høringen skal være med til at sikre, at bilejeren har mulighed for selv at fjerne køretøjet. Ved en høring på 4 uger må det også kunne lægges til grund, at eksempelvis folk, der er på ferie eller lignende, vil have tid til at reagere.

Med dette lovforslag giver vi så kommunerne det fornødne frirum til selv at disponere og organisere deres offentlige veje med henblik på særlig udlejningskoncepter, der har gjort deres indtog i Danmark de seneste år. Det er godt for borgerne, det er godt for den autonomi, som kommunerne bør have til selv at organisere deres byrum, og derfor støtter Socialdemokratiet dette lovforslag.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det meste af lovforslaget er rigtig, rigtig godt. Det er godt, at der kommer styr på udlejningen af såvel cykler som løbehjul fra offentligt areal. Det er godt, at det bliver nemmere at fjerne døde cykler og også døde biler.

Ét element er den store kontrovers i det her, og det skøjter Thomas Jensen hen over med fem ord. Det er, at regeringen vil give kommunerne mulighed for at diskriminere imod lovlige køretøjer til udlejning på kommunens areal, altså diskriminere på den måde, at man siger, at ja, det er tilladt at udleje cykler fra kommunens areal, hvis man lever op til reglerne. Men selv hvis man lever op til reglerne, skal kommunen have mulighed for at forbyde udlejning af løbehjul. Kan hr. Thomas Jensen ikke se, hvilket skråplan det er, at man siger: Vi har nogle lovlige transportmidler, og der er egentlig ikke nogen grund til, at det ene skulle være forbudt, og at det andet ikke skulle være forbudt – og alligevel tillader regeringen kommunen at diskriminere?

Tak. Ordfører, værsgo.

Diskrimination er nok et stort ord at tage i munden i den her sammenhæng, vil jeg sige. Elløbehjul er jo en ny transportform, der er kommet til. Den står så også i konkurrence med en meget veletableret transportform, især f.eks. her i landets største by, her i hovedstaden, hvor der heldigvis er rigtig, rigtig mange, der anvender cykel. Og når jeg selv har cyklet rundt her i hovedstaden, har jeg da også erfaret, at elløbehjul godt kan være med til at påvirke vores cykelkultur i en desværre negativ retning. Der er nogle færdselssikkerhedsmæssige problemer med elløbehjul. Der er med andre ord en masse ting, vi lige skal have lært. Borgerne skal lære at gebærde sig omkring elløbehjul. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at vi hermed giver kommunerne mulighed for selv at bestemme, hvordan elløbehjulene skal have lov til at udbrede sig i byerne, og hvilken regulering man ønsker lokalt. Derfor ser jeg det her, som at nu skal vi lige i gang med at indføre den her nye transportform, og på den måde får vi en god ordning, sådan at det ikke påvirker de andre transportformer negativt.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Nu er det heldigvis sådan, at regeringen da trods alt ikke vil tillade kommuner at forbyde elløbehjul i kommunerne. Regeringen vil alene tillade kommunerne at forbyde udlejning af elløbehjul i kommunerne. Slår det slet ikke hr. Thomas Jensen, at den eneste kommune, som efterspørger det, er den eneste kommune, som har sit eget udlejningsfirma for cykler – og som derfor ønsker at eliminere konkurrence om transportkunderne derude og at beskytte sit eget udlejningsfirma for cykler ved at forbyde udlejning af elløbehjul – nemlig Københavns Kommune og Bycyklen?

Tak. Ordfører, værsgo.

Altså, hvad for nogle intentioner der ligger i Københavns Kommune, må man jo tage debatten om op til det kommende valg til Borgerrepræsentationen, hvor jeg ved at spørgeren også bliver særdeles aktiv. Her fra Folketingets side tror jeg, det er vigtigt, at vi fokuserer på, at der er kommet en ny transportform, og at vi giver kommunerne lov til at være fleksible inden for det. Hvis der så er et eller andet med noget udlejning på cykelområdet, synes jeg, man skal tage det i valgkampen op til borgerrepræsentationsvalget.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag får kommunerne lov til at bestemme antallet af elløbehjul, man kan udleje – men ikke antallet af cykler, der kan udlejes; det er ikke en del af det. Rigtig mange høringssvar efterlyser det – faktisk næsten alle kommunerne – selv Cyklistforbundet og andre efterlyser det, mit eget parti efterlyser det også. Så jeg vil egentlig bare høre, hvad grunden er til, at man fra Socialdemokratiets side ikke har den tillid: Altså, man kan som kommune godt finde ud af at håndtere antallet af elløbehjul, men ikke antallet af udlejningscykler. Hvorfor skal de to ting ikke være ens, så man også får den beføjelse med?

Ordføreren.

Jeg synes, det er super positivt, at vi har en hovedstad, som er kendt for sin cykelkultur. Der kommer turister hertil, lejer en cykel og tager rundt og nyder vores hovedstad, og der er behov for masser af cykler til det formål. Og der synes jeg, det er godt, at man har mulighed for at udleje de cykler. Til gengæld kan jeg godt se, at der er behov for, at der er nogle lokalpolitikere, f.eks. her i København, som får mulighed for med det her lovforslag, hvis det bliver vedtaget, at regulere antallet af elløbehjul, fordi det simpelt hen er en ny transportform, som er kommet ind, og som kan have nogle positive elementer, men som så sandelig også, har vi set indtil nu, har en lang række negative elementer. Og derfor er det vigtigt, at vi får givet det her værktøj til, at man lokalt kan beslutte at regulere området.

Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg tror, at alle kan se, at der er fordele ved at have cykler, også udlejningscykler. Men hvorfor er det, at man ikke har tillid til, at kommunalbestyrelserne også godt kan se det? Altså, hvorfor må de ikke selv finde ud at vurdere, om der er behov for 1.000, 10.000 eller 1 million udlejningscykler? Der er jo eksempler fra andre storbyer rundtomkring i Europa på, at de er blevet oversvømmet af billige kinesiske udlejningscykler. Hvorfor må kommunen ikke få det værktøj og den tillid til, at de godt selv kan håndtere det? Det er jo lidt spøjst, når man hører statsministeren i sin åbningstale sige: Nu giver vi kommunerne fri, nu skal de have lov til at have mere frihed. Men lige præcis antallet af udlejningscykler kan de ikke håndtere, der kan de ikke se fordelene ved det. Det skal de ikke have lov til at bestemme – det skal Folketinget styre.

Ordføreren, værsgo.

Jamen altså, normalt plejer nogle af de partier, der sidder til højre i salen, jo også at gå ind for, at det er godt med lidt konkurrence. Og der er jo mulighed for en god konkurrence på cykelområdet derude, der byder på nye cykelkoncepter og på den måde giver noget til både borgerne i hovedstadsområdet, men også til turisterne. Det synes jeg kun er positivt at man har mulighed for det inden for den gældende lovgivning. Og det vil vi ikke ændre i fremtiden.

Mette Thiesen, Nye Borgerlige, værsgo.

Tusind tak. Jamen det er sådan set lidt i tråd med det, som min kollega fra Dansk Folkeparti lige har spurgt ind til. Jeg undrede mig også meget, da jeg læste det her lovforslag, over, at man har så lidt tillid til det kommunale selvstyre og til den viden, som de har ude i kommunerne, både i forhold til kommunens infrastruktur, til vejnettet generelt og til områder, hvor man kan stille de her ting. Det er jo dem, der skal stille cykelstativerne til rådighed til udlejningscyklerne.

Mener Socialdemokratiet virkelig, at det er herinde fra Christiansborg, man skal beslutte sådan nogle ting som det her, eller mener man egentlig, at det sagtens kan ligge decentralt ude i kommunerne?

Ordføreren.

Altså, med det her lovforslag giver vi mere selvbestemmelse til kommunerne ved, at vi netop lader dem bestemme på det her område, udlejning af elløbehjul, og det er en styrkelse af den lokale beslutningskompetence, vil jeg sige. At vi så synes, at det er fornuftigt, at man har en god konkurrence på cykelområdet til at kunne udbyde forskellige koncepter dér, f.eks. i vores cykelhovedstad, synes jeg da bare er positivt.

Så vi har en god tiltro generelt til kommunerne og til, at politikerne ude i kommunerne kan træffe en masse beslutninger. Men lige på det område her har det jo primært handlet om elløbehjul og om at sørge for at sikre en god regulering på det. Og det giver vi hermed kommunerne mulighed for.

Mette Thiesen.

Det med elløbehjul er jo fuldstændig korrekt. Problemet er bare, at man ikke har samme mulighed ude i kommunerne med hensyn til udlejningscykler. Og i et af høringssvarene står der faktisk ret specifikt noget om de her cykelstativer, eksempelvis på stationerne, og om, hvad der sker, hvis de bliver fyldt op af udlejningscykler, så alle dem, som har deres egen cykel, pludselig ikke har mulighed for at stille den osv. Der er altså noget diskrepans i det her. Hvorfor er det specifikt, at det her lovforslag går ind og gør forskel på, hvordan man ude i kommunerne kan vurdere, hvor mange udlejningscykler eller hvor mange elløbehjul der skal være?

Ordføreren.

Jamen altså, det her forslag har jo hovedfokus på elløbehjul og firmaer, der udlejer dem, fordi der simpelt hen er et konkret problem med, at man ikke har kunnet finde ud af at agere ordentligt i forbindelse med især parkering efter endt brug af elløbehjul.

I forhold til udlejning af cykler, altså om det kommer til at flyde med så mange cykler, at der ikke er parkeringsmuligheder, vil jeg sige, at der jo er en naturlig begrænsning, nemlig at hvis der er nogle udlejningsfirmaer, som ikke tjener penge, fordi konkurrencen er for hård på markedet, så er der jo cykler, der vil blive fjernet fra markedet og dermed også fra cykelstativerne. Derfor ser jeg ikke, at problemet er så stort.

Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Men med det her lovforslag får kommunerne ikke engang mulighed for at sige nej til at lave en aftale, hvis man vurderer, at der er rigeligt med kapacitet, at der er rigeligt med cykler. Man får end ikke mulighed for at gå ind og lave et udbud – eller jo, det kan man godt, men man får ikke mulighed for at sige nej, hvis der så kommer en uden for udbuddet, om jeg så må sige, og alligevel gerne vil stille cykler til rådighed for udlejning. Det får man end ikke mulighed for at sige nej til. Jeg synes godt nok, det er nogle voldsomme begrænsninger, man i forhold til udlejningscykler lægger på kommunerne.

Ordføreren.

Jamen igen, for at gentage mig selv: Vi har fokus her på at løse problemerne med elløbehjulene, hvor vi kan se at der har været store problemer. Går man f.eks. her fra Christiansborg og over til metrostationen ovre på Kongens Nytorv, har man jo været ved at falde over elløbehjul op til flere gange. Så det er altså det, der er i fokus her; det er at sørge for, at vi får en ordentlig regulering, sådan at den her nye transportform via udlejningsselskaber bliver langt bedre. Så det har ikke været med fokus på at lave sådan en ligestilling mellem elløbehjul og cykler, at vi har lavet det her lovforslag.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, men det er jo også det, der undrer. For jeg er helt enig med ordføreren i, at det her først og fremmest handler om elløbehjul, som har været en pestilens. Det er et rigtig godt lovforslag på det område, ingen tvivl om det. Men vi undrer os bare over, at man så ikke ligestiller og giver den samme mulighed for cyklerne, når man nu alligevel er i gang, altså hvorfor man skiller det ad. Det forstår jeg simpelt hen ikke hvad baggrunden er for.

Ordføreren.

Jamen igen: Vi skal løse et problem, og det søger vi at gøre her ved at give en lokal beslutningskompetence på området for elløbehjul. Så må vi jo løbende se på, om der er noget i forhold til cykler, der skal ses på. Men altså, i vores cykelhovedstad her synes jeg nu, at markedet ser fint ud, og vi skal også værne om den cykelkultur, der er, og det er jo bl.a. også derfor, at vi skal have ordnet forholdene for elløbehjulene, så elløbehjulene ikke kommer ind og ødelægger den gode cykelkultur, som vi har her i hovedstaden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. Det, der opleves, bl.a. i København, er jo et billede af, at elløbehjul står henkastet fuldstændig tilfældigt, mange gange på selv fortovet, hvor folk skal færdes, og især fodgængere er generet. Ældre og gangbesværede, men også svagtseende borgere har peget på det som et stort problem. Vi ser også et billede af, at der er kaos omkring mange af de cykelparkeringsområder, der er etableret, for der er for få stativer, og i det hele taget er der brug for at få ryddet op i alt det her. Det er jo det, det her lovforslag handler om. Vi har også fået nogle nye køretøjer som f.eks. elløbehjul, som vi skal tage hensyn til. I Venstre hilser vi nye køretøjer velkommen.

Hvis vi tænker tilbage til slutningen af 1800-tallet, det er der ikke mange af os der har oplevet, men historisk set var der meget stor skepsis over for det nye, fantastiske køretøj, der var blevet opfundet, nemlig automobilet, og der var mange, der var virkelig vrede over det og bange for det. Man indførte nogle regler her i salen, nemlig at der skulle gå en mand med et rødt flag foran bilen, for at man måtte køre i den. Så der har altid været en naturlig skepsis over for nye køretøjer, og hvilken sikkerhedsrisiko det kunne medføre, og det er der selvfølgelig også i forhold til vores elløbehjul. Men det her handler jo ikke om at forbyde, hvad der er nogen, der har misforstået i forbindelse med det her lovforslag. Jeg har fået henvendelse om, om de nu vil til at forbyde de her elløbehjul og andre af de her nye elektriske køretøjer, men det handler det jo ikke om. Det handler om at få ordnede forhold, og det hilser vi velkommen i Venstre.

Det er jo især de her elløbehjul, og det er veldokumenteret, at der er et problem. For nylig blev der udgivet en fremragende bog, der hedder »Stop trafikal egoisme«, og i den bog bliver det dokumenteret, endda med foto, hvordan det her problem findes, bl.a. i byrummet i København. Så der skal gøres noget ved det. Derfor ser vi positivt på forslaget om, at der, når kommunerne giver tilladelse til de her udlejere, også skal være nogle regler for, hvor køretøjerne kan parkeres hensigtsmæssigt, så de ikke er til gene for nogen. Det er en rigtig god idé, synes vi.

Med hensyn til cyklerne er der også behov for at få styr på det. Vi synes, det er godt, at døde cykler – dem, der bare har stået i månedsvis, måske endda årevis – kan fjernes, for de fylder jo op, sådan at manglen på parkeringspladskapacitet bliver endnu større. Så væk med dem. Så kan vi oven i købet få noget genbrug ind, for det er jo helt sindssygt ud fra et miljømæssigt og genbrugsmæssigt synspunkt, at der bare står sådan nogle cykler der og er døde. De skal da fjernes, og så skal de bortauktioneres, og så skal de bruges igen, og så har man oven i købet fået lidt penge til gode formål. Så det er også rigtig godt, at det er med i lovforslaget.

Det er også godt, og det vil jeg gerne rose, at biler, der har stået parkeret i lang tid, og hvor der er den ene parkeringsbøde efter den anden i ruden, bliver fjernet. Væk med dem, for det kan jo ikke passe, at de skal fylde op i byrummet, når vi har det problem i København, at vi har alt for få parkeringspladser. Det er jo et generelt problem i forvejen. Så det er også rigtig godt; ros for det.

Det, jeg vil tillade mig at undre mig lidt over, er vedrørende den der forskelsbehandling, der er på cykler og elløbehjul. Vi er helt enige med regeringen, når den anfører, at man gerne vil fremme cyklisme, for det er rigtig godt, det vil vi også gerne i Venstre. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige måde at gøre det på ved at lave den her forskelsbehandling. Hvis man bare har fri udlejningsret til et ubegrænset antal cykler i f.eks. København, hvad kan det så nytte noget, at man udlejer f.eks. 100.000 cykler, hvis der kun er plads til at parkere 50.000? Så er det, der kommer det kaos, som rigtig mange af høringssvarene faktisk forudser, og derfor synes jeg, det er noget, vi sammen skal kigge på i forbindelse med udvalgsbehandlingen, altså hvordan det egentlig hænger sammen, om det nu også er den rigtige måde at fremme cyklisme på, for det er vi enige om vi skal.

Så alt i alt synes vi, der er rigtig mange gode takter i det her lovforslag. Vi skal have styr på de her køretøjer, vi skal have ordnede forhold, vi skal have ryddet op, så folk ikke går og falder over køretøjerne, og bybilledet rundtomkring skal se pænt ud. Derfor kan Venstre støtte lovforslaget, men vi vil gerne kigge lidt nærmere på det her med ubegrænsede mængder cykler. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og derfor kan vi gå videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag handler, som det også har været nævnt af andre ordførere, om udlejning af bl.a. cykler og elløbehjul, som jo begge kan være et godt alternativ til biler: De fylder mindre og forurener mindre, og det er sådan set også ganske sundt at cykle. Men der har også været en del irritationsmomenter for mange mennesker, og det har specielt på det sidste været i forhold til elløbehjulene, fordi folk føler, at de mange gange er smidt ret tilfældigt, og hvor man har kunnet falde over dem. Det er et problem for folk, der er gangbesværede eller har svært ved at se og andre ting. Og det er klart, at antallet selvfølgelig betyder noget, når folk oplever, at de er smidt rundtomkring og folk måske føler sig usikre i trafikken.

Så jeg synes, det er ganske positivt, at vi her får nogle mere klare rammer for, hvordan man kan regulere det, altså hvor mange der kan være, og at man kan fastsætte krav om, hvor de må være parkeret henne – hvor man skal bruge det, der hedder geofencing, altså via gps – og også hvor man må køre. Altså, på fortovet må man måske slet ikke køre, eller måske med nedsat hastighed.

Men så vil jeg også adressere den problemstilling, som jeg har oplevet flere gange beskrevet i aviserne, altså at fulde mennesker hopper på sådan et elløbehjul, når de i deres brandert skal hjem efter at have fået en masse øl. Man kunne jo sige, at et krav fra en kommune kunne være, at man efter kl. 23.00 ikke kan leje et elløbehjul, og så er det ens for alle, som lejer ud i København f.eks. Det er sådan set ganske godt, at man giver kommunerne mulighed for bedre at kunne regulere de her ting, så man kan komme mange af de problemer til livs, som jeg har oplevet har været derude, og som jeg tror mange af os har modtaget henvendelser omkring.

Jeg er også enig med de to foregående ordførere i, at det er godt at få ryddet op i henstillede cykler. Altså, jeg tror, der er rigtig mange ting, der bare står og fylder derude, og hvor det kunne være ganske fornuftigt at prøve at frigøre den kapacitet i cykelstativerne, så andre folk kan få deres cykler ordentligt parkeret.

Der er dog én ting i det her lovforslag, som jeg er bekymret over, og som jeg er uenig i – det har vi allerede været en del inde på i debatten – og det er den forskel, der er, i forhold til om man udlejer elløbehjul eller bare almindelige cykler. Altså det med, at man som kommune godt kan håndtere, og må håndtere, hvor mange udlejningselløbehjul der skal være, men ikke må være med til at bestemme, hvor mange cykler der må være. Og jeg har bemærket, at der er rigtig mange af høringssvarene – og besvarelserne kommer lige fra Vejle Kommune til Aalborg og Aarhus Kommuner og fra Cyklistforbundet, ja, næsten hele pladen fuld – hvor man siger, at det altså er lidt underligt, at man ikke må regulere det. Og ude i kommunerne kan man jo også godt se, at der er kæmpe fordele ved, at folk cykler, og ved at der er udlejningscykler, så jeg tror ikke, det bliver et antal på nul, og det vil jeg heller ikke anbefale.

Jeg synes, det er underligt, at man ikke har tillid til, at kommunalbestyrelserne selv kan håndtere det. Altså, den foregående ordfører sagde meget rigtigt, at hvis man kan se, der er en kapacitet på 100.000 i forhold til parkeringsmuligheder for cykler, og der måske kommer nogle og oversvømmer det med billige kinesiske udlejningscykler, så har vi jo helt klart et problem. Og der synes jeg, det er oplagt, at vi giver kommunerne en mulighed for at regulere det. Så det synes jeg helt klart vi skal have med i udvalgsbehandlingen, også gerne et ændringsforslag, hvis det tegner til, at der kan være et flertal for at håndtere det her.

Jeg har da i hvert fald bemærket ud fra spørgsmål fra Venstre, men også fra Enhedslisten og Nye Borgerlige, at der er en fælles dagsorden her, som vi skal have kigget på. For når der er så mange høringssvar, der alle sammen peger i den samme retning, så synes jeg, vi skylder dem, at vi tager et ekstra kig på det.

Som udgangspunkt er vi i Dansk Folkeparti meget positive over for det her lovforslag, som giver mere klare rammer, men der er som sagt den del med udlejningscykler, som vi gerne vil have kigget mere på.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Der er jo rigtig mange gode ting i det her lovforslag, som vi kan bakke helhjertet op om, men der er også et enkelt element, som vi synes er meget betænkeligt. Jeg vil gerne høre, hvad Dansk Folkepartis syn på det er.

I det her land er det jo Folketinget, der bestemmer, hvilke transportmidler der er lovlige på færdselslovens område. Det er ikke kommunerne, der bestemmer, hvilke transportmidler der er lovlige på færdselslovens område. Det er Folketinget.

Det her lovforslag åbner op for, at kommunerne – og det vil i praksis sige Københavns Kommune, som har et horn i siden på alt andet end Københavns Kommunes egen udlejning af cykler – skal have mulighed for at sige, at ja, ja, nok må man køre på løbehjul i København, for det bestemmer Folketinget, men vi bestemmer dog, at man i Københavns Kommune kun må udleje cykler. Man må ikke udleje løbehjul. Hvad synes Dansk Folkeparti om det?

Ordføreren.

Jeg synes jo grundlæggende, at det er en rigtig afgrænsning, nemlig at vi bestemmer, hvilke køretøjer der er lovlige, og så må kommunerne jo bestemme, hvad der erhvervsmæssigt må lejes ud til på deres arealer. De bestemmer jo også, hvor der må stå en pølsevogn. Der må jo ikke bare stå et uendeligt antal pølsevogne rundt i bybilledet, og de må ikke stille sig, hvor de synes, at det er sjovt. Det bestemmer kommunen. Der synes jeg jo, at det er helt oplagt, at man også må bestemme, hvad der så må være af udlejning af cykler – hvor mange, hvor henne de må stå, hvor de må leje ud fra. Det er jo det, der er en del af den kommunale selvstyreregulering, og det synes jeg da er ganske fornuftigt.

Men så er der jo en selvstændig problemstilling i, at Københavns har sit eget firma, og de skal selvfølgelig ikke have lov til at sidde og favorisere det. Jeg har faktisk i høringssvarene lagt mærke til, at noget af det, man efterlyser, er, hvordan man håndterer de her ting.

For havde man nu sagt, at der maksimalt må lejes 600 elløbehjul ud, og man i forvejen har to udbydere med 300 hver, og der kommer en mere, som også vil ind på markedet, hvordan skal man så håndtere det? Det har de f.eks. ikke fået svar på i det her høringsnotat, som vi også får. Så det er en god problemstilling, der skal løses, for det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man som kommune kan oprette et selskab og så kan udkonkurrere og holde de andre ude. Men at det er kommunen, der har bestemmelsesretten over, hvordan man håndterer det på kommunale arealer, synes jeg da giver god mening.

Hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg synes, at kommunen må regulere det her, men kommunen må ikke gøre forskel. Og det er det, som loven åbner for, nemlig at kommunen må gøre forskel. Altså, dem, der gerne vil transportere sig med en udlejningscykel, skal have lov. Til dem, der vil transportere sig med et udlejningsløbehjul, skal kommunen kunne sige nej. Og det forstår jeg ikke at man kan bakke op om.

Hvis en kommune har nogle regler om, at man gerne må opstillede foodtrucks, madvogne, rundtomkring, men at kommunen så beslutter, at der ikke må serveres svinekød fra de madvogne eller foodtrucks, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af at spise det, vil Dansk Folkeparti så sige, at jamen det er da helt i orden, at kommunen på den måde diskriminerer? Eller har Dansk Folkeparti grænser for, hvor meget kommuner må diskriminere?

Ordføreren.

Jamen jeg er jo egentlig enig i grunddelen i det, altså at det er underligt, at kommunen godt må regulere elløbehjul, men ikke elcykler. Det er jo netop derfor, at jeg også argumenterer for, at de da skulle have lov til at regulere begge dele. Man kan selvfølgelig godt gå i den anden grøft og sige, at så skal de slet ikke have lov til at regulere nogen af delene. Men jeg er jo enig i, at det bør være enten eller: Enten skal man ikke regulere hverken cykler og løbehjul, eller også skal man regulere begge dele. Jeg er så bare gået over til den side, hvor jeg synes, at man skal have lov til at regulere begge dele og have tillid til, at det kan kommunalbestyrelserne godt selv finde ud af at håndtere rigtigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Vi er fra radikal side indstillet på at støtte forslaget. Der er en stribe komponenter, der har været fremhævet af tidligere ordfører, og som heller ikke for os er kontroversielle, såsom reglerne om bortskaffelse af cykler, der har stået stille i lang tid, og biler ligeså.

I forhold til elløbehjul må man jo så sige, at nu skal elløbehjulsoperatører fremover have en aftale med kommunerne, og kommunerne har efterspurgt dette. Jeg er jo altså en varm tilhænger af elløbehjulene, men jeg anerkender kommunens ret til at bestemme i dette spørgsmål. Så mit håb er, at kommunerne kan finde en lokal regulering, der passer, så det her marked ikke går i stå eller forsvinder. Jeg er indstillet på at støtte det. Jeg anerkender, at der er en diskussion i salen lige nu om, om det her så er en positiv diskrimination for cykeludlejning. Men jeg anerkender, at det her er en efterspurgt regulering fra kommunernes side af et nyt marked, og den ret synes jeg at vi skal give dem. Og så er jeg parat til at se på det igen, hvis der opstår tilsvarende ønsker fra kommunernes side omkring at regulere antallet af cykler. Tak for det.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Hr. Rasmus Helveg Petersen siger, at det her er en ønsket regulering, og derfor skal den leveres. Nå, det er da nyt, at Det Radikale Venstre har det synspunkt, at når nogen ønsker regulering, skal den bare leveres af Folketinget. Men det er taget ad notam.

Alle ved, at der er én kommune, der efterspørger muligheden for at forbyde udlejning af løbehjul – én kommune – og det er Københavns Kommune. Alle ved, at Københavns Kommune gør det her og ønsker det her, fordi Københavns Kommune har sin egen udlejningsvirksomhed for cykler.

Synes Det Radikale Venstre virkelig, at det er i orden, at Københavns Kommune skal have mulighed for at forbyde konkurrenter, som leverer løbehjul, altså konkurrenter til kommunens egen udlejningsvirksomhed med cykler? Synes Det Radikale Venstre, det er i orden, at Folketinget skal levere den lovgivning, som gør det muligt for Københavns Kommune at diskriminere imod konkurrenter til deres egen udlejningsvirksomhed?

Ordfører.

Tak for det. Jeg anerkender ikke præmissen i spørgsmålet, nemlig at den regulering af elløbehjulene vil favorisere Københavns egen cykeludlejning; jeg tror, der er en meget svag sammenhæng mellem de dele. Det er mit indtryk, at de her løbehjul har deres eget marked og deres egne brugere, og at det ikke er en en til en-konkurrencesituation mellem elløbehjul og elcykler fra Københavns Kommunes cykeludlejning.

Jeg ville være mere bekymret for at give Københavns Kommune mulighed for at regulere cykeludlejningsmarkedet, som jeg mener er i mere direkte konkurrence med Københavns Kommunes egen forretning.

For så vidt angår det her med, at man skal levere, når nogen spørger om ret til kompetence – i det her tilfælde, at kommunerne siger, at det her kan de selv regulere fornuftigt – så anerkender jeg det. Det er jo ikke hvem som helst, jeg ville stille mig sådan til, hvis de kom med et ønske om at få lov til at regulere. Men når kommunerne spørger om lov til at regulere trafikforhold, så siger jeg: Selvfølgelig, lad dem gøre det!

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo heldigvis stadig væk Folketinget, der regulerer trafikforholdene, nemlig reglerne på færdselslovens område. Det her handler om, hvorvidt kommunerne må gøre forskel i deres politik, i forhold til at udlejning af transportmidler kan foregå under bestemte regler og at kommunen så skal have mulighed for at sige: Vi kan ikke lide løbehjulene, fordi de ligger i konkurrence med vores eget bycykelsystem. Jeg er fuldstændig enig i, at det ville være endnu mere indgribende, hvis kommunen også kunne forbyde andre cykler. Men det her er dog indgribende, og det har til formål at hindre konkurrence til kommunens egen cykeludlejning.

Ordfører, værsgo.

Tak for det. Jeg anerkender ikke, at det er det, der er kommunens formål. Jeg anerkender til gengæld, at kommunen har haft brug for at lave nogle aftaler med udbyderne af de her elløbehjul, fordi der har været mange klager og problemer med opstilling af løbehjul, når de ikke er i brug. Men jeg tror ikke, at det er konkurrencesituationen i forhold til bycyklerne, der er det afgørende her. Jeg anerkender, at kommunerne ønsker at regulere det her, fordi der er problemer med henstilling af de køretøjer, der ikke er i brug.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Ordføreren har jo ret i, at kommunerne har efterspurgt mere klare rammer for, hvordan man kunne regulere specielt elløbehjulene, men hvis man ser i høringssvarene, som jeg godt er klar over ordføreren også har læst, så efterspørger stort set alle sammen jo ret tydeligt at få lov til at regulere også antallet af udlejningscykler. Så jeg vil egentlig bare høre, om hr. Rasmus Helveg Petersen er enig i, at man også bør give kommunen den beføjelse.

Jeg tror jo og har tillid til, at man som kommunalbestyrelse godt kan se fordelen i, at der er udlejningscykler, men også godt kan se nogle problemer i det, hvis man ikke får lov til at sætte en grænse. Man kan jo godt forestille sig, at markedet bliver oversvømmet af måske billige kinesiske udlejningscykler eller andet, som måske ikke er hensigtsmæssigt. Så er Radikale Venstre med på, at vi også får givet dem den mulighed for at regulere?

Ordføreren.

Tak for det. Min baggrund for at sige ja til den her decentralisering af magten til kommunerne, hvor de så kan lave noget regulering på elløbehjulene, er ikke, at der er for mange elløbehjul, men at der er et problem med henstillingen af dem. Og dermed skiller jeg faktisk diskussionen om elløbehjul fra diskussionen om cykler. Jeg synes, det er to forskellige spørgsmål.

Og nej, jeg er ikke umiddelbart indstillet på at sige, at kommunerne skal have lov til at regulere cykelmarkedet, bl.a. fordi Københavns Kommune, der har efterspurgt det, selv er operatør af et udlejningscykelsystem.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men det, der er spøjst, var jo bare, at i ordførertalen var hovedargumentet, at det var blevet efterspurgt fra kommunerne, og derfor var det afgørende, at Folketinget så gav dem mulighed for det. I høringssvarene kan man se, at der er en klar efterspørgsel fra en bred vifte af kommuner, fordi de gerne vil have lov til at regulere også antallet af cykler.

Hvad er det, der gør, at man ikke har tillid til, at de som kommunalbestyrelsesmedlemmer kan håndtere det? Sætter de antallet for lavt, kan folk jo være sure over det, og så kan de vælge nogle andre byrådsmedlemmer. Synes de, at bybilledet bliver oversvømmet af billige udlejningscykler, ja, så kan de være sure over det og så vælge nogle andre byrådsmedlemmer. Hvorfor er det, at man ikke har tillid til, at de godt kan styre det lokalt?

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Jeg mener, at diskussionen adskiller sig på to måder: For det første, at den kommune, der har været mest aktiv for at få en regulering på elløbehjulene, selv er udbyder af en cykeludlejning, og for det andet, at de her elløbehjul har givet nogle nye og uventede udfordringer i bybilledet, som man ikke har haft med cyklerne på samme måde, nemlig de her henstillede løbehjul, der ikke er i brug, og som står hist og pist. Så jeg synes, diskussionerne er forskellige, og derfor er jeg også indstillet på at sige ja til den her regulering.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Når jeg har diskuteret elløbehjul med dem i vores bagland, som er meget kritiske over for elløbehjul, bl.a. de af SF'erne, der bor i København, så har jeg ofte fået at vide, at årsagen til, at jeg godt kan lide dem, er, at jeg er under 30 år. Men jeg kan jo bare kigge rundt i salen og konstatere, at det er en helt ondsindet og fejlagtig konspirationsteori, at det skulle være noget aldersbestemt. Og det er jo sådan set dejligt.

Jeg synes, det er tydeligt, at der er et problem med elløbehjulene. Jeg kan godt lide elløbehjul, og jeg har også benyttet mig af dem, men jeg hører også fra Københavns Kommune og sådan set også fra byråd andre steder i landet, at de gerne vil have nogle værktøjer til at regulere det her med. Det synes jeg at vi giver dem med det, der ligger nu.

Jeg har så også noteret mig nogle bekymringer i bl.a. høringssvarene, og det synes jeg vi skal kigge på i udvalgsbehandlingen og eventuelt følge op på på et senere tidspunkt, hvis der er et behov for at gøre mere. Men udgangspunktet for mig og for SF er, at vi får gjort noget ved den udfordring, som elløbehjul har været og fortsat er, især i Københavnsområdet, og derfor støtter vi da i hovedtræk det, der ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Vi er vist alle sammen enige om, at det er en udfordring, at elløbehjul, i stil med cykler i øvrigt, smides forskellige steder, hvor de står i vejen. Derfor rummer store dele af lovforslaget regler om, at kommuner kan stille krav om, at de skal henstilles de rigtige steder, for at operatørerne kan have lov til at være i byen. Det håndteres af de regler, så kommunerne kan stille krav til operatøren om, at elløbehjulene skal stå bestemte steder og ikke andre steder, som betingelse for, at operatøren kan være i byen. Hvorfor skal der ved siden af det være en mulighed for, at Københavns Kommune skal kunne sige: I vores by må der slet ikke udlejes elløbehjul?

Ordføreren.

Fordi det, som vi kerer os allermest om i det her spørgsmål, er de borgere, der bor i byen, og det selvstyre, som Københavns Kommune er blevet givet af os herindefra til at tage hensyn til de borgere. Jeg har lyttet meget intensivt til, hvad der er blevet sagt både af vores egne byrødder, men sådan set også af andre partiers byrødder bl.a. i Københavns Kommune, og de efterspørger meget tydeligt et regelsæt og nogle rammer, som gør det lettere for dem.

Personligt synes jeg, at det da er pisseirriterende – undskyld, det tror jeg ikke jeg må sige (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Nej, det må du ikke) – at vi skal regulere det her. For jeg har været masser af andre steder i verden, hvor der er elløbehjul, og det lader til at fungere ganske udmærket også uden mange af de foranstaltninger, som vi lægger op til her. Men jeg forholder mig til virkeligheden, og virkeligheden er, at når jeg kigger ud af vinduet, fungerer det ikke.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes jeg ikke, det er irriterende, at vi skal give kommunerne mulighed for at regulere, hvor elløbehjulene skal sættes. Det synes jeg er helt rigtigt. Den mulighed skal kommunerne have. De skal kunne sige til operatører, der ikke har styr på, hvor elløbehjulene står: I får ikke lov til at være i vores by, for I har ikke styr på, hvor elløbehjulene står. Det synes jeg er rigtig godt.

Det, jeg spørger SF's ordfører om, er: Hvorfor skal vi ved siden af de regler give Københavns Kommune mulighed for helt at forbyde udlejning af elløbehjul, når nu de andre regler giver mulighed for at få styr på elløbehjulene?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det synes jeg egentlig at jeg har svaret på. For hvis man som kommune har det behov og ens borgere har det behov, synes jeg, det er noget, vi skal give mulighed for at man efterkommer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Vi synes også, at det langt hen ad vejen er et ganske fornuftigt lovforslag, fordi det jo altså sætter ind med en regulering af ikke mindst elløbehjulene. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi sådan helt oprindelig synes, at elløbehjul, segways og hvad det ellers hedder, burde forbydes i den almindelige trafik, og at vi mest anser det for at være noget legetøj, som egentlig hører til på dertil indrettede baner.

Men når det nu ikke kan være sådan – for vi er ret alene med det synspunkt, det er jeg helt med på – så synes jeg, det er godt, at kommunerne, vejmyndigheden, får muligheden for at begrænse brugen af elløbehjul til udlejning, herunder også begrænse antallet. Det synes vi er rigtig fornuftigt.

Problemet er så, at det samme så ikke gælder for cyklerne. Nu har vi været igennem en længere debat om det, og jeg synes, at høringssvarene jo er ret entydige her, både fra de kommuner, der har afgivet høringssvar, fra Rådet for Sikker Trafik, fra Cyklistforbundet osv. osv.

Høringssvarene er ret entydige, og de handler om, at det da er noget mærkeligt noget, at kommunerne ikke kan få lov til at regulere antallet af cykler. Det er jo sådan, hvad jeg også var inde på i et af mine spørgsmål, at man ikke engang kan sige nej til en aftale, hvis der kommer en operatør og vil ind. Man skal selvfølgelig være med til at udforme det, og man skal være enige om aftalen, men man kan ikke sige nej til at lave en aftale, selv om man egentlig synes, der er rigelig kapacitet i forvejen. Man kan ikke lave et udbud, hvor der så kommer en ny operatør og siger, at vedkommende også vil have lov, og så afvise den operatør.

Vi synes, det er noget underligt noget, og det er altså at fratage kommunen muligheden for at styre, om jeg så må sige, udviklingen på det her område, styre den kapacitet, der er. Det er i en vis udstrækning en begrænset kapacitet. Det er begrænset, hvad der er af cykelstativer. Vi kender selv problemerne rundtomkring ved stationer og andre trafik- og cykelknudepunkter, i forhold til hvordan de der cykelstativer er proppet med cykler, og cyklerne står endda uden for cykelstativerne osv. osv. Jeg ved godt, at man får muligheden for at fjerne cykler, men det løser ikke det grundlæggende problem, at man her kan blive påduttet en overkapacitet af cykler, fordi der er en hel masse, der vil ind på markedet og leje cykler ud. Det synes vi er en rigtig dårlig idé.

Derfor synes vi, man bør lytte til høringssvarene – det synes jeg man skylder dem, også når de er så entydige, som de er – og at man bør lytte til kommunernes ønske om at gøre forholdene ens for løbehjul og for cykler. Det kan gøres meget simpelt i virkeligheden: Aarhus og Aalborg Kommuner har jo foreslået, at man simpelt hen slår §§ 80 a og 80 b sammen til en ny § 80 b, som så også omfatter cykler. Så er problemet løst, og så må kommunerne også regulere antallet. Så simpelt kan det i virkeligheden gøres.

Jeg regner med, at vi, alt efter hvordan udvalgsbehandlingen foregår, vil stille det som ændringsforslag til lovforslaget ved andenbehandlingen. Og så kan vi i øvrigt også støtte forslaget om, at man kan fjerne køretøjer, som har fået en parkeringsafgift for den samme forseelse tre gange.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen.

Tak. Og tak til ordføreren for opbakningen til forslaget. Jeg vil bare lige berigtige noget, når det handler om cykler og kommunens mulighed for at regulere cykeludlejningen. Jeg ved ikke, om ordføreren har lovforslaget med på talerstolen, men på side 6, linje 30 står der:

»Retten til at placere cyklerne gælder dog kun, hvis der er tale om et egentligt udlejningskoncept. Er det ikke tilfældet, vil vejmyndighederne ikke være forpligtet til at indgå en aftale med en operatør.«

Der er altså nogle muligheder for de lokale myndigheder i dag. Det er bare det, jeg gerne lige vil berigtige, for jeg har kunnet høre på debatten her, at den er ved at køre lidt skævt. Så det var egentlig bare en kommentar til ordføreren. Tak.

Ordføreren.

Ja, det er jo korrekt, og jeg har også læst det. Men de egentlige cykeludlejningsbureauer, der gerne vil have lov til at leje en cykel ud, kan man ikke afvise, og det er lige meget om man laver det som udbud, eller hvad man gør – det kan man i bund og grund ikke regulere. Og det synes vi altså er uheldigt. Det er dårligt, at man fratager kommunen den mulighed, og vi kan slet ikke forstå, hvorfor der skal gøres den forskel. For man giver muligheden i forbindelse med elløbehjulene – og jeg ved ikke, om det er, fordi det er blevet så tydeligt, at de der elløbehjul ligger og flyder overalt, og folk falder over dem, handicaporganisationerne har også i deres høringssvar gjort opmærksom på problemet – men for cyklens vedkommende synes man ikke, den mulighed skal være der. Vi forstår i virkeligheden ikke den forskelsbehandling.

Thomas Jensen.

Jeg vil bare lige holde fast i det med cyklerne. Hvis man lokalt vurderer, at det ikke er et seriøst selskab, så er der altså en mulighed for, at man kan undlade at indgå en aftale med dem, og derfor er der altså i dag redskaber på kommunalt plan. Det er bare lige for at sikre, at vi ikke får trukket debatten fuldstændig skæv. Vi er jo alle sammen enige om det med elløbehjulene, men jeg vil også bare gerne lige opklare det med cyklerne. Tak.

Ordføreren.

Det giver ikke anledning til så mange kommentarer. Det er rigtigt nok, at hvis det ikke er seriøst, kan kommunen selvfølgelig afvise det, og det synes jeg også er fornuftigt nok at man kan. Men der kan lynhurtigt opstå en strid om, om det her er seriøst eller ikke seriøst, og så kræver det jo data, med hensyn til hvor meget der lejes ud, hvor meget der køres, og histop og kom herned. Det kan hurtigt blive en stor sag, som kommunen skal bruge mange penge og ressourcer på.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne udfordre hr. Henning Hyllesteds synspunkt om, at elløbehjul flyder overalt, især i sammenligning med cykler. Der kan jo ikke anlægges en plads i nærheden af et offentligt transportknudepunkt, uden at den plads bliver lavet til en cykelparkeringsplads, uagtet at det ikke er det, den skal anvendes til. Cyklerne er over det hele, og den her lovgivning kan faktisk ikke gøre noget ved det, fordi det kræves, at der har været en seddel på cyklen i 4 uger, før man kan fjerne den. Hvis man tager ud til Vanløse Torv, som ligger lige ved siden af en rigtig fin cykelparkeringskælder, så er der cykler ud over det hele, mens der nede i cykelparkeringskælderen er tomme stativer; det er, fordi der er lidt længere vej at gå fra parkeringskælderen op til metroen, end der er ude fra torvet.

Så når man hører Enhedslistens dæmonisering af løbehjulene – at de flyder overalt – kan man jo forstå, at det kun handler om, at man er imod det nye og tilhænger af det gamle.

Ordføreren, værsgo.

Jeg ved ikke, hvad det er, ordføreren har med Enhedslisten, men jeg synes, at ordføreren meget prøver at dæmonisere Enhedslisten som maskinstormere og imod alt nyt. Altså, det er vi ikke. Jeg synes jo netop, at det her eksempel er meget godt, for vi ønsker nemlig ligestilling mellem cykler og elløbehjul. Elløbehjul ligger og flyder overalt – det kan man jo konstatere ved at gå rundt i byen. De flyder overalt, de fylder på fortovene, de ligger og flyder midt på fortovet, så man falder over dem, især hvis man er svagsynet, osv. osv. Og cyklerne flyder såmænd også overalt – det er jo rigtigt nok. Jeg oplever jo også, at f.eks. cykelparkeringskældre står tomme, mens cyklerne flyder rundt ovenover, uden for cykelstativer og alt muligt.

Så der er brug for regulering. Og jeg synes, at en af de muligheder for regulering, der bør være for en kommune, også er at kunne regulere antallet af udlejningscykler.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvis man nu var et yngre menneske, der var født i går, og gik ud i København og blev spurgt om, hvad der flyder i København, så ville man svare: Hold da op, cyklerne flyder, de er over det hele. Man kunne så blive stillet spørgsmålet: Hvad med elløbehjul? Så ville man svare: Nåh ja, dem var der da også nogle af.

Men hr. Henning Hyllested er jo vant til at se cykler flyde over det hele. Hr. Henning Hyllested er ikke vant til at se elløbehjul flyde i begrænset omfang. Og hr. Henning Hyllested er imod det nye, Enhedslisten er imod det nye, så cykler må flyde alt det, de vil – men elløbehjul er det meget vigtigt at slå ned på.

Ordføreren, værsgo.

Nej, cyklerne må ikke flyde over det hele. Cyklerne flyder ved nogle knudepunkter – stationer, busterminaler og andre steder rundtomkring i byen, hvor man kan sige at der er sådan et cykelknudepunkt. Det er rigtigt, det gør de.

Det råber jo bare på, at tingene bliver reguleret, og jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal være den forskel på at regulere de elløbehjul, som efter min bedste overbevisning – og trods alt også mange andres – faktisk ligger og flyder, og så cykler. Så kan vi også få en regulering af cykler, der står og flyder.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre i rækken til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Ofte når jeg bevæger mig rundt i bybilledet i Danmark, både i København, Vejle, Aarhus og Odense osv., så ser jeg jo cykler, og jeg ser løbehjul, som ligger og flyder på gader og stræder. Og ud over at det er forfærdeligt at se på, er det farligt. Den anden aften måtte jeg flytte to løbehjul, der lå og flød herovre på cykelstien, da jeg var på vej over til Tordenskjoldsgade. Det er i sig selv farligt, og det er jo specielt farligt efter mørkets frembrud, f.eks. kan folk, der skal hjem fra Folketinget og kommer cyklende en sen aften, nærmest vælte over løbehjul. Men jeg har altså også adskillige gange måttet fjerne cykler, som ligger og flyder.

Så derfor er der rigtig, rigtig mange gode ting i det her lovforslag, som vi som udgangspunkt er rigtig, rigtig glade for. Men vi synes måske, at det efter tre parkeringsafgifter for den samme parkeringsfejl – i forhold til en bil, der kan have stået parkeret i lidt lang tid på grund af ferie eller lignende – måske er lige friskt nok at ville fjerne køretøjet. Det er også klart, at hele den her debat omkring udlejningscykler viser, at man bliver anderledes stillet ude i kommunerne, end man gør i forhold til f.eks. elløbehjul, og det bryder vi os så at sige ikke om.

Så lad mig udtrykke det på den måde, at vi i bedste fald på nuværende tidspunkt er noget vævende over for det her forslag som helhed, men glæder os til at følge udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for kommentarer til hr. Niels Flemming Hansen. Og så er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Jeg synes, det har været en rigtig god debat, som også har fået belyst nogle ting. Altså, lad os være fuldstændig ærlige og sige, at det her er et lovforslag, som samler helt ekstremt mange elementer, og jeg må nok som minimum stille mig lige så vævende, som Det Konservative Folkeparti gør.

Selvfølgelig er der nogle gode ting, der bliver specificeret i det her, så man netop får mere klarhed over, hvordan man laver de her aftaler ude i kommunerne. Men der er også en essens i det her, hvor man egentlig går ind og gør det muligt at forbyde nogle køretøjer, men ikke andre. Og der synes jeg det er underligt, i forhold til den mulighed. Altså, der har vi bare en generel tiltro til det kommunale selvstyre og til, at man ude i kommunerne kan lave aftaler med de aktører, der udlejer lovlige køretøjer, i forhold til hvordan de kan stå på forskellige steder i kommunen, og om det overhovedet passer eller ej. Der mener vi ikke, at man fra Christiansborgs side behøver at gå ind og lægge den her forbudsdel ind i det. Så den del er vi meget skeptiske over for, og vi har i hvert fald brug for at få svar på nogle flere spørgsmål.

Selvfølgelig er der også, som jeg startede med at sige, nogle gode dele i det her forslag, men vi kan ikke støtte det, som det foreligger på nuværende tidspunkt, og har brug for at få svar på en del flere spørgsmål.

Tak siger vi til fru Mette Thiesen, og der er heller ikke nogen i talerkøen her. Så vi giver ordet til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det her lovforslag rummer mange gode ting og en enkelt dårlig ting. Lad mig starte med det gode først: Vi er enige i, at det er noget kunstigt, at der i dag ikke er en mulighed for at tildele flere parkeringsbøder til biler, der holder i dagevis det samme sted, og at det skal være muligt at tildele flere parkeringsbøder til dem, og sågar også, at man bør åbne for, at kommunerne kan fjerne de biler – uden involvering af politiet, som ofte kan have travlt – hvis de skønner, at det er nødvendigt.

Vi er også enige i, at man skal kunne advare cykelejere om, at deres cykel vil blive fjernet om 4 uger, hvis cyklen holder et sted og har gjort det i lang tid, og at man så skal kunne fjerne cyklen. Vi er også enige i, at der er behov for regler for udlejning af såvel cykler som løbehjul, hvilket giver kommunerne mulighed for at stille krav om, hvor disse udlejningscykler og udlejningsløbehjul skal placeres, når de ikke er i brug, sådan at de ikke står steder, hvor de er til gene, og at operatørerne skal fratages muligheden for at drive den udlejningsvirksomhed, hvis de ikke kan overholde de aftaler, som er indgået, i tilstrækkeligt omfang.

Det sidste burde jo være nok i forhold til de gener, som opleves i forbindelse med specifikt elløbehjul. Altså, det er jo gener, som opleves, når man går på fortovet og der står et elløbehjul midt på fortovet, hvor det er blevet henstillet af den sidste bruger, og så står løbehjulet der og venter på, at den næste bruger kommer.

Den gene kan løses med den del af lovgivningen her, som siger, at hvis operatørerne ikke kan finde ud af at leve op til aftalen med kommunen om, at løbehjulene skal hensættes steder, hvor de ikke står i vejen, så kan operatøren miste retten til at drive udlejningsvirksomhed. Det kan løse de gener, som der er tale om.

Men ved siden af det er der i lovforslaget her en mulighed for, at kommuner, hvor man bare af den ene eller den anden grund ikke kan lide elløbehjul, kan beslutte helt at forbyde udlejning af elløbehjul. Altså, selv om operatørerne lever op til kravene om, hvor elløbehjulene skal stå, og selv om elløbehjulene ikke står på steder, hvor de er til gene, skal man alligevel som kommune have mulighed for at forbyde udlejning af elløbehjul i kommunen.

Den her regel er især efterspurgt af Københavns Kommune, som har sin egen cykeludlejningsvirksomhed, som går rigtig, rigtig dårligt, fordi kommunen har valgt et koncept med nogle enormt dyre cykler, hvor enhver lille småtur fra stationen og en kilometer hen til en destination skal foretages på en bycykel, som er stor og tung og flot og hvid og med elmotor, i stedet for at man bare kan hoppe på et lille elløbehjul eller en cykel uden en elmotor. Og så skal vi med en lov tillade den kommune, altså Københavns Kommune, at udrydde konkurrenter, som udlejer elløbehjul for at beskytte det der ret tåbelige koncept for bycykeludlejning, som kommunen har fundet på og har tabt 100 mio. kr. på.

Når man ved, at det er det, der er baggrunden for, at man ønsker at diskriminere imod udlejningselløbehjul, så bør man ikke som Folketing overveje seriøst at efterkomme kommunens ønske her.

Der er massevis af mennesker, som har lyst til at transportere sig rundt med et udlejningselløbehjul. Folk, der tager toget ind fra Ballerup til København for at arbejde, og som, når de er på arbejde, skal transportere sig rundt i byen til et eller andet, kan lige hoppe på et elløbehjul og transportere sig derhen, hvor de skal, og transportere sig tilbage til arbejdspladsen. Og når de så skal hjem, går de ned på stationen og tager toget hjem. Hvorfor skal de ikke have opfyldt deres behov? Hvorfor skal det være muligt for kommunen at sige: Nej, nej, vi kan godt se, at du gerne vil det her, for vi kan jo konstatere, at folk kører derude? Men Københavns Kommune skal alligevel have mulighed for at forbyde det, fordi Københavns Kommune har en cykeludlejningsvirksomhed, som skal favoriseres. Jeg synes ikke, det er i orden, at man giver kommunerne den her mulighed for at diskriminere.

Så alene derfor – hvis lovforslaget kommer sådan her til tredjebehandling og afstemning – bliver vi nødt til at stemme imod lovforslaget, selv om det rummer mange gode ting også.

Tak for det. Så er det transportministeren.

Tak, formand, og tak til ordførerne for de mange bemærkninger om denne sag. Altovervejende er det jo selvfølgelig positive bemærkninger om lovforslagets forskellige elementer. Det her er for det første et forslag, som har været længe undervejs, og hvor vi har haft en tæt dialog med de kommuner, som har arbejdet med elløbehjulene. Vi har inddraget deres erfaringer ved aktiv partsinvolvering. Det er også noget, vi løbende har involveret Folketingets partier i arbejdet med, og derfor kommer det jo heller ikke bag på nogen, at lovforslaget er der nu, bl.a. også fordi den oprindelige plan var, at det skulle have været fremsat i den seneste folketingssamling. Der kom noget covid-19 ind og skabte forstyrrelser i forhold til det, så dette måtte sammen med en række andre lovforslag udsættes til den nuværende folketingssamling. Nu er vi her som sagt og skal først og fremmest skabe overblik over begrebet særlig råden i det offentlige rum.

Der var været et par synspunkter undervejs, som jeg føler mig lidt forpligtet til at uddybe. Det ene er, at spørgsmålet omkring elløbehjul jo i sagens natur handler om at give kommunerne ret til at bestemme over det offentlige vejareal. Dermed er det rigtigt, at det også giver mulighed for, at kommunerne kan beslutte sig for, at der er bestemte former for udlejningskøretøjer, dog ikke cykler, som ikke kan udlejes i det, man kalder free floating-flåder, fra det offentlige vejareal.

Men det betyder ikke, at man ikke har mulighed for at udleje eksempelvis et elløbehjul i en bestemt kommune. Det vil så kræve, at man ikke gør det via det offentlige vejareal, hvis kommunen måtte have besluttet sig for noget sådant. Så det handler altså om at sikre kommunerne mulighed for at bestemme over deres egne vejarealer, det offentlige vejareal.

Det er korrekt, at når vi står her i dag og diskuterer dette spørgsmål og især med henblik på landets hovedstad, København og Københavns Kommune, så er det jo, fordi Københavns Kommune, om jeg så må sige, har taget forskud på glæderne ved allerede på forhånd, førend loven her er førstebehandlet eller vedtaget i Folketinget, at have truffet beslutning om, hvordan man vil håndtere dette spørgsmål, under forudsætning af at loven vedtages som forudsat.

Det er jo selvfølgelig en lidt særlig situation at stå i, kan man sige. Det er jo nok ikke noget, vi umiddelbart er vant til. Hvad der til gengæld også er lidt interessant, er, at udlejningsselskaberne af elløbehjul tilsyneladende også har taget forskud på glæderne, for det er jo faktisk korrekt, når hr. Ole Birk Olesen gør opmærksom på, at der ikke er nær den samme mængde af elløbehjul, der ligger og flyder i gaderne nu, som der har været tidligere.

Det er jo selvfølgelig, fordi man også fra udlejningsselskabernes side har taget forskud på nogle af de tiltag. Så selv om hr. Niels Flemming Hansen fra Konservative har været så snarrådig både at fjerne elløbehjul og cykler fra cykelstien, og tak for det, så andre hverken falder over dem eller andet – tak på samfundets vegne for den indsats – er det klart, at alene det, at der har været en offentlig debat om det her spørgsmål, selvfølgelig også har ført til, at en række af aktørerne har rettet ind i den her retning.

I forhold til cyklerne vil jeg godt henlede opmærksomheden på lovens bemærkninger, side 6, hvor det specificeres, hvad det er for nogle krav, der kan stilles til udlejningsselskaber, som ønsker at udleje cykler. For på samme måde, som man har mulighed for at kunne gå ind, i en kommune, og angive, at her er et givent vejareal, hvor man kan udleje elløbehjul fra – det kan man gøre ved at anvende den nye indikator, som kan bruges enten skiltet eller på selve vejarealet, som afgrænser, hvor man kan udleje elløbehjul fra – så kan man altså også godt specificere, hvorfra man kan udleje udlejningscykler, som er i free floating, dvs. ikke cykler, som bliver udlejet fra et butiksareal, men i øvrigt, og dermed kan man altså også begrænse den her udlejning.

Som det bl.a. pointeres i lovens bemærkninger, vil man kunne udpege et område, som f.eks. er gågade, til, at man derfra altså ikke kan udleje hverken cykler eller elløbehjul, hvilket kan give utrolig god mening, fordi man dér nødvendigvis ikke må cykle eller køre på elløbehjul. Man kan også anvende krav til geofencing, og man kan også stille krav til udlejningsselskaberne – både elløbehjulsudlejere og cykeludlejere – om, at de skal være seriøse. Og det betyder f.eks., at man kan forhindre, at der kommer meget billige cykler ind, som alene har til formål at stå og flyde i det offentlige rum med henblik på at være eksempelvis reklamesøjler. Det er ikke hensigten. Det er netop meningen, at det her skal bruges til at styrke den fremkommelighed, som der er i det offentlige rum.

Hvad jeg også synes er vigtigt, er at kigge en lille smule på erfaringerne fra udlejningscykler i øvrigt. Vi har måske ofte en tendens til at antage, at udlejningskøretøjer ofte er noget, der bliver brugt af turister. Jeg tror, vi alle har oplevet turister, der kører lidt rundt på må og få på cykel og elløbehjul i øvrigt rundt omkring i landets byer. Det er måske ikke altid, det virker, som om de har styr på hverken egen sikkerhed eller for den sags skyld færdselsreglerne.

Men hvad der egentlig er lidt interessant, er, at erfaringerne fra udlejere af cykler peger i retning af, at det er 70 pct. af alle dem, der lejer cykler, som enten er pendlere eller lokale beboere. Og det understreger jo, at man også anvender udlejningscykler som en del af sammenhængen mellem kollektiv transport og fremkommelighed i øvrigt i den her sammenhæng.

For at være sikker på, at alle forstår de fulde muligheder, der er for kommunerne til at kunne begrænse og sætte rammer for udlejningscykler, så vil jeg tilbyde, at vi i regi af Transportministeriet laver en teknisk gennemgang af de handlemuligheder, som loven giver rammer til i forhold til kommunerne.

Jeg tror, det kunne være anvendeligt for alle at komme dybere ned i det, og vi vil fra ministeriets side tage kontakt til Transportudvalgets sekretariat for at tilbyde, at en sådan teknisk gennemgang kan sættes op snarest muligt efter førstebehandlingen, og inden vi kommer for langt i det videre forløb med udvalgsbehandlingen. Så i god tid inden andenbehandlingen har vi mulighed for dels at kunne få en teknisk gennemgang, dels at udvalgets medlemmer og transportordførerne også har mulighed for at stille spørgsmål i lovbehandlingen på baggrund af den tekniske gennemgang.

Med det forslag, som ligger nu, er der som sagt mulighed for, at man kan sætte de nærmere retningslinjer for dels cykler, dels elløbehjul og i princippet også andre former for udlejningskøretøjer, som måtte komme i fremtiden. Der er som nævnt en forskel på udlejningscykler og andre små udlejningskøretøjer. Og det beror på, at regeringen arbejder for at udbrede cyklisme mest muligt. Det er i den forbindelse underordnet for regeringen, om cyklismen udbredes, ved at folk benytter deres egne cykler eller udlejningscykler. Det afgørende er sådan set, at jo flere, som cykler, des bedre er det for miljøet, for folkesundheden og for endnu mere udbredelse af fleksible mobilitetsløsninger i byerne.

De seneste beregninger, der er lavet på området, de transportøkonomiske enhedsomkostninger, peger på, at forholdet mellem cyklisme og folkesundhed er så klart, at de positive effekter, der er for at anvende cyklen, er klart bedre, end vi hidtil har troet. Det er omkring 8 kr., samfundet får som gevinst for hver cyklet kilometer, borgerne benytter sig af. Det er naturligvis klart, at det kun kan føre til, at vi fremmer cyklismen mest muligt.

Herudover beror forskellen mellem cykler og andre små udlejningskøretøjer også på, at der allerede findes fornøden cykelinfrastruktur i de danske byer, f.eks. cykelstativer, cykelskure, og det samme gør sig ikke gældende for andre små udlejningskøretøjer. Det er rigtigt, at der jo naturligt vil være et behov for, som fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige fremhævede, udlejningscykler, der bliver placeret tæt på kollektiv transport. Det er jo sådan set en del af styrken ved at give pendlere mulighed for at kunne transportere sig.

Men også her vil det være klart, at man vil kunne udpege et bestemt område, hvor man eksempelvis vurderer, at her skal der ikke kunne være mulighed for at placere cykler til udlejning. Og hvad der egentlig også, synes jeg, er værd at understrege, er jo, at hvis det er sådan, at en cykel står til udlejning og den ikke står i den dertil indrettede infrastruktur, så vil det være muligt at fjerne den. I modsætning til den herreløse cykel, som en del af forslaget handler om, så vil det her være muligt at fjerne denne udlejningscykel, altså omgående uden høring, på samme vis, som der er lagt op til for elløbehjul.

I forhold til de øvrige forslag, altså i forhold til døde cykler, har der været en bred tilkendegivelse af, at det giver god mening at indrette sig på det foreslåede. Jeg har også noteret mig, at De Konservative har en bekymring i forhold til langtidsparkerede biler. Jeg vil mene, at de elementer, vi har taget højde for her, i form af at man også kan have en involvering af politi m.v., burde sikre, at der er en tilstrækkelig retssikkerhed også her. Men det vender vi også gerne tilbage til i arbejdet i udvalget.

Med disse bemærkninger vil jeg sige tak for opbakningen. Jeg er helt med på, at vi i det kommende udvalgsarbejde har nogle elementer, vi skal have afklaret, og som bl.a. SF's ordfører har nævnt, skal vi se nærmere på de bekymringer, som forskellige har nævnt fra høringssvarene. Men det vil vi selvfølgelig komme ind på i det videre, herunder i den tekniske gennemgang. Og skulle der være ønsker om teknisk gennemgang af andre ting fra forslaget, hører jeg naturligvis gerne om det.

Tak.

Tak for det. Jeg har foreløbig to indtegnede, og det er først hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Det er fint med en teknisk gennemgang, det er såmænd altid godt, kan man sige. Men er ministeren ikke enig i, at de høringssvar, der er indkommet fra kommunerne Aalborg, Aarhus, Vejle, København og Frederiksberg, er ret entydige i deres ønske om også at få mulighed for at regulere antallet af udlejningscykler?

Ministeren.

Der er ganske rigtigt ønske om det, og det er også derfor, jeg påpeger, at der netop i lovforslaget er en lang række krav, man kan stille til de udlejere af cykler, der er. For jeg kan udmærket forstå bekymringen for, at der kan komme useriøse udlejere ind, eller at der for den sags skyld kan være et område, f.eks. foran et butiksareal, hvor en cykelsmed udlejer sine egne cykler, og hvor man måtte vurdere, at her er det altså uhensigtsmæssigt, at der står andre former for udlejningscykler. Det vil man jo fra kommunens side kunne definere ganske klart. Og står der så et udlejningskøretøj dér, som ikke bør stå der, så giver vi også kommunen hjemmel til at kunne bortfjerne det udlejningskøretøj, ovenikøbet for udlejers regning. Det må man antage giver nogle muligheder. Så jeg vil mene, at med de muligheder for hjemmel, der ligger i lovgivningen, så får vi faktisk mulighed for at kunne sætte nogle ret klare og tydelige grænser for dette, uden at vi begrænser cyklismen i øvrigt. For vi har en fælles interesse i at fremme cyklismen mest muligt.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg anerkender, at der med lovforslaget er nogle muligheder for kommunerne for at gribe ind, som ministeren påpeger, over for netop, hvad skal man sige, useriøse folk, der vil leje cykler ud, eller hvad de nu vil. Men problemet er jo, at der er for mange cykler og udlejningsfirmaer; det er ikke, at udlejerne er useriøse. Det fører efter kommunens opfattelse til, at man får for mange cykler til udlejning, så man får en overkapacitet og problemer med at styre det rundtomkring i forbindelse med at have cykelstativer nok og tilstrækkelig kapacitet i cykelstativerne rundtomkring.

Ministeren.

En af de klare beskrivelser, der er i bemærkningerne til forslaget, siger jo faktisk også, at man kan stille krav til, hvordan eksempelvis flådeovervågning skal fungere. Det vil sige, at man via gps skal kunne lokalisere de udlejningskøretøjer, der er, hvis man benytter sig af free floating. Det er sådan set ret væsentligt, fordi det jo vil give det samlede overblik over, hvor cyklerne står henne, også hvis de står uhensigtsmæssig placeret. Hvis man kigger i bybilledet i de danske byer, kan der godt være mange cykler, men det er altså ikke sådan, at den nøgterne betragter må sige, at det flyder med utrolig mange udlejningscykler. Der er mange cykler, men der er ikke utrolig mange udlejningscykler, så jeg har svært ved at tro, at det kan blive så stor en udfordring.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak, hr. formand. Jeg vil bare spørge lidt ind til det der med den forskelsbehandling, vi har været inde på, og som der er lagt op til mellem elløbehjul og cykler, og spørge, om det ikke gør indtryk på ministeren, at der er høringssvar fra Vejle, Aalborg og Aarhus Kommuner, der mener, at der bør gælde de samme regler for udlejningscykler som for andre udlejningskøretøjer, så der er mulighed for at regulere begge løsninger på lige vilkår og samme måde.

Hvad er egentlig grundargumentet for den der forskel, der er lagt op til her med lovforslaget, når kommuner over hele landet beder om det modsatte?

Ministeren.

Jamen det er jo ret enkelt, at vi ønsker at fremme cyklisme mest muligt. Ved at sætte en øvre grænse for antallet af cykler, hvor man f.eks. i Københavns Kommune måtte sige, at der maksimalt må være 1.000 udlejningscykler i byens gader, så kunne vi principielt stå i en situation, hvor der ikke vil være tilstrækkeligt med udlejningskøretøjer til, at vi kan fremme cyklismen. Og det er altså klart til gavn for samfundsøkonomien, at flest mulige mennesker cykler.

Men der er jo nøjagtig de samme muligheder for at sætte begrænsninger, med hensyn til hvor udlejningskøretøjerne må være: De skal enten være i et cykelstativ eller på anden vis et sted, hvor infrastrukturen er beregnet til det. Og man kan også udpege områder, hvor udlejningskøretøjerne ikke må stå – det kunne være i en gågade eller et andet sted, hvor det er uhensigtsmæssigt, at de står.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jo, men forskellen er jo, at når det gælder cykler, så kan kommunen ikke sige nej til, at der kommer flere cykler, hvis det er det, der er ønske om fra udlejers side. Det er jo det, der er forskellen. Og hvad så hvis infrastrukturen ikke er tilstrækkelig? Det er jo det, mange peger på: At der i forvejen er fuldstændig fyldt op rundtomkring.

Altså, er det ikke nødvendigt med et lokalt overblik? Og det er vel kommunen, der har det overblik og kan regulere det her. Derfor synes jeg ikke helt, der er sammenhæng i det. Men som sagt er det noget, vi gerne vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Ministeren.

Hvis der er et bestemt sted, hvor kapaciteten er opbrugt, så vil der jo også være nogle muligheder for at sætte nogle begrænsninger for udlejningskøretøjernes muligheder for at være på det pågældende sted. Men man må da sige, at det generelt vil være sådan, at en kommune også har en interesse i at fremme cyklismen, fordi det overordnet set er med til at fremme folkesundheden. Så det element skal man ikke glemme i den her sammenhæng, altså at det at sætte en øvre grænse for antallet af køretøjer kan være uhensigtsmæssigt for folkesundheden.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Vi er jo mange, der har konstateret, at det ville være godt, hvis der kom mere styr på både cykler og løbehjul ude på de offentlige arealer. For begge ting står ofte i vejen for, at man kan bevæge sig frit. Vi er enige om, tror jeg, det håber jeg, og det vil jeg gerne bede transportministeren om at bekræfte, at det er de regler, som er sat i den her foreslåede lovgivning – om, at man skal kunne stille krav til udlejere i free floating-koncepter af både cykler og løbehjul – der vil sørge for, at de ikke står og flyder over det hele. Den regel, der er ved siden af, og som handler om, at kommuner specifikt skal kunne sige, at de ikke ønsker at have udlejningsløbehjul inden for kommunegrænsen, har ikke noget at gøre med at ville forhindre, at de står og flyder steder, hvor de ikke bør flyde. Den har noget at gøre med det, som transportministeren ærligt sagde, nemlig at regeringen ønsker at favorisere cykler på bekostning af løbehjul. Er det korrekt?

Ministeren.

Det er i hvert fald meget vanskeligt at forestille sig, at man skulle sætte regler om, at der ikke måtte stå cykler i det offentlige rum, al den stund at vi jo har defineret rigtig mange steder, hvor der netop skal stå cykler, og at kommunerne i øvrigt har etableret rigtig meget cykelparkering.

Det, det handler om, er anvendelsen af den del af det offentlige rum, som ikke på nuværende tidspunkt har cykelstativer, og der giver vi kommunerne mulighed for selv at definere, hvordan det anvendes. Og også en klar ramme, hvis der skal stå elløbehjul, i forhold til: Hvordan skal bemalingen på vejarealet så være? så der ikke er nogen, der er i tvivl om, at det er her, man faktisk godt må parkere sit elløbehjul.

For vi skal jo også sikre os, at hvis man definerer bestemte områder, hvor de godt må være, så skal man jo heller ikke være i tvivl, hverken som udlejer eller som bruger af elløbehjulene. Det tror jeg, for nu at være ganske ærlig, nok er en del af det problem, der har været hidtil, altså at der faktisk har hersket uklarhed om, hvor det egentlig var i orden at parkere.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det var jo desværre et mere uklart svar end ministerens tale. For i ministerens tale stod det klart, at vi håndterer det der med, at løbehjul flyder, via de regler, som kommunerne tillades at håndhæve, om, hvor løbehjulene skal stå, mens det med, at kommunerne skal have mulighed for helt at forbyde udlejning af løbehjul i free floating-koncepter, ikke har noget at gøre med at forhindre, at de står steder, hvor de ikke bør stå. Det har noget at gøre med, at man fra regeringens side ønsker at favorisere cykler på bekostning af løbehjul. Altså, det er jo en rigtig socialdemokrat, der siger sådan: Vi er socialdemokrater; vi ved bedre, hvad folk skal transportere sig på, og derfor ønsker vi at favorisere cykler på bekostning af løbehjul.

Ministeren.

Nu har hr. Ole Birk Olesen selv tidligere i debatten været inde på, at der kan være kommuner, som har nogle egeninteresser i bestemte udlejningskoncepter af netop cykler. Og derfor skal der da ikke være nogen tvivl om, at regeringen godt kan have en bekymring for, at det kan føre til en samlet begrænsning af antallet af cykler i en given kommune, hvilket dermed også kunne føre til, at der var en mindre fremme af folkesundheden. Det har egentlig ikke noget at gøre med elløbehjulene og sammenhængen med det, men netop det, at vi ønsker at fremme folkesundheden.

Så er der ikke flere der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget. Rum