Tak, formand, og tak til ordførerne for de mange bemærkninger om denne sag. Altovervejende er det jo selvfølgelig positive bemærkninger om lovforslagets forskellige elementer. Det her er for det første et forslag, som har været længe undervejs, og hvor vi har haft en tæt dialog med de kommuner, som har arbejdet med elløbehjulene. Vi har inddraget deres erfaringer ved aktiv partsinvolvering. Det er også noget, vi løbende har involveret Folketingets partier i arbejdet med, og derfor kommer det jo heller ikke bag på nogen, at lovforslaget er der nu, bl.a. også fordi den oprindelige plan var, at det skulle have været fremsat i den seneste folketingssamling. Der kom noget covid-19 ind og skabte forstyrrelser i forhold til det, så dette måtte sammen med en række andre lovforslag udsættes til den nuværende folketingssamling. Nu er vi her som sagt og skal først og fremmest skabe overblik over begrebet særlig råden i det offentlige rum.
Der var været et par synspunkter undervejs, som jeg føler mig lidt forpligtet til at uddybe. Det ene er, at spørgsmålet omkring elløbehjul jo i sagens natur handler om at give kommunerne ret til at bestemme over det offentlige vejareal. Dermed er det rigtigt, at det også giver mulighed for, at kommunerne kan beslutte sig for, at der er bestemte former for udlejningskøretøjer, dog ikke cykler, som ikke kan udlejes i det, man kalder free floating-flåder, fra det offentlige vejareal.
Men det betyder ikke, at man ikke har mulighed for at udleje eksempelvis et elløbehjul i en bestemt kommune. Det vil så kræve, at man ikke gør det via det offentlige vejareal, hvis kommunen måtte have besluttet sig for noget sådant. Så det handler altså om at sikre kommunerne mulighed for at bestemme over deres egne vejarealer, det offentlige vejareal.
Det er korrekt, at når vi står her i dag og diskuterer dette spørgsmål og især med henblik på landets hovedstad, København og Københavns Kommune, så er det jo, fordi Københavns Kommune, om jeg så må sige, har taget forskud på glæderne ved allerede på forhånd, førend loven her er førstebehandlet eller vedtaget i Folketinget, at have truffet beslutning om, hvordan man vil håndtere dette spørgsmål, under forudsætning af at loven vedtages som forudsat.
Det er jo selvfølgelig en lidt særlig situation at stå i, kan man sige. Det er jo nok ikke noget, vi umiddelbart er vant til. Hvad der til gengæld også er lidt interessant, er, at udlejningsselskaberne af elløbehjul tilsyneladende også har taget forskud på glæderne, for det er jo faktisk korrekt, når hr. Ole Birk Olesen gør opmærksom på, at der ikke er nær den samme mængde af elløbehjul, der ligger og flyder i gaderne nu, som der har været tidligere.
Det er jo selvfølgelig, fordi man også fra udlejningsselskabernes side har taget forskud på nogle af de tiltag. Så selv om hr. Niels Flemming Hansen fra Konservative har været så snarrådig både at fjerne elløbehjul og cykler fra cykelstien, og tak for det, så andre hverken falder over dem eller andet – tak på samfundets vegne for den indsats – er det klart, at alene det, at der har været en offentlig debat om det her spørgsmål, selvfølgelig også har ført til, at en række af aktørerne har rettet ind i den her retning.
I forhold til cyklerne vil jeg godt henlede opmærksomheden på lovens bemærkninger, side 6, hvor det specificeres, hvad det er for nogle krav, der kan stilles til udlejningsselskaber, som ønsker at udleje cykler. For på samme måde, som man har mulighed for at kunne gå ind, i en kommune, og angive, at her er et givent vejareal, hvor man kan udleje elløbehjul fra – det kan man gøre ved at anvende den nye indikator, som kan bruges enten skiltet eller på selve vejarealet, som afgrænser, hvor man kan udleje elløbehjul fra – så kan man altså også godt specificere, hvorfra man kan udleje udlejningscykler, som er i free floating, dvs. ikke cykler, som bliver udlejet fra et butiksareal, men i øvrigt, og dermed kan man altså også begrænse den her udlejning.
Som det bl.a. pointeres i lovens bemærkninger, vil man kunne udpege et område, som f.eks. er gågade, til, at man derfra altså ikke kan udleje hverken cykler eller elløbehjul, hvilket kan give utrolig god mening, fordi man dér nødvendigvis ikke må cykle eller køre på elløbehjul. Man kan også anvende krav til geofencing, og man kan også stille krav til udlejningsselskaberne – både elløbehjulsudlejere og cykeludlejere – om, at de skal være seriøse. Og det betyder f.eks., at man kan forhindre, at der kommer meget billige cykler ind, som alene har til formål at stå og flyde i det offentlige rum med henblik på at være eksempelvis reklamesøjler. Det er ikke hensigten. Det er netop meningen, at det her skal bruges til at styrke den fremkommelighed, som der er i det offentlige rum.
Hvad jeg også synes er vigtigt, er at kigge en lille smule på erfaringerne fra udlejningscykler i øvrigt. Vi har måske ofte en tendens til at antage, at udlejningskøretøjer ofte er noget, der bliver brugt af turister. Jeg tror, vi alle har oplevet turister, der kører lidt rundt på må og få på cykel og elløbehjul i øvrigt rundt omkring i landets byer. Det er måske ikke altid, det virker, som om de har styr på hverken egen sikkerhed eller for den sags skyld færdselsreglerne.
Men hvad der egentlig er lidt interessant, er, at erfaringerne fra udlejere af cykler peger i retning af, at det er 70 pct. af alle dem, der lejer cykler, som enten er pendlere eller lokale beboere. Og det understreger jo, at man også anvender udlejningscykler som en del af sammenhængen mellem kollektiv transport og fremkommelighed i øvrigt i den her sammenhæng.
For at være sikker på, at alle forstår de fulde muligheder, der er for kommunerne til at kunne begrænse og sætte rammer for udlejningscykler, så vil jeg tilbyde, at vi i regi af Transportministeriet laver en teknisk gennemgang af de handlemuligheder, som loven giver rammer til i forhold til kommunerne.
Jeg tror, det kunne være anvendeligt for alle at komme dybere ned i det, og vi vil fra ministeriets side tage kontakt til Transportudvalgets sekretariat for at tilbyde, at en sådan teknisk gennemgang kan sættes op snarest muligt efter førstebehandlingen, og inden vi kommer for langt i det videre forløb med udvalgsbehandlingen. Så i god tid inden andenbehandlingen har vi mulighed for dels at kunne få en teknisk gennemgang, dels at udvalgets medlemmer og transportordførerne også har mulighed for at stille spørgsmål i lovbehandlingen på baggrund af den tekniske gennemgang.
Med det forslag, som ligger nu, er der som sagt mulighed for, at man kan sætte de nærmere retningslinjer for dels cykler, dels elløbehjul og i princippet også andre former for udlejningskøretøjer, som måtte komme i fremtiden. Der er som nævnt en forskel på udlejningscykler og andre små udlejningskøretøjer. Og det beror på, at regeringen arbejder for at udbrede cyklisme mest muligt. Det er i den forbindelse underordnet for regeringen, om cyklismen udbredes, ved at folk benytter deres egne cykler eller udlejningscykler. Det afgørende er sådan set, at jo flere, som cykler, des bedre er det for miljøet, for folkesundheden og for endnu mere udbredelse af fleksible mobilitetsløsninger i byerne.
De seneste beregninger, der er lavet på området, de transportøkonomiske enhedsomkostninger, peger på, at forholdet mellem cyklisme og folkesundhed er så klart, at de positive effekter, der er for at anvende cyklen, er klart bedre, end vi hidtil har troet. Det er omkring 8 kr., samfundet får som gevinst for hver cyklet kilometer, borgerne benytter sig af. Det er naturligvis klart, at det kun kan føre til, at vi fremmer cyklismen mest muligt.
Herudover beror forskellen mellem cykler og andre små udlejningskøretøjer også på, at der allerede findes fornøden cykelinfrastruktur i de danske byer, f.eks. cykelstativer, cykelskure, og det samme gør sig ikke gældende for andre små udlejningskøretøjer. Det er rigtigt, at der jo naturligt vil være et behov for, som fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige fremhævede, udlejningscykler, der bliver placeret tæt på kollektiv transport. Det er jo sådan set en del af styrken ved at give pendlere mulighed for at kunne transportere sig.
Men også her vil det være klart, at man vil kunne udpege et bestemt område, hvor man eksempelvis vurderer, at her skal der ikke kunne være mulighed for at placere cykler til udlejning. Og hvad der egentlig også, synes jeg, er værd at understrege, er jo, at hvis det er sådan, at en cykel står til udlejning og den ikke står i den dertil indrettede infrastruktur, så vil det være muligt at fjerne den. I modsætning til den herreløse cykel, som en del af forslaget handler om, så vil det her være muligt at fjerne denne udlejningscykel, altså omgående uden høring, på samme vis, som der er lagt op til for elløbehjul.
I forhold til de øvrige forslag, altså i forhold til døde cykler, har der været en bred tilkendegivelse af, at det giver god mening at indrette sig på det foreslåede. Jeg har også noteret mig, at De Konservative har en bekymring i forhold til langtidsparkerede biler. Jeg vil mene, at de elementer, vi har taget højde for her, i form af at man også kan have en involvering af politi m.v., burde sikre, at der er en tilstrækkelig retssikkerhed også her. Men det vender vi også gerne tilbage til i arbejdet i udvalget.
Med disse bemærkninger vil jeg sige tak for opbakningen. Jeg er helt med på, at vi i det kommende udvalgsarbejde har nogle elementer, vi skal have afklaret, og som bl.a. SF's ordfører har nævnt, skal vi se nærmere på de bekymringer, som forskellige har nævnt fra høringssvarene. Men det vil vi selvfølgelig komme ind på i det videre, herunder i den tekniske gennemgang. Og skulle der være ønsker om teknisk gennemgang af andre ting fra forslaget, hører jeg naturligvis gerne om det.
Tak.